Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Tobak og især cigaretter er stærkt vanedannende, og det kan være særdeles
vanskeligt eller umuligt at holde op med at ryge. Og dog lykkes det for
mange, selvom der ofte skal adskillige forsøg til, før det lykkes. Rygevanerne
etableres i den tidlige ungdom, og indsatsen kan med fordel koncentreres
her og rettes mod at forhindre, at de unge overhovedet begynder at ryge.
Hjemmestyrets politik på rygeområdet, der gør det vanskeligere at ryge på
offentlige steder, spiller en stor rolle, idet den viser, at budskabet om, at
rygning er sundhedsskadeligt, skal tages alvorligt.
Alkohol
Forbruget af alkohol har gennem de seneste 40 år vist nogle dramatiske
svingninger. Fra et gennemsnitligt forbrug på 6 liter i 1960, beregnet som
ren alkohol pr. indbygger over 14 år, steg forbruget støt til 19 liter i 1974
(fi gur 5.5). I perioden med rationering faldt forbruget, men steg igen efter
ophævelsen af rationeringen til et maksimum på 22 liter i 1987. Herefter er
forbruget faldet støt og har siden ligget på omkring 13 liter om året, hvilket
nogenlunde svarer til forbruget i Danmark, men er langt over forbruget i de
øvrige nordiske lande.
Det gennemsnitlige forbrug af alkohol giver imidlertid ikke en god beskrivelse
af befolkningens alkoholvaner. I Grønland er forbruget mere end i mange
andre lande præget af episodisk drikkeri, dvs. drukture med dages eller
ugers afholdenhed ind imellem. En sådan koncentrering af alkoholforbruget
har en helt anden betydning for helbredet end det samme gennemsnitlige
forbrug jævnt fordelt over ugen og måneden. Der er først og fremmest tale
om fl ere alkoholrelaterede ulykker og voldshandlinger, ligesom de sociale
konsekvenser er større. Det er sandsynligt, at et jævnt, dagligt forbrug
medfører større risiko for kronisk sygdom som f.eks. skrumpelever. Samtidig
har fl ere undersøgelser dog vist, at et mindre dagligt forbrug ikke blot ikke
er skadeligt, men påvirker helbredet i positiv retning. For eksempel havde
personer, der drak 1-2 genstande dagligt, lavere dødelighed end personer,
der slet ikke drak, og end personer, der drak mere (Thun et al. 1997). Også
drikkemønsteret har betydning for dødeligheden; ved det samme ugentlige
forbrug har de, der drikker dagligt, lavere dødelighed end de, der kun drikker
en gang om ugen eller sjældnere (Tolstrup et al. 2004). Dette har naturligvis
79