Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Antal måltider pr. måned
25
20
15
10
5
0
Figur 5.2. Forbrug af sælkød og grøntsager (bortset fra kartofl er) 1993-94.
Sælkød
Grøntsager
18-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65+
Alder
Selvom de forskellige undersøgelser ikke er direkte sammenlignelige, så tegner
de dog tilsammen et billede af en langsom udvikling væk fra den traditionelle
kost, idet andelen af importeret kost steg fra ca. 18% i 1901-03 til 62%
i 1931-33 (i gennemsnit for hele Grønland) og 79% i 1995-96 i Diskobugt
området (fi gur 5.1). Hvis man antager, at man stort set bevarer sine spisevaner
livet igennem, bekræftes denne udvikling af tal fra Sundhedsprofi len, der
viser at forbruget af sælkød steg med alderen, mens det omvendte gjorde
sig gældende for forbruget af grøntsager (fi gur 5.2).
En række fokusgruppeinterview i byer og bygder fra 1997-99 giver et bud på
årsagerne til kostændringerne (Curtis et al. 2004). Mange ønsker den variation
i kosten, som kombinationen af grønlandsk og dansk mad giver. Især i
byerne er grønlandsk mad ikke så let at skaffe, hvis man ikke har fangere
i familien. Det opleves som dyrt at købe det i butikken, hvor udvalget også
ofte er sparsomt, og det er dyrere at spise grønlandsk mad end dansk, fordi
der bruges forholdsvis mere kød til et traditionelt, grønlandsk måltid. Interviewpersonerne
mente tillige, at det i en travl hverdag ikke altid er muligt
at nå at købe ind på brættet, og det er også hurtigere »lige at smide et eller
andet på stegepanden«, f.eks. en hakkebøf, end at koge grønlandsk kød. Det
75