Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Resumé
Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling
af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til
sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning til helbredet hos den
enkelte patient. På grønlandsk foreslås det at bruge udtrykket innuttaasut
peqqissusiat. I bogen beskrives en række sygdomme og helbredsproblemer,
som kan opfattes som folkesundhedsproblemer, men der tages ikke stilling
til, om de skal indgå i folkesundhedsprogrammet.
Det er en grundlæggende antagelse for analyserne i bogen, at det enkelte
menneskes sundhed er et resultat af et kompliceret samspil mellem sociale,
kulturelle og økonomiske levevilkår, hverdagsliv, livsstil, arvelige egenskaber
og det enkelte menneskes erfaringer. Denne sundhedsmodel beskrives
i kapitel 1.
I kapitel 2 beskrives forskellige mål for folkesundhed. Det virker paradoksalt,
at sundhed som regel måles ved forekomst af sygdom eller død, men det er
der en lang tradition for, hvorimod det kun sjældent er forsøgt at måle de
positive aspekter af sundhed. Middellevetiden i Grønland er 65 år, hvilket er
4 år kortere end for inuit i Alaska og Canada, og 10-12 år kortere end i de
øvrige nordiske lande. Spædbarnsdødeligheden er et af de almindeligste mål
for den generelle sundhedstilstand i et land; i Grønland er spædbarnsdødeligheden
højere end blandt inuit i Alaska og Canada, og betydeligt højere
end i de andre nordiske lande. I kapitlet præsenteres begrebet »tabte gode
leveår«; kvinder lever længere end mænd, men kan se frem til færre år med
godt selvvurderet helbred. Omkring en fjerdedel af alle dødsfald kan betegnes
som »undgåelige dødsfald«, idet de i princippet kan forhindres, enten
ved forebyggelse eller ved behandling.
Det er kun en mindre del af sygeligheden i en befolkning, der kommer til
sundhedsvæsenets kendskab. Folkesundheden må derfor undersøges ved at
undersøge et repræsentativt udsnit af hele befolkningen omfattende både
syge og raske.
7