Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Recommendations

Info

ørnene i gennemsnit knap ét tilfælde af luftvejsinfektion om måneden. Der var fl ere tilfælde blandt børn i daginstitution end blandt børn, der blev passet hjemme, fl ere fra hjem med rygere end fra hjem uden, og fl ere blandt børn, der sov i samme rum som andre familiemedlemmer, end blandt børn, der sov alene (Koch 1999). I en undersøgelse fra Nuuk og Sisimiut havde halvdelen af 3-8 årige børn unormale forhold i mellemøret, f.eks. akut eller kronisk mellemørebetændelse, fl ydeøre, væske eller ar på trommehinden. Blandt skolebørn havde 43% høretab, hvilket oftest skyldes betændelse i mellemøret. Jo tidligere børnene havde haft deres første infektion, jo større var risikoen for kroniske følger (Homøe 2001). Tunghørhed er et alvorligt handicap i forbindelse med skolegang og uddannelse. Antal anmeldte tilfælde Figur 4.13. Anmeldte tilfælde af syfi lis 1966-2002. Kønssygdomme Mange smitsomme sygdomme overføres ved tæt fysisk kontakt, men der er tradition for at kalde visse sygdomme, der overvejende smitter ved samleje, for kønssygdomme. Kønssygdommene er anmeldelsespligtige, og embedslægen fører statistik over deres forekomst. Forekomsten af gonoré har været jævnt faldende siden 1982 og ligger nu på under 1000 tilfælde om året. Også forekomsten af syfi lis er nu meget lav i sammenligning med epi- 68 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1965 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001
demierne i 1970erne og 80erne, ca. 1 tilfælde om året (fi gur 4.13). Klamydia blev anmeldelsespligtig i 1996, og der er siden anmeldt ca. 2000 tilfælde om året. Denne sygdom er ofte symptomløs, men den er ikke sjældent årsag til underlivsbetændelse og efterfølgende nedsat fertilitet eller sterilitet. Det er derfor væsentligt at nedbringe forekomsten af klamydia, der ligesom de øvrige kønssygdomme kan forebygges ved brug af kondom. Selvom forekomsten af både gonoré og syfi lis er lav for tiden, er der god grund til at følge udviklingen. Gonoré forekommer stadig omkring 200 gange hyppigere end f.eks. i Danmark i forhold til befolkningens størrelse, og i 1960erne, lige før de store epidemier af syfi lis, var der ligeså få tilfælde af syfi lis som nu. HIV/AIDS Det første tilfælde af HIV/AIDS i Grønland blev registreret i 1985. Indtil 2003 har 131 personer fået påvist sygdommen, heraf 81 mænd og 50 kvinder. Gennemsnitsalderen er 45 år. Smittemåden er domineret af heteroseksuel kontakt, og de fl este er formentlig smittet i Grønland. Af de smittede har 46 udviklet AIDS og 42 er døde. Sygdommen er hovedsageligt begrænset til Nuuk og Sisimiut. Der er endnu ikke set en spredning til de yngre aldersgrupper, hvor antallet af andre smitsomme kønssygdomme er meget stort, men det er en mulighed, man må have øjnene åbne for. En sådan spredning kan i værste fald medføre en ukontrollabel epidemi. Tandsundhed Karies (huller i tænderne) er meget udbredt, idet 80-85% af befolkningen har et eller fl ere huller i tænderne eller har mistet tænderne (Kystledelsen 2004). Sukker er sammen med bakterier hovedårsagen til karies. Sukker fi ndes i kosten i ren form eller skjult i fødemidler som slik, kager, kiks, wienerbrød, chokolade, syltetøj og ikke mindst i sodavand og saft. Det spiller en vigtig rolle for udviklingen af karies, hvor meget sukker man spiser, og hvor ofte. Der spises meget sukker i Grønland, og man spiser og drikker sukker fordelt over hele dagen, også i skolerne. Grundstoffet fl uor reducerer forekomsten af karies, og i mange lande tilsættes fl uor til tandpasta, salt eller drikkevand med henblik på at begrænse forekomsten af karies. Bortset fra fl uortandpasta er dette (endnu) ikke indført i Grønland. 69
Page 1 and 2:
INUSSUK • Arktisk forskningsjourn
Page 3 and 4:
Forord Vores livsstil og levevilkå
Page 5:
Indholdsfortegnelse Forord . . . .
Page 8 and 9:
Samfundsudviklingen og sygdomsmøns
Page 10 and 11:
Der bliver fl ere og fl ere ældre,
Page 12 and 13:
Eqikkaaneq Innuttaasut peqqissusian
Page 14 and 15:
14 • Aalasinnaanermi nappaatit
Page 16 and 17:
inuunerannik pitsanngortitsisinnaas
Page 18 and 19: 1. Indledning Det er hensigten med
Page 20 and 21: ling til, om de skal indgå i et gr
Page 22 and 23: I personens umiddelbare omgivelser
Page 24 and 25: data, mens der ikke eksisterer de n
Page 26 and 27: Dødsfald pr. 1000 levendefødte Fi
Page 28 and 29: Figur 2.3. Det epidemiologiske isfj
Page 30 and 31: med, hver gang de kommer igen, men
Page 32 and 33: 3. Historisk perspektiv Folkesundhe
Page 34 and 35: Tabel 3.1. Indikatorer for samfunds
Page 36 and 37: et akkulturation bruges ikke mere i
Page 38 and 39: Karies var næsten ukendt i den opr
Page 40 and 41: fra 1967. I årene 1966-70 blev der
Page 42 and 43: I sammenligning med Danmark er spæ
Page 44 and 45: Sygdomsforekomst Sygdomsmønsteret
Page 46 and 47: og 5% af nedtrykthed eller depressi
Page 48 and 49: Selvmord pr. 100.000 person-år Fig
Page 50 and 51: (Leineweber et al. 2001). Vinterdep
Page 52 and 53: Der sker mange drab i forhold til b
Page 54 and 55: 29% af graviditeterne, siden 1986 o
Page 56 and 57: ved kostens indhold af havpattedyr
Page 58 and 59: Prævalens (%) Figur 4.8. Forekomst
Page 60 and 61: kommer komplikationer i form af år
Page 62 and 63: faldene (32%) (fi gur 4.9). Tobak e
Page 64 and 65: 1200 1000 800 600 400 200 120 100 6
Page 66 and 67: ifølge den første årsrapport fra
Page 70 and 71: I en rapport om strategier for tand
Page 72 and 73: Kalaalimernit er fedtrig, men det e
Page 74 and 75: havde et højt proteinindhold samme
Page 76 and 77: må hertil bemærkes, at Forbrugerr
Page 78 and 79: aktivitet i fritiden. Der er kun en
Page 80 and 81: vakt en del opsigt, og resultaterne
Page 82 and 83: Også her i landet er der mærkbare
Page 84 and 85: sundhedsforhold er den grønlandske
Page 86 and 87: Der er ikke nogen nedre grænse for
Page 88 and 89: Mikrogram/l Figur 6.2. Koncentratio
Page 90 and 91: Mikrogram/l Figur 6.4. Koncentratio
Page 92 and 93: Det vides ikke, hvor stor en del af
Page 94 and 95: 315 g mindre end børn af ikke-ryge
Page 96 and 97: klare sig på begge sprog, steg jæ
Page 98 and 99: fjerdedel havde prøvet hash, og de
Page 100 and 101: Ældre De to ovenfor nævnte befolk
Page 102 and 103: erkendt og behandlet blodtryksforh
Page 104 and 105: 104 og 85-årige, der ikke føler s
Page 106 and 107: været forsøgt brugt i Grønland d
Page 108 and 109: højeste socialgruppe, der sandsynl
Page 110 and 111: Spædbarns- og børnedødeligheden
Page 112 and 113: Tabel 8.1 Helbred, levevilkår og l
Page 114 and 115: for tilnærmet at belyse de genetis
Page 116 and 117: grønlændere og danskere i Grønla
Page 118 and 119:
Tabel 8.3. Helbred, sundhedsvaner o
Page 120 and 121:
9. Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsene
Page 122 and 123:
Figur 9.3. Dronning Ingrids Hospita
Page 124 and 125:
i 2002 (Curtis et al. 2002b). Behan
Page 126 and 127:
Tabel 9.1. Udgifter i DKK til sundh
Page 128 and 129:
fald af bestemte årsager og i best
Page 130 and 131:
dersøgelser, samt for hvornår en
Page 132 and 133:
gende aktiviteter. Endelig udgiver
Page 134 and 135:
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens
Page 136 and 137:
med den større andel af ældre i b
Page 138 and 139:
Et folkesundhedsprogram er en langs
Page 140 and 141:
140
Page 142 and 143:
-------------. Grønlandsk medicins
Page 144 and 145:
Bjerregaard P, Petersen HC, Lynge I
Page 146 and 147:
Friborg J, Koch A, Stenz F, Wohlfah
Page 148 and 149:
Krause T. Population-based studies
Page 150 and 151:
Pars T. En kostundersøgelse - fore
Page 152 and 153:
Bilag 1. Datagrundlag og metoder Da
Page 154 and 155:
le som boligforhold, socioøkonomis
Page 156 and 157:
tre gange så mange gamle mennesker
show all

Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?