Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Recommendations

Info

ifølge den første årsrapport fra det nyetablerede landslægeembede for 1951 var tuberkulose årsag til en fortsat ligeså stor andel af dødsfaldene (39%) (Landslægeembedet 1951). Ved en kombineret indsats fra sundhedsvæsenet og alle offentlige sektorer lykkedes det i løbet af en forholdsvis kort årrække at nedbringe dødeligheden og forekomsten af tuberkulose drastisk (fi gur 4.12). De vigtigste virkemidler var en forbedring af boligerne, forbedret ernæring, isolering og behandling af smittefarlige patienter samt vaccination. Ingen af disse tiltag ville have haft tilstrækkelig effekt alene. Antal anmeldte tilfælde Figur 4.12. Anmeldte tilfælde af tuberkulose 1956-2002. Der er set den samme udvikling blandt inuit i Canada og Alaska (Bjerregaard og Young 1998). I Canada er myndighedernes hårdhændede adfærd over for befolkningen blevet stærkt kritiseret. Patienterne oplevede, at de med tvang blev sendt til behandling på hospitaler i det sydlige Canada, og at de, når de ofte fl ere år senere vendte hjem, havde svært ved at indgå i det samfund, de havde forladt. Der har ikke været en tilsvarende kritik af forholdene i Grønland, måske fordi staten satsede på at styrke mulighederne for behandling i Grønland, f.eks. ved opførelsen af Dronning Ingrids Sanatorium i Nuuk i 1954. Mange vil også have gode minder om tuberkuloseskibet Misigssût, der hvert år fra 1955 til 1971 besøgte alle byer og bygder for at diagnosticere tuberkulose. 66 600 500 400 300 200 100 0 1956 1958 1960 1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002
Tuberkulose er vanskelig at udrydde, fordi mange ældre mennesker er infi - cerede uden at være syge. Bakterierne kan gemme sig i årevis for derefter at blive reaktiverede, og sygdommen kan spredes især i områder med dårlig boligkvalitet og dårlige sanitære forhold. I 1990erne blussede fl ere mindre epidemier op, især i bygderne i Nanortalik, Qaqortoq og Upernavik. Hepatitis (leverbetændelse) Leverbetændelse er en fælles betegnelse for fl ere sygdomme, der skyldes forskellige vira. Hepatitis A smitter via forurenet vand eller fødevarer, eller ved direkte kontakt med patienter. Det er en akut, men sjældent dødeligt forløbende sygdom, og der er sædvanligvis ikke komplikationer i form af kronisk sygdom. Sygdommen optræder fortrinsvis i fattige lande med mangelfulde sanitære forhold og dårlig vandforsyning. Den sidste epidemi af hepatitis A i Grønland fandt sted i 1970-74. Hepatitis B smitter ved meget tæt fysisk kontakt: fra mor til barn under fødslen, ved seksuel kontakt eller ved direkte blodkontakt f.eks. ved blodtransfusion eller fælles brug af kanyler til injektion. Infektion med hepatitis B virus er meget udbredt i hele det arktiske område. En undersøgelse fra 1994 viste, at 42% af befolkningen havde været infi ceret på et eller andet tidspunkt, og at 7% var kroniske bærere af virus (HBsAg positive) (Langer et al. 1997). Mange infektioner med hepatitis B virus er symptomfri, og det forhold at der siden begyndelsen af 1990erne kun er anmeldt 1-2 tilfælde om året betyder ikke nødvendigvis, at der ikke sker smitte. Hepatitis B kan blive kronisk og en del patienter kan være smitsomme i årevis. Der er alvorlige langtidskomplikationer i form af cirrhose (skrumpelever) og primær leverkræft, men forekomsten af disse komplikationer synes ikke at være høj i Grønland. Hepatitis kan forebygges med vaccination, der i en del lande – men ikke i Grønland - indgår i børnevaccinationsprogrammet. Luftvejsinfektioner Luftvejsinfektioner, herunder blandt andet forkølelse, infl uenza, halsbetændelse, akut og kronisk mellemørebetændelse og lungebetændelse, er årsag til stor sygelighed og – for lungebetændelses vedkommende – en vis dødelighed. I en undersøgelse af børn i alderen 0-2 år fra Sisimiut havde 67
Page 1 and 2:
INUSSUK • Arktisk forskningsjourn
Page 3 and 4:
Forord Vores livsstil og levevilkå
Page 5:
Indholdsfortegnelse Forord . . . .
Page 8 and 9:
Samfundsudviklingen og sygdomsmøns
Page 10 and 11:
Der bliver fl ere og fl ere ældre,
Page 12 and 13:
Eqikkaaneq Innuttaasut peqqissusian
Page 14 and 15:
14 • Aalasinnaanermi nappaatit
Page 16 and 17: inuunerannik pitsanngortitsisinnaas
Page 18 and 19: 1. Indledning Det er hensigten med
Page 20 and 21: ling til, om de skal indgå i et gr
Page 22 and 23: I personens umiddelbare omgivelser
Page 24 and 25: data, mens der ikke eksisterer de n
Page 26 and 27: Dødsfald pr. 1000 levendefødte Fi
Page 28 and 29: Figur 2.3. Det epidemiologiske isfj
Page 30 and 31: med, hver gang de kommer igen, men
Page 32 and 33: 3. Historisk perspektiv Folkesundhe
Page 34 and 35: Tabel 3.1. Indikatorer for samfunds
Page 36 and 37: et akkulturation bruges ikke mere i
Page 38 and 39: Karies var næsten ukendt i den opr
Page 40 and 41: fra 1967. I årene 1966-70 blev der
Page 42 and 43: I sammenligning med Danmark er spæ
Page 44 and 45: Sygdomsforekomst Sygdomsmønsteret
Page 46 and 47: og 5% af nedtrykthed eller depressi
Page 48 and 49: Selvmord pr. 100.000 person-år Fig
Page 50 and 51: (Leineweber et al. 2001). Vinterdep
Page 52 and 53: Der sker mange drab i forhold til b
Page 54 and 55: 29% af graviditeterne, siden 1986 o
Page 56 and 57: ved kostens indhold af havpattedyr
Page 58 and 59: Prævalens (%) Figur 4.8. Forekomst
Page 60 and 61: kommer komplikationer i form af år
Page 62 and 63: faldene (32%) (fi gur 4.9). Tobak e
Page 64 and 65: 1200 1000 800 600 400 200 120 100 6
Page 68 and 69: ørnene i gennemsnit knap ét tilf
Page 70 and 71: I en rapport om strategier for tand
Page 72 and 73: Kalaalimernit er fedtrig, men det e
Page 74 and 75: havde et højt proteinindhold samme
Page 76 and 77: må hertil bemærkes, at Forbrugerr
Page 78 and 79: aktivitet i fritiden. Der er kun en
Page 80 and 81: vakt en del opsigt, og resultaterne
Page 82 and 83: Også her i landet er der mærkbare
Page 84 and 85: sundhedsforhold er den grønlandske
Page 86 and 87: Der er ikke nogen nedre grænse for
Page 88 and 89: Mikrogram/l Figur 6.2. Koncentratio
Page 90 and 91: Mikrogram/l Figur 6.4. Koncentratio
Page 92 and 93: Det vides ikke, hvor stor en del af
Page 94 and 95: 315 g mindre end børn af ikke-ryge
Page 96 and 97: klare sig på begge sprog, steg jæ
Page 98 and 99: fjerdedel havde prøvet hash, og de
Page 100 and 101: Ældre De to ovenfor nævnte befolk
Page 102 and 103: erkendt og behandlet blodtryksforh
Page 104 and 105: 104 og 85-årige, der ikke føler s
Page 106 and 107: været forsøgt brugt i Grønland d
Page 108 and 109: højeste socialgruppe, der sandsynl
Page 110 and 111: Spædbarns- og børnedødeligheden
Page 112 and 113: Tabel 8.1 Helbred, levevilkår og l
Page 114 and 115: for tilnærmet at belyse de genetis
Page 116 and 117:
grønlændere og danskere i Grønla
Page 118 and 119:
Tabel 8.3. Helbred, sundhedsvaner o
Page 120 and 121:
9. Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsene
Page 122 and 123:
Figur 9.3. Dronning Ingrids Hospita
Page 124 and 125:
i 2002 (Curtis et al. 2002b). Behan
Page 126 and 127:
Tabel 9.1. Udgifter i DKK til sundh
Page 128 and 129:
fald af bestemte årsager og i best
Page 130 and 131:
dersøgelser, samt for hvornår en
Page 132 and 133:
gende aktiviteter. Endelig udgiver
Page 134 and 135:
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens
Page 136 and 137:
med den større andel af ældre i b
Page 138 and 139:
Et folkesundhedsprogram er en langs
Page 140 and 141:
140
Page 142 and 143:
-------------. Grønlandsk medicins
Page 144 and 145:
Bjerregaard P, Petersen HC, Lynge I
Page 146 and 147:
Friborg J, Koch A, Stenz F, Wohlfah
Page 148 and 149:
Krause T. Population-based studies
Page 150 and 151:
Pars T. En kostundersøgelse - fore
Page 152 and 153:
Bilag 1. Datagrundlag og metoder Da
Page 154 and 155:
le som boligforhold, socioøkonomis
Page 156 and 157:
tre gange så mange gamle mennesker
show all

Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?