Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Recommendations

Info

faldene (32%) (fi gur 4.9). Tobak er også årsag til andre former for kræft, f.eks. blærekræft. Forekomsten af lungekræft har været stærkt stigende siden 1960erne for både mænd og kvinder (fi gur 4.10), og var i 1990erne dobbelt så høj som i Danmark. Dette er på ingen måde overraskende i lyset af det store tobaksforbrug. Figur 4.10. Aldersstandardiseret dødelighed af lungekræft 1968-1998. Rater pr. 100.000 person-år. Andre kræftformer For de fl este kræftformers vedkommende er der så få tilfælde om året i befolkningen, at en analyse af den tidsmæssige udvikling er behæftet med stor usikkerhed. Figur 4.11 viser udviklingen i dødelighed af nogle udvalgte kræftformer siden 1968. Den samlede dødelighed viste en jævn stigning for både mænd og kvinder; dette skyldtes overvejende lungekræft. Kræft i spiserør og mavesæk viste en stigning siden midt i 1970erne for mænd, dog afl øst af et nyligt fald for spiserørskræft, mens der for kvinder var uændret forekomst eller et mindre fald. Kræft i bugspytkirtlen viste en stigning siden 1980erne for begge køn. Kræft i spiserør og bugspytkirtel er bl.a. relateret til cigaretrygning. Mavekræft er relateret til infektion med mavesårsbakterien 62 Dødelighed af lungekræft pr. 100.000 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Mænd Kvinder 1968-69 1970-74 1975-79 1980-84 1985-89 1990-94 1995-98
Helicobacter pylori samt visse kostfaktorer (saltet og røget mad), tobak og alkohol. For kræft i næsesvælget var der måske tale om en mindre stigning for mænd. Endelig var der et fald i dødeligheden af livmoderhalskræft, der kan skyldes forbedrede behandlingsmuligheder i kombination med sporadisk screening, hvorimod den systematiske screening, der blev iværksat i 1998, ikke kan have haft nogen effekt, da analyserne kun er ført frem til 1998. Det kan heller ikke udelukkes, at en reduceret spredning af virus (humant papillomavirus) måske som følge af øget brug af kondom har haft betydning, men dette er rent teoretisk. Ovenstående resultater er baseret på analyser af kræftdødsfald. Alle tilfælde af kræft anmeldes til Cancerregisteret i Danmark, og en analyse af både anmeldte tilfælde og dødsfald vil give en bedre beskrivelse af kræftforekomsten. Fra 1973 til 1997 steg forekomsten af anmeldte kræfttilfælde for lungekræft, mavekræft, brystkræft og tyktarmskræft, mens forekomsten af livmoderhalskræft faldt. Sammenlignet med Danmark var forekomsten af anmeldte tilfælde af kræft i næsesvælg, spytkirtler, spiserør, mavesæk og livmoderhals højere, mens den var lavere for kræft i testikler, urinblære, prostata, bryst og blod (Friborg et al. 2003), altså stort set samme mønster som for dødelighed. I Danmark har den samlede kræftforekomst været stigende i en årrække, hvorimod dødeligheden af kræft har været konstant. Forekomsten har blandt andet været stigende af lungekræft, kræft i tyktarm og endetarm samt brystkræft. Den Nationale Kræftplan (Sundhedsstyrelsen 2000) anslår, at over 20% af kræfttilfældene kan forebygges med øget indtag af frugt og grønt, motion mv. og at andre 20% kan forebygges ved totalt rygestop. Kræft er en hyppig dødsårsag og optræder ofte hos mennesker, der endnu er i erhvervsaktiv alder. Det er som regel forholdsvis langvarige lidelser, der medfører store belastninger for det enkelte menneske og for familien og store udgifter for samfundet til højt specialiseret behandling. Med hensyn til tidlig diagnostik og behandling af en lang række kræftformer kan man i Grønland følge de anbefalinger, som gives i Danmark, der blandt andet 63
Page 1 and 2:
INUSSUK • Arktisk forskningsjourn
Page 3 and 4:
Forord Vores livsstil og levevilkå
Page 5:
Indholdsfortegnelse Forord . . . .
Page 8 and 9:
Samfundsudviklingen og sygdomsmøns
Page 10 and 11:
Der bliver fl ere og fl ere ældre,
Page 12 and 13: Eqikkaaneq Innuttaasut peqqissusian
Page 14 and 15: 14 • Aalasinnaanermi nappaatit
Page 16 and 17: inuunerannik pitsanngortitsisinnaas
Page 18 and 19: 1. Indledning Det er hensigten med
Page 20 and 21: ling til, om de skal indgå i et gr
Page 22 and 23: I personens umiddelbare omgivelser
Page 24 and 25: data, mens der ikke eksisterer de n
Page 26 and 27: Dødsfald pr. 1000 levendefødte Fi
Page 28 and 29: Figur 2.3. Det epidemiologiske isfj
Page 30 and 31: med, hver gang de kommer igen, men
Page 32 and 33: 3. Historisk perspektiv Folkesundhe
Page 34 and 35: Tabel 3.1. Indikatorer for samfunds
Page 36 and 37: et akkulturation bruges ikke mere i
Page 38 and 39: Karies var næsten ukendt i den opr
Page 40 and 41: fra 1967. I årene 1966-70 blev der
Page 42 and 43: I sammenligning med Danmark er spæ
Page 44 and 45: Sygdomsforekomst Sygdomsmønsteret
Page 46 and 47: og 5% af nedtrykthed eller depressi
Page 48 and 49: Selvmord pr. 100.000 person-år Fig
Page 50 and 51: (Leineweber et al. 2001). Vinterdep
Page 52 and 53: Der sker mange drab i forhold til b
Page 54 and 55: 29% af graviditeterne, siden 1986 o
Page 56 and 57: ved kostens indhold af havpattedyr
Page 58 and 59: Prævalens (%) Figur 4.8. Forekomst
Page 60 and 61: kommer komplikationer i form af år
Page 64 and 65: 1200 1000 800 600 400 200 120 100 6
Page 66 and 67: ifølge den første årsrapport fra
Page 68 and 69: ørnene i gennemsnit knap ét tilf
Page 70 and 71: I en rapport om strategier for tand
Page 72 and 73: Kalaalimernit er fedtrig, men det e
Page 74 and 75: havde et højt proteinindhold samme
Page 76 and 77: må hertil bemærkes, at Forbrugerr
Page 78 and 79: aktivitet i fritiden. Der er kun en
Page 80 and 81: vakt en del opsigt, og resultaterne
Page 82 and 83: Også her i landet er der mærkbare
Page 84 and 85: sundhedsforhold er den grønlandske
Page 86 and 87: Der er ikke nogen nedre grænse for
Page 88 and 89: Mikrogram/l Figur 6.2. Koncentratio
Page 90 and 91: Mikrogram/l Figur 6.4. Koncentratio
Page 92 and 93: Det vides ikke, hvor stor en del af
Page 94 and 95: 315 g mindre end børn af ikke-ryge
Page 96 and 97: klare sig på begge sprog, steg jæ
Page 98 and 99: fjerdedel havde prøvet hash, og de
Page 100 and 101: Ældre De to ovenfor nævnte befolk
Page 102 and 103: erkendt og behandlet blodtryksforh
Page 104 and 105: 104 og 85-årige, der ikke føler s
Page 106 and 107: været forsøgt brugt i Grønland d
Page 108 and 109: højeste socialgruppe, der sandsynl
Page 110 and 111: Spædbarns- og børnedødeligheden
Page 112 and 113:
Tabel 8.1 Helbred, levevilkår og l
Page 114 and 115:
for tilnærmet at belyse de genetis
Page 116 and 117:
grønlændere og danskere i Grønla
Page 118 and 119:
Tabel 8.3. Helbred, sundhedsvaner o
Page 120 and 121:
9. Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsene
Page 122 and 123:
Figur 9.3. Dronning Ingrids Hospita
Page 124 and 125:
i 2002 (Curtis et al. 2002b). Behan
Page 126 and 127:
Tabel 9.1. Udgifter i DKK til sundh
Page 128 and 129:
fald af bestemte årsager og i best
Page 130 and 131:
dersøgelser, samt for hvornår en
Page 132 and 133:
gende aktiviteter. Endelig udgiver
Page 134 and 135:
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens
Page 136 and 137:
med den større andel af ældre i b
Page 138 and 139:
Et folkesundhedsprogram er en langs
Page 140 and 141:
140
Page 142 and 143:
-------------. Grønlandsk medicins
Page 144 and 145:
Bjerregaard P, Petersen HC, Lynge I
Page 146 and 147:
Friborg J, Koch A, Stenz F, Wohlfah
Page 148 and 149:
Krause T. Population-based studies
Page 150 and 151:
Pars T. En kostundersøgelse - fore
Page 152 and 153:
Bilag 1. Datagrundlag og metoder Da
Page 154 and 155:
le som boligforhold, socioøkonomis
Page 156 and 157:
tre gange så mange gamle mennesker
show all

Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?