Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

ved kostens indhold af havpattedyr og fi sk med et højt indhold af n-3 fedtsyrer
(»fi skeolier«). I en del sammenhænge er denne antagelse drevet et skridt
videre, og det har været hævdet, at forekomsten af hjertekarsygdom generelt
er lav. Hjertekarsygdom omfatter som nævnt fl ere forskellige sygdomme,
der bør analyseres hver for sig, for at analyserne giver nogen mening. Jo
fl ere sygdomme, man opsplitter den brede kategori »hjertekarsygdom« i,
des mere usikre bliver diagnoserne imidlertid, og resultaterne skal vurderes
med forsigtighed. Figur 4.4-4.7 viser den tidsmæssige udvikling i dødeligheden
af forskellige hjertekarsygdomme i Grønland sammenlignet med
Danmark. Dødeligheden af blodprop i hjertet og den samlede dødelighed af
hjertekarsygdom er faldet i den periode, som dødsårsagsregisteret dækker,
mens dødeligheden af blodprop i hjernen og »andre hjertesygdomme« har
været konstant.
Konklusionen i en oversigtsartikel var, at den samlede dødelighed af hjertekarsygdom
ikke er lavere blandt inuit end i vestlige befolkninger. Det kan ikke
afvises, at dødeligheden af blodprop i hjertet er lidt lavere, men det skyldes
tilsyneladende ikke en mindre forekomst af åreforkalkning. Den aftagende
hyppighed af dødeligheden af blodprop i hjertet samtidig med vestliggørelse
af livsstil og kost understreger behovet for en kritisk vurdering af hjertekarsygdommenes
epidemiologi blandt inuit og af den rolle, som den traditionelle
kost spiller (Bjerregaard, Young et al. 2003). En af forklaringerne kan være,
at sundhedsvæsenet er blevet bedre til at behandle blodprop i hjertet, således
at dødeligheden er faldet trods en stigende forekomst af sygdommen.
Stærk stigning i diabetes og overvægt
En undersøgelse fra 1962-64 konkluderede, at diabetes stort set ikke forekom
blandt grønlændere (Sagild 1966). Undersøgelser fra Alaska og Canada
i løbet af de næste 30 år viste en stigende forekomst, men der blev ikke gennemført
nye undersøgelser i Grønland før Befolkningsundersøgelsen i 1999.
Denne undersøgelse viste, at type 2 diabetes nu var udbredt i både byer
og bygder, at forekomsten steg stærkt med alderen og at forekomsten var
højere end i Danmark (fi gur 4.8) (Jørgensen M et al. 2002; Statens Institut
for Folkesundhed 2003). En meget stor andel (70%) af de personer, der fi k
stillet diagnosen diabetes i forbindelse med undersøgelsen, var ikke klar over
at de havde diabetes.
56