Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Der sker mange drab i forhold til befolkningens størrelse, men på årsbasis
er der alligevel ikke tale om mere end 11 drab i gennemsnit for 1990-1998.
Der har været tale om en jævn stigning med en fi rdobling fra begyndelsen
af 1970erne til ca. 1982, en konstant forekomst i 1980erne og et udtalt fald
siden ca. 1991, således at drabsfrekvensen nu er nede på niveauet fra midt
i 1970erne (ca. 15 pr. 100.000). Dette er på samme niveau som i Alaska
(Alaska Natives) og i amerikanske storbyer som Los Angeles og Miami, men
dog kun en tredjedel af forekomsten i de virkelig hårdt ramte amerikanske
storbyer som Detroit og New Orleans. Drabsfrekvensen i Grønland er
ti gange højere end i Danmark, og den er også meget høj i sammenligning
med andre europæiske lande.
Antal dødsfald
Figur 4.3. Dødelighed af ulykker 1969-1998 og gennemsnitlig import af alkohol i samme
periode. Tre-års glidende gennemsnit.
Som nævnt er alkohol en hyppig medvirkende faktor til ulykker og vold, og
en reduktion af forekomsten af alkoholmisbrug, specielt rusdrikkeri, må forventes
at reducere ulykkesforekomsten i betydelig grad. Herudover er det
nødvendigt med grundige analyser af skadesforløb for at fi nde ud af, hvor
en forebyggende indsats kan have virkning. I Danmark fi ndes der et ulykkesregister,
hvortil udvalgte skadestuer indrapporterer detaljer om alle ulykker,
der kommer til behandling. Det kunne overvejes at gennemføre noget
tilsvarende i Grønland, og et første skridt blev taget med etableringen af en
52
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
Drukning
Andre ulykker
Import af alkohol
0
10
1968 1971 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998
30
25
20
15
Gennemsnitligt alkoholforbrug (liter)