Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

(Leineweber et al. 2001). Vinterdepressioner og sæsonvariation af selvmord
kendes fra mange lande, og der synes at være en vis sæsonvariation også i
Grønland med fl est selvmord i juni og færrest i november til januar – altså
det modsatte mønster af vinterdepression (Björkstén et al. i trykken). Betydningen
af dette er usikker.
Stigningen i forekomsten af selvmord falder tidsmæssigt sammen med den
intensive modernisering efter 1950, og det er nærliggende at lede efter en
årsagssammenhæng. Der har i samme periode været en stærk stigning i
forekomsten af en række sociale trivselsproblemer, og det er naturligt at
se selvmord i relation til andre former for sociale tilpasningsproblemer som
f.eks. alkoholmisbrug, vold og drab. Endvidere bør det historiske aspekt inddrages
mere i diskussionen om selvmord i Grønland. Tiden før 1950 var ikke
en kulturel Guldalder, hvor grønlænderne levede som »ædle vilde« i harmoni
med hinanden og Naturen. Moderniseringen i Grønland kan med god ret
siges at starte allerede i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor fi skeri og
pengeøkonomi begyndte at erstatte sælfangst og naturaløkonomi. Hvorfor
begyndte selvmordene ikke allerede dengang?
Ulykker og vold
Ulykker er den næsthyppigste årsag til tabte leveår i Grønland, og sandsynligvis
også til sygedage og lidelse. Dertil kommer, at skader belaster sundhedsvæsenet
i overordentlig stor grad, ikke mindst uden for dagtimerne.
Alkohol er ofte en medvirkende faktor. En undersøgelse af ulykkesdødsfald
i 1968-1985 viste, at alkohol var en medvirkende faktor i knap en fjerdedel
af dødsfaldene, men dette er et minimumstal (Bjerregaard 1990a). Dødsattesten
har ikke en rubrik til at anføre ulykkestilfældets eventuelle relation til
alkohol i, og statistikken omfatter derfor kun dødsfald, hvor lægen af egen
drift har anført sammenhængen med alkohol på dødsattesten. Langt den
hyppigste ulykkestype er drukning, men også dødsfald på grund af brand,
kulde, fald og vådeskud forekommer jævnligt.
En undersøgelse fra 1983 af skader som årsag til kontakt med sundhedsvæsenet
viste, at voldstilfælde udgjorde 36%, alkoholrelaterede ulykkestilfælde
21% og andre ulykker 43% (Jørgensen B et al. 1984). De voldsudøvende
50