Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Selvmord
Antallet af selvmord, og specielt selvmord blandt unge, har vist en dramatisk
stigning gennem de seneste 50 år. De få selvmord, der forekom i begyndelsen
af det 20. århundrede, skyldtes egentlig sindssygdom, altså blandt andet
skizofreni og depressiv psykose (Bertelsen 1935). Vore dages selvmord må
for hovedpartens vedkommende snarere opfattes som sociale fænomener.
De optræder hos unge (mænd), måske med personlighedsforstyrrelser, der
på en eller anden måde er utilpassede i forhold til det omgivende samfund,
og som reagerer voldsomt på tilsyneladende mindre belastninger som f.eks.
et brudt, kortvarigt parforhold. Selvmordsmetoderne er voldsomme, skydning
og hængning, og selvmordene er ofte dramatisk iscenesat nær ved
pårørende.
Betydningen af selvmord for folkesundheden understreges af, at 27% af de
18-29 årige i en spørgeskemaundersøgelse oplyste at have haft alvorlige
selvmordstanker, mens 16% havde forsøgt at begå selvmord. Halvdelen af
befolkningen havde oplevet selvmord i familien eller blandt venner. Selvmordstanker
forekom særlig hyppigt blandt unge, der havde oplevet problemer
med alkohol i deres barndomshjem eller som havde været udsat for
seksuelle overgreb, men det må understreges, at der i de fl este tilfælde af
selvmord ikke er åbenlyse årsager eller risikofaktorer. Fuldbyrdede selvmord
forekommer ca. fi re gange så hyppigt blandt mænd som blandt kvinder, men
selvmordsforsøg og selvmordstanker forekommer oftere blandt kvinder.
Rekordhøj forekomst af ungdomsselvmord
Grønland har, også sammenlignet med inuit i Canada og Alaska Natives, en
rekordhøj forekomst af ungdomsselvmord (fi gur 4.1). Nyere tal fra Canada
viser, at selvmordsraterne for Nunavik kun ligger lidt under de grønlandske,
mens de for Nunavut stadig ligger noget under (Henderson 2003). For Grønland
som helhed steg forekomsten af selvmord for mænd især fra 1975 til
1989, mens der siden har været stagnation. For kvinder har der været tale
om en jævn stigning på et niveau, der kun er ca. en fjerdedel af mændenes.
Der er dog nogle klare, regionale forskelle (fi gur 4.2). I Nuuk var der tale om
en stigning indtil et maksimum omkring 1980-84 og derefter et tydeligt fald.
I resten af Vestgrønland steg forekomsten af selvmord indtil 1990-94 og er
47