Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

4. Sygdomme og sundhedsproblemer
Dette kapitel er ikke tænkt som en fuldstændig oversigt over sygdomsmønsteret
i Grønland. Der er udvalgt nogle sygdomme og helbredsproblemer,
som er væsentlige for folkesundheden, fordi de både forekommer hyppigt og
er alvorlige for den enkelte ved at resultere i tidlig død, lidelse eller nedsat
livskvalitet. Fremstillingen er baseret på publicerede resultater samt på analyser
af det grønlandske dødsårsagsregister, Sundhedsprofi len fra 1993-94
og Befolkningsundersøgelsen fra 1999-2001. Supplerende litteraturhenvisninger
til dette og de følgende kapitler fi ndes i disputatsen »Disease pattern
in Greenland« (Bjerregaard 1991) og to grønlandsmedicinske bibliografi er
(Andersen 1981; Christensen og Bjerregaard 1997) samt i Bjerregaard og
Young (1998).
Psykisk helbred, velbefi ndende, trivsel, livskvalitet
Forekomsten af psykiske symptomer kendes fra Sundhedsprofi len og Befolkningsundersøgelsen,
men det kniber med tal for de mere udefi nerbare
forhold som generelt velbefi ndende, trivsel og livskvalitet. Begreberne er
vigtige, når man beskæftiger sig med det brede sundhedsbegreb, og mange
undersøgelser viser, at disse aspekter af helbred, f.eks. målt ved selvvurderet
helbred, afspejler både forekomst af sygdom og i høj grad tillige det
psykiske velbefi ndende (tabel 4.1). Tabellen viser, at det især er kombinationen
af en langvarig sygdom og et dårligt psykisk helbred, der påvirker det
selvvurderede helbred i negativ retning.
Kvinder har fl ere psykiske symptomer end mænd
Resultaterne fra Sundhedsprofi len viste, at kvinder oftere oplyser at have
psykiske symptomer end mænd. Således havde 8% af mænd og 15% af
kvinder haft nervøse symptomer de seneste 14 dage før interviewet, mens
16% af mænd og 29% af kvinder havde været nedtrykte eller deprimerede.
I mange tilfælde har der nok været tale om lettere og måske forbigående
symptomer, men i alt 4% havde været meget generet af nervøse symptomer
45