Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Levevilkårene var ikke gode. Boligerne var små og overfyldte, hvilket medvirkede
til et stort smittetryk. Drikkevand af god kvalitet fandtes overalt,
men blev ofte forurenet under transport og opbevaring. Kosten var allerede
i daværende periode en kombination af traditionel kost og importerede fødevarer,
og Bertelsen anslog, at de importerede fødevarer udgjorde 18% af
det samlede kalorieforbrug i 1901 stigende til 63% i 1930. Der blev indført
mel og gryn, margarine og svinefedt, sukker og en smule tørret frugt (fi gner,
rosiner og svesker), men hverken kød eller grøntsager. Sulteperioder forekom
endnu på isolerede bopladser.
Tobaksforbruget var som i Danmark, og meget lavt i sammenligning med
vore dage. Alkoholforbruget var stærkt reguleret, og kun »fastansatte«,
dvs. grønlændere ansat af staten i skolevæsenet, til sejlads og ved handel,
håndværk eller som arbejdsmænd, havde lov til at købe spiritus eller malt til
ølbrygning. Det gennemsnitlige forbrug blev beregnet til 0,6 liter alkohol om
året, hvilket var lavt sammenlignet med Danmark (2,9 liter) for slet ikke at
tale om Frankrig (16,6 liter).
Lægeekspeditionens beretning
Beretningen konkluderer om sundhedstilstanden i Grønland, at tuberkulosen
har en alt dominerende betydning. Gonoré og et par nyligt opståede tilfælde
af syfi lis nævnes som et alvorligt problem, men ellers handler beretningen
mest om sundhedsvæsenet og de hygiejniske forhold. Det anbefales, at
sygehusene moderniseres, at der bygges et centralt tuberkulosesanatorium,
og at der ansættes fl ere læger og andet sundhedspersonale. Socialforsorgen
bør styrkes. Elendige boliger, dårlig vandforsyning, manglende renovation,
mulig vitaminmangel, tiltagende hjemmebrygning af øl, dårlig beklædning og
mangelfuld personlig renlighed beskrives som områder, hvor der bør ske en
offentlig indsats med henblik på at forbedre folkesundheden.
Demografi og dødsårsager
I 1950 var fertiliteten meget høj, omkring 50 pr. 1000, hvilket i vore dage
kun ses i nogle få udviklingslande. I årene 1966-72 faldt fertilitetsraten imidlertid
brat til omkring 20 pr. 1000, hvor den har ligget siden. En vigtig årsag
til dette fald var de store familieplanlægningskampagner, der blev iværksat
39