Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Karies var næsten ukendt i den oprindelige grønlandske befolkning, men
forekom på Bertelsens tid ved kolonistederne med omtrent samme hyppighed
som i Danmark, mens forekomsten var betydeligt lavere på udsteder
og bopladser. Paradentose var stort set ukendt. Kroniske gigtlidelser forekom
almindeligt og skyldtes i mange tilfælde myoser og arthroser (slidgigt),
hvorimod artrit (ledbetændelse, leddegigt) kun forekom sjældent. Infektiøse
øjensygdomme, glaukom og blindhed nævnes som hyppige sygdomme, ligeledes
mellemørebetændelse og bakterielle hudinfektioner.
Endelig beskriver Bertelsen forholdsvis indgående grønlændernes psykiske
helbred, hvor han under overskriften Sindssygdomme kommer vidt omkring.
Blandt de tilstande, vi i vore dage kan genkende som psykiske lidelser, nævnes
kajakangst, der tolkes som tvangsforestillinger knyttet til dødsangst.
En udbredt lyst til beruselse holdes i ave af administrative forholdsregler,
der forhindrer opståen af kronisk alkoholisme. Der skulle fi ndes forholdsvis
mange åndssvage i befolkningen. Psykogene sindssygdomme samt maniodepressiv
psykose var de hyppigst forekommende sindssygdomme, mens
skizofreni ikke var almindelig. De få tilfælde af selvmord skyldtes sindssygdom.
De akutte infektionssygdomme får et helt bind for sig selv, fordi de var af
så stor betydning for folkesundheden. Bertelsen skriver, at en af lægernes
vigtige opgaver var bekæmpelse af de epidemier af blandt andet børnelammelse,
tyfus, dysenteri, meningitis og kighoste, der med jævne mellemrum
optrådte i landet. Næsten hvert forår og efterår var der alvorlige udbrud
af øvre luftvejsinfektioner og infl uenza, barselsfeber og hudinfektioner var
almindelige, og smitsom leverbetændelse udbredt. Derimod slap man i
begyndelsen af det 20. århundrede for to af de mest alvorlige infektionssygdomme;
den sidste koppeepidemi fandt sted i 1852 og mæslinger optrådte
først i 1945. Det er vigtigt at huske, at disse sygdomme, hvoraf mange i det
21. århundrede opfattes som banale, hverken kunne forebygges ved vaccination
eller behandles. I kombination med dårlige sociale forhold medførte
de manglende muligheder for forebyggelse og behandling, at dødsfald som
følge af f.eks. lungebetændelse, kighoste, infl uenza og diarré var meget hyppige,
især blandt børn.
38