Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Figur 3.2 viser tilsvarende den tidsmæssige udvikling af nogle udvalgte indikatorer
for befolkningens sundhedstilstand. Dødeligheden af ulykker faldt
allerede mærkbart fra begyndelsen af 1900-tallet og dødeligheden af infektionssygdomme
fra 1930, som er det tidligste år, der er tal fra. Import af alkohol
og dødelighed af selvmord steg fra slutningen af 1950erne. Dette stemmer i
et vist omfang overens med udviklingen i samfundsforholdene, idet forekomsten
af infektionssygdomme og ulykker i stort omfang er bestemt af faktorer
som erhverv, fødevaresikkerhed og boligforhold, hvor udviklingen startede
tidligt, mens (mis)brug af alkohol og dødelighed af selvmord er bestemt af de
senere ændringer i sociale forhold som f.eks. urbanisering.
I Rapport nr. 7 fra den Grønlandske Retsvæsenskommission påpeges det, at
udviklingen i det grønlandske samfund er gået hurtigt siden iværksættelsen
af de store moderniseringsprogrammer i årene efter 2. verdenskrig, og der
fremhæves en række samfundsmæssige ændringer, der formodes at have
påvirket kriminaliteten direkte eller indirekte (Larsen 2003). Urbanisering,
indvandring af dansk arbejdskraft og dermed et stigende overskud af mænd,
øget tilgængelighed af alkohol, ændringer i erhvervsstrukturen, øget velstand,
men også øget ulighed i indkomst, og endelig ændrede familiestrukturer
og opdragelsesmønstre. Disse forhold har også stor betydning for dele
af sundhedstilstanden, specielt selvmord, vold, alkoholrelateret sygelighed
og psykosocial trivsel.
Den hurtige samfundsudvikling især siden 1950 har fået skylden for mange
psykosociale sundhedsproblemer, og det traditionelle samfund har været
fremstillet i et rosenrødt skær. Det må i denne sammenhæng ikke glemmes,
at levevilkårene i fangersamfundet var hårde, og at sundhedstilstanden var
elendig. Tiden står ikke stille, og det er ikke nogen løsning at holde fast i
det traditionelle samfund; udfordringen består i at gennemgå en økonomisk
og politisk udvikling, mens udvalgte traditioner bevares. Desuden er det
ikke samfundsændringernes absolutte størrelse, der er afgørende for deres
effekt på sundheden, men befolkningens opfattelse af ændringerne og deltagelse
i ændringsprocesserne.
I epidemiologisk litteratur bruges begrebet akkulturativt stress som en forklaring
på psykosociale problemer (Berry 1990, Berry og Kim 1988). Begre-
35