Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

3. Historisk perspektiv
Folkesundheden i dag skal ses i lyset af de store samfundsændringer siden
begyndelsen af det 20. århundrede. Der er især to begivenheder, der har formet
samfundsudviklingen i Grønland de seneste 100 år. Den første af disse
er erhvervsomlægningen fra fangst til fi skeri, en erstatning af subsistensøkonomien
med en pengeøkonomi, og en begyndende befolkningskoncentration
i byerne i åbentvandsområdet. Den anden er den accelererede udvikling
af infrastrukturen efter 1950 og åbningen af landet, der indtil 2. verdenskrig
havde været isoleret mod omverdenen af en paternalistisk Grønlands Styrelse.
De ændringer i samfundet, der har haft størst betydning for folkesundheden,
er ifølge Bjerregaard og Young (1998)
32
1. Omstilling fra fangstbaseret økonomi til lønarbejde
2. Forbedring af boligforhold, renovation og fødevaresikkerhed
3. Øget kontakt med resten af verden
4. Indvandring af europæere, befolkningstilvækst og befolkningskoncentration
5. Ændringer i kost og reduktion i fysisk aktivitet
6. Øget adgang til alkohol og tobak
7. Forbedret adgang til et moderne sundhedsvæsen
Figur 3.1 viser den tidsmæssige udvikling af nogle udvalgte indikatorer for
disse samfundsændringer, og i tabel 3.1 er grundlaget og tolkningen af fi guren
forklaret. Kostændringerne startede allerede i begyndelsen af 1900-tallet
og faldet i udbredelsen af fanger/fi skerlivsformen ca. 1935. Danskernes
andel i befolkningen begyndte så småt at stige i 1950erne, sundhedsvæsenet
blev udbygget i samme periode, mens boligstørrelse og urbanisering for
alvor ændredes i 1960erne. Og i 1970erne var Grønland markant trådt ud af
sin isolering, målt på antallet af transatlantiske rejser.