Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Sygelighed
Indlæggelser på sygehus eller lægekontakter egner sig ikke til en vurdering
af folkesundheden, da disse i alt for høj grad er betinget af sundhedsvæsenets
funktion og befolkningens tærskel for at søge læge. Dette kan illustreres
ved det epidemiologiske isfjeld (fi gur 2.3). Blandt 1000 voksne mennesker i
Grønland havde 809 i 1993-94 en langvarig lidelse eller var generet af smerter
eller ubehag i en 14 dages periode, 552 havde en langvarig lidelse eller
var meget generede, men kun 142 kontaktede sundhedvæsenet på grund af
sygdom, og kun 42 blev indlagt.
Oplysninger om forekomsten af sygdom i hele befolkningen må derfor indhentes
ved interview eller ved at undersøge sygdom i et udsnit af hele befolkningen.
Dette er bl.a. gjort i den landsdækkende grønlandske sundhedsprofi l
fra 1993-94 (Bjerregaard, Curtis et al. 1995; Bjerregaard, Senderovitz et al.
1995), i befolkningsundersøgelsen fra 1999-2001 (Bjerregaard, Curtis et al.
2003) og blandt børn i Sisimiut i 1996-98 (Koch 1999).
Tabel 2.3 viser nogle overordnede tal fra de to befolkningsundersøgelser,
Sundhedsprofi len 1993-94 og Befolkningsundersøgelsen 1999-2001. Det
mest iøjnefaldende er nok, at en meget stor og stigende del af befolkningen
rapporterer at have haft gener inden for de seneste 14 dage, i 1999-2001
næsten alle. Der er også en stigende andel, der har været meget generet,
mens forekomsten af langvarige lidelser ikke har ændret sig. Med kun to
undersøgelser, der blev gennemført forholdsvis tæt på hinanden, er det
svært at udtale sig med sikkerhed, om der virkelig er tale om en så dramatisk
stigning i forekomsten af gener blandt både mænd og kvinder. Undersøgelserne
kan heller ikke give svar på, om det er den »objektive« forekomst
af gener, der stiger, eller om det er befolkningens tærskel for oplevelse og
rapportering af generne, der falder.
De mest almindelige smerter og ubehag var smerter i muskler og led, træthed,
hovedpine, forkølelse, nedtrykthed og søvnbesvær. Tilsvarende var de
langvarige lidelser langt overvejende sygdomme i bevægeapparatet (gigt,
rygsmerter mv.). Der er altså ikke tale om sygdomme, som man går til læge
29