Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Tabte leveår
Metoden, der på engelsk hedder Potential Years of Life Lost (PYLL), har som
udgangspunkt, at dødsfald før en bestemt alder bør undgås, mens senere
dødsfald er acceptable. For hvert dødsfald beregnes det antal år, den pågældende
har mistet indtil det valgte skæringsår. Metoden vægter altså dødsfald
blandt yngre mere end dødsfald blandt ældre. For Grønland er der lavet en
analyse med 65 år som skæringsår (Bjerregaard og Johansen 1987). Analysen
viste, at 65% af alle tabte leveår skyldtes såkaldt ikke-naturlige årsager
(ulykker, selvmord og drab). For mænd var ulykker årsag til 38% af de tabte
år og selvmord til 24%; for kvinder var tallene 23% og 16%. Blandt sygdommene
var kræft og blodprop i hjernen årsager til fl est tabte leveår. En
opfølgning af tabte leveår før 70 års alderen for 1990-98, der er de nyeste
tal for dødsårsager, viste et lignende mønster. Selvmord var årsag til 27% af
tabte leveår, ulykker til 17%, kræft 11%, hjertekarsygdom 8% og infektionssygdomme
5%.
Tabte gode leveår
Metoden kombinerer beregninger af forventet restlevetid med helbredsoplysninger
indhentet ved interview, således at de forventede leveår opdeles i
år med henholdsvis godt og dårligt helbred. Et studie fra Grønland for perioden
1991-95 viste, at grønlandske kvinder lever længere end mænd, og at
de kan forvente fl ere sygdomsfrie år, men at de får færre år med et godt,
selvvurderet helbred (Iburg et al. 2001) (tabel 2.2).
Tabel 2.2. Tabte gode leveår for 50 årige grønlændere 1991-1995.
Mænd Kvinder
Forventet restlevetid (år)
Forventet levetid med godt
20,1 23,5
selvvurderet helbred
Forventet levetid uden
13,1 11,9
langvarig sygdom 7,9 9,3
27