Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

2. Hvordan måler man folkesundhed
Folkesundhed måles sædvanligvis ved forekomsten af sygdom eller død. Det
kan synes som et paradoks, men mens der er en lang tradition for at registrere
dødsfald, indlæggelser på sygehus og forekomsten af sygdomme, er
der kun sjældent gjort forsøg på at måle de positive aspekter af sundhed.
Der foreligger ingen sådanne undersøgelser fra Grønland. I det følgende
præsenteres nogle forskellige mål for folkesundhed.
Dødelighed
Dødelighed er ofte det eneste mål for sundhed, der er til rådighed, når der
skal sammenlignes over længere tid eller mellem mange forskellige lande.
Det er et pålideligt mål, selv i lande med en begrænset statistik, men det
viser kun et enkelt aspekt af sundhedstilstanden.
Det er meget begrænset, hvad den summariske dødelighed, altså antal dødsfald
pr. 100.000 i befolkningen, fortæller om folkesundheden. En lav summarisk
dødelighed kan skyldes, at dødeligheden er lav i alle aldersgrupper, eller
at der er tale om en ung befolkning, idet yngre mennesker alt andet lige har
lavere dødelighed end ældre. Det er derfor nødvendigt ved sammenligninger
over tid eller mellem lande at aldersstandardisere eller kun at sammenligne
bestemte aldersgrupper.
Der er udviklet en lang række andre mål for en befolknings helbredstilstand,
der med et enkelt tal har til hensigt at opsummere en kompliceret virkelighed.
Metoderne er en videreudvikling af forskellige dødelighedsmål og fælles for
alle disse metoder er, at detaljerne går tabt. Metoderne er fortrinsvis udviklet
og brugt af sundhedsøkonomer, og der har været sat spørgsmålstegn
ved, om det overhovedet er muligt at udtrykke noget så kompliceret som
helbred med et enkelt tal. Der må endvidere stilles spørgsmålstegn ved, om
de sofi stikerede metoder har nogen større fordel frem for de ganske simple
metoder, der baseres på dødelighed. Blandt de mange mål har middellevetid,
tabte leveår og tabte gode leveår været brugt til analyse af grønlandske
23