Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

I personens umiddelbare omgivelser fi ndes en række faktorer, der direkte
påvirker helbredet, f.eks. tobak, alkohol, kost, mikroorganismer og psykiske
belastninger. Hverdagslivet, det vil sige det enkelte menneskes arbejdsliv,
bolig, familieform, sociale netværk, interesser og vaner er i modellen placeret
som et niveau mellem de samfundsbetingede levevilkår og individet.
Dette illustrerer, at hverdagslivet dels afhænger af den måde, hvorpå den
enkelte lever sit liv og dels af de overordnede kulturelle, sociale og økonomiske
forhold, der sætter rammerne for personens muligheder i samfundet.
Det er hverdagslivet, der er bestemmende for, i hvilket omfang den enkelte
person udsættes for de direkte sygdomsfremkaldende faktorer, og det er i
hverdagslivet den enkelte gennem sine handlinger kan forsøge at holde sig
sund.
Selvom der i et vist omfang er tale om, at individets adfærd i relation til
sundhed (kost, fysisk aktivitet, rygning, alkohol mv.) skabes af det sociale
miljø, man er født ind i og befi nder sig i, er det dog ufrugtbart at antage en
alt for deterministisk eller defaitistisk holdning i det praktiske folkesundhedsarbejde.
Nyere sociologisk teori (f.eks. Giddens og Bourdieu) påpeger netop,
at forholdet mellem menneskers valg og samfundets sociale strukturer ikke
skal forstås som et enten-eller forhold, men derimod snarere som et bådeog.
Menneskers valg er altså påvirket af samfundets strukturer, men der
er ikke tale om rigid determinisme. Samtidig virker menneskers handlinger
tilbage på strukturerne og er dermed med til at opretholde og ændre samfundet.
For det fremtidige arbejde med at forbedre folkesundheden i Grønland
må det anbefales at antage, at det er muligt at påvirke befolkningens
sundhedsadfærd. Det offentliges rolle bliver således at skabe mulighederne
for, at det enkelte menneske i sin hverdag får nemmere ved at foretage det
sunde valg.
22