Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

ling til, om de skal indgå i et grønlandsk folkesundhedsprogram. Nogle af
sygdommene er det meget vanskeligt at forebygge, andre problemer er det
meget dyrt at gøre noget ved, og endelig er nogle af de beskrevne problemer
klart af større betydning end andre. Det er en politisk opgave at vælge de
sygdomme og sundhedsproblemer, der skal prioriteres i et folkesundhedsprogram.
Sundhed og sygdom
Verdenssundhedsorganisationen WHO har defi neret sundhed som en tilstand
af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefi ndende og ikke blot fravær
af sygdom. Dette er en meget ambitiøs defi nition, og skal snarere end som
et operationelt mål opfattes som en understregning af, at sundhed har psykiske
og sociale aspekter foruden de umiddelbare fysiske. Der er ikke tvivl
om, at sundhed i bredeste forstand er tæt forbundet med velfærd, trivsel og
livskvalitet. F.eks. kan to mennesker med den samme fysiske sygdom eller
handicap opleve deres helbred som helt forskelligt betinget af deres sociale
liv og psykiske velbefi ndende.
Et godt helbred er en forudsætning for trivsel og en god livskvalitet, men
omvendt opnås et godt selvvurderet helbred blandt andet ved trivsel og livskvalitet
i dagligdagen. Årsagssammenhængene er komplicerede, og der kan
vælges forskellige synsvinkler på helbred, som igen fører til forskellige strategier
for forbedring af folkesundheden. Det engelske folkesundhedsprogram
har således fokus på cancer, blodpropper i hjerte og hjerne, ulykker og psykisk
sygdom, mens det svenske program blandt 11 målområder nævner deltagelse
og indfl ydelse i samfundet, økonomisk og social tryghed samt trygge
og gode opvækstvilkår – altså to helt forskellige angrebsvinkler. Forfatteren
til denne bog er læge og har i mange år arbejdet med epidemiologisk forskning
i Grønland. Dette er naturligvis med til at bestemme bogens syn på
sundhed og sygdom. Desuden er fremstillingen baseret på de sygdomme og
sundhedsproblemer, der fi ndes tal for, hvilket kan give en skævhed. Det er en
grundlæggende antagelse for analyserne i bogen, at sociale, økonomiske og
kulturelle forhold i samfundet har betydning for menneskers sundhed; kultur
kan i denne sammenhæng forstås som en befolkningsgruppes fælles forestil-
20