Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Den store danske Encyklopædi defi nerer folkesundhed som »en befolknings
generelle helbredstilstand i lægelig forstand«, og peger på, at en stat er interesseret
i et højt niveau af folkesundhed som forudsætning for befolkningens
evne til produktion og reproduktion. Fra slutningen af 1700 tallet opstod tanken
om befolkningens sundhedstilstand som en ressource, som staten måtte
forvalte (Otto 1996). Vore dages folkesundhedsprogrammer tager som regel
et bredere sigte på at skabe lighed i sundhed og på at forlænge livet og livskvaliteten
langt ud over den produktive alder.
Folkesundhedsbegrebet refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen
i modsætning til helbredet hos den enkelte patient. Ordet skal opfattes
parallelt med mere kendte ord som folkeskole, folkebibliotek og folkekirke
– altså en skole, et bibliotek og en kirke, der tilhører eller vedrører alle og
ikke blot særlige befolkningsgrupper. Ordet indgår ikke som opslagsord i den
nye dansk-grønlandske ordbog (Ordbogen). Det foreslås at bruge udtrykket
innuttaasut peqqissusiat, der kan opfattes som menneskers (underforstået
befolkningens) sundhedstilstand i bred betydning.
Folkesundhed betragter som sundhedsvidenskabelig disciplin sygdom og
sundhed i hele befolkningen i modsætning til den kliniske medicin, der
beskæftiger sig med at helbrede det enkelte menneske, patienten. Målet
er at forbedre sundhedsforholdene og reducere forekomsten af sygdom i
befolkningen, f.eks. ved en indsats over for det omgivende miljø som f.eks. at
sørge for rent drikkevand eller lovgive om færdselssikkerhed, ved at rådgive
om sund kost, eller ved indsats over for specielt sårbare befolkningsgrupper
(gravide, børn mv.).
En sygdom, der optræder tilstrækkelig hyppigt i befolkningen, og som er
tilstrækkelig alvorlig til at påkalde sig opmærksomhed også fra andre end
den syge selv og hans nærmeste, kan man kalde en folkesygdom. Det vil
naturligvis være forskelligt fra sted til sted og gennem tiderne, hvad man vil
betragte som en folkesygdom. Det har også noget med ressourcer at gøre.
I det øjeblik en sygdom opfattes som en folkesygdom, er det underforstået,
at der er tale om et problem, som det offentlige bør gøre noget ved. I denne
bog er der beskrevet en række sygdomme og helbredsproblemer, der kan
opfattes som folkesundhedsproblemer, men der er ikke dermed taget stil-
19