Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Recommendations

Info

med den større andel af ældre i befolkningen bliver en alvorlig belastning for sundhedsvæsenet. Rygning Der har for både mænd og kvinder været tale om en statistisk sikker reduktion i andelen af rygere fra 1993-94 til 1999-2001. Mænd i den øverste socialgruppe har haft størst succes med at holde op med at ryge, og de to køn ryger nu lige ofte. En lineær fremskrivning af tendensen viser, at i 2015 kan andelen af rygere forventes at være nede på omkring 50%, men usikkerheden på fremskrivningen er stor (sikkerhedsgrænser 40%-63%). En reduktion i tobaksforbruget medfører færre tilfælde af lungekræft, andre former for kræft, rygerlunger og hjertekarsygdom, men virkningen indtræder først efter mange år. Kost Kosten ændrer sig dynamisk, og den hidtidige udvikling har været både positiv (mere frugt og grønt) og negativ (mere sukker, mindre fi sk, sæl og hval). Der mangler viden om determinanter for kostudviklingen og på nogle områder også om kostens virkning på sundheden. Fra folkesundhedsrapport til folkesundhedsprogram Der er lang vej fra en folkesundhedsrapport til et folkesundhedsprogram. Folkesundhedsrapporten har kortlagt de sygdomme og risikofaktorer, der er af betydning for folkesundheden, men ved etablering af et folkesundhedsprogram skal nogle af de beskrevne områder prioriteres frem for andre. Prioriteringen kan foregå på baggrund af forskellige kriterier, men det vil ofte være alvorlighed, udbredelse og handlemuligheder, der indgår i vurderingen. Det betyder, at en sygdom eller et sundhedsproblem, der skal indgå i et folkesundhedsprogram, både skal være alvorlig og fi ndes hos en stor del af befolkningen. Desuden vil det være oplagt at prioritere problemer, hvortil der fi ndes effektive og gennemførlige løsninger, frem for mere alvorlige og udbredte problemer, der ikke kan fi ndes løsninger på. 136
Der skal tages stilling til, hvilke af de eksisterende aktiviteter, der skal bibeholdes eller eventuelt opprioriteres. Et folkesundhedsprogram har som regel fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, men kan også indeholde komponenter af behandling; f.eks. kan en indsats mod hjertesygdom omfatte en mere intensiv akut behandling af blodpropper, genoptræning efter hjertetilfælde og forebyggelse af nye anfald. Processen omkring etablering af et nationalt folkesundhedsprogram har været meget forskellig i de nordiske lande (Kamper-Jørgensen 2004). I Danmark blev programmet til i et relativt kortvarigt tværsektorielt samarbejde mellem eksperter og embedsmænd uden en bred, folkelig debat. Den svenske model var helt anderledes. Der blev fra starten etableret en parlamentarisk komité med repræsentation fra alle de politiske partier; processen startede med en værdidiskussion, der har været en betydelig, folkelig debat, og processen har været langvarig. I Finland brugte man et WHO panel til kritisk granskning af den fi nske sundhedspolitik og til at fremsætte anbefalinger om et folkesundhedsprogram. Det er velkendt, at processen har stor betydning for resultatet, og det er derfor ikke overraskende, at det svenske folkesundhedsprogram er mere velfærdsorienteret end f.eks. det danske. Den islandske folkesundhedsplan blev vedtaget af Altinget i 2001 (Ministry of Health and Social Security 2004). En komité nedsat af sundhedsministeren havde arbejdet i fi re år med at revidere den tidligere sundhedsplan. Komitéens udkast blev derefter sendt i høring i sundhedsvæsenet, blandt interessegrupper og andre. Planen prioriterer de følgende syv punkter: • Forebyggelse af brug af alkohol, narkotika og tobak • Børn og unge • Ældre • Psykisk helbred • Forebyggelse af sygdomme i hjerte og hjerne • Forebyggelse af kræft • Forebyggelse af ulykker 137
Page 1 and 2:
INUSSUK • Arktisk forskningsjourn
Page 3 and 4:
Forord Vores livsstil og levevilkå
Page 5:
Indholdsfortegnelse Forord . . . .
Page 8 and 9:
Samfundsudviklingen og sygdomsmøns
Page 10 and 11:
Der bliver fl ere og fl ere ældre,
Page 12 and 13:
Eqikkaaneq Innuttaasut peqqissusian
Page 14 and 15:
14 • Aalasinnaanermi nappaatit
Page 16 and 17:
inuunerannik pitsanngortitsisinnaas
Page 18 and 19:
1. Indledning Det er hensigten med
Page 20 and 21:
ling til, om de skal indgå i et gr
Page 22 and 23:
I personens umiddelbare omgivelser
Page 24 and 25:
data, mens der ikke eksisterer de n
Page 26 and 27:
Dødsfald pr. 1000 levendefødte Fi
Page 28 and 29:
Figur 2.3. Det epidemiologiske isfj
Page 30 and 31:
med, hver gang de kommer igen, men
Page 32 and 33:
3. Historisk perspektiv Folkesundhe
Page 34 and 35:
Tabel 3.1. Indikatorer for samfunds
Page 36 and 37:
et akkulturation bruges ikke mere i
Page 38 and 39:
Karies var næsten ukendt i den opr
Page 40 and 41:
fra 1967. I årene 1966-70 blev der
Page 42 and 43:
I sammenligning med Danmark er spæ
Page 44 and 45:
Sygdomsforekomst Sygdomsmønsteret
Page 46 and 47:
og 5% af nedtrykthed eller depressi
Page 48 and 49:
Selvmord pr. 100.000 person-år Fig
Page 50 and 51:
(Leineweber et al. 2001). Vinterdep
Page 52 and 53:
Der sker mange drab i forhold til b
Page 54 and 55:
29% af graviditeterne, siden 1986 o
Page 56 and 57:
ved kostens indhold af havpattedyr
Page 58 and 59:
Prævalens (%) Figur 4.8. Forekomst
Page 60 and 61:
kommer komplikationer i form af år
Page 62 and 63:
faldene (32%) (fi gur 4.9). Tobak e
Page 64 and 65:
1200 1000 800 600 400 200 120 100 6
Page 66 and 67:
ifølge den første årsrapport fra
Page 68 and 69:
ørnene i gennemsnit knap ét tilf
Page 70 and 71:
I en rapport om strategier for tand
Page 72 and 73:
Kalaalimernit er fedtrig, men det e
Page 74 and 75:
havde et højt proteinindhold samme
Page 76 and 77:
må hertil bemærkes, at Forbrugerr
Page 78 and 79:
aktivitet i fritiden. Der er kun en
Page 80 and 81:
vakt en del opsigt, og resultaterne
Page 82 and 83:
Også her i landet er der mærkbare
Page 84 and 85:
sundhedsforhold er den grønlandske
Page 86 and 87: Der er ikke nogen nedre grænse for
Page 88 and 89: Mikrogram/l Figur 6.2. Koncentratio
Page 90 and 91: Mikrogram/l Figur 6.4. Koncentratio
Page 92 and 93: Det vides ikke, hvor stor en del af
Page 94 and 95: 315 g mindre end børn af ikke-ryge
Page 96 and 97: klare sig på begge sprog, steg jæ
Page 98 and 99: fjerdedel havde prøvet hash, og de
Page 100 and 101: Ældre De to ovenfor nævnte befolk
Page 102 and 103: erkendt og behandlet blodtryksforh
Page 104 and 105: 104 og 85-årige, der ikke føler s
Page 106 and 107: været forsøgt brugt i Grønland d
Page 108 and 109: højeste socialgruppe, der sandsynl
Page 110 and 111: Spædbarns- og børnedødeligheden
Page 112 and 113: Tabel 8.1 Helbred, levevilkår og l
Page 114 and 115: for tilnærmet at belyse de genetis
Page 116 and 117: grønlændere og danskere i Grønla
Page 118 and 119: Tabel 8.3. Helbred, sundhedsvaner o
Page 120 and 121: 9. Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsene
Page 122 and 123: Figur 9.3. Dronning Ingrids Hospita
Page 124 and 125: i 2002 (Curtis et al. 2002b). Behan
Page 126 and 127: Tabel 9.1. Udgifter i DKK til sundh
Page 128 and 129: fald af bestemte årsager og i best
Page 130 and 131: dersøgelser, samt for hvornår en
Page 132 and 133: gende aktiviteter. Endelig udgiver
Page 134 and 135: 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens
Page 138 and 139: Et folkesundhedsprogram er en langs
Page 140 and 141: 140
Page 142 and 143: -------------. Grønlandsk medicins
Page 144 and 145: Bjerregaard P, Petersen HC, Lynge I
Page 146 and 147: Friborg J, Koch A, Stenz F, Wohlfah
Page 148 and 149: Krause T. Population-based studies
Page 150 and 151: Pars T. En kostundersøgelse - fore
Page 152 and 153: Bilag 1. Datagrundlag og metoder Da
Page 154 and 155: le som boligforhold, socioøkonomis
Page 156 and 157: tre gange så mange gamle mennesker
show all

Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?