Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

med den større andel af ældre i befolkningen bliver en alvorlig belastning for
sundhedsvæsenet.
Rygning
Der har for både mænd og kvinder været tale om en statistisk sikker reduktion
i andelen af rygere fra 1993-94 til 1999-2001. Mænd i den øverste socialgruppe
har haft størst succes med at holde op med at ryge, og de to køn
ryger nu lige ofte. En lineær fremskrivning af tendensen viser, at i 2015 kan
andelen af rygere forventes at være nede på omkring 50%, men usikkerheden
på fremskrivningen er stor (sikkerhedsgrænser 40%-63%). En reduktion
i tobaksforbruget medfører færre tilfælde af lungekræft, andre former
for kræft, rygerlunger og hjertekarsygdom, men virkningen indtræder først
efter mange år.
Kost
Kosten ændrer sig dynamisk, og den hidtidige udvikling har været både
positiv (mere frugt og grønt) og negativ (mere sukker, mindre fi sk, sæl og
hval). Der mangler viden om determinanter for kostudviklingen og på nogle
områder også om kostens virkning på sundheden.
Fra folkesundhedsrapport til folkesundhedsprogram
Der er lang vej fra en folkesundhedsrapport til et folkesundhedsprogram.
Folkesundhedsrapporten har kortlagt de sygdomme og risikofaktorer, der er
af betydning for folkesundheden, men ved etablering af et folkesundhedsprogram
skal nogle af de beskrevne områder prioriteres frem for andre.
Prioriteringen kan foregå på baggrund af forskellige kriterier, men det vil
ofte være alvorlighed, udbredelse og handlemuligheder, der indgår i vurderingen.
Det betyder, at en sygdom eller et sundhedsproblem, der skal indgå
i et folkesundhedsprogram, både skal være alvorlig og fi ndes hos en stor del
af befolkningen. Desuden vil det være oplagt at prioritere problemer, hvortil
der fi ndes effektive og gennemførlige løsninger, frem for mere alvorlige og
udbredte problemer, der ikke kan fi ndes løsninger på.
136