Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Lovgivningen har på fl ere områder en forebyggende effekt, selvom dette
måske ikke har været den primære hensigt. Afgifterne på alkohol og tobak
har dels til formål at skaffe midler til landskassen, men har derudover en
adfærdsregulerende og forbrugsdæmpende effekt. Derimod har lovgivningen
om salg af alkohol og tobak og lovgivning om hvor, det er tilladt at ryge,
et klart forebyggende sigte. Også lovgivning og regler om fødevarer, vand og
renovation har et forebyggende sigte. Fluortilsætning til salt eller drikkevand
med henblik på forebyggelse af karies er under overvejelse som led i en ny
strategi for tandplejen.
Kommunerne er i henhold til lovgivningen forpligtet til at nedsætte lokale
forebyggelsesudvalg og udarbejde handlingsplaner for forebyggelse. De
kommunale forebyggelseskonsulenter indgår i dette arbejde. Sundhedsvæsenet,
skolen, politiet, kriminalforsorgen og socialforvaltningen i hver kommune
indgår endvidere i forebyggelsesudvalget. I en række bygder er der
nedsat forebyggelsesforum med tilsvarende deltagelse.
Sidst men ikke mindst må det slås fast, at de aktiviteter, der sandsynligvis
har den største indfl ydelse på befolkningens almene sundhedstilstand,
herunder på middellevetiden, foregår andre steder og oftest med andre
hovedformål. Det gælder aktiviteterne i uddannelsessektoren, hvor f.eks.
Atuarfi tsialak og Ilimarfi k kan forventes ad åre at få stor indfl ydelse på folkesundheden,
uden at den præcise virkning dog kan forudsiges. Det gælder
også boligbyggeri og boligrenovering, byplanlægning, infrastruktur mv. I en
standardtekstbog om sociale forholds betydning for sundhed konkluderes
det, at det er beskæftigelse, indkomst og uddannelse, og især en ligelig fordeling
af disse goder, der har den største indfl ydelse på sundheden (Marmot
og Wilkinson 1999). I globalt og historisk perspektiv er kvinders uddannelse
formentlig den enkeltfaktor, der har betydet allermest for sundheden (Basu
1987; Caldwell 1986).
133