Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Recommendations

Info

fald af bestemte årsager og i bestemte aldersgrupper ikke bør forekomme, enten fordi der er gode muligheder for behandling, eller fordi de kan forebygges. Der er gennemført en enkelt undersøgelse af undgåelige dødsfald i Grønland for perioden 1968-1985 (Bjerregaard og Juel 1990). Dødsfald, der i visse aldersklasser ikke burde forekomme på grund af gode muligheder for behandling, omfattede dødsfald af tuberkulose (68 dødsfald i 1968-1985), meningitis (60), kronisk rheumatisk hjertesygdom (18), akutte luftvejsinfektioner (162), kronisk bronkitis (29), blindtarmsbetændelse (7) og død i barselsseng (6). Der var en statistisk sikker reduktion i dødsfald af akutte luftvejsinfektioner i perioden, hvilket tyder på, at sundhedsvæsenet er blevet bedre til at behandle disse, eller at f.eks. forbedrede boligforhold har medført, at sygdommene optræder mindre hyppigt eller er mindre alvorlige. De regionale forskelle, der gennemgående viste den laveste dødelighed i Nuuk og den højeste dødelighed i bygder i Nordvestgrønland og i Østgrønland, kan på samme måde tolkes som et resultat af forskelle i levevilkår og/eller som forskelle i sundhedsvæsenets kvalitet. 128
10. Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelse og sundhedsfremme er centrale begreber i arbejdet med at forbedre folkesundheden. Mens forebyggelse har til formål at sikre sundheden ved at fjerne eller undgå risikofaktorer, der forårsager sygdom, handler sundhedsfremme om mere generelt at underbygge menneskers styrke og modstandskraft. Forebyggelse har fokus på, hvad der gør folk syge; sundhedsfremme har fokus på, hvad der giver folk et godt liv og holder dem raske. Ofte forbindes sundhedsfremmebegrebet med WHOs defi nition af sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefi ndende – og ikke kun fravær af sygdom. Den forebyggende indsats kan være rettet mod hele befolkningen eller mod grupper af befolkningen, der har særlig stor risiko for at udvikle sygdom - altså mod raske mennesker - for at forhindre at sygdom overhovedet opstår. Forebyggelsen kan også have til formål at opdage sygdom så tidligt, at en effektiv behandling kan iværksættes og i tilfælde af sygdom at forhindre komplikationer. Forebyggelse og sundhedsfremme foregår i mange forskellige offentlige som private arenaer, og en stor del foregår i familien. Arbejdet er tværsektorielt og er ikke alene en opgave for sundhedsvæsenet. Også tilrettelæggelsen af en lang række andre områder har betydning for sundheden, f.eks. miljø-, trafi k-, beskæftigelses-, og undervisningsområdet og ikke mindst det sociale område. Der har ikke fundet nogen kortlægning af forebyggelsen sted i Grønland, og den følgende oversigt foregiver ikke at være udtømmende. Sundhedsvæsenet Aktiviteterne i sundhedsvæsenet er dels konkrete, forebyggende ordninger pålagt efter lovgivningen, dels forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, der ikke er lovbestemte. I 2003 blev nye retningslinier iværksat for den forebyggende og behandlende indsats ved graviditet, fødsel, barselsperiode og familieplanlægning. Formålet med disse perinatale retningslinjer er at reducere spædbarnsdødeligheden samt øge kvaliteten af ydelserne for de gravide kvinder. Der er blandt andet retningslinier for svangerskabsun- 129
Page 1 and 2:
INUSSUK • Arktisk forskningsjourn
Page 3 and 4:
Forord Vores livsstil og levevilkå
Page 5:
Indholdsfortegnelse Forord . . . .
Page 8 and 9:
Samfundsudviklingen og sygdomsmøns
Page 10 and 11:
Der bliver fl ere og fl ere ældre,
Page 12 and 13:
Eqikkaaneq Innuttaasut peqqissusian
Page 14 and 15:
14 • Aalasinnaanermi nappaatit
Page 16 and 17:
inuunerannik pitsanngortitsisinnaas
Page 18 and 19:
1. Indledning Det er hensigten med
Page 20 and 21:
ling til, om de skal indgå i et gr
Page 22 and 23:
I personens umiddelbare omgivelser
Page 24 and 25:
data, mens der ikke eksisterer de n
Page 26 and 27:
Dødsfald pr. 1000 levendefødte Fi
Page 28 and 29:
Figur 2.3. Det epidemiologiske isfj
Page 30 and 31:
med, hver gang de kommer igen, men
Page 32 and 33:
3. Historisk perspektiv Folkesundhe
Page 34 and 35:
Tabel 3.1. Indikatorer for samfunds
Page 36 and 37:
et akkulturation bruges ikke mere i
Page 38 and 39:
Karies var næsten ukendt i den opr
Page 40 and 41:
fra 1967. I årene 1966-70 blev der
Page 42 and 43:
I sammenligning med Danmark er spæ
Page 44 and 45:
Sygdomsforekomst Sygdomsmønsteret
Page 46 and 47:
og 5% af nedtrykthed eller depressi
Page 48 and 49:
Selvmord pr. 100.000 person-år Fig
Page 50 and 51:
(Leineweber et al. 2001). Vinterdep
Page 52 and 53:
Der sker mange drab i forhold til b
Page 54 and 55:
29% af graviditeterne, siden 1986 o
Page 56 and 57:
ved kostens indhold af havpattedyr
Page 58 and 59:
Prævalens (%) Figur 4.8. Forekomst
Page 60 and 61:
kommer komplikationer i form af år
Page 62 and 63:
faldene (32%) (fi gur 4.9). Tobak e
Page 64 and 65:
1200 1000 800 600 400 200 120 100 6
Page 66 and 67:
ifølge den første årsrapport fra
Page 68 and 69:
ørnene i gennemsnit knap ét tilf
Page 70 and 71:
I en rapport om strategier for tand
Page 72 and 73:
Kalaalimernit er fedtrig, men det e
Page 74 and 75:
havde et højt proteinindhold samme
Page 76 and 77:
må hertil bemærkes, at Forbrugerr
Page 78 and 79: aktivitet i fritiden. Der er kun en
Page 80 and 81: vakt en del opsigt, og resultaterne
Page 82 and 83: Også her i landet er der mærkbare
Page 84 and 85: sundhedsforhold er den grønlandske
Page 86 and 87: Der er ikke nogen nedre grænse for
Page 88 and 89: Mikrogram/l Figur 6.2. Koncentratio
Page 90 and 91: Mikrogram/l Figur 6.4. Koncentratio
Page 92 and 93: Det vides ikke, hvor stor en del af
Page 94 and 95: 315 g mindre end børn af ikke-ryge
Page 96 and 97: klare sig på begge sprog, steg jæ
Page 98 and 99: fjerdedel havde prøvet hash, og de
Page 100 and 101: Ældre De to ovenfor nævnte befolk
Page 102 and 103: erkendt og behandlet blodtryksforh
Page 104 and 105: 104 og 85-årige, der ikke føler s
Page 106 and 107: været forsøgt brugt i Grønland d
Page 108 and 109: højeste socialgruppe, der sandsynl
Page 110 and 111: Spædbarns- og børnedødeligheden
Page 112 and 113: Tabel 8.1 Helbred, levevilkår og l
Page 114 and 115: for tilnærmet at belyse de genetis
Page 116 and 117: grønlændere og danskere i Grønla
Page 118 and 119: Tabel 8.3. Helbred, sundhedsvaner o
Page 120 and 121: 9. Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsene
Page 122 and 123: Figur 9.3. Dronning Ingrids Hospita
Page 124 and 125: i 2002 (Curtis et al. 2002b). Behan
Page 126 and 127: Tabel 9.1. Udgifter i DKK til sundh
Page 130 and 131: dersøgelser, samt for hvornår en
Page 132 and 133: gende aktiviteter. Endelig udgiver
Page 134 and 135: 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens
Page 136 and 137: med den større andel af ældre i b
Page 138 and 139: Et folkesundhedsprogram er en langs
Page 140 and 141: 140
Page 142 and 143: -------------. Grønlandsk medicins
Page 144 and 145: Bjerregaard P, Petersen HC, Lynge I
Page 146 and 147: Friborg J, Koch A, Stenz F, Wohlfah
Page 148 and 149: Krause T. Population-based studies
Page 150 and 151: Pars T. En kostundersøgelse - fore
Page 152 and 153: Bilag 1. Datagrundlag og metoder Da
Page 154 and 155: le som boligforhold, socioøkonomis
Page 156 and 157: tre gange så mange gamle mennesker
show all

Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?