Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Tabel 9.1. Udgifter i DKK til sundheds- og sygepleje i de nordiske lande 2000 (Nomesco
2003).
126
Offentlige
udgifter pr.
indbygger
Private udgifter
pr. indbygger
Samlede
udgifter pr.
indbygger
Procent af
bruttonationalproduktet
Grønland 14.082 0 14.082 9,2
Danmark 16.391 3.471 19.862 8,2
Færøerne 12.351 1.339 13.690 7,8
Finland 9.339 3.101 12.439 6,6
Island 18.485 3.885 22.370 9,4
Norge 19.277 3.352 22.629 7,6
Sverige 14.060 2.486 16.546 8,4
Efterspørgslen efter sundhedsvæsenets ydelser er i princippet uendelig, og
en begrænsning kan kun ske ved enten at tildele et fast budget, eller (bedre)
ved at defi nere et fast spektrum af ydelser. Nye behandlingsmetoder, ny
(dyr) medicin, og ikke mindst nye grænser for, hvad borgerne ønsker, er alt
sammen med til at øge efterspørgslen. For eksempel har den femtedel af
befolkningen, der bor i bygderne, for øjeblikket accepteret kun lejlighedsvis
at have adgang til lægehjælp, mens der ansættes lægevikarer i byerne selv
ved ganske kortvarige vakancer, og mens borgere i Nuuks nye forstadskvarter
føler sig utrygge under en snestorm, hvor det kortvarigt er umuligt at
komme til læge, fordi lufthavnsvejen er lukket.
Sundhedsvæsenets funktion kan måles ved den ydelsesstatistik, der indrapporteres
til landspatientregisteret. Dette register har haft nogle begyndervanskeligheder,
og der er først i 2003 begyndt at komme tal herfra. Disse er
endnu ikke offentliggjort. Landspatientregisteret omfatter kun indlæggelser,
og den meget store del af arbejdet på Kysten og på Lægeklinikken i Nuuk,
der består i ambulante konsultationer, er kun ufuldstændigt eller slet ikke
registreret, ligesom årsagerne til henvendelser kun kendes fra nogle enkelte
publicerede opgørelser.