Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Recommendations

Info

i 2002 (Curtis et al. 2002b). Behandlingen på Qaqiffi it betales som regel helt eller delvis af misbrugerens kommune eller arbejdsplads. Det er kommunernes socialforvaltninger, der henviser misbrugere til behandling på Qaqiffi k. Oftest henvender personerne sig selv til kommunerne og beder om at blive henvist. Kommunens ansatte bliver dog også opmærksomme på misbrugere gennem deres arbejde i familiegrupper, ligesom eksempelvis kommunens institutioner og skolevæsen kan rette henvendelse angående en eventuel klient til Qaqiffi k. I særlige tilfælde, eksempelvis ved behandling af psykisk syge, har kommunerne sendt misbrugere til behandling på Frederiksberg Centeret i Danmark. Der forekommer kun sjældent samarbejde mellem kommunerne og sundhedsvæsenet i relation til alkoholbehandlingen, men sundhedsvæsenet tager sig af konkrete opgaver som administration af antabus og afgiftning af personer med særlig store misbrugsproblemer inden de påbegynder et behandlingsforløb på Qaqiffi k. Der er heller intet direkte samarbejde mellem socialforvaltningen og arbejdspladserne i kommunerne vedrørende alkoholbehandling, og kommunen bliver ikke automatisk informeret, når en person henvises til Qaqiffi k via sin arbejdsplads. Tandpleje Tandplejen prioriterer systematisk forebyggelse og behandling af småbørn og skolebørn højt - herunder i begrænset omfang tandregulering. Desuden tilbydes voksne almindelig, især akut, tandbehandling omfattende tandfyldning, tandudtrækning og protesebehandling. Lægemiddelforsyning Reglerne for håndtering af lægemidler i Grønland muliggør, at sundhedsvæsenet kan købe præparater hjem i store pakninger og herefter pakke om, således at patienten får præcis det antal tabletter med sig, der skal anvendes til behandlingen. Dette system er dog ved at blive erstattet af almindelig udlevering i ubrudte pakninger. Lægemiddelkomitéen, som blev oprettet i 1981, har udfærdiget et rekommandationskatalog med et anbefalet basissortiment for rutinebehandling. Medicin, der er ordineret af en læge, udleveres gratis fra distriktssygehusene, sygeplejestationerne eller medicindepoterne. I perioden 1980-1990 blev forbruget af lægemidler (målt i 1990 priser) 124
næsten fi rdoblet til 28 mio kr. (Damsgaard 1991). Alligevel udgjorde udgiften til lægemidler i 1990 kun knap 5% af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet (mod 11% i Danmark). I 2003 var udgifterne 35 mio kr. af et samlet budget for sundhedsvæsenet på 847 mio kr. (4% mod 13% i Danmark). Sundhedsprofi len spurgte i 1993-94 om deltagernes brug af medicin, og disse resultater kan sammenlignes med resultaterne fra en tilsvarende undersøgelse fra Danmark. 37% af deltagerne i Sundhedsprofi len havde taget en eller anden form for medicin de seneste 14 dage forud for undersøgelsen, hyppigst smertestillende medicin (19%), antibiotika (9%) og hudlægemidler (6%). I Danmark havde 52% taget medicin. Forbruget af antibiotika var højere i Grønland end i Danmark, mens forbruget af smertestillende medicin, hjertemedicin og blodtryksnedsættende medicin var lavere (Bjerregaard, Petersen et al. 1997). Sundhedspersonalet Både lokalt og på landsplan sætter mulighederne for at rekruttere sundhedsfagligt personale begrænsninger for sundhedsvæsenets ydelser. Selvom der er normeret lægestillinger i alle sundhedsdistrikter og sundhedsmedhjælper- eller sygeplejerskestillinger i alle større bygder, er det ikke sikkert, at stillingerne kan besættes. Det grønlandske sundhedsvæsen er afhængigt af, at der kan rekrutteres et tilstrækkeligt antal læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, tandlæger mv. fra Danmark eller Norden. Den store andel af tilkaldte i sundhedsvæsenets centrale funktioner indebærer, at hovedparten af kommunikationen mellem patienter og behandlere må foregå via tolk, samt at det kan være vanskeligt at fastholde kontinuiteten og udvikle sundhedsvæsenet, fordi mange tilkaldte er vikarer eller rejser igen efter 2-3 år. Sundhedsvæsenets ydelser, herunder også medicin, prævention og tandlægehjælp, er fuldt offentligt fi nansieret. De samlede udgifter til driften af sundhedsvæsenet i 2003 var 847 mio kr. Sammenlignet med andre nordiske lande bruger Grønland færre ressourcer pr. indbygger på sundhedsvæsenet, men en større procentdel af bruttonationalproduktet (tabel 9.1). De store afstande medfører betydelige transportudgifter; ca. 12% af det samlede budget bruges til transport af patienter, patientledsagere, medarbejdere, bohave, udstyr og andet gods. 125
Page 1 and 2:
INUSSUK • Arktisk forskningsjourn
Page 3 and 4:
Forord Vores livsstil og levevilkå
Page 5:
Indholdsfortegnelse Forord . . . .
Page 8 and 9:
Samfundsudviklingen og sygdomsmøns
Page 10 and 11:
Der bliver fl ere og fl ere ældre,
Page 12 and 13:
Eqikkaaneq Innuttaasut peqqissusian
Page 14 and 15:
14 • Aalasinnaanermi nappaatit
Page 16 and 17:
inuunerannik pitsanngortitsisinnaas
Page 18 and 19:
1. Indledning Det er hensigten med
Page 20 and 21:
ling til, om de skal indgå i et gr
Page 22 and 23:
I personens umiddelbare omgivelser
Page 24 and 25:
data, mens der ikke eksisterer de n
Page 26 and 27:
Dødsfald pr. 1000 levendefødte Fi
Page 28 and 29:
Figur 2.3. Det epidemiologiske isfj
Page 30 and 31:
med, hver gang de kommer igen, men
Page 32 and 33:
3. Historisk perspektiv Folkesundhe
Page 34 and 35:
Tabel 3.1. Indikatorer for samfunds
Page 36 and 37:
et akkulturation bruges ikke mere i
Page 38 and 39:
Karies var næsten ukendt i den opr
Page 40 and 41:
fra 1967. I årene 1966-70 blev der
Page 42 and 43:
I sammenligning med Danmark er spæ
Page 44 and 45:
Sygdomsforekomst Sygdomsmønsteret
Page 46 and 47:
og 5% af nedtrykthed eller depressi
Page 48 and 49:
Selvmord pr. 100.000 person-år Fig
Page 50 and 51:
(Leineweber et al. 2001). Vinterdep
Page 52 and 53:
Der sker mange drab i forhold til b
Page 54 and 55:
29% af graviditeterne, siden 1986 o
Page 56 and 57:
ved kostens indhold af havpattedyr
Page 58 and 59:
Prævalens (%) Figur 4.8. Forekomst
Page 60 and 61:
kommer komplikationer i form af år
Page 62 and 63:
faldene (32%) (fi gur 4.9). Tobak e
Page 64 and 65:
1200 1000 800 600 400 200 120 100 6
Page 66 and 67:
ifølge den første årsrapport fra
Page 68 and 69:
ørnene i gennemsnit knap ét tilf
Page 70 and 71:
I en rapport om strategier for tand
Page 72 and 73:
Kalaalimernit er fedtrig, men det e
Page 74 and 75: havde et højt proteinindhold samme
Page 76 and 77: må hertil bemærkes, at Forbrugerr
Page 78 and 79: aktivitet i fritiden. Der er kun en
Page 80 and 81: vakt en del opsigt, og resultaterne
Page 82 and 83: Også her i landet er der mærkbare
Page 84 and 85: sundhedsforhold er den grønlandske
Page 86 and 87: Der er ikke nogen nedre grænse for
Page 88 and 89: Mikrogram/l Figur 6.2. Koncentratio
Page 90 and 91: Mikrogram/l Figur 6.4. Koncentratio
Page 92 and 93: Det vides ikke, hvor stor en del af
Page 94 and 95: 315 g mindre end børn af ikke-ryge
Page 96 and 97: klare sig på begge sprog, steg jæ
Page 98 and 99: fjerdedel havde prøvet hash, og de
Page 100 and 101: Ældre De to ovenfor nævnte befolk
Page 102 and 103: erkendt og behandlet blodtryksforh
Page 104 and 105: 104 og 85-årige, der ikke føler s
Page 106 and 107: været forsøgt brugt i Grønland d
Page 108 and 109: højeste socialgruppe, der sandsynl
Page 110 and 111: Spædbarns- og børnedødeligheden
Page 112 and 113: Tabel 8.1 Helbred, levevilkår og l
Page 114 and 115: for tilnærmet at belyse de genetis
Page 116 and 117: grønlændere og danskere i Grønla
Page 118 and 119: Tabel 8.3. Helbred, sundhedsvaner o
Page 120 and 121: 9. Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsene
Page 122 and 123: Figur 9.3. Dronning Ingrids Hospita
Page 126 and 127: Tabel 9.1. Udgifter i DKK til sundh
Page 128 and 129: fald af bestemte årsager og i best
Page 130 and 131: dersøgelser, samt for hvornår en
Page 132 and 133: gende aktiviteter. Endelig udgiver
Page 134 and 135: 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens
Page 136 and 137: med den større andel af ældre i b
Page 138 and 139: Et folkesundhedsprogram er en langs
Page 140 and 141: 140
Page 142 and 143: -------------. Grønlandsk medicins
Page 144 and 145: Bjerregaard P, Petersen HC, Lynge I
Page 146 and 147: Friborg J, Koch A, Stenz F, Wohlfah
Page 148 and 149: Krause T. Population-based studies
Page 150 and 151: Pars T. En kostundersøgelse - fore
Page 152 and 153: Bilag 1. Datagrundlag og metoder Da
Page 154 and 155: le som boligforhold, socioøkonomis
Page 156 and 157: tre gange så mange gamle mennesker
show all

Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?