Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Recommendations

Info

Eqikkaaneq Innuttaasut peqqissusiannut pilersaarummik pilersitsiniarnermut atatillugu Kalaallit Nunaanni inuit peqqissusiat pillugu eqikkaalluni saqqummiinissaq atuakkami Kalaallit Nunaanni innuttaasut peqqissusianni siunertaavoq. Inuiaat peqqissusiannik oqariaatsimi napparsimasup ataatsip peqqissusia pineqarani innuttaasut tamarmik peqqissusiat pineqarpoq. Kalaallisut oqaaseq Innuttaasut peqqissusiat atorneqartussatut siunnersuutigineqarpoq. Atuakkami nappaatit peqqinnissamilu ajornartorsiutit arlaqartut inuianni peqqissutsikkut ajornartorsiutaasinnaasut allaaserineqarput, innuttaasulli peqqissusiannut pilersaarummi ilaatinneqassanersut isummerfi gineqanngilaq. Atuakkami inuup ataatsip peqqissusia inooqatigiinnermi, kulturikkut, aningaasaqarnermi inuuniarnikkut, ulluinnarni inuunikkut, inooriaatsikkut, kingornussatigut piginnaasatigut aammalu inuup nammineq misilittagaasa pisariusumik sunneeqqatigiinneri misissueqqissaarnerni tunngaviusumik ilimagineqarpoq. Tamanna kapitel 1-mi allaaserineqarpoq. Kapitel 2-mi innuttaasut peqqissusissaannut anguniakkat assigiinngitsut allaaserineqarput. Peqqissuunerup nappaateqarnikkut toqunikkullu nalinginnaasumik uuttortarneqartarnera imminut assortuututut isikkoqarpoq, tamannali sivisoorsuarmi ileqqorineqarsimavoq; akerliarnilli peqqissutsip tungaanit isiginneriaaseq aallaavigalugu uuttortarneqartarnera akuttulluni. Kalaallit Nunaanni agguaqatigiissillugu ukiut inuuffi it amerlassusiat 65-iuvoq, tassa Alaskami Canadamilu inuit akornannit ukiunik sisamanik sivikinngerulluni aammalu nunanut avannarlernut allanut naleqqiullugu ukiunik 10 – 12-inik sivikinnerulluni. Meeraaqqat toqusarnerisa nunami peqqissutsimut uuttuutitut atorneqartarnera nalinginnaasunut ilaavoq; Kalaallit Nunaanni meeraaqqat toqusarnerat Alaskami Canadamilu inuit akornannut naleqqiullugu qaffasinneruvoq, nunanullu avannarlernut naleqqiullugu qaffasinneroqaluni. Immikkoortumi matumani oqariaaseq »inuunermi ukiut pitsaasut annaasat« ilisaritinneqarpoq; arnat angutinut naleqqiullugit sivisunerusumik inuusarput, namminnerli naliliinertik naapertorlugu peqqissusertik ukiuni ikinnerusuni atuutissasoq takorloortariaqarlugu. Toqusut amerlassusiisa 12
sisamararterutaasa missaat »pisariaqarsimanngikkaluartutut« taaneqarsinnaapput, tassa pinaveersaartitsinikkut nakorsarneqarnikkulluunniit tunngaviatigut pinngitsoortinneqarsimasinnaagaluarmata. Inuiaqatigiit akornanni napparsimasarnerup ilaaminniinanngua peqqinnissamut isumaginnittoqarfi mmit ilisimaneqalersarpoq. Taamaattumik innuttaasut peqqissusiata misissorneqarnerani innuttaasunik amerlanerusunik sinniisuusunik, napparsimasunik peqqissuusunillu, misissuisoqartariaqarpoq. Kapitel 3-mi oqaluttuarisaaneq aallaavigalugu inuiaqatigiit ineriartornerat napparsimasarnerillu eqqartorneqarput. 1900-kkunni Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit allanngornerujussuarmik nalaanneqarput, sualummik 1950-p kingorna, aamma toqqutigineqartartut annertuumik allannguuteqarput. 1950-kkut sioqqullugit peqqissuseq allaaserisani annertuuni marlunni Bertelsen-imit Peqqinnissamillu nakkutilliisoqarfi mmit allaaserineqarput. Taamanikkut tuberkolose tassanngaannartumillu aseruuttooriataartarnerit peqqinnissami ajornartorsiutit annersaraat. 1950-p kingorna taakku toqqutigineqartarnerat annertuumik annikillivoq, ajunaarnikkut aamma uummatikkut taqqatigullu nappaatitigut toqusarnerit annikillisimapput, imminornerilli kræftimillu nappaateqarnerit amerlisimallutik. Meeraaqqat toqusarnerat annikilliartuinnarsimavoq, kisiannili Danmark-imi meeraaqqat toqusarnerisa ukiut 30-t matuma siornatulli amerlassusaasa nalaaniilluni. 1970-kkut tikillugit agguaqatigiissillugu ukiut inuuffi it amerliartorsimapput, tamatumali kingorna arnanut tunngatillugu unittutut isikkoqarluni, angutinulli tunngatillugu kigaatsumik qaffariartorluni. Kapitel 4-mi nappaatit ilaat ataasiakkaat peqqinnissamilu ajornartorsiutit eqqartorneqarput. Napparsimasarnerit pillugit tamakkiisumik nalunaarsuineq pineqanngilaq, kisiannili ajornartorsiutit akulikitsuunermikkut ilungersunartuunermikkullu innuttaasut nappaataattut taaneqarsinnaallutik. Nappaatit peqqinnisamilu ajornartorsiutit makku immikkut qulequtserlugit eqqartorneqarput: • Tarnikkut peqqissuseq • Imminortarneq • Ajunaarnerit nakuusertarnerillu 13
Page 1 and 2: INUSSUK • Arktisk forskningsjourn
Page 3 and 4: Forord Vores livsstil og levevilkå
Page 5: Indholdsfortegnelse Forord . . . .
Page 8 and 9: Samfundsudviklingen og sygdomsmøns
Page 10 and 11: Der bliver fl ere og fl ere ældre,
Page 14 and 15: 14 • Aalasinnaanermi nappaatit
Page 16 and 17: inuunerannik pitsanngortitsisinnaas
Page 18 and 19: 1. Indledning Det er hensigten med
Page 20 and 21: ling til, om de skal indgå i et gr
Page 22 and 23: I personens umiddelbare omgivelser
Page 24 and 25: data, mens der ikke eksisterer de n
Page 26 and 27: Dødsfald pr. 1000 levendefødte Fi
Page 28 and 29: Figur 2.3. Det epidemiologiske isfj
Page 30 and 31: med, hver gang de kommer igen, men
Page 32 and 33: 3. Historisk perspektiv Folkesundhe
Page 34 and 35: Tabel 3.1. Indikatorer for samfunds
Page 36 and 37: et akkulturation bruges ikke mere i
Page 38 and 39: Karies var næsten ukendt i den opr
Page 40 and 41: fra 1967. I årene 1966-70 blev der
Page 42 and 43: I sammenligning med Danmark er spæ
Page 44 and 45: Sygdomsforekomst Sygdomsmønsteret
Page 46 and 47: og 5% af nedtrykthed eller depressi
Page 48 and 49: Selvmord pr. 100.000 person-år Fig
Page 50 and 51: (Leineweber et al. 2001). Vinterdep
Page 52 and 53: Der sker mange drab i forhold til b
Page 54 and 55: 29% af graviditeterne, siden 1986 o
Page 56 and 57: ved kostens indhold af havpattedyr
Page 58 and 59: Prævalens (%) Figur 4.8. Forekomst
Page 60 and 61: kommer komplikationer i form af år
Page 62 and 63:
faldene (32%) (fi gur 4.9). Tobak e
Page 64 and 65:
1200 1000 800 600 400 200 120 100 6
Page 66 and 67:
ifølge den første årsrapport fra
Page 68 and 69:
ørnene i gennemsnit knap ét tilf
Page 70 and 71:
I en rapport om strategier for tand
Page 72 and 73:
Kalaalimernit er fedtrig, men det e
Page 74 and 75:
havde et højt proteinindhold samme
Page 76 and 77:
må hertil bemærkes, at Forbrugerr
Page 78 and 79:
aktivitet i fritiden. Der er kun en
Page 80 and 81:
vakt en del opsigt, og resultaterne
Page 82 and 83:
Også her i landet er der mærkbare
Page 84 and 85:
sundhedsforhold er den grønlandske
Page 86 and 87:
Der er ikke nogen nedre grænse for
Page 88 and 89:
Mikrogram/l Figur 6.2. Koncentratio
Page 90 and 91:
Mikrogram/l Figur 6.4. Koncentratio
Page 92 and 93:
Det vides ikke, hvor stor en del af
Page 94 and 95:
315 g mindre end børn af ikke-ryge
Page 96 and 97:
klare sig på begge sprog, steg jæ
Page 98 and 99:
fjerdedel havde prøvet hash, og de
Page 100 and 101:
Ældre De to ovenfor nævnte befolk
Page 102 and 103:
erkendt og behandlet blodtryksforh
Page 104 and 105:
104 og 85-årige, der ikke føler s
Page 106 and 107:
været forsøgt brugt i Grønland d
Page 108 and 109:
højeste socialgruppe, der sandsynl
Page 110 and 111:
Spædbarns- og børnedødeligheden
Page 112 and 113:
Tabel 8.1 Helbred, levevilkår og l
Page 114 and 115:
for tilnærmet at belyse de genetis
Page 116 and 117:
grønlændere og danskere i Grønla
Page 118 and 119:
Tabel 8.3. Helbred, sundhedsvaner o
Page 120 and 121:
9. Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsene
Page 122 and 123:
Figur 9.3. Dronning Ingrids Hospita
Page 124 and 125:
i 2002 (Curtis et al. 2002b). Behan
Page 126 and 127:
Tabel 9.1. Udgifter i DKK til sundh
Page 128 and 129:
fald af bestemte årsager og i best
Page 130 and 131:
dersøgelser, samt for hvornår en
Page 132 and 133:
gende aktiviteter. Endelig udgiver
Page 134 and 135:
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens
Page 136 and 137:
med den større andel af ældre i b
Page 138 and 139:
Et folkesundhedsprogram er en langs
Page 140 and 141:
140
Page 142 and 143:
-------------. Grønlandsk medicins
Page 144 and 145:
Bjerregaard P, Petersen HC, Lynge I
Page 146 and 147:
Friborg J, Koch A, Stenz F, Wohlfah
Page 148 and 149:
Krause T. Population-based studies
Page 150 and 151:
Pars T. En kostundersøgelse - fore
Page 152 and 153:
Bilag 1. Datagrundlag og metoder Da
Page 154 and 155:
le som boligforhold, socioøkonomis
Page 156 and 157:
tre gange så mange gamle mennesker
show all

Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?