Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

statistisk sikre, er det med kun to målepunkter – 1993-94 og 1999-2001
– umuligt at sige med sikkerhed, om der er tale om en reel tendens, eller
om datamaterialerne trods alt ikke er sammenlignelige. Men det giver stof til
eftertanke og overvejelser over ændringerne i mænds og kvinders vilkår i de
mellemliggende år.
Analyserne af forskelle mellem mænd og kvinder i 1993-94 og 1999-2001
viser desuden, at mænd og kvinder ryger lige ofte, men at mænd meget
oftere er storrygere end kvinder. For begge køn ses der en nedadgående
tendens for rygning såvel som storrygning.
Der var fl ere af deltagerne, der rapporterede om alkoholproblemer i barndomshjemmet
i undersøgelsen fra 1999-2001; dette skyldes, at en større
andel af deltagerne i den seneste undersøgelse er vokset op efter 1960, hvor
alkoholforbruget har været højt. Det må forventes, at mænds og kvinders
barndomshjem har været ens, og de rapporterer også lige ofte tilstedeværelsen
af alkoholproblemer. Kvinderne mente dog i begge undersøgelser
dobbelt så ofte som mændene, at der var tale om hyppige alkoholproblemer.
Dette må forklares ved de to køns forskellige opfattelse af situationen og
understreger et af problemerne ved at sammenligne mænds og kvinders
helbred.
En række sygdomme rammer det ene køn oftere end det andet. Nogle af
forskellene kan forklares ved forskelle i livsstil, andre ved biologiske forskelle
mellem mænd og kvinder, mens der for andre igen ikke er nogen umiddelbar
forklaring. Når graviditet, fødsel og biologisk betingede sygdomme udelades,
er antallet af indlæggelser ens for mænd og kvinder i Danmark, men mænds
sygdomme er dyrere for sundhedsvæsenet, muligvis fordi mænd venter længere
tid end kvinder med at reagere på deres symptomer (Kruse og Helweg-
Larsen 2004). Tilsvarende undersøgelser fi ndes ikke for Grønland.
119