Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

grønlændere og danskere i Grønland skyldtes altså, at danskerne i gennemsnit
var yngre end grønlænderne, at andelen af kvinder var lav blandt danskere,
og at der var forholdsvis fl ere danskere i de erhvervsgrupper, der har
godt selvvurderet helbred (funktionærer I-II og faglærte).
Analyser af dødelighed i de to befolkningsgrupper viste, at for 15-44 årige
mænd, der udgør omtrent halvdelen af danskere i Grønland, var den samlede
dødelighed for grønlændere 3,6 gange højere end for danskere i Grønland,
mens den for danskere i Grønland var 1,2 gange højere end for danskere i
Danmark. Der var forskel for de fl este dødsårsager, men tallene er små og
forskellene ikke statistisk signifi kante (Bjerregaard 1988). I et registerstudie
var spædbarnsdødeligheden lavere blandt børn af mødre født uden for
Grønland, men undersøgelsen tog ikke højde for sociale og bopælsmæssige
forskelle (Friborg et al. 2004).
Kvinder og mænd
Der er forskel på kvinders og mænds helbred på en lang række områder, og
også sundhedsvaner og livsstil er forskellig for de to køn. I de fl este lande, og
således også i Grønland, er kvinders middellevetid længere end mænds; for
Grønlands vedkommende henholdsvis 68 og 62 år. Meget kan forklares ved
mænds dårlige sundhedsvaner; mænd drikker mere end kvinder, er oftere
storrygere, spiser mindre frugt og grønt, og går modvilligt til læge, når de
er syge. Forskellen i dødelighed starter dog allerede i den tidlige barnealder,
hvor dødeligheden blandt 1-4 årige drenge er 1,6 gange så høj som for piger
(Aaen-Larsen og Bjerregaard 2003). Overdødeligheden blandt mænd er særlig
udtalt for ikke-naturlige dødsfald (ulykker, selvmord og drab), hvor der i
aldersgruppen 15-34 er 3-6 gange så høj dødelighed som for kvinder. Figur
8.5 viser den aldersspecifi kke dødelighed af naturlige dødsårsager, selvmord
og ulykker for mænd og kvinder.
116