Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

for tilnærmet at belyse de genetiske aspekter af grønlandskhed, om sprog,
opvækst og omgangskreds for at belyse de sociale og sproglige aspekter, og
endelig om fangst og kostvaner for at belyse nogle adfærdsmæssige aspekter
i relation til den traditionelle erhvervskultur. I senere undersøgelser er
der spurgt om bedsteforældrenes etnicitet (Bjerregaard, Curtis et al. 2003).
At være født i Grønland synes at være en rimelig god indikator for etnisk
identitet, idet 97% af personer født i Grønland opfattede sig selv som grønlændere,
0,3% som danskere og 2,5% som både grønlænder og dansker. At
være født uden for Grønland er derimod ikke nogen god indikator. Kun 74%
af de deltagere i Sundhedsprofi len, der var født uden for Grønland, opfattede
sig selv som danskere, mens 9% opfattede sig som grønlændere og 17%
som både-og.
Etnicitet og sundhedsadfærd
Kostvaner, kostpræferencer og holdning til traditionel, grønlandsk kost
varierede mellem befolkningsgrupperne (tabel 8.2). Grønlændere fra bygder
spiste sæl og hval næsten ti gange så ofte som danskere, vurderede i
modsætning til danskere smagen af sælkød meget højt og mente næsten
alle, at traditionel, grønlandsk mad er meget vigtig for helbredet. De fem
befolkningsgrupper, der blev defi neret ud fra bopæl, sprog og familieforhold
adskilte sig signifi kant fra hinanden på alle tre mål, men den tydeligste forskel
var mellem grønlændere og danskere.
Halvdelen af de personer, der opfattede sig som grønlændere, angav dagligt
at spise et hovedmåltid, der stammede fra egen eller et familiemedlems
fangst eller fi skeri, og 71% gjorde det mindst en gang om ugen. Kun 12% af
danskere spiste dagligt egen fangst eller fi skeri, men 41% gjorde det mindst
en gang om ugen. Fangst er altså af meget stor betydning for grønlændere,
men har også betydning for danskere i Grønland.
114