Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

per, herunder studier af immigranter, har en vigtig plads i epidemiologien
ved undersøgelser af, i hvilket omfang en given sygdom skyldes genetiske
forhold og i hvilket omfang, den skyldes levevis.
Der er to større etniske grupper i Grønland: grønlændere og danskere. Der
er ikke nogen klar skillelinie mellem de to grupper. Grupperne adskiller sig
først og fremmest ved deres sprog og kulturelle karakteristika, men der er
også genetiske forskelle. Dog er især befolkningen på vestkysten genetisk
heterogen med en betydelig indblanding af europæiske gener. Allerede i
1860 blev omkring halvdelen af befolkningen registreret som »Blandinger«,
det vil sige grønlændere, der havde en eller fl ere europæere blandt deres
nære eller mere fjerne forfædre (Marquardt 2000). Harvald (1989) anslog
at omkring 33% af den vestgrønlandske genpulje var af europæisk oprindelse.
Nye undersøgelser viser, at 58% af Y-kromosomerne i Vestgrønland
stammer fra europæiske forfædre, mens mitokondrie DNA, der udelukkende
nedarves fra kvinder, i alle tilfælde var af eskimoisk oprindelse (Bosch et al.
2003; Saillard et al. 2000). På den anden side oplyste kun 14% af deltagerne
i Sundhedsprofi len, at en eller fl ere af deres bedsteforældre var europæere.
I sundhedsvidenskabelig forskning har man, hvor man overhovedet har forsøgt
at skelne mellem de to befolkningsgrupper, i vid udstrækning været
henvist til at benytte fødested som erstatning for etnicitet, således at personer
født i Grønland er klassifi ceret som grønlændere, og personer født uden
for Grønland er klassifi ceret som danskere. I nogle undersøgelser har man
yderligere inddraget forældrenes fødested i defi nitionen af etnicitet. Dette
er naturligvis en meget grov tilnærmelse til et etnicitetsbegreb, men er den
eneste mulighed i praksis, når det gælder registerundersøgelser.
I Sundhedsprofi len er selvidentifi kation anvendt til etnisk klassifi cering, så
vidt vides for første gang i grønlandsmedicinsk forskning. På spørgsmålet
»Vil du betegne dig selv som grønlænder eller dansker?« betegnede 86% sig
som grønlændere, 8% som danskere og 4% som både grønlænder og dansker.
Kun fem personer svarede »ved ikke«, og kun 19 af de i alt 1728 deltagere
svarede slet ikke på spørgsmålet. Det tyder på, at langt hovedparten
af befolkningen entydigt kan identifi cere sig selv som enten grønlænder eller
dansker. Der er desuden stillet spørgsmål om fødested og forældres fødested
113