Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

højeste socialgruppe, der sandsynligvis er mest lydhør over for sundhedsbudskaber,
og som har det overskud, der skal til for at ændre sine vaner.
Forhåbentlig smitter den højeste socialgruppes ændrede rygevaner af på
resten af befolkningen. En ganske tilsvarende tendens ses i Danmark og
andre lande.
Geografi ske forskelle: Byer, bygder og regioner
Sociale forhold varierer på bostedsniveau, sådan at forstå at de gennemsnitlige
niveauer for f.eks. indtægt, uddannelse og boligtæthed er større nogle
steder end andre. Dette er med til at forklare nogle af de regionale forskelle
i helbred og forskellene mellem byer og bygder, men der er selvfølgelig
også andre forskelle mellem byer og bygder: adgang til sundhedsvæsenet,
arbejdsløshed, kost og meget andet. Sundhedsprofi len viste, at der i begyndelsen
af 1990erne var store forskelle også bygderne imellem. Med hensyn
til helbred og sundhedsvaner lignede bygderne i Syd- og Midtgrønland mere
byerne, end de lignede bygderne i Nord- og Østgrønland. Bygdebefolkningen
levede mere traditionelt end bybefolkningen, men f.eks. med hensyn til forbrug
af alkohol og tobak var der ingen forskel.
En del sygdomme blev rapporteret oftere i bygder end i byer, og bygdebefolkningen
havde dårligere selvvurderet helbred end befolkningen i byerne.
Efter justering for alder og køn vurderede 32% af befolkningen i bygderne
deres helbred som nogenlunde, dårligt eller meget dårligt imod 20% i
byerne, og fl ere havde en langvarig sygdom (48% mod 36%). Der var lige
mange i bygder og byer, der havde været syge eller haft gener de seneste 14
dage forud for undersøgelsen. Der er altså ikke noget, der understøtter den
udbredte antagelse, at livet i bygderne er særlig sundt.
Det kan være vanskeligt at adskille effekten på helbredet af forskelle i
socioøkonomiske forhold, opvækst, uddannelse og kulturel baggrund. For
eksempel er der fl ere mennesker i bygderne end i byerne, der er vokset op i
fangersamfund, hverdagslivet er påvirket af fangerlivsformen, familierne er
større, og kosten består overvejende af traditionel, grønlandsk mad. Desuden
er adgangen til sundhedsvæsenet betydeligt vanskeligere. Alle disse
108