Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Recommendations

Info

været forsøgt brugt i Grønland dog med tilføjelse af fangere/fi skere som en ekstra gruppe. Brugen af inddelingen har ikke været uden komplikationer i praksis, for hvor skal fangere/fi skere placeres i en hierarkisk klassifi cering med højere funktionærer og tjenestemænd i toppen og ufaglærte arbejdere i bunden? Endvidere er der mange nye stillingsbetegnelser, der er svære at placere i kategorierne uden et nærmere kendskab til stillingens indhold. Endelig er det ofte sådan, at ufaglærte mænd og kvinder, på trods af en formodning om at de har samme sociale status, havner i forskellige grupper: ufaglærte kvinder i gruppen lavere funktionærer/tjenestemænd og ufaglærte mænd i gruppen ufaglærte arbejdere. Alternativt har uddannelse været brugt som mål for social gruppe i Grønland, men denne variabel er stærkt afhængig af alder: de ældre har i gennemsnit en dårligere uddannelse end de yngre, og de har også dårligere helbred, så er det alderen eller lav socialgruppe, der er årsag til det dårlige helbred? Som mål for sociale forskelle har Statens Institut for Folkesundheds interviewundersøgelser med noget held prøvet at bruge »ejerskab af visse forbrugsgoder« (fastnettelefon, køleskab, mikrobølgeovn, bil) og boligforhold. Endelig er der konstrueret en social variabel baseret på opvækststed, bopæl og sprogbrug. Man kunne overveje at bruge indkomst som mål, enten selvoplyst eller koblet fra Grønlands Statistiks registre, men det har endnu ikke været forsøgt. I rapporterne fra Sundhedsprofi len er der præsenteret analyser af sociale forskelle for en række helbredsforhold. Socialgrupperne blev defi neret traditionelt ud fra erhverv med fangere/fi skere som en særskilt gruppe, og analyserne blev kun gennemført for personer i erhvervsaktiv alder (18-59 år). Selvvurderet helbred, psykisk sygdom og (for kvinder) forekomsten af langvarig sygdom viste en social gradient med bedst helbred blandt højere funktionærer og dårligst blandt ufaglærte og personer uden for erhverv. Fangere/fi skere rapporterede oftere end andre erhvervsgrupper gigtsygdomme. Endelig var der en tendens til at storforbrug af alkohol var mere almindeligt i de højere (mere velhavende) socialgrupper, mens rusdrikkeri vendte den tunge ende nedad. Uanset hvilket mål, der blev brugt for social gruppe, og for stort set alle helbredsmål, viste analyserne en social gradient. Som eksempel vises selvvurderet helbred i fi re erhvervsgrupper (fi gur 106
8.1). Funktionærer i gruppe I-II havde hele livet igennem et bedre selvvurderet helbred end de andre grupper. Indtil 54 års alderen havde lavere funktionærer (funktionærgruppe III), ufaglærte og fangere/fi skere stort set ens helbred, men de ældre fangere/fi skere havde lige så dårligt helbred som personer uden for erhverv, hvis kurve lå markant lavere allerede fra 35 års alderen; dette skyldes blandt andet at denne gruppe omfatter en del, der er uden for erhverv på grund af dårligt helbred. Procent med godt selvvurderet helbred 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Fanger/fisker Funktionær I-II Funktionær III/ufaglært Uden for erhverv 18-24 25-34 35-44 Alder 45-54 55-59 Figur 8.1. Sociale forskelle i selvvurderet helbred. 1854 mænd og kvinder fra Sundhedsprofi len og Befolkningsundersøgelsen. Med udgangspunkt i Sundhedsprofi len fra 1993 og Befolkningsundersøgelsen fra 1999 kan ændringer i de sociale mønstre analyseres. Dette er gjort for overvægt og rygning. Med erhvervsgrupper som social kategori var der ingen social variation i forekomsten af overvægt i nogen af de to undersøgelser. Andelen af overvægtige kvinder steg markant fra den første undersøgelse til den anden, men vægtøgningen var ens i alle sociale grupper. I 1993/94 var rygning ligeledes udbredt i alle sociale grupper, men i den senere undersøgelse var der sociale forskelle især for mændenes vedkommende. Her viste det sig, at andelen af rygere var aftaget betydeligt i den 107
Page 1 and 2:
INUSSUK • Arktisk forskningsjourn
Page 3 and 4:
Forord Vores livsstil og levevilkå
Page 5:
Indholdsfortegnelse Forord . . . .
Page 8 and 9:
Samfundsudviklingen og sygdomsmøns
Page 10 and 11:
Der bliver fl ere og fl ere ældre,
Page 12 and 13:
Eqikkaaneq Innuttaasut peqqissusian
Page 14 and 15:
14 • Aalasinnaanermi nappaatit
Page 16 and 17:
inuunerannik pitsanngortitsisinnaas
Page 18 and 19:
1. Indledning Det er hensigten med
Page 20 and 21:
ling til, om de skal indgå i et gr
Page 22 and 23:
I personens umiddelbare omgivelser
Page 24 and 25:
data, mens der ikke eksisterer de n
Page 26 and 27:
Dødsfald pr. 1000 levendefødte Fi
Page 28 and 29:
Figur 2.3. Det epidemiologiske isfj
Page 30 and 31:
med, hver gang de kommer igen, men
Page 32 and 33:
3. Historisk perspektiv Folkesundhe
Page 34 and 35:
Tabel 3.1. Indikatorer for samfunds
Page 36 and 37:
et akkulturation bruges ikke mere i
Page 38 and 39:
Karies var næsten ukendt i den opr
Page 40 and 41:
fra 1967. I årene 1966-70 blev der
Page 42 and 43:
I sammenligning med Danmark er spæ
Page 44 and 45:
Sygdomsforekomst Sygdomsmønsteret
Page 46 and 47:
og 5% af nedtrykthed eller depressi
Page 48 and 49:
Selvmord pr. 100.000 person-år Fig
Page 50 and 51:
(Leineweber et al. 2001). Vinterdep
Page 52 and 53:
Der sker mange drab i forhold til b
Page 54 and 55:
29% af graviditeterne, siden 1986 o
Page 56 and 57: ved kostens indhold af havpattedyr
Page 58 and 59: Prævalens (%) Figur 4.8. Forekomst
Page 60 and 61: kommer komplikationer i form af år
Page 62 and 63: faldene (32%) (fi gur 4.9). Tobak e
Page 64 and 65: 1200 1000 800 600 400 200 120 100 6
Page 66 and 67: ifølge den første årsrapport fra
Page 68 and 69: ørnene i gennemsnit knap ét tilf
Page 70 and 71: I en rapport om strategier for tand
Page 72 and 73: Kalaalimernit er fedtrig, men det e
Page 74 and 75: havde et højt proteinindhold samme
Page 76 and 77: må hertil bemærkes, at Forbrugerr
Page 78 and 79: aktivitet i fritiden. Der er kun en
Page 80 and 81: vakt en del opsigt, og resultaterne
Page 82 and 83: Også her i landet er der mærkbare
Page 84 and 85: sundhedsforhold er den grønlandske
Page 86 and 87: Der er ikke nogen nedre grænse for
Page 88 and 89: Mikrogram/l Figur 6.2. Koncentratio
Page 90 and 91: Mikrogram/l Figur 6.4. Koncentratio
Page 92 and 93: Det vides ikke, hvor stor en del af
Page 94 and 95: 315 g mindre end børn af ikke-ryge
Page 96 and 97: klare sig på begge sprog, steg jæ
Page 98 and 99: fjerdedel havde prøvet hash, og de
Page 100 and 101: Ældre De to ovenfor nævnte befolk
Page 102 and 103: erkendt og behandlet blodtryksforh
Page 104 and 105: 104 og 85-årige, der ikke føler s
Page 108 and 109: højeste socialgruppe, der sandsynl
Page 110 and 111: Spædbarns- og børnedødeligheden
Page 112 and 113: Tabel 8.1 Helbred, levevilkår og l
Page 114 and 115: for tilnærmet at belyse de genetis
Page 116 and 117: grønlændere og danskere i Grønla
Page 118 and 119: Tabel 8.3. Helbred, sundhedsvaner o
Page 120 and 121: 9. Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsene
Page 122 and 123: Figur 9.3. Dronning Ingrids Hospita
Page 124 and 125: i 2002 (Curtis et al. 2002b). Behan
Page 126 and 127: Tabel 9.1. Udgifter i DKK til sundh
Page 128 and 129: fald af bestemte årsager og i best
Page 130 and 131: dersøgelser, samt for hvornår en
Page 132 and 133: gende aktiviteter. Endelig udgiver
Page 134 and 135: 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens
Page 136 and 137: med den større andel af ældre i b
Page 138 and 139: Et folkesundhedsprogram er en langs
Page 140 and 141: 140
Page 142 and 143: -------------. Grønlandsk medicins
Page 144 and 145: Bjerregaard P, Petersen HC, Lynge I
Page 146 and 147: Friborg J, Koch A, Stenz F, Wohlfah
Page 148 and 149: Krause T. Population-based studies
Page 150 and 151: Pars T. En kostundersøgelse - fore
Page 152 and 153: Bilag 1. Datagrundlag og metoder Da
Page 154 and 155: le som boligforhold, socioøkonomis
Page 156 and 157:
tre gange så mange gamle mennesker
show all

Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?