Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

været forsøgt brugt i Grønland dog med tilføjelse af fangere/fi skere som en
ekstra gruppe. Brugen af inddelingen har ikke været uden komplikationer i
praksis, for hvor skal fangere/fi skere placeres i en hierarkisk klassifi cering
med højere funktionærer og tjenestemænd i toppen og ufaglærte arbejdere
i bunden? Endvidere er der mange nye stillingsbetegnelser, der er svære
at placere i kategorierne uden et nærmere kendskab til stillingens indhold.
Endelig er det ofte sådan, at ufaglærte mænd og kvinder, på trods af en formodning
om at de har samme sociale status, havner i forskellige grupper:
ufaglærte kvinder i gruppen lavere funktionærer/tjenestemænd og ufaglærte
mænd i gruppen ufaglærte arbejdere.
Alternativt har uddannelse været brugt som mål for social gruppe i Grønland,
men denne variabel er stærkt afhængig af alder: de ældre har i gennemsnit
en dårligere uddannelse end de yngre, og de har også dårligere helbred, så
er det alderen eller lav socialgruppe, der er årsag til det dårlige helbred?
Som mål for sociale forskelle har Statens Institut for Folkesundheds interviewundersøgelser
med noget held prøvet at bruge »ejerskab af visse forbrugsgoder«
(fastnettelefon, køleskab, mikrobølgeovn, bil) og boligforhold.
Endelig er der konstrueret en social variabel baseret på opvækststed, bopæl
og sprogbrug. Man kunne overveje at bruge indkomst som mål, enten selvoplyst
eller koblet fra Grønlands Statistiks registre, men det har endnu ikke
været forsøgt.
I rapporterne fra Sundhedsprofi len er der præsenteret analyser af sociale
forskelle for en række helbredsforhold. Socialgrupperne blev defi neret traditionelt
ud fra erhverv med fangere/fi skere som en særskilt gruppe, og
analyserne blev kun gennemført for personer i erhvervsaktiv alder (18-59
år). Selvvurderet helbred, psykisk sygdom og (for kvinder) forekomsten af
langvarig sygdom viste en social gradient med bedst helbred blandt højere
funktionærer og dårligst blandt ufaglærte og personer uden for erhverv.
Fangere/fi skere rapporterede oftere end andre erhvervsgrupper gigtsygdomme.
Endelig var der en tendens til at storforbrug af alkohol var mere
almindeligt i de højere (mere velhavende) socialgrupper, mens rusdrikkeri
vendte den tunge ende nedad. Uanset hvilket mål, der blev brugt for social
gruppe, og for stort set alle helbredsmål, viste analyserne en social gradient.
Som eksempel vises selvvurderet helbred i fi re erhvervsgrupper (fi gur
106