Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Recommendations

Info

104 og 85-årige, der ikke føler sig gamle. Men i gennemsnit føler 25% af de 60-69 årige sig gamle, 41% af de 70-79 årige og 63% af dem, der er over 80 år. ..... de ældre i Qasigiannguit var på det overordnede plan gennemgående tilfredse med tilværelsen. Problemerne tegnede sig mere på det detaljerede plan. Under de åbne interview kom det f.eks. frem, at briller er for dyre. Flere fortalte, at de ikke havde råd til nye briller, når de gamle var ridsede, styrken ikke passede, eller stellet var gået i stykker. Mange havde gigtsmerter i muskler og led og efterlyste en fysioterapeut. Flere brugte naturmedicin, da de ikke følte, at sundhedsvæsenet kunne hjælpe dem. Et par stykker klagede over, at de var blevet så glemsomme, at de ikke fi k betalt regningerne til tiden – med det resultat at der blev lukket for el og telefon, og de ikke fi k brændselsolie. Det var ikke let at få hjælp fra familien, og der var derfor et ønske om hjælp fra kommunen til at håndtere sådanne problemer. Flere der havde hjemmehjælp var utilfredse hermed, da hjemmehjælperne angiveligt manglede forståelse for deres arbejde på grund af manglende erfaring med omsorg for ældre.« Konklusion Den ældre, grønlandske befolkning er som forventet mere plaget af en række gener end de yngre, og klagerne synes for en dels vedkommende at være tiltaget gennem 1990erne. Dårligt helbred er sandsynligvis en naturlig ledsager til høj alder, hvilket dog ikke bør være en sovepude for sundhedsog socialvæsenet, men en udfordring. De ældre har en stor byrde af kronisk sygdom at bære på, men det er i mange tilfælde sygdomme som kan behandles, hvorved de ældres dagligdag kan forbedres og alvorlige komplikationer undgås. Hverken Sundhedsprofi len eller Befolkningsundersøgelsen har haft fokus på ældres forhold, og der mangler derfor viden om de ældres funktionsevne i det daglige.
8. Ulighed i sundhed Sociale forskelle i helbred kendes fra alle dele af verden, og der er en stor mængde litteratur om forskelle på alt lige fra børnedødelighed, cancer og hjertekarsygdom til selvvurderet helbred, mestringsevne, kost og rygning. Der er som regel tale om gradienter over hele det sociale spektrum, hvilket betyder, at det ikke blot er de fattigste, der har dårligt helbred og de rigeste, der har godt helbred, men at helbredet bliver bedre for hvert lille trin opad på den sociale stige. Det grønlandske samfund har tidligere været opfattet som forholdsvist egalitært, og det var i fangersamfundet vanskeligt at akkumulere værdier. Alligevel var der stor forskel på den driftige storfanger og hans familie og den fattige enke med syv børn. At koloniens (danske) embedsmænd i hvert fald i egne øjne tilhørte samfundets absolutte top fremgår tydeligt af skildringer af de udsendtes dagligliv i det 19. og 20. århundrede. Også de ved handelen fastansatte grønlændere havde i større omfang end fangerne status, indfl ydelse og del i pengeøkonomien. Det høres ofte, at der er en øget polarisering på vej i samfundet. Analyser af indkomstfordelingen fra 1979 til 1993 viser, at der i denne periode er sket en vis udjævning af indkomsterne, men at indkomstfordelingen i hele perioden var betydeligt skævere end i de nordiske lande (Larsen 2003). De to ekstremer er meget synlige: på den ene side en elite med politisk og økonomisk magt og på den anden side en gruppe af mennesker, der i værste fald hverken har bolig eller arbejde, og som sidder fast i misbrug af alkohol og hash. Imellem disse to yderpunkter fi ndes alle de almindelige, som regel velfungerende mennesker, hvis helbred alligevel påvirkes af deres forskellige placering i det sociale hierarki. Socioøkonomiske forskelle: Uddannelse, erhverv og indkomst Man kan defi nere sociale grupper på fl ere måder. I Danmark har Socialforskningsinstituttets inddeling baseret på uddannelse og erhverv været brugt i medicinsk og epidemiologisk forskning i mange år. Samme inddeling har 105
Page 1 and 2:
INUSSUK • Arktisk forskningsjourn
Page 3 and 4:
Forord Vores livsstil og levevilkå
Page 5:
Indholdsfortegnelse Forord . . . .
Page 8 and 9:
Samfundsudviklingen og sygdomsmøns
Page 10 and 11:
Der bliver fl ere og fl ere ældre,
Page 12 and 13:
Eqikkaaneq Innuttaasut peqqissusian
Page 14 and 15:
14 • Aalasinnaanermi nappaatit
Page 16 and 17:
inuunerannik pitsanngortitsisinnaas
Page 18 and 19:
1. Indledning Det er hensigten med
Page 20 and 21:
ling til, om de skal indgå i et gr
Page 22 and 23:
I personens umiddelbare omgivelser
Page 24 and 25:
data, mens der ikke eksisterer de n
Page 26 and 27:
Dødsfald pr. 1000 levendefødte Fi
Page 28 and 29:
Figur 2.3. Det epidemiologiske isfj
Page 30 and 31:
med, hver gang de kommer igen, men
Page 32 and 33:
3. Historisk perspektiv Folkesundhe
Page 34 and 35:
Tabel 3.1. Indikatorer for samfunds
Page 36 and 37:
et akkulturation bruges ikke mere i
Page 38 and 39:
Karies var næsten ukendt i den opr
Page 40 and 41:
fra 1967. I årene 1966-70 blev der
Page 42 and 43:
I sammenligning med Danmark er spæ
Page 44 and 45:
Sygdomsforekomst Sygdomsmønsteret
Page 46 and 47:
og 5% af nedtrykthed eller depressi
Page 48 and 49:
Selvmord pr. 100.000 person-år Fig
Page 50 and 51:
(Leineweber et al. 2001). Vinterdep
Page 52 and 53:
Der sker mange drab i forhold til b
Page 54 and 55: 29% af graviditeterne, siden 1986 o
Page 56 and 57: ved kostens indhold af havpattedyr
Page 58 and 59: Prævalens (%) Figur 4.8. Forekomst
Page 60 and 61: kommer komplikationer i form af år
Page 62 and 63: faldene (32%) (fi gur 4.9). Tobak e
Page 64 and 65: 1200 1000 800 600 400 200 120 100 6
Page 66 and 67: ifølge den første årsrapport fra
Page 68 and 69: ørnene i gennemsnit knap ét tilf
Page 70 and 71: I en rapport om strategier for tand
Page 72 and 73: Kalaalimernit er fedtrig, men det e
Page 74 and 75: havde et højt proteinindhold samme
Page 76 and 77: må hertil bemærkes, at Forbrugerr
Page 78 and 79: aktivitet i fritiden. Der er kun en
Page 80 and 81: vakt en del opsigt, og resultaterne
Page 82 and 83: Også her i landet er der mærkbare
Page 84 and 85: sundhedsforhold er den grønlandske
Page 86 and 87: Der er ikke nogen nedre grænse for
Page 88 and 89: Mikrogram/l Figur 6.2. Koncentratio
Page 90 and 91: Mikrogram/l Figur 6.4. Koncentratio
Page 92 and 93: Det vides ikke, hvor stor en del af
Page 94 and 95: 315 g mindre end børn af ikke-ryge
Page 96 and 97: klare sig på begge sprog, steg jæ
Page 98 and 99: fjerdedel havde prøvet hash, og de
Page 100 and 101: Ældre De to ovenfor nævnte befolk
Page 102 and 103: erkendt og behandlet blodtryksforh
Page 106 and 107: været forsøgt brugt i Grønland d
Page 108 and 109: højeste socialgruppe, der sandsynl
Page 110 and 111: Spædbarns- og børnedødeligheden
Page 112 and 113: Tabel 8.1 Helbred, levevilkår og l
Page 114 and 115: for tilnærmet at belyse de genetis
Page 116 and 117: grønlændere og danskere i Grønla
Page 118 and 119: Tabel 8.3. Helbred, sundhedsvaner o
Page 120 and 121: 9. Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsene
Page 122 and 123: Figur 9.3. Dronning Ingrids Hospita
Page 124 and 125: i 2002 (Curtis et al. 2002b). Behan
Page 126 and 127: Tabel 9.1. Udgifter i DKK til sundh
Page 128 and 129: fald af bestemte årsager og i best
Page 130 and 131: dersøgelser, samt for hvornår en
Page 132 and 133: gende aktiviteter. Endelig udgiver
Page 134 and 135: 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens
Page 136 and 137: med den større andel af ældre i b
Page 138 and 139: Et folkesundhedsprogram er en langs
Page 140 and 141: 140
Page 142 and 143: -------------. Grønlandsk medicins
Page 144 and 145: Bjerregaard P, Petersen HC, Lynge I
Page 146 and 147: Friborg J, Koch A, Stenz F, Wohlfah
Page 148 and 149: Krause T. Population-based studies
Page 150 and 151: Pars T. En kostundersøgelse - fore
Page 152 and 153: Bilag 1. Datagrundlag og metoder Da
Page 154 and 155:
le som boligforhold, socioøkonomis
Page 156 and 157:
tre gange så mange gamle mennesker
show all

Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?