Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

104
og 85-årige, der ikke føler sig gamle. Men i gennemsnit føler 25%
af de 60-69 årige sig gamle, 41% af de 70-79 årige og 63% af
dem, der er over 80 år.
..... de ældre i Qasigiannguit var på det overordnede plan gennemgående
tilfredse med tilværelsen. Problemerne tegnede sig
mere på det detaljerede plan. Under de åbne interview kom det
f.eks. frem, at briller er for dyre. Flere fortalte, at de ikke havde
råd til nye briller, når de gamle var ridsede, styrken ikke passede,
eller stellet var gået i stykker. Mange havde gigtsmerter i muskler
og led og efterlyste en fysioterapeut. Flere brugte naturmedicin,
da de ikke følte, at sundhedsvæsenet kunne hjælpe dem. Et par
stykker klagede over, at de var blevet så glemsomme, at de ikke
fi k betalt regningerne til tiden – med det resultat at der blev lukket
for el og telefon, og de ikke fi k brændselsolie. Det var ikke let
at få hjælp fra familien, og der var derfor et ønske om hjælp fra
kommunen til at håndtere sådanne problemer. Flere der havde
hjemmehjælp var utilfredse hermed, da hjemmehjælperne angiveligt
manglede forståelse for deres arbejde på grund af manglende
erfaring med omsorg for ældre.«
Konklusion
Den ældre, grønlandske befolkning er som forventet mere plaget af en
række gener end de yngre, og klagerne synes for en dels vedkommende at
være tiltaget gennem 1990erne. Dårligt helbred er sandsynligvis en naturlig
ledsager til høj alder, hvilket dog ikke bør være en sovepude for sundhedsog
socialvæsenet, men en udfordring. De ældre har en stor byrde af kronisk
sygdom at bære på, men det er i mange tilfælde sygdomme som kan
behandles, hvorved de ældres dagligdag kan forbedres og alvorlige komplikationer
undgås. Hverken Sundhedsprofi len eller Befolkningsundersøgelsen
har haft fokus på ældres forhold, og der mangler derfor viden om de ældres
funktionsevne i det daglige.