Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

Recommendations

Info

Ældre De to ovenfor nævnte befolkningsundersøgelser i 1993-1994 (Sundhedsprofi len) og 1999-2001 (Befolkningsundersøgelsen) omfattede personer over 18 år og altså også en del ældre. Nogle resultater fi ndes kun i én af de to undersøgelser, mens andre kan sammenlignes. Gruppen »ældre« er her oftest defi neret som personer på 60 år og derover, fordi dette i 1993 var aldersgrænsen for folkepension. De 60+ årige er selvfølgelig en meget uensartet gruppe – en stor del af de yngre i gruppen vil fortsat være i arbejde og i fuld funktion, mens de ældste i tiltagende grad er plaget af sygdom og nedsat funktionsevne. Resultater fra Sundhedsprofi len Sundhedsprofi len har nogle resultater om deltagernes funktionsevne i det daglige, idet der er spurgt om syn, hørelse og tyggefunktion. 10% af mænd over 60 år og 25% af kvinder havde besvær med at læse en almindelig avistekst – hvorfor der er denne forskel mellem mænd og kvinder ved vi ikke. 15% af mænd og 23% af kvinder havde besvær med at høre en samtale mellem tre eller fl ere personer – men mens 18% af mænd over 60 år brugte høreapparat gjaldt det kun for 6% af kvinderne. Er kvinderne tilbageholdende med at bruge høreapparat, eller er der forskel på høreskaderne for mænd og kvinder? Endelig havde omkring 40% af både mænd og kvinder besvær med at tygge hårde madvarer, og 31% af mænd og 55% af kvinder brugte tandprotese. Igen en interessant kønsforskel, som ikke umiddelbart kan forklares. Alle tre typer funktionsnedsættelse er som forventet langt mere almindelig blandt ældre end blandt yngre. Godt halvdelen af deltagerne havde haft en eller anden kontakt med sundhedsvæsenet i løbet af en tre måneders periode forud for undersøgelsen – kvinder oftere end mænd – men overraskende nok var der ikke nogen særlig udtalt aldersforskel. Derimod var der fl ere ældre end yngre, der brugte tolk, når de gik til læge, ca. 80% i byerne og næsten alle i bygderne. Når det tages i betragtning, at de ældres sygdomsbillede ofte er mere komplekst, er der her en stor udfordring for sundhedsvæsenet. 100
Resultater fra Befolkningsundersøgelsen Befolkningsundersøgelsen afslørede en relativt høj forekomst af diabetes i Grønland mens forekomsten af forhøjet blodtryk var lidt lavere end i Danmark. Begge sygdomme stiger stærkt med alderen, begge er symptomløse i de tidlige stadier, begge øger risikoen for alvorlig hjertekarsygdom, og for begges vedkommende kan tidlig opsporing og behandling reducere de alvorlige følgetilstande væsentligt. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Nedsat glukosetolerans Diabetes 35-44 45-54 55-64 65+ Alder Figur 7.3. Diabetes og nedsat glukosetolerans (IGT) 1999-2001. Diabetes (type 2 diabetes, gammelmandssukkersyge) forekommer oftere i Grønland end i Danmark (fi gur 4.9). Figur 7.3 viser, hvorledes forekomsten af både diabetes og forstadiet til diabetes (nedsat glukosetolerans, IGT) stiger med alderen. Blandt personer på 65 år og derover har 43% af mænd og 49% af kvinder enten diabetes eller nedsat glukosetolerans, men under halvdelen af dem, der har diabetes, er klar over det. Diabetes er en forholdsvis ny sygdom i Grønland og det er endnu uvist om befolkningen er specielt genetisk sårbar for denne sygdom, som det er tilfældet for visse grupper af indianere og befolkningen på nogle af øerne i Stillehavet. Forhøjet blodtryk er en anden meget almindelig tilstand blandt ældre. Et blodtryk på over 140/90 eller 101
Page 1 and 2:
INUSSUK • Arktisk forskningsjourn
Page 3 and 4:
Forord Vores livsstil og levevilkå
Page 5:
Indholdsfortegnelse Forord . . . .
Page 8 and 9:
Samfundsudviklingen og sygdomsmøns
Page 10 and 11:
Der bliver fl ere og fl ere ældre,
Page 12 and 13:
Eqikkaaneq Innuttaasut peqqissusian
Page 14 and 15:
14 • Aalasinnaanermi nappaatit
Page 16 and 17:
inuunerannik pitsanngortitsisinnaas
Page 18 and 19:
1. Indledning Det er hensigten med
Page 20 and 21:
ling til, om de skal indgå i et gr
Page 22 and 23:
I personens umiddelbare omgivelser
Page 24 and 25:
data, mens der ikke eksisterer de n
Page 26 and 27:
Dødsfald pr. 1000 levendefødte Fi
Page 28 and 29:
Figur 2.3. Det epidemiologiske isfj
Page 30 and 31:
med, hver gang de kommer igen, men
Page 32 and 33:
3. Historisk perspektiv Folkesundhe
Page 34 and 35:
Tabel 3.1. Indikatorer for samfunds
Page 36 and 37:
et akkulturation bruges ikke mere i
Page 38 and 39:
Karies var næsten ukendt i den opr
Page 40 and 41:
fra 1967. I årene 1966-70 blev der
Page 42 and 43:
I sammenligning med Danmark er spæ
Page 44 and 45:
Sygdomsforekomst Sygdomsmønsteret
Page 46 and 47:
og 5% af nedtrykthed eller depressi
Page 48 and 49:
Selvmord pr. 100.000 person-år Fig
Page 50 and 51: (Leineweber et al. 2001). Vinterdep
Page 52 and 53: Der sker mange drab i forhold til b
Page 54 and 55: 29% af graviditeterne, siden 1986 o
Page 56 and 57: ved kostens indhold af havpattedyr
Page 58 and 59: Prævalens (%) Figur 4.8. Forekomst
Page 60 and 61: kommer komplikationer i form af år
Page 62 and 63: faldene (32%) (fi gur 4.9). Tobak e
Page 64 and 65: 1200 1000 800 600 400 200 120 100 6
Page 66 and 67: ifølge den første årsrapport fra
Page 68 and 69: ørnene i gennemsnit knap ét tilf
Page 70 and 71: I en rapport om strategier for tand
Page 72 and 73: Kalaalimernit er fedtrig, men det e
Page 74 and 75: havde et højt proteinindhold samme
Page 76 and 77: må hertil bemærkes, at Forbrugerr
Page 78 and 79: aktivitet i fritiden. Der er kun en
Page 80 and 81: vakt en del opsigt, og resultaterne
Page 82 and 83: Også her i landet er der mærkbare
Page 84 and 85: sundhedsforhold er den grønlandske
Page 86 and 87: Der er ikke nogen nedre grænse for
Page 88 and 89: Mikrogram/l Figur 6.2. Koncentratio
Page 90 and 91: Mikrogram/l Figur 6.4. Koncentratio
Page 92 and 93: Det vides ikke, hvor stor en del af
Page 94 and 95: 315 g mindre end børn af ikke-ryge
Page 96 and 97: klare sig på begge sprog, steg jæ
Page 98 and 99: fjerdedel havde prøvet hash, og de
Page 102 and 103: erkendt og behandlet blodtryksforh
Page 104 and 105: 104 og 85-årige, der ikke føler s
Page 106 and 107: været forsøgt brugt i Grønland d
Page 108 and 109: højeste socialgruppe, der sandsynl
Page 110 and 111: Spædbarns- og børnedødeligheden
Page 112 and 113: Tabel 8.1 Helbred, levevilkår og l
Page 114 and 115: for tilnærmet at belyse de genetis
Page 116 and 117: grønlændere og danskere i Grønla
Page 118 and 119: Tabel 8.3. Helbred, sundhedsvaner o
Page 120 and 121: 9. Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsene
Page 122 and 123: Figur 9.3. Dronning Ingrids Hospita
Page 124 and 125: i 2002 (Curtis et al. 2002b). Behan
Page 126 and 127: Tabel 9.1. Udgifter i DKK til sundh
Page 128 and 129: fald af bestemte årsager og i best
Page 130 and 131: dersøgelser, samt for hvornår en
Page 132 and 133: gende aktiviteter. Endelig udgiver
Page 134 and 135: 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens
Page 136 and 137: med den større andel af ældre i b
Page 138 and 139: Et folkesundhedsprogram er en langs
Page 140 and 141: 140
Page 142 and 143: -------------. Grønlandsk medicins
Page 144 and 145: Bjerregaard P, Petersen HC, Lynge I
Page 146 and 147: Friborg J, Koch A, Stenz F, Wohlfah
Page 148 and 149: Krause T. Population-based studies
Page 150 and 151:
Pars T. En kostundersøgelse - fore
Page 152 and 153:
Bilag 1. Datagrundlag og metoder Da
Page 154 and 155:
le som boligforhold, socioøkonomis
Page 156 and 157:
tre gange så mange gamle mennesker
show all

Folkesundhed i Grønland - Statens Institut for Folkesundhed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?