grøn energi. vejen mod et dansk energisystem ... - Energi PRINCIPS

Dokumentationsdelen til 

Klimakommissionens 

samlede rapport 

GRØN ENERGI 

‐ vejen mod et dansk 

energisystem uden 

fossile brændsler 

28. september 2010 

ISBN: www 978-87-7844-882-8

2 | Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi. 28‐09‐2010

Dokumentationsdelen til Klimakommissio‐ 

nens samlede rapport 

GRØN ENERGI. VEJEN MOD ET DANSK 

ENERGISYSTEM UDEN FOSSILE BRÆNDS‐ 

LER 


ISBN: www 978-87-7844-882-8 


Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport. 

GRØN ENERGI 

‐ vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler 

Udgivet af 

Klimakommissionen 


2. oplag, oktober 2010. 

I den foreliggende udgave er enkelte tal i tabel 5.1 rettet og procentangivelser 

på side 128 er rettet. Herudover er tabelnumre og figurnumre m.m. justeret. 

Henvendelse angående rapporten: 

Energistyrelsen 

Amaliegade 44 

1256 København K. 

33 92 67 00 

www.klimakommissionen.dk 

www.ens.dk 


Indholdsfortegnelse 

1 Introduktion ......................................................................................... 9 

1.1 Hovedudfordringer for klima‐ og energipolitikken ............................ 9 

1.2 Klimakommissionen og dens fortolkning af opgaven ....................... 15 

1.3 Kommissionens arbejdsform ............................................................ 17 

1.4 Kommissionens definition af uafhængighed af fossile brændsler ... 18 

1.5 Afgrænsninger .................................................................................. 19 

2 Kommissionens fremgangsmåde ........................................................ 22 

2.1 Hvornår kan Danmark blive uafhængig af fossile brændsler? ......... 22 

2.2 Kommissionens formulering af opgaven .......................................... 24 

2.3 Kommissionens fremgangsmåde i analysearbejdet ......................... 28 

2.4 Vurdering af de nationale vedvarende energiressourcer i 2050 ...... 32 

2.5 Energitekniske og prismæssige forudsætninger i analyserne .......... 48 

2.6 Grundlæggende økonomiske forudsætninger i analyserne ............. 55 

3 Analyser af fremtidige energisystemer ............................................... 61 

3.1 Hvilke konturer tegner sig for Danmarks fremtidige energisystem? 63 

3.2 Energieffektivisering ......................................................................... 66 

3.3 El‐produktion .................................................................................... 70 

3.4 Forsyningssikkerhed i 2050 .............................................................. 77 

3.5 Varmeforsyning ................................................................................ 80 

3.6 Transport .......................................................................................... 82 

3.7 Produktionserhverv .......................................................................... 86 

3.8 Vejen frem til 2050 ........................................................................... 87 

4 Et nyt energisystems betydning for Danmarks klimaregnskab ........... 105 

5 Samfundsmæssige omkostninger ved etablering af et energi‐ og 

transportsystem uafhængigt af fossile brændsler ..................................... 107 

5.1 Indledning ....................................................................................... 107 

5.2 Metode og forudsætninger ............................................................ 108 

5.3 Tekniske meromkostninger ved energitjenester uden brug af fossile 

brændsler ............................................................................................... 113 


5.4 Afledte velfærdseffekter og samlet samfundsøkonomi på lang sigt .... 

........................................................................................................ 137 

5.5 Omstillingsomkostninger og makroøkonomisk tilpasning ............. 149 

5.6 Påvirkning af statskassens provenu ................................................ 155 

5.7 Tilskud til VE og økonomiske konsekvenser for forbrugerne ......... 165 

5.8 Samlede økonomiske konsekvenser – konklusion ......................... 175 

6 Kommissionens tværgående overvejelser og anbefalinger vedr. 

udfasningen af fossile brændsler inden 2050 ............................................ 182 

6.1 Målet om fossil uafhængighed indføres i lovgivning ...................... 183 

6.2 Afgift på fossile brændsler .............................................................. 187 

6.3 Danmarks arbejde i EU og internationalt ....................................... 198 

6.4 Forskning, udvikling og demonstration .......................................... 200 

7 Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. 

energieffektiviseringer frem mod 2050 .................................................... 207 

7.1 Organisering af den nuværende energieffektiviseringsindsats ...... 211 

7.2 Nuværende virkemidler og forslag til nye ...................................... 212 

8 Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. etableringen af et 

nyt energisystem frem mod 2050 ............................................................. 229 

8.1 El‐produktion uden fossile brændsler ............................................ 229 

8.2 Varmeforsyning uden fossile brændsler ........................................ 235 

8.3 Fleksibelt el‐system og systemindpasning ..................................... 241 

9 Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. et nyt 

transportsystem frem mod 2050 .............................................................. 250 

9.1 Den internationale dimension ........................................................ 251 

9.2 En dansk transportsektor uden brug af fossile brændsler ............. 253 

9.3 Biobrændstoffer ............................................................................. 256 

9.4 El‐drift ............................................................................................. 261 

9.5 Forsyningssikkerhed på mellemlang sigt ........................................ 267 

9.6 Opfyldelse af EU‐lovgivningen ........................................................ 271 

9.7 Forslag til virkemidler på kort sigt .................................................. 273 

10 Erhvervsudvikling i et samfund uden fossile brændsler ..................... 282 


11 Alle aktører er vigtige i omstillingen til uafhængighed af fossile 

brændsler ................................................................................................ 290 

11.1 Kommunernes bidrag til Klimakommissionens arbejde ................. 290 

11.2 Øvrige aktørers bidrag til Klimakommissionens arbejde ................ 293 

12 Muligheder for reduktion af drivhusgasudledninger udenfor 

energisektoren ......................................................................................... 294 

12.1 Landbrugets drivhusgasudledninger .............................................. 296 

12.2 Øvrige udledninger fra energisektoren .......................................... 305 

12.3 Industrielle processer & industrigasser .......................................... 309 

12.4 Opløsningsmidler ............................................................................ 310 

12.5 Kulstoflagring i planter og skove .................................................... 310 

12.6 Affald og spildevand ....................................................................... 311 

13 Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. reduktion af 

drivhusgasudledningen fra andre sektorer end energi og transport .......... 314 

14 Referencer ........................................................................................ 317 


Bilagsoversigt 

Bilag 1. Klimakommissionens kommissorium 

Bilag 2. Definitionsliste 

Bilag 3. Historiske trends i dansk energipolitik 

Bilag 4. Brændselspriser og CO2‐priser 

Bilag 5. Opgørelse af danske VE‐ressourcer 

Bilag 6. Anvendelse af biomasse til energiproduktion 

Bilag 7: Biogas – ressourcer, produktion og udnyttelse 

Bilag 8. Detaljerede resultater i tabelform 

Bilag 9. Resultater af følsomhedsanalyser 

Bilag 10: Liste over baggrundsrapporter 

Bilag 11. Klimakommissionens samlede anbefalinger 


Klimaudfordringen 

1 Introduktion 

1.1 Hovedudfordringer for klima‐ og energipolitikken 

I marts 2008 nedsatte regeringen en national Klimakommission som respons 

på to store klima- og energipolitiske udfordringer, som Danmark 

står over for: udledningerne af drivhusgasser skal reduceres markant, og 

energiforsyningssikkerheden skal sikres på langt sigt. 

Som svar på disse klima- og energipolitiske hovedudfordringer er det regeringens 

vision, at Danmark på lang sigt skal frigøre sig fuldstændigt 

fra afhængigheden af fossile brændsler. Ifølge Kommissionens kommissorium 

(bilag 1) er det Kommissionens opgave at komme med forslag til, 

hvordan denne vision kan virkeliggøres. 

De klima- og energipolitiske hovedudfordringer er uddybet nedenfor. 

Det er videnskabeligt fastslået og politisk anerkendt, at afbrændingen af 

fossile brændsler udgør hovedparten af udledningen af de drivhusgasser, 

der er medvirkende til de globale klimaforandringer. 

I den 4. vurderingsrapport fra FN’s klimapanel (IPCC) konstateres det, at 

hvis den gennemsnitlige globale opvarmning skal begrænses til 2,0 – 2,4 o 

C over det før-industrielle niveau, er det nødvendigt at reducere de samlede 

globale udledninger af drivhusgasser med 50 – 85 pct. i 2050 i forhold 

til niveauet i 2000 og at ’knække’ udledningskurven senest i 2015. 1 

EU's stats- og regeringschefer (Det Europæiske Råd) har i konklusionerne 

fra DER-topmødet i oktober 2009 bekræftet målsætningen om at begrænse 

den globale opvarmning til maksimalt 2 o C, og at drivhusgasudledningen 

i de industrialiserede lande som konsekvens heraf samlet set 

bør reduceres med 80 – 95 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 1990. 

Danmark har på nuværende tidspunkt kun konkrete klimamål op til 2020 

som led i EU’s 2020-målsætning. 2 Men målsætningen om en reduktion 

på 80 – 95 pct. i 2050 er Danmark naturligvis også omfattet af, omend 

1 

http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/syr/ar4_syr.pdf. Henvisningen findes i tabel 5.1 

side 67 i IPCC-rapporten 

2 

Danmarks bindende målsætning er at reducere drivhusgasudledningen fra de ikkekvoteregulerede 

sektorer med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 2005 


Forsyningssikkerhed og 

prisudvikling på globalt 

plan 

målsætningen på nuværende tidspunkt ikke er præciseret, juridisk bindende 

og fordelt mellem landene. DER-topmødets konklusion erstatter 

efter Klimakommissionens opfattelse det tidligere ambitionsniveau på 60 

– 80 pct., som Kommissionen ifølge kommissoriet fra 2008 skal reflektere 

i sit arbejde. 

I Copenhagen Accord (sluterklæringen fra klimatopmødet i København 

december 2009) udtrykkes bl.a. enighed om, at de globale drivhusgasudledninger 

skal reduceres med henblik på at holde den globale gennemsnitstemperatur 

under 2 o C. Over 130 lande har tilsluttet sig eller associeret 

sig med erklæringen. De associerede parter udleder tilsammen over 

80 pct. at verdens drivhusgasudledning, udgør mindst 77 pct. af verdens 

befolkning og mindst 88 pct. af verdens BNP. 

Der er betydelig usikkerhed om de tilbageværende mængder af fossile 

brændsler. Det Internationale Energiagentur (IEA) skønner i deres World 

Energy Outlook 2008 (WEO) – først og fremmest på basis af US Geological 

Survey – at de endnu ikke udvundne reserver af konventionel olie 

beløber sig til godt 2000 milliarder tønder. Hertil kommer yderligere ca. 

1000 milliarder tønder fra olieforekomster på dybt vand, i arktiske områder 

og forbedret udnyttelse af eksisterende felter ved enhanced oil recovery. 

British Petroleum (BP) har i mange år udgivet et årligt Statistical Review 

of World Energy, hvori de enkelte olie-, gas- og kulproducerende landes 

officielle rapporteringer af påviste udnyttelige reserver gengives. For olie 

er de påviste reserver ved udgangen af 2009 rapporteret til godt 1300 

milliarder tønder (ca. 45 gange den årlige produktion). For naturgas er 

reserverne tilsvarende godt 60 gange årsproduktionen, og for kul er det 

ca. 120. 

Uanset at BPs statistik anerkendes som relativt pålidelig på markedet, er 

det en kendsgerning, at der internationalt hersker en vis usikkerhed om 

reservernes størrelse. Det gælder ikke mindst i forhold til olie, hvor der 

ofte stilles spørgsmålstegn ved pålideligheden af data fra nogle af de 

største producenter i Mellemøsten. Disse producenter er samtidigt hjemsted 

for de største reserver. 

Der hersker til gengæld ikke tvivl om, at produktionen af olie er for nedadgående 

i mange af de eksisterende felter. Ikke mindst i OECD-landene. 

60 pct. af de felter, der producerer olie i dag, vil være udtømte i 2050. International 

Energy Agency (IEA) vurderede i 2008, at hvis produktionen 

fremover skal følge med forbruget, skal der derfor frem mod 2030 etab- 


leres nye felter med produktionskapacitet svarende til seks gange Saudi 

Arabiens (WEO 2008). Det betyder, at halvdelen af den olie, verden har 

behov for i 2030, skal komme fra felter, der endnu ikke er udviklede eller 

fundet. 

Naturgasreserverne er langt mindre kritiske på kort og mellemlang sigt, 

mens kul er det fossile brændsel, hvor de påviste reserver er de største. 

Ligesom olie og gas er hovedparten af de kendte kulreserver koncentreret 

i relativt få lande. Men en stor del af disse reserver ligger – i modsætning 

til olie- og gasreserverne – i OECD-lande. Især i USA med over 29 pct. 

af de globale påviste reserver og i Australien (9 pct.). De største producenter 

(USA, Kina, Indien, Rusland og til en vis grad Australien) bruger 

helt overvejende deres kulproduktion inden for egne grænser. Det forhold, 

at kun en lille del af den globale kulproduktion dermed handles internationalt, 

betyder, at mindre producenter (f.eks. Sydafrika og Columbia) 

bidrager væsentligt til et velfungerende internationalt kulmarked 

med stor geografisk spredning af producenterne. 

Usikkerheden om den nøjagtige mængde fossile brændsler, der er tilbage, 

ændrer ikke ved det principielle problem, at der er tale om endelige 

og begrænsede ressourcer, der på et eller andet tidspunkt er brugt op, og 

som man derfor er nødt til at finde erstatninger for. Efterhånden som reserverne 

nærmer sig deres udtømning er der grund til at forvente, at priserne 

stiger på den pågældende energiform. Dette kan især forventes at 

ske med olieprisen inden for en overskuelig fremtid, fordi OPEC-landene 

kontrollerer de største reserver og en kritisk del af den globale produktion 

samtidigt med, at olieprodukter (i transportsektoren) er langt sværere 

at substituere end naturgas og kul. 

Prisen på de fossile brændsler kan netop derfor betragtes som et selvstændigt 

argument for at arbejde mod uafhængighed af fossile brændsler. 

I det seneste årti har verden oplevet meget store spring i prisen inden for 

relativt kort tid. 

Den økonomiske sårbarhed skærpes af, at fremtidens reserver af olie og 

gas primært findes i lande i Mellemøsten og i Rusland. Der er talrige eksempler 

på, at såvel mellemøstlige lande (i regi af OPEC) som Rusland 

historisk set har anvendt deres dominans af markedet til at kontrollere 

produktionens størrelse og pris. Konsekvenserne af denne markedsmagt 

er i sagens natur uhensigtsmæssig for de lande, der er udsat for den. Der 

hersker også bekymring over, at de meget betydelige beløb, der årligt 


Danmark, selvforsyning 

og uafhængighed af 

fossile brændsler 

overføres til en lille gruppe lande som betaling for fossile brændsler kan 

styrke disse landes politiske og økonomiske indflydelse. 

EU er særligt sårbar: På grund af den nedadgående produktion i OECDlandene, 

vil OPEC’s andel af den globale produktion øges. Dermed stiger 

OECD- landenes sårbarhed overfor olie- og gaspriserne generelt og EU’s 

i særdeleshed. EU-Kommissionen forventer, at 93 pct. af olieforbruget 

og 84 pct. af gasforbruget i EU i 2030 vil være importeret 3 . Med hensyn 

til EU’s relation til Rusland må Rusland siges at have lagt betydelig vægt 

på at fremtræde som pålidelig energileverandør til EU. Dels gennem aftaler 

med europæiske gasselskaber og gennem anlæg af rørledninger. 

For naturgas er sårbarheden ikke kun økonomisk, men også af en anden 

konkret karakter. Naturgas transporteres oftest i ledninger, hvorfor egentlige 

afbrydelser af forsyningen af politiske årsager er mulige med kort 

varsel. Det har EU-lande oplevet indenfor for de senere år, som følge af 

konflikter mellem Rusland og bl.a. Ukraine. 

Med hensyn til kul er det helt afgørende problem det klimamæssige: Det 

er suverænt det fossile brændstof, der udleder mest CO2 i atmosfæren 

ved afbrænding. Medmindre CCS (opsamling og lagring af CO2 i undergrunden) 

bliver både kommercielt interessant, teknisk muligt i stor skala 

og folkeligt accepteret, indebærer indsatsen mod fortsatte klimaforandringer 

derfor en afvikling af brugen af kul (se afsnit 1.5). 

Som det eneste land i EU er Danmark i dag selvforsynende med energi. 

Det skal forstås på den måde, at den danske produktion af råolie, naturgas, 

vedvarende energi, m.v. på årsbasis overstiger det samlede danske 

energiforbrug. Danmarks selvforsyningsgrad var i såvel 2007 som 2008 

130 pct.. En selvforsyningsgrad på over 100 pct. er af nyere dato og 

skyldes i overvejende grad produktionen af olie og gas fra Nordsøen: I 

1980 – før olieproduktionen for alvor tog fart – var selvforsyningsgraden 

blot 5 pct. I 1990 var den 52 pct., og siden 1997 har det været over 100 

pct. Siden 2005 har selvforsyningsgraden været for nedadgående, primært 

som følge af en markant faldende olieproduktion (Energistatistikken 

2008). 

Foruden de ubestridelige fiskale fordele, olie- og gasproduktionen i 

Nordsøen indebærer, præsenteres Danmarks høje selvforsyningsgrad ofte 

som givende en vis sikkerhed for leverancer af energi. En del af baggrunden 

for visionen om, at Danmark skal være uafhængig af fossile 

3 EU-Kommissionen, 2007: An Energy Policy for Europe 


ændsler, må tilskrives en bekymring for faldende energiforsyningssikkerhed 

som følge af den nedadgående og i sidste instans ophør af produktion 

af fossile brændsler i Nordsøen. Med naturgassen som undtagelsen, 

bygger denne forestilling imidlertid på en misforståelse, idet selvforsyning 

ikke nødvendigvis er det samme som energiforsyningssikkerhed. 

Energiforsyningssikkerhed defineres normalt som sikkerhed for leverancer 

af den mængde energi, et samfund har brug for på det tidspunkt samfundet 

har brug for energien, og til en overkommelig pris. Kriteriet om 

en overkommelig pris antages at være opfyldt, når priserne ikke influerer 

afgørende negativt på samfundets vækst og velfærd. 

Danmarks energiforsyningssikkerhed er bestemt af en række andre forhold 

end mængden af produceret fossil energi på det danske territorium. 

Kun for naturgassen smelter begreberne sammen, idet det danske forbrug 

af naturgas dækkes fuldt ud af produktionen i Nordsøen. Det skyldes 

primært den omstændighed, at naturgassen transporteres i rør, og at det 

alt andet lige er hensigtsmæssigt at afsætte den til de nærmeste forbrugere. 

Principielt har danske forbrugere imidlertid ingen fortrinsret til olien 

og gassen, der indvindes i Nordsøen, idet den indvindes af private aktører 

og sælges på et internationalt marked. Kun i den ekstreme situation 

hvor ressourcerne nationaliseres, eller de indvindende selskaber lovmæssigt 

pålægges at sælge til danske forbrugere, udgør olien og gassen i 

Nordsøen en national forsyningssikkerhed. 

Selv under en energikrise vil Danmark ikke nødvendigvis råde over olie- 

og gasressourcerne i den danske undergrund. Danmark er en del af det 

internationale energimarked, og herudover underlagt solidariske forpligtelser 

til at dele sine lagre med andre lande i IEA. 

Halvdelen af al dansk el-produktion bygger på kul, der alt sammen er 

importeret. Den olie der anvendes i danske oliefyr, det kul eller træflis 

der brændes af i danske kraftværker, den benzin og dieselolie, der brændes 

af i danske biler, den elektricitet der kommer ud af vores stikkontakter 

er uanset vores selvforsyningsgrad i dag således i vidt omfang importeret. 

Tilsvarende sendes den olie og gas, der produceres i danske farvande 

og den elektricitet der produceres i danske kraftværker og vindmøller 

i vidt omfang ud af landet til forarbejdning eller forbrug. 

På et hvilket som helst tidspunkt importeres og eksporteres store mængder 

elektricitet over landegrænserne mellem Danmark, Norge, Sverige og 

Tyskland, i en fornuftig udveksling af og samhandel med energi på det 

nordeuropæiske marked. Danmark er ikke en energimæssig ø – hverken 


Fordelingen mellem 

fossile brændsler og 

vedvarende energi i 

Danmarks energiforbrug 

i dag 

vores energisystem eller i markedsmæssig forstand. Danmark er en del af 

et europæisk marked og deler derfor i vidt omfang vilkår og sårbarhed 

med de lande, der er en del af samme system. 

Danmarks høje selvforsyningsgrad baseret på olie og gas fra Nordsøen 

giver således ikke en politisk og økonomisk uafhængighed større end vores 

nabolandes. Olien og gassen i Danmark sælges til markedspriser, som 

vi har ringe indflydelse på, og politisk og praktisk hænger Danmark 

sammen med og deler vilkår med det øvrige Norden og EU overfor eksterne 

leverandører af energi. Ved høje olie- og gaspriser tjener den danske 

statskasse ganske vist flere penge, men til gengæld belastes erhvervsliv 

og forbrugere tilsvarende af den højere markedspris. 

I 2008 stammede ca. 80 pct. af det danske energiforbrug fra fossile 

brændsler. Denne høje andel af fossile brændsler har historiske årsager, 

som er beskrevet i bilag 3. 

Hvis alle nuværende politiske aftaler overholdes – interne danske såvel 

som Danmarks forpligtelser i EU – vil vedvarende energi i 2020 kun udgøre 

30 pct. af bruttoenergiforbruget. Det meste af denne vedvarende 

energi vil komme fra bioenergi og i stigende grad fra importerede træpiller 

(se afsnit 2.2 og bilag 6). 

Udgangspunktet for Klimakommissionens arbejde var de oven for beskrevne 

klima- og energipolitiske hovedudfordringer. 



medlemmer 


sekretariat 

Anvendelse af konsulen‐ 

ter 

1.2 Klimakommissionen og dens fortolkning af opgaven 

Klimakommissionen har bestået af følgende medlemmer (alfabetisk): 

Dorthe Dahl-Jensen, Jørgen Elmeskov, Cathrine Hagem, Jørgen Henningsen, 

John A. Korstgård, Niels Buus Kristensen, Poul Erik Morthorst, 

Jørgen E. Olesen, Katherine Richardson (formand) og Mette Wier. Desuden 

har Susanne Juhl deltaget som tilforordnet fra Klima- og Energiministeriet. 

Se en nærmere præsentation af kommissionsmedlemmerne på Klimakommissionens 

hjemmeside, www.klimakommissionen.dk 

Fra marts 2008 til september 2010 har Klimakommissionen afholdt i alt 

21 møder. 

Kommissionen er i sit arbejde blevet betjent af et tværministerielt sekretariat 

forankret i Energistyrelsen. 

Energistyrelsen, Finansministeriet, Klima- og Energiministeriets departement, 

Miljøministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet har deltaget 

i sekretariatets arbejde. Herudover har Ministeriet for Fødevarer, 

Landbrug og Fiskeri, Skatteministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet 

samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i et 

vist omfang været inddraget i sekretariatets arbejde. 

De energifaglige analyser er udført af et konsortium bestående af Ea 

Energianalyse og Risø/DTU (Klimacenter). 

Klimakommissionen har i sit arbejde desuden benyttet følgende konsulenter 

og videninstitutioner (alfabetisk): Aalborg Universitet, 

Alt4Kreativ, COWI, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Statistik 

(ADAM-gruppen), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus 

Universitet, DREAM-gruppen, iMind, Ligefrem Kommunikation, Operate 

A/S, PA Energy, Rambøll Management, Skov og Landskab ved Københavns 

Universitet, Solid Media Solutions samt Wazee Consulting. 

Konsulenternes rapporter findes som baggrundsrapporter til Klimakommissionens 

arbejde og kan læses på Klimakommissionens hjemmeside, 

www.klimakommissionen.dk. En liste over samtlige baggrundsrapporter 



kommissorium 

Klimakommissionens to 

ligestillede hensyn 

findes i bilag 10. Konsulentrapporternes indhold og eventuelle anbefalinger 

udtrykker ikke nødvendigvis Klimakommissionens holdninger og 

anbefalinger. 

Den konkrete opgave i kommissoriet lyder: ’Klimakommissionen skal 

belyse, hvorledes Danmark på langt sigt kan frigøre sig fra afhængigheden 

af fossile brændstoffer. Kommissionen skal ved belysningen beskrive 

virkeliggørelsen af den langsigtede vision.’ 

Der er syv forhold, som Kommissionen skal tage udgangspunkt i: 

reduktion i udledningen af drivhusgasser 

øget energieffektivitet 

fortsat høj forsyningssikkerhed 

samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet gennem anvendelse af 

markeds-baserede løsninger 

fortsat høj økonomisk vækst 

gunstig erhvervsudvikling og fremme af erhvervslivets internationale 

konkurrenceevne 

miljømæssig bæredygtig udvikling 

De syv målsætninger skal alle sikres via den konkrete model for uafhængighed, 

som kommissionen når frem til. Klimakommissionen er i arbejdet 

med forslagene blevet bedt om at: 

Analysere konkrete forslag til markante reduktioner af udledningen 

af drivhusgasser. 

Komme med bud på et sammenhængende energisystem, der sikrer 

forbedret energieffektivitet, et reduceret energiforbrug, en stigende 

andel af vedvarende energi med fortsat fremme af konkurrencen på 

energimarkederne. 

Vurdere mulighederne for reduktion af CO2-udledningerne fra alle 

relevante sektorer. 

Komme med forslag til nye, offensive energi- og klimapolitiske instrumenter. 

Analysere mulighederne for nedbringelse af udledningerne fra andre 

drivhusgasser end CO2 

Læs Klimakommissionens kommissorium i sin fulde længde i bilag 1. 

Kommissionen har i sine analyser og anbefalinger taget udgangspunkt i 

to ligestillede hensyn: uafhængighed af fossile brændsler og reduktion af 

drivhusgasudledningen. Eftersom udledningen af drivhusgasser i Dan- 


mark primært kommer fra energiforbruget (dvs. fra det samlede energisystem, 

som også omfatter transport), er det yderst meningsfuldt at 

adressere de to udfordringer samtidigt. Dette afspejles i figur 1.1. 4 

Figur 1.1 Samlet udledning af drivhusgasser i Danmark (2008). DMU, 

2010 

Landbrug 

Transport 

Andet 

Energi uden 

transport 

Kommissionen har i sine analyser og anbefalinger valgt at koncentrere 

sig om, hvilke klima- og energipolitiske beslutninger, der bør træffes i 

Danmark for at opnå uafhængighed af fossile brændsler. Dog peger 

Kommissionen i sine anbefalinger også på en række områder, hvor 

Danmark anbefales at arbejde for fælles europæiske og/eller internationale 

standarder, begrænsninger, osv. 

1.3 Kommissionens arbejdsform 

I omstillingen af det danske samfund til uafhængighed af fossile brændsler 

er det afgørende, at alle aktører i samfundet bidrager til at nå målet. 

Derfor har Klimakommissionen foruden en række gennemførte analyser 

prioriteret dialog med repræsentanter for de mange samfundsgrupper, 

hvis bidrag er nødvendige for at realisere målet om uafhængighed af fossile 

brændsler. Dialogen har været ført i forskellige fora. F.eks. har 

kommissionsmedlemmer afholdt møder med 10 kommuner i form af lokale 

workshops og har haft samtaler og møder med virksomheder, interesseorganisationer, 

NGO’er og gymnasieelever. En del af disse aktiviteter, 

oplæg m.v. er dokumenteret på Klimakommissionens hjemmeside. 

4 Ifølge DMUs Denmarks National Inventory Report fra maj 2010 var Danmarks drivhusgasudledninger 

i 2008 sammensat således: Energi uden transport 56 pct., transport 22 pct., landbrug 16 

pct., andet (primært fra industrielle processer og affald) 6 pct. 


1.4 Kommissionens definition af uafhængighed af fossile 

brændsler 

Klimakommissionen har valgt at definere uafhængighed af fossile 

brændsler således: 

Uafhængighed af fossile brændsler betyder, at der i Danmark ikke anvendes/forbruges 

fossil energi, og at dansk produktion af el baseret på 

vedvarende energi i gennemsnit på årsbasis mindst skal svare til det danske 

forbrug. 

Definitionen indebærer, at der i Danmark ikke produceres energi på basis 

af fossile brændsler. Den udelukker ikke, at der i Danmark forbruges 

f.eks. el, der er produceret på fossile brændsler i udlandet, eftersom vi 

ingen mulighed har for at kontrollere energisammensætningen i de lande, 

som vores energisystem og energimarked hænger sammen med. Definitionen 

af uafhængighed udelukker heller ikke en fortsat produktion af 

olie og naturgas i Nordsøen i det omfang det fortsat er rentabelt. Men definitionen 

udelukker f.eks., at Danmark kan fortsætte med at forbruge 

olie i transportsektoren og kompensere herfor med en mer-produktion og 

eksport af f.eks. vindmøllebaseret elektricitet. 

Selv i en situation, hvor Danmark i en årsbalance dækker 100 pct. af sin 

energi med indenlandsk produceret vedvarende energi, vil der være betydelig 

eksport og import af energi. Da energien fremover i stigende grad 

vil blive produceret og anvendt i form af el, vil der primært være tale om 

import og eksport af el. 

Især el-udveksling med nabolandene er helt afgørende i en situation, 

hvor en meget stor del af det samlede energiforbrug vil blive dækket af 

(fluktuerende) vindenergi (jf. afsnit 8.3). Et samfund udelukkende baseret 

på vedvarende energi vil således medføre en kraftig udbygning af udvekslingsforbindelserne 

til såvel Norge og Sverige samt sydover. 

Uafhængighed af fossile brændsler medfører ikke uafhængighed af energimarkedet. 

Det gælder heller ikke, hvis Danmarks energiforsyning er 

100 pct. dækket af vedvarende energi. Priserne på vedvarende energi vil 

blive dannet på et internationalt marked, f.eks. både prisen på biomasse 

og (vindmølleproduceret) elektricitet. Danmark er i den sammenhæng en 


Afgrænsninger i 

forhold til interna‐ 

tional transport 

Afgrænsning i for‐ 

hold til import af 

varer 

så lille aktør, at vores handlinger kun i ringe omfang influerer på priserne. 

1.5 Afgrænsninger 

Målet om uafhængighed af fossile brændsler gælder også for transportsektoren. 

Klimakommissionen har dog valgt at udelade international 

transport i sine overvejelser. Den internationale sø- og lufttransport er 

vidtgående internationalt reguleret, og det er næppe sandsynligt, at en 

særlig dansk energipolitik omkring anvendelse af alternative energikilder 

vil kunne slå igennem i internationalt regi. 

En national dansk politik til afvikling af fossile brændsler bør efter Klimakommissionens 

opfattelse ikke omfatte danske skibe i arbejde uden 

for landets grænser. Ud over det juridisk tvivlsomme i en sådan politik er 

der heller ikke grund til at tro at den vil få særlig energi- eller klimamæssig 

betydning, da den formodentlig – i hvert fald med de eksisterende 

prisstrukturer – snarere vil fjerne danske skibes mulighed for at konkurrere 

på det internationale transportmarked. 

Kommissionen har ligeledes vanskeligt ved at forestille sig, at skibe der 

anløber danske havne som led i international transport skulle kunne pålægges 

at bunkre ikke-fossil brændsel i danske havne. 

På denne baggrund har Klimakommissionen besluttet alene at betragte 

den indenlandske søtransport som relevant for kommissionens arbejde. 

For den internationale luftfart er situationen noget anderledes, dels ved at 

stort set al ’dansk kontrolleret’ luftfart flyver fra eller til Danmark, dels 

ved at fly stort set altid tanker brændstof før hver enkelt flyvning. Der er 

ikke noget der taler imod at flybrændstof i fremtiden vil kunne fremstilles 

på basis af biomasse, men en omlægning til biobrændstof for jetfly vil 

enten kræve ændring af internationale brændstofspecifikationer eller baseres 

på fremstillingsprocesser der fører til væsentlig dyrere brændstof 

og/eller betydelige energitab i konverteringsprocessen. 

Derfor har Kommissionen ikke inddraget international transport i sine 

forslag til, hvordan Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler 

Klimakommissionen har også valgt ikke at inkludere problemstillingen 

om dansk ansvar for emissioner eller forbrug af fossilt brændsel i forbindelse 

med varer, der er fremstillet i udlandet men forbruges i Danmark. 

Problemstillingen har påkaldt sig en del opmærksomhed og debat i de 


Afgrænsning i for‐ 

hold til teknologi‐ 

valg 

senere år, og har ikke mindst været rejst af NGO’er. Det grundlæggende 

argument har været, at Danmark og danskerne også har et ansvar for den 

CO2-udledning, der knytter sig til de produkter, der produceres i andre 

lande, men anvendes i Danmark, og at dette accentueres ved den udflytning 

af industriproduktion til tredjelande, der er fundet sted i de seneste 

årtier. 

For så vidt angår klimaaspektet i import af varer er en regulering på dette 

område ønskelig og må forventes at komme. Indirekte CO2-udledning via 

import (eller eksport) af varer er et problem, der nødvendigvis må reguleres 

som en del at den internationale klimaregulering. For så vidt angår 

indirekte anvendelse af fossile brændsler via import af varer ser Klimakommissionen 

ikke noget problem, så længe de eksporterende lande er i 

stand til at tilvejebringe og betale for energiforbruget. Klimakommissionen 

finder det på samme måde heller ikke problematisk, at en del af den 

elektricitet, der indføres som led i udvekslingen med nabolandene, kan 

være produceret på basis af fossile brændsler. Problemet er følgelig ikke 

behandlet yderligere. 

Klimakommissionen har i sine analyser af, hvordan Danmarks energiforbrug 

kan dækkes af ikke-fossile kilder, taget udgangspunkt i kendte teknologier 

samt vurderinger af, hvordan disse teknologier kan forventes at 

udvikle sig frem mod 2050. Klimakommissionen er opmærksom på, at 

der måske vil blive udviklet helt nye og i dag ukendte teknologier, men 

det har i sagens natur ikke været muligt at inddrage sådanne teknologier i 

analyserne. 

Kommissionen har i den forbindelse særskilt overvejet, om atomkraft har 

en rolle i en fremtid i Danmark uden fossile brændsler og er kommet til 

den konklusion, at der ikke er indlysende fordele ved at satse på atomkraft. 

A-kraftværker vurderes at passe dårligt ind i et energisystem, der i 

væsentligt omfang er baseret på fluktuerende vindkraft. Af tekniske og 

økonomiske årsager skal A-kraftværker helst køre med næsten fuld kapacitet 

hele tiden. Hertil kommer betydelige men meget usikre omkostninger 

til bortskaffelse af affald og til dekommissionering. Endelig har 

kommissionen bemærket, at Danmark ikke har vedligeholdt professionelle 

kompetencer indenfor A-kraft i en længere årrække, hvilket vil betyde, 

at en satsning på A-kraft vil medføre behov for import af teknologi og 

know-how og ikke vil bygge på eksisterende kompetencer i dansk erhvervsliv, 

hvorfor en udbygning med A-kraft ikke vil bidrage til dansk 

erhvervsudvikling (se kapitel 10). 


Der knytter sig herudover en række ulemper til atomkraft (sikkerhed, 

vanskelighed ved at udpege egnede placeringer mv.), som gør, at det ikke 

umiddelbart er en attraktiv løsning i Danmark. Emnet er nærmere belyst i 

baggrundsrapporten om kernekraft (se reference 21). 

Teknologier til opsamling og lagring af CO2 – såkaldt CCS – indgår i 

Kommissionens arbejde som mulige teknologivalg på linje med andre 

teknologier. Det er dog forudsat, at CCS-anlæg kun anvendes til at udskille 

CO2 fra biomassefyrede anlæg, idet fossilt fyrede anlæg pr. definition 

ikke kan anvendes i et samfund, der er uafhængigt af fossile brændsler. 

CCS betragtes som et ’klimavirkemiddel’, der ikke tager hånd om de 

øvrige problemstillinger knyttet til forsyningssikkerhed, som Klimakommissionen 

adresserer. Desuden virker CCS primært i forhold til el- 

og varmesektoren. 


2 Kommissionens fremgangsmåde 

2.1 Hvornår kan Danmark blive uafhængig af fossile 

brændsler? 

Omstillingen af det danske energi- og transportsystem til uafhængighed 

af fossile brændsler vil tage årtier. At skitsere og regne på sammenhængende 

energisystemer så langt ud i fremtiden er behæftet med overordentlig 

store usikkerheder på mange vigtige parametre såsom økonomisk 

vækst, internationale energipriser og forbrugernes reaktioner på eventuelle 

prisændringer, den teknologiske udvikling, indholdet i fremtidige klimaaftaler 

mv. 

Kommissionen har i sine analyser valgt at undersøge, om det realistisk 

kan forventes, at en sådan omstilling i energi- og transportsystemet vil 

kunne være gennemført i 2050. 

Klimakommissionens kommissorium pålægger ikke eksplicit Kommissionen 

at komme med et bud på, hvornår Kommissionen mener, at Danmark 

vil kunne afvikle den sidste brug af fossile brændsler. Kommissionen 

mener dog, at en belysning af, hvordan dette kan ske, må indeholde 

en relativt præcis idé om tidspunktet for en endelig udfasning. 

Ved arbejdets begyndelse i 2008 måtte spørgsmålet om et årstal naturligt 

ses i sammenhæng med den da gældende politik om, at drivhusgasemissionerne 

i 2050 skulle være reduceret med 60 – 80 pct. Afvikling af brugen 

af fossile brændsler ses i kommissoriet klart som en mere vidtgående 

målsætning, enten som en efterfølgende skærpelse af det, der i 2050 ville 

være opnået som følge af den rent klimapolitiske indsats eller som en 

mere ambitiøs politik i forbindelse og samtidig med den klimapolitiske 

indsats. 

Kommissionen har valgt at lade sine analyser belyse, om den sidste og 

mere ambitiøse målsætning forekommer realistisk, dvs. om det er muligt 

at satse på afvikling af fossile brændsler i Danmark inden 2050. 

EU-beslutningen i 2009 om en 80 – 95 pct. reduktion i 2050emissionerne 

reducerer forskellen i ambitionsniveau mellem de to målsætninger. 

I lyset heraf, og fordi Klimakommissionens arbejde har vist, 

at i det mindste meget betydelige dele af afviklingen af brug af fossile 


Politiske målsætninger 

for 2050 i andre i‐lande 

og EU 

brændsler kan ske væsentlig tidligere, har Kommissionen også analyseret 

mulighederne for en tidligere udfasning af fossile brændsler i dele af 

energisystemet. 

Med de gjorte antagelser om teknologiudvikling, som er specielt vigtige 

på transportområdet, viser analyserne, at det er muligt at afvikle brugen 

af fossile brændsler inden 2050 – vel at mærke uden betydende negative 

konsekvenser for samfundsøkonomien eller velfærden. 

Analyserne indikerer også, at det er teknisk muligt at omstille til 100 pct. 

vedvarende energi allerede i 2030 i el- og varmeproduktionssektoren og i 

2040 for erhvervenes energiforbrug. Derimod vurderes det ikke at være 

realistisk at fremrykke udfasningen af fossile brændsler i transportsektoren. 

Kommissionen har beregnet de samfundsomkostninger, der vil være 

forbundet med en fremrykning – uden transportsektoren – til 2030 / 

2040. En fremrykning til 2040 vil blive dyrere end et forløb frem mod 

2050. 

En række andre i-lande har også målsætninger for 2050, hvilket fremgår 

af tabellen nedenfor. Fælles for disse varierende – og for nogles vedkommende 

uforpligtende – mål er et fokus på 2050 og på klima/drivhusgasreduktioner 

mere end på forsyningssikkerhed. For nogle 

lande er målet – eller tidspunktet for målets opfyldelse – betinget af andre 

landes handlinger (Norge) mens andre lande ønsker at gennemføre 

reduktionerne under alle omstændigheder (Storbritannien, Tyskland og 

Sverige). 5 

5 Storbritannien er det eneste land, der har vedtaget den langsigtede målsætning ved lov. 

I USA er klimaloven vedtaget i Repræsentanternes hus og indmeldt til Copenhagen Accord, 

men endnu ikke vedtaget i Senatet. Sveriges og Norges mål er vedtaget i Riksdagen 

og Stortinget. For en række af de øvrige lande er der formentlig tale om regeringsmålsætninger. 


Internationale ramme‐ 

betingelser 

Tabel 2.1 - Udvalgte i-lande og EU’s klima- og energimål for 2050 

Norge Norge skal være netto drivhusgasneutral i 2050. Hvis andre lande 

indgår i en ambitiøs global aftale vil dette mål blive fremrykket til 

2030. 

Sverige Bilflåden skal være uafhængig af fossile brændsler i 2030. 

Sverige skal være netto drivhusgasneutral i 2050. 

Tyskland Den tyske regerings nye energikoncept opstiller følgende mål for 

2050: 

80 pct. reduktion i drivhusgasser i forhold til 1990 

VE udgør 60 pct. af bruttoenergiforbruget 

Reduktion af det primære energiforbrug på 50 pct. 

Transportenergiforbrug reduceres med 40 pct. i forhold til 2005 

Storbritan- Ifølge klimalov skal Storbritannien reducere drivhusgasudledning 

nien med 80 pct. i 2050 i forhold til 1990. 

Frankrig I 2050 skal Frankrigs drivhusgasudledning være reduceret med 75 

pct. i forhold til 1990. 

Japan Den tidligere regering har udmeldt reduktioner i intervallet 60 – 80 

pct. i 2050 i forhold til 1990. 

USA USA's forslag til klimalov indeholder et mål om at reducere drivhusgasudledningen 

med 83 pct. i 2050 i forhold til 2005, svarende til 80 

pct. i forhold til 1990. 

Canada Canada vil reducere med 60 – 70 pct. i 2050 i forhold til 2006 (svarer 

til 51 – 64 pct. i forhold til 1990). 

Australien Australien vil reducere med 60 pct. i 2050 i forhold til 2000 (svarer 

til 47 pct. i forhold til 1990). 

EU Reduktion af udledningerne på 80 – 95 pct. i 2050 i forhold til 1990 

som led i samlet indsats for i-lande 

I denne sammenhæng er især Kina også en vigtig aktør. Kina har investeret 

massivt i vedvarende energi de seneste år og har som målsætning, at 

15 pct. af energien skal være vedvarende i 2020. I 2007 var 7 pct. af 

energien vedvarende. 

2.2 Kommissionens formulering af opgaven 

En dansk omstilling til uafhængighed af fossile brændsler i energi- og 

transportsystemet vil påvirkes af, hvad resten af verden gør. Fører resten 

af verden f.eks. en uambitiøs klima- og energipolitik kan det være billigst 

for Danmark at satse på øget brug af biobrændsler. Hvis andre lande fører 

en ambitiøs klimapolitik vil det bl.a. give sig udslag i høje priser på 


Priser på brændsler og 

CO2 

Fleksibelt teknologivalg 

biobrændsler, hvilket vil betyde, at Danmark i højere grad må anvende 

vindmøller og anden ikke-brændselsbaseret vedvarende energi. Det bliver 

således ikke nødvendigvis dyrere for Danmark at realisere målsætningen 

om fossil uafhængighed i en situation, hvor andre lande fører en 

uambitiøs klimapolitik og Danmark dermed går enegang. 

Derfor har Klimakommissionen valgt at arbejde med to forskellige rammebetingelser 

i sine analyser: 

Ambitiøse rammebetingelser: resten af verden fører en ambitiøs 

klimapolitik 

Uambitiøse rammebetingelser: resten af verden fører en uambitiøs 

klimapolitik 

I analyserne med de ambitiøse rammebetingelser forudsættes det, at 

verden lever op til ambitionerne i Copenhagen Accord om at begrænse 

stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 2º C. Herunder at de 

rige lande reducerer deres nettoemissioner med 80 – 95 pct. gradvist 

frem mod 2050 i forhold til niveauet i 1990. Det vil indebære relativt lave 

priser på de fossile brændsler, men til gengæld højere CO2-priser. 

Konkret forudsættes priser fra International Energy Agency (IEA), som 

har opstillet et forløb med samme klimamål (ref. 88). IEA’s prisforudsætninger 

løber frem til 2030. Frem til 2050 er der i analyserne foretaget 

en lineær forlængelse af trenden. 

I analyserne med de uambitiøse rammebetingelser forudsættes det, at 

andre lande fortsætter med en høj efterspørgsel efter olie, gas og kul, 

hvorfor der antages høje priser på de fossile brændsler. Til gengæld antages 

en moderat pris på biomasse og CO2. Konkret forudsættes priser fra 

International Energy Agency’s referencescenarie i World Energy Outlook 

2009. Frem til 2050 er der i analyserne foretaget en lineær forlængelse 

af priserne. 

Klimakommissionen har ud fra de gennemførte analyser givet et bud på, 

hvilke teknologier, der mest omkostningseffektivt kan indgå i et energisystem 

baseret på ikke-fossil energi. Da der hersker betydelig usikkerhed 

omkring den fremtidige teknologiske udvikling og dermed også usikkerheder 

omkring omkostningerne til mulige teknologier, har Klimakommissionen 

lagt vægt på at anbefale etablering af rammer, som vil gøre det 

muligt for markedsmekanismer at udvikle og udvælge de bedst egnede 

teknologier, der skal indgå i energisystemet. 


Særlige forhold for bio‐ 

masse 

For biomasse er der dog nogle særlige forhold, der gør, at brugen af markedsmekanismer 

alene ikke nødvendigvis sikrer en hensigtsmæssig udnyttelse 

af ressourcerne. 

Der er flere problemstillinger knyttet til udstrakt brug af biomasse til 

energi. For det første er der nogle potentielle side-effekter af biomasseanvendelse 

på miljøet (især biodiversitet og drivhusgasudledninger i forbindelse 

med dyrkning af biomasse) og på fødevarepriserne, der kan have 

både positive og negative effekter. Der er især negative effekter for 

fødevareforsyningen blandt socialt dårligt stillede befolkningsgrupper i 

u-landene. For det andet vil de samlede biomasseressourcer på længere 

sigt formentligt ikke være tilstrækkelige til, at alle lande kan omstille til 

vedvarende energi gennem udstrakt anvendelse og import af biomasse. 

Dette kan føre til stærkt stigende priser – ikke alene på biomasse, men 

også på fødevarer. 

Danmark bruger i dag ca. 3 pct. af den mængde biomasse, der forbruges i 

EU. Af det danske forbrug på 84 PJ 6 er 21 pct. (netto) importeret. 

Diskussionen om brug af biomasseressourcen har bl.a. ført til et EUdirektiv, 

hvor bæredygtighedskriterier for biomasseanvendelse til biobrændsler 

identificeres (se boks 2.1). 7 Sådanne kriterier giver anledning 

til at tro, at forskellige former for regulering kan komme på tale for anvendelse 

af biomasse til energiformål i fremtiden. Der er dog stor usikkerhed 

om udviklingen, og andre aspekter af problemstillingen kan pege 

i andre retninger. Det er f.eks. ikke oplagt, at landbrugsproduktion har en 

speciel karakter i forhold til anden produktion. Både den internationale 

og europæiske politik er gået i retning af at betragte landbrugsvarer på 

linje med andre varer. Der er også andre muligheder for at tage vare på 

eventuelle miljømæssige konsekvenser af biomasseproduktion, f.eks. national 

varetagelse gennem regulering og afgifter og international certificering 

af biomasseproduktion som miljømæssig forsvarlig. 

6 Eksklusive fiskeolie, biodiesel m.v., som sammenlagt udgør 5 PJ, se tabel 2.3 nedenfor. 

7 EU-kommissionen har ikke lavet bindende kriterier for anden anvendelse af biomasse end 

biobrændstoffer. CO2-emissioner fra biomasse dyrket udenfor EU rapporteres under UNFCCC 

under overskriften Land Use, Land Use Change and Forestry (LULUCF). En fornyelse og udvidelse 

af reglerne herfor er under forhandling, ligesom et FN-program Reducing Emissions from 

Deforestation and forest Degradation in developing countries (REDD), der ligeledes forhandles 

under UNFCCC. Kommissionen henholder sig til disse forhandlinger og har ikke til hensigt at 

foreslå alternative bæredygtighedsregler for biomasse dyrket uden for EU. 



samlede opgavebeskri‐ 

velse 

Boks 2.1. EU’s bæredygtighedskriterier 

EU har defineret bæredygtighedskriterier for anvendelsen af al bioenergi uanset hvor i 

verden råmaterialerne er dyrket. 8 Direktivets juridiske bestemmelser gælder dog kun flydende 

biobrændstoffer. 

Hovedelementerne i EU-direktivet er følgende: 

1. Besparelse i drivhusgasemissioner skal være mindst 35 pct., fra 2017 mindst 50 pct. og 

fra 2018 mindst 60 pct. 

2. Der må ikke anvendes råmaterialer fra arealer med høj biodiversitetsværdi. 

3. Der må ikke anvendes råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager. 

4. Der er ikke juridisk bindende krav om social bæredygtighed i tredjelande 

På denne baggrund har Kommissionen fundet det nødvendigt at give 

biomasse særlig opmærksomhed i analyserne. Konkret har Kommissionen 

gennemført fremtidsforløb under to alternative antagelser: 

1. Biomasseforbruget er begrænset til den mængde der kan produceres 

indenlands uden at det negativt påvirker landbrugsproduktionens 

størrelse. 9 Denne mængde er opgjort til ca. 230 PJ/år. Det er muligt at 

importere og eksportere biomasse, når blot forbruget er begrænset til 

den nævnte mængde. 

2. Der er ingen begrænsninger i, hvor meget biomasse, der anvendes. 

Der kan således være netto-import af biomasse svarende til, at der 

bruges mere biomasse end der produceres i Danmark. Forbruget af 

biomasse bliver i denne situation afgjort af den relative pris på de 

forskellige energikilder. 

Med udgangspunkt i de ovenfor nævnte overvejelser og de to sæt af forskellige 

rammebetingelser har Klimakommissionen formuleret sin konkrete 

opgave således: 

100 pct. dækning af det danske energiforbrug med ikke-fossil energi 

i 2050 

reduktion af udledning af drivhusgasser med 80 – 95 pct. i 2050 i 

forhold til niveauet i 1990 

med følgende betingelser: 

der anvendes ikke kernekraft (jf. ovenfor under afsnit 1.5); 

der analyseres for to forskellige sæt af internationale rammebetingelser; 

8 

VE-direktivet (2009/28/EF) af 23. april 2009 

9 

Det betyder ikke et importforbud af biomasse, men at en egenproduktion beregningsteknisk er 

lagt til grund i analyserne 


for de ambitiøse internationale rammebetingelser er der foretaget 

analyser både med og uden et loft på 230 PJ/år for anvendelse af 

biomasse; 

omstillingen skal ske på den meste omkostningseffektive måde; 

Der er for hvert af de to sæt af rammebetingelser opstillet: 

sammenhængende energisystemer for 2050, der omkostningseffektivt 

indfrier kravet om brug af ikke-fossil energi under de givne betingelser; 

forløb for udfasningen af fossile brændsler fra i dag og frem til 2050; 

omkostningerne herved; 

identifikation af de virkemidler, som skal iværksættes de kommende 

10 – 15 år; 

muligheder for yderligere reduktion af drivhusgasudledninger (ud 

over den reduktion, der opnås ved ikke at anvende fossile brændsler) 

samt vurdering af omkostningerne herved; 

Analyser af den ovenfor formulerede opgave udgør rygraden i Kommissionens 

arbejde og er derfor beskrevet i detaljer i de følgende afsnit. 

2.3 Kommissionens fremgangsmåde i analysearbejdet 

De to sæt af rammebetingelser – ambitiøs og uambitiøs omverden – samt 

de to alternative antagelser for biomasse – begrænset forbrug og fri nettoimport, 

giver til sammen fire forskellige kombinationer, som kan danne 

rammen for opfyldelse af uafhængigheden af fossile brændsler. 

Klimakommissionen har for hver af de fire situationer opstillet et såkaldt 

fremtidsbillede for 2050. Ved et fremtidsbillede forstås en beskrivelse af 

et dansk energisystem, der er uafhængigt af fossile brændsler i et bestemt 

år – her 2050 10 . Som sammenligningsgrundlag for fremtidsbillederne er 

der endvidere opstillet to referencebilleder, der beskriver, hvordan energisystemet 

i 2050 kan se ud, hvis der ikke gennemføres nye initiativer til 

reduktion af det fossile energiforbrug og drivhusgasudledningen. En 

nærmere specifikation af forudsætningerne for referencebillederne er givet 

i afsnit 2.6. Det skal understreges, at referencebillederne alene er opstillet 

med det formål at danne et sammenligningsgrundlag for fremtidsbillederne. 

Klimakommissionen anser ikke referencebillederne for at være 

realistiske bud på en fremtidig udvikling, idet det er utænkeligt, at der 

10 I bilag 2 er en række af de begreber, som Klimakommissionen anvender, defineret. 


ikke fremover gennemføres nye tiltag til reduktion af drivhusgasudledningen. 

Referencer betragtes som beregningstekniske konstruktioner 

med henblik på sammenligning. 

Tabel 2.2 viser en oversigt over de opstillede fremtidsbilleder og tilhørende 

referencebilleder. 

Tabel 2.2 - Klimakommissionens seks reference- og fremtidsbilleder 

Ambitiøse rammebetingelser 

Lav oliepris 

Høj CO2-kvotepris 

Høj biomassepris 

Uambitiøse rammebetingelser 

Høj oliepris 

Lav CO2-kvotepris 

Lav biomassepris 

Reference Ref. A Ref. U 

Fremtid med max. 

biomasseforbrug på 

230 PJ/år 

Fremtid med mulighed 

for ubegrænset 

biomasseforbrug 

FB A1 FB U1 

FB A2 FB U2 

De fire fremtidsbilleder er beregnet så de hver især dækker behovet for 

energitjenester så omkostningseffektivt som muligt under de givne rammebetingelser. 

Beregningerne viser, at hvis biomassepriserne er høje 

(under ambitiøse eksterne rammebetingelser), bliver brug af biomasse så 

dyrt, at der ikke bruges mere biomasse end de 230 PJ/år, heller ikke i FB 

A2, hvor det er tilladt at bruge mere biomasse. Det betyder igen, at de tre 

fremtidsbilleder A1, A2 og U1 bliver næsten identiske. I disse fremtidsbilleder 

dækkes en stor del af energiforbruget af vindkraft. 

Fremtidsbilledet U2 afviger væsentligt fra de tre andre fremtidsbilleder. I 

dette fremtidsbillede dækkes en stor del af energibehovet af biomasse. 

Dette skyldes, at der i dette fremtidsbillede er mulighed for et stort biomasseforbrug, 

samtidig med, at biomassepriserne er lave. 

Da de tre af fremtidsbillederne ligner hinanden så meget, er det valgt kun 

at regne videre på ét af disse fremtidsbilleder. De videre og mere detaljerede 

beregninger og analyser er derfor kun gennemført for kombinationerne 

A1 og U2. 


Hvorfor Kommissionen 

har arbejdet med refe‐ 

renceforløb 

For disse to kombinationer er der opstillet såkaldte fremtidsforløb. Ved 

fremtidsforløb forstås et forløb fra i dag til 2050, der leder frem til et af 

Klimakommissionen opstillet fremtidsbillede. Et fremtidsforløb indeholder 

alle de tiltag og virkemidler, der for hele perioden ændrer udviklingen, 

således at det ønskede fremtidsbillede realiseres. Et fremtidsforløb 

er altså en fyldestgørende analyse af virkningen af og omkostningerne 

ved de klima- og energipolitiske tiltag og virkemidler, der realiserer et 

bestemt fremtidsbillede. 

I det følgende betegnes de to fremtidsforløb hhv. fremtidsforløb A (ambitiøse 

internationale rammebetingelser og begrænset biomasseforbrug) og 

fremtidsforløb U (uambitiøse internationale rammebetingelser og ubegrænset 

biomasseforbrug). De tilsvarende forløb, der leder frem til de to 

referencebilleder A og U betegnes referenceforløb A og referenceforløb 

U. 

Det fremskyndede forløb, hvor uafhængighed af fossile brændsler opnås 

i 2030 i el- og varmeproduktionssektoren og i 2040 for erhvervenes 

energiforbrug betegnes fremtidsforløb F. Forløbet er en variant af fremtidsforløb 

A, idet det forekommer mest oplagt at fremskynde udfasningen 

af fossile brændsler i en situation hvor det internationale samfund er 

ambitiøst med hensyn til reduktion af drivhusgasudledningen. 

I det følgende gives begrundelser for, hvorfor Klimakommissionen i sine 

analyser har valgt at arbejde med referenceforløb. 

Det er usandsynligt at forestille sig et business as usual (referenceforløb) 

i klima- og energipolitikken frem til 2050. De to referenceforløb skal 

derfor betragtes som fremtidsforløb uden et politisk fastsat krav om uafhængighed 

af fossile brændsler i 2050. Med referenceforløbene er det 

søgt at tegne de ydre grænser for et fremtidigt energisystem uden en bevidst 

målsætning mod fossil uafhængighed. 

Når Klimakommissionen alligevel har valgt at arbejde med begrebet referenceforløb, 

er det for at kunne vise et stiliseret billede af, hvordan 

fremtiden uden en ambition om at være uafhængig af fossile brændsler 

kunne se ud. Referenceforløbene gør det derfor muligt at identificere 

hvad det kræver teknologisk og økonomisk at gøre Danmark uafhængig 

af fossile brændsler. 

Referenceforløbene skal med andre ord medvirke til at underbygge Klimakommissionens 

bud på, hvad der skal til for at nå frem til et samfund 

uafhængigt af fossile brændsler. Referenceforløbene afspejler derfor som 


udgangspunkt den danske energiproduktion og efterspørgsel, hvor der 

kun indregnes de initiativer, der er vedtaget primo 2010. 

Begreb 

Boks 2.2 Begrebsoversigt 

Definition Hvordan Kommissionen har anvendt begrebet 

Fremtidsbillede Et fremtidsbillede er en Kommissionen har taget udgangspunkt i seks 

beskrivelse af et fremti- forskellige fremtidsbilleder af energisystemet i 

digt energisystem på et 

bestemt tidspunkt. 

Danmark i 2050: 

To der baserer sig på hver sit referenceforløb, jf. 

nedenfor. To baserer sig på ambitiøse, eksterne 

rammebetingelser og på hhv. fri import af biomasse 

og begrænsning i biomasseanvendelsen 

til hvad der svarer til den danske produktion. De 

sidste to baserer sig på uambitiøse rammebetingelser 

og ligeledes på hhv. med og uden fri 

import af biomasse. 

Fremtidsforløb Et fremtidsforløb beskriver 

en udvikling fra i dag 

(2010) frem til 2050. Et 

fremtidsforløb indeholder 

alle de tiltag og virkemidler, 

der for hele perioden 

ændrer udviklingen, 

således at det ønskede 

fremtidsbillede realiseres. 

Referenceforløb Referenceforløbet beskriver 

udviklingen fra i dag 

frem til 2050 under forudsætning 

af, at der ikke 

tages nye energi- og 

klimapolitiske beslutninger. 

Dog videreføres 

historiske trends vedr. 

energieffektivisering. 

Referenceforløbet er altså 

ikke en realistisk prognose. 

Kommissionen har valgt at foretage fyldestgørende 

analyser af forløbet for to af fremtidsbillederne 

(kapitel 3). Disse betegnes herefter som 

fremtidsforløb A og U. Fremtidsforløbene sammenholdes 

med referenceforløbene. De to fremtidsbilleder 

hvor forløbet analyseres er valgt ud 

fra, at de kan betragtes som yderpunkter i den 

forventede udvikling 

Kommissionen har arbejdet med to forskellige 

referenceforløb: ét forløb hvor vores omverden 

fører en ambitiøs energi- og klimapolitik og ét, 

hvor omverdenen fører en uambitiøs energi- og 

klimapolitik. I begge referenceforløb antages 

det, at Danmark ikke har en vision om at blive 

uafhængig af fossile brændsler. 

Referenceforløbene gør det muligt for Kommissionen 

at identificere, hvad det kræver og koster 

at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. 

I de følgende afsnit beskrives de forudsætninger, som er anvendt i analyserne 

af reference- og fremtidsforløbene. 


2.4 Vurdering af de nationale vedvarende energires‐ 

sourcer i 2050 

2.4.1 Opgørelse af den samlede ressource 

Når forbruget af fossile brændsler udfases, vil hele det danske energiforbrug 

skulle baseres på vedvarende energi. Hvis en væsentlig del af denne 

vedvarende energi skal importeres, kan forsyningssikkerheden blive et 

problem – også selv om Danmark har gjort sig uafhængig af fossile 

brændsler. Det kan derfor være relevant at se på, om Danmark kan dække 

sit energiforbrug med indenlandske vedvarende energiressourcer alene. 

Klimakommissionen har udarbejdet en opgørelse over de danske vedvarende 

energiressourcer, Danmark kan forvente at kunne producere på 

længere sigt. Målet har været at afdække i hvilket omfang der findes tilstrækkelige 

nationale vedvarende energiressourcer til at erstatte de fossile 

brændsler. 

En sådan opgørelse vil altid være behæftet med stor usikkerhed, ikke 

mindst hvad opgørelsen af biomasseressourcen angår. I det følgende 

præsenteres de overordnede resultater af opgørelsen, mens forudsætninger 

og detaljerede resultater fremgår af bilag 5. 

For nogle af energikilderne i opgørelsen (bl.a. solceller og bølgekraft) 

øges potentialet over tid, idet omkostningerne ved at udnytte potentialet 

bliver mindre som følge af teknologisk udvikling og stigende produktionsomfang. 

Især prisen for solceller vurderes at være markant lavere i 

2050 end i dag. Opgørelsen er således omkostningsbestemt. 

Opgørelsen omfatter følgende typer af vedvarende energi: 

vindenergi 

bølgekraft 

solenergi 

geotermi 

biomasse 

affald (den ikke-fossile del) 

Ud over de nævnte energikilder vil man ved hjælp af varmepumper kunne 

hente varme ud af jorden, herunder geotermisk varme. Der kan i prin- 


cippet anvendes ubegrænsede mængder af denne varme, og ressourcens 

størrelse kan derfor ikke meningsfuldt opgøres. 

Tabel 2.3 viser resultatet af opgørelsen opdelt på el-producerende energikilder, 

varmeproducerende energikilder og brændsler. 


Tabel 2.3 VE-opgørelse opdelt på el-producerende energikilder, varmeproducerende 

energikilder og brændsler 

El 

Alle tal i PJ 

2008produktionen 

(1) 

Ikke-barmarkskrævendepotentiale 

2009-2050 

(2) 

Eksempel 

på barmarkskrævende 

produktion 

(3) 

Anlæg 

i 

Nordsøen 

(4) 

Ressource 

i 

alt 

Landmøller 20 13 33 

Havmøller 6 144 1040 1190 

Bølgekraft 0 40 40 

Solceller 0 104 93 197 

34 | Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi. 28‐09‐2010 

(5) 

Ressource 

med 75 % 

af biopotentialet 

(6) 

Elproduktion i alt 26 261 93 1080 1460 1460 

Varme 

Solvarmeanlæg 

Varmeproduktion 

i alt 

Biobrændsler og 

affald 

6 44 50 

6 44 50 50 

Halm 15 25 40 

Træ 41 

19 60 

Energiafgrøder 0 109 109 

Biogas 4 28 32 

Affald *) 

24 7 31 

Blå biomasse 27 27 

Øvrig bioenergi 5 6 11 

Biobrændsler og 

affald i alt 

89 112 109 310 232 

I alt 122 417 202 1080 1821 1742 

*) Kun den ikke-fossile del af affaldet er medtaget. Der er herudover 21 PJ fossilt affald, der 

forudsættes at gå til forbrænding i 2050. 

Kolonne 1 viser den nuværende produktion (baseret på Energistatistik 

2008). Kolonne 2 viser den mulige yderligere produktion ved f.eks. opstilling 

af vindmøller, etablering af solfangere og solceller på hustage, 

mere intensiv udnyttelse af restprodukter fra landbruget etc.

I kolonne 3 er vist et eksempel på mulig el- og varmeproduktion fra solceller 

og solfangere på bar mark. Produktionen af vedvarende energi kan 

øges ved dyrkning af energiafgrøder og ved etablering af solfangeranlæg 

eller solcelleanlæg på jorden, dvs. ved anvendelse af arealer (’bar mark’), 

der ellers ville blive anvendt til f.eks. fødevareproduktion. Energiproduktion, 

der forudsætter anvendelse af bar mark, er ikke medtaget i tabellens 

kolonne 2. 

Det skal understreges, at der kun er tale om et eksempel. I praksis kan 

produktionen øges eller mindskes alt efter hvor stort et areal, der anvendes. 

Tallene i det aktuelle eksempel er baseret på forslag hentet i en række 

af de kilder, der er anført i bilag 5. 

I kolonne 3 er desuden vist et potentiale for dyrkning af energiafgrøder. 

Dette potentiale er baseret på en forudsætning om, at den danske produktion 

af fødevarer fastholdes på det nuværende niveau. Da det antages, at 

produktiviteten i fødevareproduktionen vil stige, vil det areal, der er nødvendigt 

til den nuværende fødevareproduktion i fremtiden, falde. Opgørelsen 

i kolonne 3 er baseret på, at hele dette frigjorte areal anvendes til 

produktion af energiafgrøder. Den viste produktion vil kræve et landareal 

på ca. 520.000 hektar, som svarer til ca. 20 pct. af landbrugsarealet. 

I kolonne 4 vises særskilt det meget store potentiale for energiproduktion 

fra vindmøller og bølgekraftanlæg som findes i den danske del af Nordsøen. 

Den del af potentialet for havvindmølleudbygning, der findes i de 

øvrige danske farvande, fremgår af kolonne 2. 

Også mængden af dansk produceret affald forventes at stige væsentligt 

frem til 2050. Der er ikke i opgørelsen taget stilling til, hvordan affaldet 

anvendes. Ud over direkte afbrænding vil affaldet, eller en del af det, således 

også kunne anvendes til f.eks. produktion af gasformigt eller flydende 

brændsel. 

Også for biobrændsler knytter der sig usikkerhed til potentialeopgørelsen. 

Typisk vil en stor del af biomassen være forholdsvis let og billig at 

fremskaffe, hvorefter det bliver gradvist sværere og dyrere at fremskaffe 

yderligere biomasse. Endvidere kan en meget intensiv dyrkning / indsamling 

af biomasse have negative miljøeffekter, f.eks. fordi der fjernes 

mere organisk kulstof fra jorden end der tilføres, eller fordi dyrkning af 

alger – hvis det sker i havområder – forringer livsvilkårene for dyr og 

planter i havet. 


Elproduktion 

Opgørelsen i kolonne 5 vurderes at være en ’maksimalopgørelse’, hvor 

der ikke er taget hensyn til de ovennævnte faktorer. Dvs. at man må forvente 

en mindre biomasseressource, når der tages højde for økonomiske 

og miljømæssige begrænsninger. 

Herudover kan der være en efterspørgsel efter biomasse til international 

transport og til fremstilling af produkter, der i dag produceres på fossile 

brændsler (plastik m.m.). Også disse forhold taler for, at den reelle ressource, 

der kan udnyttes til energiformål, er mindre end totalen. 

Der er derfor regnet med, at kun 75 pct. af den opgjorte biomasseressource 

vil være realistisk at udnytte til energiformål. Kolonne 6 i tabel 

2.3 viser den samlede ressource efter fradrag af 25 pct. af biobrændsels- 

og affaldsressourcen. 

Det resulterende loft for brug af biomasse i fremtidsforløbet med ambitiøse 

rammebetingelser bliver dermed ca. 230 PJ, inkl. ikke-fossilt affald. 

Hertil kommer ca. 20 PJ fossilt affald til forbrænding. 

Den samlede danske vedvarende energiressource er opgjort til over 1700 

PJ, dvs. væsentligt større end det nuværende danske bruttoenergiforbrug, 

som er på 864 PJ (Energistatistik 2008). Det bør bemærkes, at størstedelen 

af den samlede VE-ressource er havmøller i Nordsøen. 

2.4.2 El, varme og brændsler 

El er en fleksibel energiform, idet elektricitet både kan anvendes direkte i 

elforbrugende apparater, motorer m.m. og konverteres til varme. 

Til gengæld kan el ikke lagres direkte, men må konverteres, f.eks. til kemisk 

energi i batterier eller i brint, bevægelsesenergi i svinghjul etc., med 

energitab til følge. Elektriciteten kan endvidere eksporteres, og elproduktionen 

er derfor ikke begrænset af den danske efterspørgsel. 

De mulige elproducerende VE-anlæg omfatter i Danmark vindmøller, 

solceller og bølgekraftanlæg samt anlæg, der udnytter biobrændsler. Potentialet 

for dansk vandkraftproduktion er stort set nul, og behandles derfor 

ikke yderligere her. Det samme gør sig gældende med hensyn til 

solkraftværker og geotermikraftværker, der begge er baseret på produktion 

af varm damp til elproduktion. 

Figur 2.1 viser potentialet for elproduktion fra vindmøller, solcelleanlæg 

og bølgekraftanlæg rangeret efter produktionsprisen. Der er anvendt et 



kr/MWh el 

skøn over fremtidige produktionsomkostninger omkring år 2050. Priserne 

er meget usikre. 

Figur 2.1 Omkostning og potentiale for vedvarende elproduktion, 2050 

1400 

1300 

1200 

1100 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

0 

Omkostning og potentiale for VE-elproduktion, ca. 2050 

100 

200 

300 

400 

500 

600 

700 

800 

PJ/år 


900 

1000 

1100 

1200 

1300 

1400 

Landmøller 

Havmøller 

Nordsømøller 35 m dybde 

Nordsømøller 50 m dybde 

Bølgekraft, Nordsøen 

Solceller, hustage 

Solceller, bar mark 

Elforbrug, 2008 

Bruttoenergiforbrug, 2008 

Ikke-arealkrævende anlæg på land (landmøller og solceller på hustage) 

og kystnære havmøller vil tilsammen kunne producere ca. 260 PJ/år eller 

ca. det dobbelte af Danmarks nuværende elforbrug. Hvis der herudover 

etableres solcelleanlæg på bar mark og havmøller i Nordsøen kan der potentielt 

produceres mere el end Danmarks samlede nuværende bruttoenergiforbrug 

på ca. 875 PJ/år. Det skal bemærkes, at produktionen fra 

solcelleanlæg på bar mark kan være både større og mindre end det viste, 

afhængigt af hvor stort et landareal, der udlægges til solceller. Den viste 

produktion vil kræve et landareal på ca. 30.000 hektar, svarende til arealet 

af Langeland. 

Varmeenergi kan stort set udelukkende udnyttes til opvarmning af bygninger 

og til varmt brugsvand. Ved varmeenergi forstås her varme, f.eks. 

i form af varmt vand eller varm luft, med en temperatur på op til 90-100 

grader C. Varmeenergi ved denne maksimale temperatur er mindre fleksibel 

end el-energi, idet varmen i praksis ikke kan omdannes til andre 

energiformer, såsom el, kemisk energi e.l. 

Dette sætter også en øvre grænse for, hvor meget varmeenergi, der kan 

udnyttes i Danmark, og dermed også, hvor meget varmeenergi det giver 

mening at producere. Eksport af evt. overskydende varme er ikke realistisk, 

da der tabes for meget af energien ved transport over længere afstande.

Produktion af 

brændsler 

Varmeenergi kan lagres over kortere tid (på ugebasis) i vandtanke eller 

på årsbasis i sæsonvarmelagre, der er store vandbassiner (min. 25.000 

m 3 ) med isolerede låg og sider. 

De mulige varmeproducerende VE-anlæg (ud over de brændselsbaserede) 

omfatter solvarmeanlæg og varmepumpeanlæg, der udnytter geotermisk 

varme eller omgivelsesvarme fra luft, vand eller jord. 

Da der i princippet kan udnyttes så meget varme fra omgivelsesvarme 

som ønsket, ved hjælp af varmepumper, herunder geotermianlæg, giver 

det ingen mening at opgøre størrelsen af denne energiressource. 

De danske ressourcer af biobrændsler og ikke-fossilt affald vil potentielt 

set kunne levere ca. 200 PJ varme om året, svarende til størstedelen af 

det nuværende samlede energibehov til opvarmning. Da biobrændslerne 

kan anvendes til mange formål, er det dog ikke sikkert, at det er hensigtsmæssigt 

at anvende dem til varmeproduktion. 

Biobrændsler kan udnyttes både til el- og varmeproduktion, til energi til 

industrielle processer samt til transportformål. Biobrændsler har desuden 

den fordel, at de kan lagres relativt billigt over længere tid, uden væsentligt 

energitab til følge. Især faste og flydende biobrændsler er lette at lagre. 

Da biobrændslerne både kan lagres og eksporteres, sætter energiforbruget 

ingen grænse for produktionen af biobrændsler. Det gør derimod arealbehovet. 

Hvis produktionen af biobrændsler skal udvides væsentligt er 

det nødvendigt at dyrke energiafgrøder på arealer, der i dag anvendes til 

andre formål. 

Figur 2.2 viser den nuværende og potentielle yderligere produktion af 

biobrændsler, der er mulig i Danmark, dels uden inddragelse af ekstra 

arealer til dyrkning af energiafgrøder og dels med arealkrævende produktion. 

Potentialet for dyrkning af energiafgrøder er baseret på en forudsætning 

om, at den danske produktion af fødevarer fastholdes på det nuværende 

niveau. Da der desuden antages en produktivitetsstigning i fødevareproduktionen, 

mindskes det areal, der er nødvendigt til fødevareproduktion. 

Det er forudsat, at hele dette frigjorte areal anvendes til produktion 

af energiafgrøder. Den ikke-arealkrævende øgning i produktionen 

er i vidt omfang baseret på en mere intensiv udnyttelse af den biomasse, 

der allerede i dag produceres, f.eks. i skove. 


Arealkrævende 

produktion 

Figur 2.2: Potentiale for produktion af biobrændsler 

PJ brændsel / år 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Halm 

Potentiale for produktion af biobrændsler 

(inkl. arealkrævende produktion) 

Træflis, brænde, 

træpiller 

Træaffald 

Energiafgrøder 

(pileflis o.l.) 

Biodiesel fra 

rapsolie 

Biogas fra 

husdyrgødning 


Affald 

Øvrig bioenergi 

Arealkrævende 

produktion 

Ikke-arealkrævende 

potentiale 

2009-2050 

Nuværende udnyttelse 

(2008) 

I alt produceres i dag ca. 65 PJ biobrændsler pr. år. Hertil kommer ca. 25 

PJ affald fra ikke-fossile kilder. Dette vil kunne øges til i alt ca. 200 

PJ/år uden anvendelse af yderligere arealer og til 310 PJ/år med anvendelse 

af de yderligere arealer, der bliver til rådighed for energiafgrødeproduktion, 

hvis fødevareproduktionen fastholdes på det nuværende niveau. 

En væsentlig del af disse arealer vil være arealer, som af hensyn til opretholdelse 

af en tilfredsstillende natur og kvalitet i vandmiljøet må dyrkes 

mere skånsomt end for nuværende. 

En del af den ovenfor beskrevne energiproduktion kræver anvendelse af 

landareal, der dermed ikke kan udnyttes til andre formål, som f.eks. 

landbrugsproduktion. 

Vælger man således at udnytte et areal til energiproduktion, er det næste 

spørgsmål, der opstår: Hvilken energiproduktion er den mest hensigtsmæssige? 

Energiudbyttet pr. hektar er nemlig meget forskelligt for de 

enkelte energiprodukter, men dette skal sammenholdes med, at produkterne 

også har forskellig energimæssig værdi p.g.a. forskellige egenskaber. 

Selv om det ud fra en energiudnyttelsesbetragtning f.eks. er en dårlig 

ide at dyrke biomasse, kan det alligevel være en god ide, fordi biomasse

Vindenergi 

0,8% 

0,6% 

0,4% 

0,2% 

0,0% 

% af årlig solindstråling 

lettere end andre energiformer kan oplagres til vinteren, hvor energibehovet 

er størst. 

Figur 2.3 viser energiudbyttet for en række brændsels-, el- og varmeproducerende 

teknologier, opgjort som pct. af den årlige solenergi, der tilføres 

et givet areal. På grund af teknologiudvikling forventes et stigende 

energiudbytte over tid for nogle af teknologierne. Det ses, at der er utrolig 

stor forskel på, hvor stort et udbytte pr. arealenhed de enkelte teknologier 

giver. Solceller producerer således mere end 10 gange så meget 

energi som biobrændsler, og varmeproducerende solfangere producerer 

over 40 gange mere energi end biobrændsler. 

Figur 2.3 

40% 

35% 

30% 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

græs t. biogas, sårbar jord, 

2010 

Udbytter fra arealkrævende energiproduktion 

energiafgrøder, god jord, 2010 

energiafgrøder, god jord, 2050 


solceller, dagens teknologi 

solceller, 2050-teknologi 

2.4.3 Beskrivelse af de enkelte energikilder 

solvarme, dagens teknologi 

solvarme, 2050-teknologi 

varme 

el 

brændsel 

Vindens energi kan udnyttes i vindmøller til produktion af elektricitet. 

Vindmøller kan opstilles på land og til havs. 

Potentialet for elproduktion fra vindmøller begrænses på land og i de 

kystnære områder af andre arealhensyn og af nabogener i form af støj og 

visuel påvirkning. I havområder langt fra land er der stort set ingen begrænsninger 

på grund af andre interesser, og produktionspotentialet for 

sådanne møller er derfor meget stort. Til gengæld er produktionsomkostningerne 

også store.

Bølgekraft 

De danske vindmøller producerer i dag ca. 26 PJ el pr. år. Herudover 

vurderes det, jf. ref. bilag 5, at der er mulighed for at opstille nye møller 

på land og i kystnære havområder, der vil kunne levere 157 PJ el pr. år. 

Endelig vil der i den danske del af Nordsøen potentielt kunne placeres 

havmøller, der kan producere over 1000 PJ/år. Det er her forudsat, at der 

kun placeres anlæg i halvdelen af den danske del af Nordsøen, idet det 

ikke skønnes realistisk at udnytte hele arealet. 

Da Nordsøen er relativt lavvandet, vurderes det at være muligt at placere 

møller på fundament på havbunden i størstedelen af Nordsøen. Produktionsprisen 

vurderes at være 50 – 100 pct. større end for møller på land. 

Flydende havmøller kan være et alternativ til møller på fundament, men 

denne teknologi er endnu kun på forsøgsstadiet. 

Da vindmøllernes elproduktion ikke umiddelbart kan lagres, må elektriciteten 

enten bruges (i Danmark eller udlandet) på det tidspunkt hvor den 

produceres, eller den må omsættes til en energiform, der kan lagres 

(f.eks. brint) med et vist energitab til følge. 

Se ref. 3 og ref. 4 for en nærmere beskrivelse af vindpotentialet. 

I et bølgekraftanlæg omsættes bølgernes energi til elektricitet. Der forskes 

i mange forskellige udformninger af bølgekraftanlæg, men endnu 

har ingen af anlæggene nået det kommercielle stade. 

Potentialet for udnyttelse af bølgeenergi til storskala el-produktion i 

Danmark ligger stort set udelukkende i Nordsøen, idet der ikke er energi 

nok i bølgerne i de indre danske farvande. Placering på åbent hav udelukker 

principielt ikke, at der placeres havmøller i de samme områder. 

Sameksistens kan vise sig at være en god løsning både med hensyn til 

udnyttelse af det tilgængelige areal og fælles udnyttelse af infrastruktur, 

service mv. Bølgeenergianlæg kan endvidere tænkes anbragt som ”afskærmning” 

for offshore vindmølleparker, og dermed bidrage til at forbedre 

tilgængeligheden af disse parker, med færre vedligeholdelsesudgifter 

til følge. 

Jf. ref.5 viser et regneeksempel, at der kan produceres ca. 40 PJ el pr. år, 

hvis der placeres bølgekraftanlæg i halvdelen af den danske del af Nordsøen 

(ca. 20.000 km 2 ). Dette tal er dog meget usikkert, ligesom det også 

er meget svært at spå om produktionsprisen. 


Solenergi 

Varmeproducerende 

solfangere 

Ligesom for vindmøller gælder det, at bølgekraftanlæggenes elproduktion 

ikke umiddelbart kan lagres, men må bruges på det tidspunkt hvor 

den produceres, eller omsættes til en energiform, der kan lagres. 

Se ref. 5 for en nærmere beskrivelse af bølgekraft. 

Solens energi kan omsættes til varmt vand i en solfanger eller til el i en 

solcelle. Til dækning af energibehov i bygninger kan solens energi desuden 

udnyttes i form af såkaldt ’passiv solvarme’, hvor bygningen – og 

især bygningens vinduer – udformes og placeres således, at solindfaldet 

giver et stort bidrag til opvarmning af bygningen. Herudover er solens 

energi grundlaget for de fleste andre vedvarende energikilder, såsom 

vind, bioenergi etc. 

I det følgende ses der kun på potentialet for ’aktiv’ udnyttelse af solenergi 

i solfangere og solceller. 

En solfanger producerer varme i form af varmt vand, og solfangere placeres 

derfor mest hensigtsmæssigt der, hvor der er brug for varme, dvs. i 

forbindelse med bygninger, hvor der er behov for varmt brugsvand og 

varme til rumopvarmning, i forbindelse med fjernvarmeværker samt ved 

mere specielle anvendelser, f.eks. opvarmning af svømmehaller. 

Solfangeranlæg, der producerer varmt brugsvand, dimensioneres typisk 

til at kunne dække 10 – 20 pct. af bygningens samlede varmebehov på 

årsbasis, mens såkaldte kombianlæg, der både producerer varme til dækning 

af rumvarme og varmt brugsvand, hensigtsmæssigt kan dække 20 – 

25 pct. af det samlede årlige varmebehov. Ved lagring af varmen fra 

sommer til vinter vil udnyttelsesgraden kunne øges, men dette er kun realistisk 

i forbindelse med fjernvarmeanlæg, da sæsonvarmelagre skal være 

store for at opnå tilstrækkelig høj effektivitet. Behovet for varme om 

sommeren sætter dermed en øvre grænse for, hvor meget solvarme der 

samlet set kan produceres i individuelle anlæg. 

Danske solfangeranlæg producerer i dag ca. 0,5 PJ varme. Potentielt vil 

nye solfangeranlæg placeret på hustage kunne producere ca. 30 PJ varme 

pr. år, der kan nyttiggøres til opvarmning og varmt brugsvand. Dette potentiale 

dækker både individuelle anlæg i bygninger, der ikke har fjernvarme, 

og anlæg, der leverer varme til fjernvarmesystemer. 

Ud over anlæg på hustage kan der opsættes større ”barmarks”solfangeranlæg, 

der leverer varme til fjernvarmeværker. Sådanne 


Elproducerende solceller 

Omgivelsesvarme 

anlæg vil kunne levere i størrelsesordenen 11.000 – 13.000 GJ varme pr. 

ha pr. år. Se ref. 6 for en nærmere beskrivelse af solvarme. 

Elproducerende solceller kan i princippet placeres overalt hvor der er 

mulighed for tilslutning til elnettet. Placering på hustage er praktisk både 

fordi tagarealerne er til rådighed og solcellerne dermed ikke optager areal, 

der kunne udnyttes til andre formål, og fordi elproduktionen dermed 

foregår tæt på forbruget så tab i ledningsnet minimeres. Da overskydende 

elproduktion kan leveres til nettet er udbygningen med solceller ikke begrænset 

af elforbruget i den enkelte bygning. 

Elproduktionen fra danske solcelleanlæg er i dag yderst beskeden (0,009 

PJ el). Ved udbygning med anlæg på sydvendte hustage vurderes det, at 

solceller vil kunne levere ca. 100 PJ el pr. år. En yderligere produktion 

vil kunne opnås ved udbygning på andre ledige arealer, som f.eks. langs 

jernbaner og veje. 

Vurderingen er baseret på en forventning om, at solcellernes virkningsgrad 

forbedres frem mod 2050. Det er forbundet med stor usikkerhed at 

forudsige denne forbedring, så potentialet er meget usikkert 11 . 

Ud over placering på bygninger m.m. kan der etableres markanlæg. Med 

dagens teknologi vil et markanlæg kunne levere ca. 2000 GJ el pr. ha. 

Ligesom for vindmøller gælder det, at solcellernes elproduktion ikke 

umiddelbart kan lagres, men må bruges på det tidspunkt hvor den produceres, 

eller omsættes til en energiform, der kan lagres. 

Se ref. 7 og ref. 8 for en nærmere beskrivelse af solceller. 

Den varmeenergi, der findes i jord, luft og vand kan udnyttes i varmepumpeanlæg. 

Et varmepumpeanlæg omsætter varmeenergi ved lav temperatur 

til varme ved høj temperatur. Til omsætningen kræves hjælpeenergi, 

typisk i form af el. Som eksempel på et varmepumpeanlæg kan 

nævnes et jordvarmeanlæg, hvor energien i den ca. 8 o C varme jord omsættes 

til ca. 50 o C varmt vand, der kan bruges til rumopvarmning og 

varmt brugsvand. 

11 Det er forudsat, at solcellerne har en netto virkningsgrad på 24-29 %, svarende til den 

forventede teknologiske udvikling omkring 2030. Da en så massiv udbygning med solceller 

vil kræve etablering af anlæg gennem en længere periode, vil de 100 PJ først kunne 

realiseres et stykke tid efter 2030. Hvis der forudsættes en virkningsgrad på minimum 29 

% (forventet teknologisk udvikling omkring 2050) vil der på de nævnte hustage kunne 

produceres ca. 125 PJ el. 


Geotermi 

Hjælpeenergien udgør typisk 25-50 pct. af den energimængde, som varmepumpeanlægget 

leverer. På grund af teknologiudvikling forventes behovet 

for hjælpeenergi at kunne reduceres betydeligt. 

Produktionen fra varmepumper udgør i dag ca. 5 PJ. 

Anvendelsen af omgivelsesvarme via varmepumper begrænses kun af 

varmebehovet og af mulighederne for tilstrækkelig adgang til den jord, 

luft eller vand, hvorfra energien hentes. I praksis vil alle fritliggende, lave 

bygninger kunne få dækket hele deres varmebehov af varmepumpeanlæg. 

Omgivelsesvarme kan udnyttes på det tidspunkt, hvor der er behov for 

den, og det er derfor muligt også at få dækket varmebehovet om vinteren. 

For anlæg, der henter energien fra udeluft, vil varmepumpens virkningsgrad 

dog være lavere om vinteren, fordi lufttemperaturen er lav. 

Geotermisk energi fra jordens indre strømmer hele tiden ud mod jordoverfladen. 

I Danmark, hvor temperaturen i jordlagene typisk stiger med 

25 – 30 °C pr. 1.000 meter man går i dybden, er det muligt at udnytte 

denne varme til opvarmning i form af fjernvarme. Det varme vand, der 

findes i porøse og permeable sandstenslag, pumpes via dybe boringer op 

til overfladen. Her indvindes varme via varmevekslere, hvorefter det afkølede 

vand pumpes tilbage i undergrunden i en anden boring. Den indvundne 

geotermiske varmeenergi føres ved hjælp af varmepumper op til 

en højere temperatur, således at der kan leveres fjernvarme ved tilstrækkelig 

høj temperatur. I visse tilfælde er temperaturen af det varme vand 

så høj, at det kan bruges direkte uden at temperaturen hæves med en 

varmepumpe. Geotermi er mest velegnet til grundlast med en kontinuerlig 

varmeproduktion, men kan dog også anvendes i andre konfigurationer 

i samspil med andre varmekilder. 

Der er i dag 2 geotermianlæg i drift i Danmark, ét anlæg fra 1984 i Thisted 

og ét anlæg fra 2005 på Amager. Et tredje anlæg er på vej ved Sønderborg. 

Varmeproduktionen fra geotermianlæggene udgør i dag 0,6 PJ. 

De varmepumper, der benyttes, kan enten være såkaldte absorptionsvarmepumper, 

der anvender damp til at drive varmepumpen, eller eldrevne 

varmepumper. For geotermianlæg med elvarmepumper vurderes hjælpeenergien 

at kunne komme ned på 15 – 25 pct. af den varmeenergi, som 

anlægget leverer. 


Biobrændsler 

Energistyrelsen har i samarbejde med GEUS gennemført en undersøgelse 

af potentialet for at udnytte geotermisk varme i Danmark. Undersøgelsen 

viser, at der er mulighed for at udnytte geotermisk varme i 32 byer med 

et samlet fjernvarmeforbrug på ca. 70 PJ/år. Da geotermianlæg er mest 

velegnede til at dække grundlastbehovet, vil det dog ikke være hensigtsmæssigt 

at dække hele dette potentiale med geotermisk varme. 

Se ref. 9 og ref. 10 for en nærmere beskrivelse af geotermisk energi. 

Biobrændsler omfatter en lang række produkter, der dels fremkommer 

som restprodukter fra landbrug, skovbrug, havebrug m.m. og dels dyrkes 

med energiproduktion som hovedformål (energiafgrøder). I denne opgørelse 

er træaffald (fra savværker o.l.) medtaget som bioenergi, mens alt 

andet affald indgår i kategorien ”affald”. 

En fordel ved bioenergi frem for en række andre vedvarende energikilder 

er, at bioenergien kan lagres over længere tid uden energitab til følge. 

Der vil til gengæld forekomme energitab når bioenergien konverteres til 

el, varme o.l. 

Den danske produktion af bioenergi udgør i dag i alt 65 PJ, fordelt på 15 

PJ halm, 41 PJ træ (skovflis, brænde, træpiller og træaffald), 4 PJ biogas, 

4 PJ biodiesel og 1 PJ fiskeolie. 

Ved en mere omfattende indsamling af de tilgængelige restprodukter kan 

udnyttelsen heraf forøges med 57 PJ/år. Herudover er der mulighed for at 

dyrke energiafgrøder. Potentialet for dyrkning af energiafgrøder begrænses 

af, hvor stort et landareal man ønsker at afsætte til dette formål. 

Nettoenergiudbyttet ved produktion af biomasse afhænger meget af hvilke 

afgrøder man dyrker, og hvilket biomasseprodukt man opfatter som 

slutproduktet. Som et groft overslag kan der i dag regnes med følgende 

nettoenergiudbytter: 

energipil 170 GJ/ha 

biogas ud fra kløvergræs 60 GJ/ha 

ethanol og lignin fra helsæd 45 GJ/ha 

ethanol fra hvedekerner 20 GJ/ha 

rapsolie eller biodiesel 15 GJ/ha 

Som følge af klimaændringer og forædling af energiafgrøder forventes 

det, at udbyttet af flerårige energiafgrøder som f.eks. energipil kan øges 

til 225 – 300 GJ/hektar i 2050. 


Blå biomasse 

Affald 

Biogas 

Se ref. 1 for en nærmere beskrivelse af potentialet for landbrugets produktion 

af bioenergi. 

Begrebet ’blå biomasse’ bruges om biomasse fra vandmiljøet, modsat 

’grøn biomasse’, der stammer fra landjorden. 

Blå biomasse kan omfatte alt organisk materiale fra vandmiljøet, men 

bruges typisk til at beskrive vandets ”plantebiomasse”, algerne – både de 

mikroskopiske éncellede alger (mikroalger/ planteplankton) og storalgerne 

(makroalger/tang). 

I princippet er potentialet for dyrkning af blå biomasse stort, da det ”ledige” 

havareal er enormt. Således kan man ifølge ref. 12 ved benyttelse 

af 10 pct. af det ledige havareal dyrke tang nok til at producere 297 PJ 

biogas. Samtidig er der p.t. begrænset viden om bæredygtighed og økonomi 

ved storskala produktion af blå biomasse, hvorfor det er vigtigt ikke 

at overvurdere ressourcen. 

Som et konservativt mål for ressourceopgørelsen er det antaget, at der 

kan dyrkes alger på 1 pct. af det ledige havareal svarende til ca. 721 km 2 

(Bornholm har til sammenligning et areal på 588,5 km2). Af algehøsten 

på dette areal vil der årligt kunne produceres omkring 27 PJ biogas. 

Mængden af dansk affald, der blev forbrændt i Danmark, udgjorde i 

2008 ca. 4 mio. tons, svarende til 40 PJ. Heraf udgjorde den ikke-fossile 

del 24 PJ. 

Miljøstyrelsen har i august 2010 udarbejdet en fremskrivning af affaldsmængderne 

til 2050 (ref. 13). Ifølge denne fremskrivning vil mængden af 

ikke-fossilt affald til forbrænding stige til 31 PJ i 2050. Hertil kommer 

ca. 20 PJ fossilt affald til forbrænding. 

Biogas dannes ved biologisk nedbrydning af organisk stof under iltfrie 

forhold. Under disse forhold kan der ikke ske nogen iltning af de organiske 

materiale, men mikroorganismerne danner i stedet en metanholdig 

gas, som bobler op af systemet. Denne biologiske nedbrydningsproces 

udnyttes til energiproduktion i biogasanlæg, hvor processen optimeres i 

gastætte beholdere med omrøring og opvarmning. Det store uudnyttede 

potentiale findes i gyllebaserede biogasanlæg i landbruget. Af gyllebiogasanlæg 

findes indtil videre 20 store fællesanlæg og 50-60 gårdbiogasanlæg. 

De omsætter omkring 5 pct. af den samlede mængde husdyrgødning 

i Danmark. Det er i Grøn Vækst-aftalen af 16. juni 2009 forudsat at 

op mod 50 pct. af husdyrgødningen vil kunne udnyttes til grøn energi i 


2020, og at hovedparten af dette vil komme fra en kraftig udbygning med 

biogasanlæg. 

Biogas består normalt af 60 – 70 pct. metan, som er den brændbare del af 

gassen. Resten er CO2, samt nogle få procent svovlbrinte, kvælstof og 

vanddamp. Biogassen anvendes som regel til varmeproduktion eller 

kombineret el- og varmeproduktion. El-produktion kan ske med gasdrevne 

motorer, der driver en generator. En vis del af varmeproduktionen 

herfra anvendes til opvarmning af biogasreaktoren. Den bedste energiudnyttelse 

fås, hvor overskudsvarmen kan udnyttes året rundt, f.eks. i fjernvarmeanlæg. 

Det er også muligt at bruge biogas til køretøjer efter en 

rensning (fjernelse af CO2 og andre urenheder) og komprimering af gassen. 

Det kræver dog et ekstra energiforbrug at komprimere gassen, og det 

er forholdsvist dyrt. I Sverige gennemføres denne opgradering dog, således 

at man på en række tankstationer kan købe biogas. 

Biogas kan udnytte en række forskellige typer organisk materiale. Det er 

dog især vådt organisk materiale, der egner sig til biogas frem for afbrænding. 

Biogas egner sig bedst til at håndtere affaldstyper, som er 

uegnede til andre former for udnyttelse til foder, fødevarer eller bioenergi. 

Størstedelen af det uudnyttede potentiale for biogasproduktion udgøres 

af husdyrgødning. Et yderligere potentiale for biomasse til biogasproduktion 

skal især findes ved at udnytte nye biomassekilder fra landbruget. 

Her har interessen knyttet sig til dyrkning af energiafgrøder til 

biogas samt høst af planterester til formålet. For energiafgrøderne har interessen 

især drejet sig om dyrkning af majs til biogas, som er en udbredt 

praksis i Tyskland, hvor tilskuddet til biogas er noget højere end i Danmark. 

Biogas af affald og andet organisk materiale giver ikke alene produktion 

af vedvarende energi. Det er også en metode til affaldsbehandling, og i 

den sammenhæng er der knyttet en række fortrinsvis positive sideeffekter 

til biogasbehandling, der bl.a. indebærer en bedre kvælstofudnyttelse af 

husdyrgødning og affald, mindre drivhusgasemissioner fra lagring af 

husdyrgødning og færre lugtgener for udbragt husdyrgødning. Selv med 

indregning af de positive sideeffekter er der dog samfundsøkonomiske 

meromkostninger ved produktion af biogas på affald sammenlignet med 

naturgas. Disse omkostninger er dog endnu større ved produktion af biogas 

baseret på energimajs. Med yderligere teknologiudvikling og større 

driftserfaringer vil disse omkostninger blive reduceret noget. 

Biogas har en række tekniske fordele i et energisystem baseret på VEkilder. 

For det første er det muligt at lagre biogas, dels kortvarigt i lager- 


Om energikonvertering 

tanke ved biogasanlæggene og dels over længere tid ved at føde biogas 

ind i naturgasnettet, hvor der findes lagringsmuligheder for længere tidsperioder. 

Dette giver mulighed for at anvende biogas som en af de forholdsvis 

billige teknologier til at give spidslast i elsystemet, da gasturbiner 

baseret på biogas hurtigt vil kunne tages ind for at sikre elforsyningen. 

Det er desuden muligt med forholdsvis små konverteringstab at opgradere 

biogas til en form, der vil kunne anvendes som brændsel i transportsektoren. 

Der er således mange mulige anvendelser af biogas i et 

fremtidigt energisystem, men en af flaskehalsene kan blive at få transporteret 

biogassen frem til en mest hensigtsmæssig benyttelse. Her kan naturgasnettet 

komme til at spille en stor rolle, hvilket bør inddrages i 

overvejelser omkring fremtidig placering af biogasanlæggene. 

Opgørelsen af energiressourcerne i tabel 3 dækker over forskellige typer 

af energi, især fordelt på el, varme og biobrændsler. Nogle af disse energityper 

vil næsten direkte (uden tab) kunne anvendes til at dække forskellige 

energitjenester. Det gælder f.eks. for el fra vindmøller til belysningsformål 

eller for solvarme og varmepumper til opvarmningsformål. 

Derimod er der betydelige energitab (konverteringstab) når en bestemt 

energibærer (f.eks. biomasse) skal omdannes til en anden typer (f.eks. 

el). Tabet optræder oftest i form af dannelse af varme, og en del af dette 

varmetab kan udnyttes til opvarmningsformål som det sker i kraftvarmeværker. 

Der er knyttet særligt store konverteringstab til produktion af 

flydende brændstoffer til transportsektoren, og det gælder hvad enten der 

tages udgangspunkt i biobrændsler eller i el fra vindmøller. Derimod vil 

tabet af energi til brug i transportsektoren være langt lavere, hvis transportsektoren 

kan elektrificeres. 

2.5 Energitekniske og prismæssige forudsætninger i ana‐ 

lyserne 

Der er gjort en række antagelser og tekniske forudsætninger vedr. elmarkedet, 

herunder hvilke el-tekniske tiltag (bygning af nye kraftværker 

etc.) Danmarks nabolande forventes at gennemføre, og som har indflydelse 

på det nordeuropæiske el-marked. Disse er nærmere beskrevet i ref. 

76 og 77. 

Det antages, at der sker en løbende udvikling af energiproducerende anlæg, 

industrianlæg, elektriske apparater og bygninger, således at disse 

bliver mere energieffektive og / eller billigere over tid. Den forudsatte 

udvikling for hver enkelt teknologi er beskrevet i sektorrapporterne om 

el- og varmeproduktion, bygninger, erhverv og transport, ref. 17, 18, 19 

og 20. 


I princippet må udviklingen i brændsels- og CO2-priser lægge et pres på 

teknologiudviklingen forstået på den måde, at med høje priser (og forventninger 

om høje priser) vil teknologiudviklingen gå hurtigere for besparelsesteknologier, 

teknologier, der ikke bruger brændsler og teknologier, 

der ikke udleder CO2. 

Det er imidlertid yderst vanskeligt at give seriøse bud på, hvilken konkret 

betydning rammebetingelserne vil have for udviklingen i de enkelte 

energiteknologier, og der er derfor regnet med samme teknologiudvikling 

for begge sæt af rammebetingelser. Teknologiudviklingens betydning 

er således vurderet i en følsomhedsberegning, se kapitel 5. 

Brændsels‐ og CO2‐priser 

Antagelser om udviklingen i brændsels- og CO2-priser har stor betydning 

for omkostningerne ved tilvejebringelse af energitjenester og dermed også 

for valget af, hvilke teknologier der billigst muligt opfylder kravet om 

uafhængighed af fossile brændsler. 

Klimakommissionen har som sagt valgt at tage udgangspunkt i to fremtidsforløb 

baseret på forskellige forudsætninger om det klima- og energipolitiske 

ambitionsniveau i resten af verden. Disse fremtidsforløb tager 

udgangspunkt i to sæt af prisantagelser. Kommissionen har valgt at anvende 

IEA’s brændselsprisfremskrivninger fra World Energy Outlook 

2009 (ref. 88). 

Brændsels- og CO2-prisudviklingen med en ambitiøs klimapolitisk omverden 

er baseret på IEA’s 450 ppm-scenarium, der beskriver konsekvenserne 

for energimarkederne af en koordineret global indsats for at 

opnå reduktioner i drivhusgasemissionerne, der vil sikre en stabilisering 

af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på 450 ppm CO2ækvivalenter. 

Ifølge IPCC vil en stabilisering på dette niveau give en 

sandsynlighed på 50 pct. for, at den gennemsnitlige globale temperaturstigning 

holder sig på 2 o C. 

Brændsels- og CO2-prisudviklingen med den uambitiøse klimapolitik er 

baseret på IEA’s referencescenarium. Dette scenarium beskriver, hvad 

der vil ske, hvis regeringerne ikke tager nye initiativer på energiområdet 

ud over de politiske initiativer, der er vedtaget medio 2009. Referencescenariet 

indeholder således hverken mulige, potentielle eller sandsynlige 

fremtidige politiske initiativer, og det kan derfor ikke betragtes som en 

fremskrivning af, hvad der sandsynligvis vil ske. Det er derimod en base- 


line-fremskrivning af, hvordan verdens energimarkeder vil udvikle sig, 

hvis de nuværende tendenser i energiefterspørgsel og forsyning ikke ændres. 

Referencescenariet forventes ifølge IEA (ref. 88) at føre til en temperaturstigning 

på op til 6 o C. 

IEA’s prisfremskrivninger løber kun frem til 2030. Det har derfor været 

nødvendigt at gøre en antagelse om, hvordan priserne udvikler sig efter 

2030. For begge prisforløb er det antaget, at priserne udvikler sig lineært 

efter 2030, og at priserne stiger (eller falder) med samme takt som i perioden 

2025-2030. Dette gælder både for brændselspriser og CO2-priser. 

For kul er der dog gjort en undtagelse fra denne regel for forløbet med 

ambitiøse rammebetingelser. Kulprisen falder fra 2025-2030 i IEAs scenarium. 

Hvis dette fald fortsættes frem til 2050 bliver den resulterende 

kulpris meget tæt på 0, hvilket virker urealistisk lavt (prisen kommer 

formodentlig under produktionsomkostningerne for kul). For kul er 

2030-prisen derfor fastholdt uændret frem til 2050. 

I bilag 4 er det nærmere beskrevet, hvordan priserne er forlænget frem til 

2050. 

Efter at Klimakommissionen har gennemført sine beregninger har IEA 

udmeldt nye prisprognoser for de fossile brændsler. Disse priser afviger 

på nogle punkter fra Klimakommissionens priser, men generelt er afvigelserne 

begrænsede. 

IEA’s prisfremskrivninger omfatter ikke priser på biobrændsler, og det 

har derfor også været nødvendigt at gøre nogle antagelser om, hvordan 

disse priser udvikler sig. 

For forløbet med den ambitiøse internationale klimapolitik er det antaget, 

at den internationale efterspørgsel efter biobrændsler vil stige væsentligt, 

med en flerdobling af prisen på biobrændsler til følge. Det er antaget, at 

priserne i 2050 når op på et niveau svarende til prisen på de fossile 

brændsler inkl. CO2-omkostning. 

Der knytter sig en stor usikkerhed til, hvornår biobrændselspriserne når 

op på niveauet for de fossile brændsler. Det er antaget, at biobrændselspriserne 

i perioden 2010-2050 gradvist nærmer sig niveauet for de fossile 

brændsler inkl. CO2-omkostning, og først i 2050 når helt op på dette niveau. 

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at biobrændselspriserne når op 

på dette niveau tidligere end 2050. 


For forløbet med den uambitiøse internationale klimapolitik er det antaget, 

at den internationale efterspørgsel efter biobrændsler ikke stiger væsentligt 

ud over det nuværende niveau, og at priserne på biobrændsler 

dermed heller ikke stiger væsentligt. Også denne antagelse er behæftet 

med en betydelig usikkerhed. F.eks. kan man godt forestille sig, at de stigende 

priser på fossile brændsler vil lede til en øget efterspørgsel på biobrændsler, 

selv om der i denne situation ikke vil være nogen stærk klimamæssigt 

betinget efterspørgsel på biobrændsler. 

Klimakommissionen har besluttet at fastholde de relativt lave biobrændselspriser 

i forløbet med de uambitiøse rammebetingelser, først og fremmest 

fordi betydningen af biobrændselspriserne hermed bliver analyseret. 

Fastsættelsen af priser på biobrændsler er beskrevet nærmere i bilag 4. 

Tabel 2.4 og 2.5 viser de resulterende brændsels- og CO2-priser med 

henholdsvis de ambitiøse og de uambitiøse rammebetingelser, og figur 

2.4 og 2.5 viser brændselspriserne for udvalgte brændsler inkl. CO2omkostning 

for fossile brændsler. I priserne indgår omkostningerne til 

transport af brændslerne. For kul er det f.eks. anført, at priserne er ”an 

kraftværk”, dvs. inkl. omkostningerne ved at transportere kullene fra 

dansk havn og til kraftværkerne. 


Tabel 2.4 – Brændselspriser an forbruger i kr/GJ samt CO2-pris i kr/ton 

for forløb med de ambitiøse rammebetingelser. Prisniveau 2008. 

Priser i kr/GJ 2010 2020 2030 2040 2050 

Kul, an kraftværk 15 16 13 13 13 

Gasolie, an industri 88 110 110 110 110 

Naturgas, an industri 58 61 61 61 61 

Benzin, an tankstation 

115 136 136 136 136 

Træflis, an kraftværk 45 52 56 82 123 

Halm, an kraftværk 42 48 51 69 104 

Træpiller fra affaldstræ, 

an industri 

Bioethanol (2. gen.), 

an tankstation 

76 85 91 101 127 

156 172 177 224 310 

Brint* 242 

Biogas** 100 100 100 100 100 

CO2-pris i kr/ton 111 250 550 850 1150 

* Produktionspris, baseret på en elpris på 65 øre/kWh 

** Skønnet produktionspris for gas, der leveres direkte til kraftvarmeværk. 

Der er ikke beregnet markedspris for dette brændsel. 


Figur 2.4 – Brændselspriser med de ambitiøse rammebetingelser, inkl. 

CO2-omkostning for fossile brændsler 

kr/GJ 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2010 

Brændselspriser, det ambitiøse forløb, inkl. CO2‐ omkostning for fossile brændsler 

Bioethanol an 

tankstation 

2015 

2020 

2025 

2030 

2035 


2040 

2045 

2050 

Benzin an tankstation 

Gasolie, an industri 

Naturgas, an industri 

Træflis an kraftværk 

Kul, an kraftværk

Tabel 2.5– Brændselspriser an forbruger i kr/GJ samt CO2-pris i kr/ton 

for forløb med de uambitiøse rammebetingelser. Prisniveau 2008. 

Priser i kr/GJ 2010 2020 2030 2040 2050 

Kul, an kraftværk 15 21 23 23 24 

Gasolie, an industri 88 121 137 153 169 

Naturgas, an industri 58 66 75 84 93 


112 147 164 181 198 

Træflis, an kraftværk 45 52 56 61 66 

Halm, an kraftværk 42 48 51 53 55 


an industri 76 85 91 96 101 


an tankstation 156 172 177 183 188 

Brint* 242 

Biogas** 100 100 100 100 100 

CO2-pris i kr/ton 98 215 270 325 380 


** Skønnet produktionspris for gas, der leveres direkte til kraftvarmeværk. 

Der er ikke beregnet markedspris for dette brændsel. 

Figur 2.5 – Brændselspriser med de uambitiøse rammebetingelser, inkl. 

CO2-omkostning for fossile brændsler 

kr/GJ 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2010 

Brændselspriser, det uambitiøse forløb, inkl. CO 2‐ 

omkostning for fossile brændsler 

2015 

2020 

2025 

2030 


2035 

2040 

2045 

2050 


tankstation 





Kul, an kraftværk

Økonomisk vækst 

2.6 Grundlæggende økonomiske forudsætninger i analy‐ 

serne 

Referenceforløb og fremtidsforløb er opstillet med udgangspunkt i en 

fortsat økonomisk vækst. Væksten beregnes med udgangspunkt i regeringens 

bud på økonomisk vækst frem mod 2050 som det fremlægges i 

Konvergensprogram 08 (Finansministeriet) men korrigeret med de 

brændselspriser og CO2-priser, der anvendes. Herudover forudsættes det, 

at nabolandenes økonomiske udvikling svarer til deres seneste officielle 

fremskrivning, jf. antagelse anvendt af EU-kommissionen. 

Vækstantagelserne for Danmark og nabolande fremgår af tabel 2.6. 

Tabel 2.6 Antagelser for årlig økonomisk vækst i nabolandene 12 

Land BNP-vækst 

2008-2020 

BNP-vækst 

2020-2050 

Tyskland 1,7 % 1,0 % 

Norge 2,4 % 1,9 % 

Sverige 2,3 % 1,6 % 

Finland 1,9 % 1,4 % 

Danmark 1,4 % 1,8 % 

For Danmark svarer tallene i ovenstående tabel til en samlet vækst fra 

2010 til 2020 på 15 pct. plus 71 pct. fra 2020 til 2050, eller 96 pct. fra 

2010 til 2050. 

Klimakommissionen er opmærksom på, at bl.a. OECD forventer lavere 

vækstrater for Europa: 1 pct. (2007 – 2015), 1,8 pct. (2016 – 2030) og 

0,7 pct. (2031 – 2050) 13 . For perioden 2010 – 2050 svarer dette til en 

samlet vækst på 58 pct. 

For at sikre konsistens i forhold til den kontekst, som Kommissionens 

analyser og anbefalinger skal indgå i ved en efterfølgende implementering, 

har Kommissionen valgt at følge den danske regerings vækstforventninger. 

Dette indebærer endvidere, at Klimakommissionens beregninger 

kan anses som konservative skøn, idet det vil være mindre krævende 

at omstille til fossil uafhængighed, hvis den økonomiske vækst er 

lavere. 

12 Kilder: EU-Kommissionen og Finansministeriet 

13 Energy Technology Perspectives, International Energy Agency, maj 2010. 


Diskonteringsrenten 

Kommissionen har overvejet at lave et alternativt referenceforløb med 

lavere vækstskøn. Årsagen til overvejelsen er bl.a. Det Økonomiske Råds 

(DØR) seneste vurdering. 14 DØR forventer en marginalt lavere økonomisk 

vækst end regeringen, hvilket betyder en mindre afvigelse i energiforbruget 

på længere sigt, svarende til i størrelsesordenen 10 pct. i 2050. 

Set i lyset af den relativt begrænsede afvigelse har Kommissionen dog 

valgt ikke at lave et sådant alternativt forløb. 

Det er forudsat, at fremtidsforløbene skal opfylde det samme energitjenesteniveau 

som referenceforløbene. Det betyder, at fremtidsforløbene 

f.eks. skal kunne ’levere’ lige så mange m 2 opvarmede boliger og lige så 

mange kørte kilometer i personbiler som referenceforløbene. 

Den forudsatte økonomiske vækst forventes at lede til en betydelig vækst 

i leverede energitjenester, som er de ydelser, der er det egentlige formål 

ved brug af energi – f.eks. fremdrift af biler, opvarmning af bygninger, 

osv. Der antages samme vækst i energitjenesterne i såvel reference- som 

fremtidsforløb. Den forventede vækst i leverede energitjenester er vist i 

tabellen nedenfor. 

Tabel 2.7 - Vækst i energitjenester (2008 = indeks 100) 

2008-2020 2008-2050 

Persontransport 121 172 

Godstransport 127 249 

Produktionserhverv 120 236 

Handel og service 122 220 15 

El i husholdninger 124 235 

Rumvarme 111 151 

De økonomiske effekter på fremtidige og nutidige forbrugsmuligheder 

som følger af en klimapolitik uden brug af fossile brændsler indebærer 

påvirkninger over forskellige tidshorisonter, og der er et behov for at gøre 

disse økonomiske effekter tidsmæssigt sammenlignelige. I forbindelse 

med Klimakommissionens arbejde er det f.eks. klimapåvirkninger og 

brug af udtømmelige fossile brændsler, som giver anledning til betragtninger 

over meget lange tidshorisonter præget af betydelig usikkerhed, 

14 Dansk Økonomi, forår 2010, 

15 Der er en unøjagtighed i fastsættelsen af energitjenesteniveauet i handel og service for 2050, 

som betyder, at der er regnet med lidt forskellige tal for forløb A og forløb U. For forløb A er der 

regnet med indeks 220, for forløb U med 236. Da der er regnet med samme vækst i reference og 

fremtidsforløb, har dette dog stort set ingen betydning. 


hvilket giver anledning til overvejelser i forbindelse med valg af diskonteringsfaktor. 

Principperne for, hvordan økonomiske transaktioner kan gøres tidsmæssigt 

sammenlignelige, er genstand for en omfattende debat i den økonomiske 

forskning. Diskussionerne omfatter bl.a. argumenter om forbrugernes 

utålmodighed over for fremtidigt versus nutidigt forbrug, afkastmuligheder 

for investeringer, fremtidige vækstmuligheder i økonomien, 

etiske betragtninger over fremtidige generationers behov, risikopræmier 

for usikkerhed, og mange andre elementer. Forskellige synspunkter i disse 

diskussioner leder til forskellige anbefalinger for størrelsesordenen af 

den diskonteringsrente, som skal anvendes til at gøre økonomiske effekter 

tidsmæssigt sammenlignelige. 

Der er dermed ikke et simpelt og entydigt svar på, hvilken diskonteringsfaktor 

Klimakommissionen bør anvende i forbindelse med sammenligning 

af økonomiske effekter på forskellige tidspunkter. Kommissionen 

har besluttet at anvende en rente på 5 pct., men har samtidig foretaget 

følsomhedsberegninger baseret på en lavere rente på 3 pct. 

Diskonteringsrenten på 5 pct. er sammensat af den rente, der svarer til 

statens låneomkostninger, samt en risikopræmie, der udgør et konstant 

tillæg til renten. Som et skøn for statens låneomkostninger anvendes den 

af Finansministeriet anvendte realrente på 4 pct., der indgår i Finansministeriets 

fremskrivninger. Den anvendte realrente kan ses som et skøn 

for den danske stats lånerente, det vil sige den effektive rente knyttet til 

danske statsobligationer med lang tidshorisont svarende til, at et projekt 

typisk har en lang projekthorisont. 

I den samfundsøkonomiske kalkulationsrente på 5 pct. er endvidere indeholdt 

et tillæg på 1 pct., der tager højde for systematisk risiko ved typiske 

projekter. Systematisk risiko optræder i forbindelse med irreversible 

investeringer, hvor investeringsomkostningen er så specifik i forhold til 

projektet, at det er uden formål, hvis projektet ikke får succes (sunk 

costs). Opstilling af vindmøller er et eksempel herpå, da vindmøllerne 

ikke har en alternativ anvendelse. Der kan også være systematisk risiko i 

forhold til konjunkturfølsomme områder. F.eks. kan gennemførelsen af 

energieffektiviseringstiltag afhænge af konjunktursituationen. For at tage 

højde for disse risici opereres med et risikotillæg i renten. 

Valget af den lave rente på 3 pct. skal ses i lyset af anbefalinger fra en 

række europæiske lande. Samlet svarer de to forskellige rentesatser godt 

til anbefalingerne i IPCC’s 2., 3. og 4. vurderingsrapporter, som interval- 


Øvrige forudsæt‐ 

ninger for referen‐ 

ce‐forløbene 

ler for høje og lave diskonteringsfaktorer og til, hvad der har været anvendt 

i internationale energiøkonomiske modelstudier. 

En nærmere beskrivelse af de økonomiske forudsætninger og beregninger 

findes i kapitel 5. 

For referenceforløbene er der gjort en række specifikke antagelser med 

hensyn til, hvilke initiativer, der indregnes vedrørende: 

fysiske tiltag, herunder energispareindsats og udbygning med vindmøller 

regulering af afgifter og tilskud 

opfyldelse af målsætninger 

Fysiske tiltag 

Referenceforløbene skal som nævnt i afsnit 2.3 medvirke til at underbygge 

Klimakommissionens bud på, hvad der skal til for at nå frem til et 

samfund uafhængigt af fossile brændsler i 2050. Referenceforløbene afspejler 

derfor som udgangspunkt den danske energiproduktion og efterspørgsel, 

hvor der kun indregnes de initiativer, der er vedtaget primo 

2010. Dog antages de historiske tendenser inden for energieffektivisering 

bygninger, erhvervslivet og apparater at fortsætte frem til 2050. Der er 

altså ikke tale om udelukkende frozen policy, men om et business as 

usual med en indbygget trend-fastsat fortsættelse af dele af en aktiv 

energipolitik. 

Antagelsen om en trend-fastsat fortsættelse af dele af en aktiv energipolitik 

slår særligt igennem med hensyn til energieffektivitet. Det betyder, at 

der inkluderes et niveau for energibesparelser, der svarer til Energistyrelsens 

forventede resultat af den igangsatte energispareindsats, og at der 

herudover ligger en forventning om, at den teknologiske udvikling i sig 

selv kan medføre effektiviseringer over tid. Fastholdelsen af de historiske 

tendenser for energieffektivisering i bygninger, erhvervslivet og apparater 

kan dog nødvendiggøre en yderligere politisk indsats, f.eks. i form af 

periodiske stramninger af energikrav til bygninger og apparater. 

Antagelserne om en fortsat energispareindsats er udmøntet i en række 

tekniske forudsætninger, der er beskrevet i baggrundsrapporterne om beregning 

af reference- og fremtidsforløb (ref. 76 og 77). 

I referenceforløbene forudsættes det også, at udbygning med havvindmøller 

fortsætter, selv om dette kræver politiske beslutninger om udbud 

for at gennemføre udbygningen. Det sker, fordi udbygningen beregnes 


som værende lønsom. Denne undtagelse skyldes, at det vurderes som 

urealistisk, at dansk vindmølleudbygning stoppes. 

Afgifter og tilskud 

Energiafgifter er indekseret frem til 2050, mens VE-tilskud er indekseret 

frem til 2020. Efter 2020 er det antaget, at VE-tilskuddene ikke indekseres, 

hvorfor de realt bliver mindre og mindre frem til 2050. CO2-afgiften 

er antaget at følge udviklingen i CO2-kvoteprisen. 

EU’s kvotesystem antages at fortsætte efter 2020, selvom dette endnu ikke 

er vedtaget politik. Uanset at kvotesystemet endnu ikke har leveret de 

CO2-priser, der var forudsat, må det antages, at en markedsbaseret CO2regulering 

– f.eks. et modificeret kvotesystem – vil fortsætte efter 2020. 

Systemet er antaget ikke at blive udvidet til at omfatte andre sektorer end 

dem, der allerede er omfattet (eller er politisk besluttet at skulle være 

omfattet inden 2020). 

Opfyldelse af målsætninger 

Der er ikke stillet krav til referenceforløbene om opfyldelse af Danmarks 

VE-målsætning og målsætningen om 10 pct. VE i transport for 2020. Det 

skyldes, at der i referenceforløbene ikke indgår nye klima- og energipolitiske 

beslutninger. 

Der regnes dog med, at Danmark opfylder EU’s målsætning om 5,75 pct. 

biobrændsler i transportsektoren i 2010, fordi en lov om bæredygtige 

biobrændstoffer er vedtaget i Folketinget. Det antages, at biobrændselsandelen 

på 5,75 pct. fastholdes frem til 2050. 

De væsentligste antagelser i Klimakommissionens analysearbejde er opsummeret 

i tabel 2.8. 


Opsummering på centra‐ 

le antagelser i analyser‐ 

ne 

Tabel 2.8 - Oversigt over forudsætninger 

Ambitiøse eksterne 

rammebetingelser 

Økonomisk 

vækst 

Diskonteringsrente 

Referenceforløb 

Fremtidsforløb 

Begrænsning 

i biomasseforbrug 

2008-20: 1,4 % 

2020-50: 1,8 % 

5 % 

Uambitiøse eksterne 

rammebetingelser 

Referenceforløb 

Energi- og CO2-priser inkl. transport 2050, kr/GJ 


Ingen begrænsning 

i 

biomasseforbrug 

2008-20: 1,4 % 

2020-50: 1,8 % 

- gasolie 110 169 

- naturgas 61 93 

- kul 13 24 

- bioenergi 

(træflis) 

123 

66 

- CO2 1150 380 

Elpris Bestemt på nordvesteuropæisk el-marked (simuleret 

i Balmorel-modellen. Se resulterende priser i bilag 

8) 

Teknologiomkostninger 

og udvikling 

Der er antaget samme teknologiudvikling i begge forløb. 

De er beskrevet i ref. 17, 18, 19 og 20. 


3 Analyser af fremtidige energisystemer 

Klimakommissionen har foretaget en lang række analyser: analyser af 

drivhusgasreduktioner, analyser af nye energisystemer og omkostninger 

forbundet med etableringen af disse energisystemer. 

Resultaterne af modelanalyserne viser konturerne af nogle mulige fremtidige 

energisystemer i 2050. Nogle af modelresultaternes konklusioner 

kan betragtes som tilstrækkeligt robuste at anvende som baggrund for en 

række konkrete anbefalinger. Disse anbefalinger kan betragtes som mulige 

’trædesten’ på vejen mod etableringen af et fremtidigt, omkostningseffektivt 

energisystem uafhængigt af fossile brændsler. 

I kapitlet præsenterer Klimakommissionen resultaterne af de modelanalyser, 

der er fortaget med udgangspunkt i fremtidsforløb A og U (jf. afsnit 

3.2 og 3.3). Fremtidsforløbene viser som sagt, hvordan et samfund 

uafhængigt af fossile brændsler kan se ud i 2050 de opstillede forudsætninger 

og forventninger taget i betragtning (jf. kapitel 3). Resultaterne i 

dette kapitel omhandler altså udelukkende energi – udskiftning af fossile 

brændsler med vedvarende energi. 

Der skelnes som tidligere beskrevet mellem to sæt af forløb til 2050 (referenceforløb 

og fremtidsforløb): 

Forløb A: Resten af verden fører også en ambitiøs klimapolitik. Her er 

ingen nettoimport af biomasse til Danmark. 

Forløb U: Resten af verden fører en uambitiøs klimapolitik. Her kan 

Danmark importere biomasse. 

Herudover har Kommissionen beregnet et accelereret forløb (F), hvor 

omverdenen er ambitiøs, og hvor uafhængigheden af fossile brændsler 

nås hurtigere end antaget i hovedberegningerne – dog transportsektoren 

undtaget. Det fremskyndede forløb udfaser altså fossile brændsler i el- og 

varmeproduktionen og til processer i industrien. Resultaterne af dette 

fremskyndede forløb fremgår senere i dette kapitel. 

Reference- og fremtidsforløbene for 2050 er opstillet på baggrund af de 

forudsatte brændselspriser og forventningerne til omkostningerne for de 

fremtidige teknologier. 


Som beskrevet i kapitel 2 er den afgørende forskel mellem reference- og 

fremtidsforløb, at brug af fossile brændsler er tilladt i referenceforløbene 

men ikke i fremtidsforløbene i 2050. Ved at sammenligne referenceforløb 

med fremtidsforløb kan det belyses, hvilke tiltag og virkemidler, der 

er nødvendige for at omstille energisystemet. Forløbene kan desuden 

bruges til estimere, hvilke omkostningerne der vil være for samfundet 

ved at realisere denne omstilling. Man skal være opmærksom på, at den 

meromkostning, der således beregnes i det ambitiøse fremtidsforløb er 

større end hvis meromkostningerne var beregnet i forhold til den indsats, 

der ville svare til en klima- og energipolitik på niveau med omverdenen. 

Figur 3.1 nedenfor viser brændselspriserne (inkl. CO2-omkostninger) 

med henholdsvis en klimapolitisk ambitiøs og uambitiøs international 

kontekst. For nærmere beskrivelse af brændsels- og CO2prisforudsætninger 

henvises til kapitel 2. 

Figur 3.1: Udviklingen i brændselspriser inkl. CO2-omkostninger i reference- 

og fremtidsforløbene (faste priser). De stiplede linjer viser udviklingen 

i forløb U mens de fastoptrukne linjer viser udviklingen i forløb A. 

kr/GJ 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Brændselspriser inkl. CO2, i forløb A og forløb U 

2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 


Kul (A) 

Gasolie (A) 

Naturgas (A) 

Træflis (A) 

Kul (U) 

Gasolie (U) 

Naturgas (U) 

Træflis (U) 

Både de ambitiøse og uambitiøse forløb er opstillet under forudsætning 

af en økonomisk vækst på gennemsnitligt ca. 1,7 pct. årligt frem mod 

2050 (jf. afsnit 3.6). Da der forventes en stærk sammenhæng mellem 

den økonomisk vækst og efterspørgslen på energitjenester, er resultaterne 

følsomme overfor den økonomiske udvikling. Afhængigt af, hvilken 

energitjeneste der ses på, ventes efterspørgslen på energitjenester (ikke 

energiforbruget) at blive mellem ca. 50 pct. og 150 pct. større end i dag

Tværgående beskrivelse 

af analyserne 

Efterspørgslen på rumvarme målt som antal opvarmede kvadratmetre 

forudsættes at have den laveste stigningstakt, mens behovet for godstransport 

antages at have den største vækst (jf. tabel 2.7 i afsnit 2.6). 

I alle reference- og fremtidsforløb dækkes den samme efterspørgsel på 

energitjenester (energi til belysning, varme, transport, osv.), men i fremtidsforløbene 

er der regnet med et højere niveau af energieffektiviseringer 

i form af f.eks. bedre isolerede bygninger, mere effektive apparater 

og køretøjer med lavere brændstofforbrug, således at energiforbruget 

ikke øges i takt med efterspørgslen på energitjenester. 

I det følgende gives først en tværgående beskrivelse af, hvordan energisystemerne 

ifølge modelanalyserne kan se ud i 2050 i de to referencer 

og de to udvalgte fremtidsforløb A og U. Herefter sættes fokus på selve 

forløbene fra i dag og frem til 2050. 

3.1 Hvilke konturer tegner sig for Danmarks fremtidige 

energisystem? 

Et energisystem uafhængigt af fossile brændsler kan teknisk etableres på 

flere måder. Det afgørende er, at systemet hænger sammen og er i balance, 

så energiefterspørgslen dækkes. 

Grundlæggende er der to håndtag, der kan drejes på: effektiviseringer af 

energiforbruget og konvertering af fossile brændsler til vedvarende energi. 

Balancen mellem energieffektiviseringer og omfanget af vedvarende 

energiproduktion kan ikke præcist fastlægges på forhånd, da der er usikkerhed 

om den langsigtede teknologiudvikling og dermed omkostningerne 

ved energieffektiviseringer og energiforsyning. Fra et samfundsøkonomisk 

hensyn bør det være sådan, at omkostningerne ved de marginale 

energieffektiviseringer skal være lig med omkostningerne ved den marginale 

udbygning af forsyningen, målt pr. energienhed. 

Det er også vanskeligt præcist at forudsige, hvordan den vedvarende 

energiproduktion i 2050 vil fordele sig på de forskellige typer af vedvarende 

energi. Det kan f.eks. ikke afvises, at teknologier, der i dag er 

umodne eller endda ukendte, kan komme til at spille en vigtig rolle på 

længere sigt. 

Tabellen nedenfor giver en oversigt over de vigtigste tiltag, som indgår i 

reference- og fremtidsforløbene. 


Biomasses rolle i analy‐ 

serne 

Tabel 3.1: Oversigt over de vigtigste tiltag i reference- og fremtidsforløbene 

i 2050 

Reference A Fremtid A Reference U Fremtid U 

Energieffektivisering Fortsættelse 

af hidtidige 

indsats 

Elproduktion 

Kulkraft med 

CCS og vindkraft 

Varmeproduktion Kraftvarme. 

Varmepumper 

Transport Primært benzin 

og diesel 

Forstærket 

indsats 

Storskala 

vindkraft, 

biomasse som 

supplement 

Kraftvarme. 

Varmepumper, 

solvarme og 

geotermi 

Hovedsagligt 

eldrift 

Fortsættelse 

af hidtidige 

indsats 

Kulkraft og 

vindkraft 

Kraftvarme. 

Varmepumper 

Primært benzin 

og diesel 


Forstærket 

indsats 

Biomasse og 

vindkraft 

Varmepumper 

og kraftvarme. 

Biobrændstof 

og eldrift 

Forskellene mellem de to fremtidsforløb hænger primært sammen med 

forudsætningerne om biomasse. I fremtidsforløb A er biomasseanvendelsen 

begrænset til den danske ressource. Ligeledes er der forudsat en stor 

international efterspørgsel på biomasse, hvorfor prisen på fast biomasse 

forudsættes at blive forholdsvist høj. Med de høje priser på biomasse peger 

analyserne på, at det vil være økonomisk fordelagtigt at basere hovedparten 

af el-produktionen på vindkraft og en meget stor del af varmeproduktionen 

på eldrevne varmepumper. 

Biomassens rolle i el-systemet begrænses derfor til at levere spidslastproduktion, 

dvs. når effektbalancen er anstrengt pga. et højt elforbrug og 

lav vindkraftproduktion. Tilsvarende forventes elbiler at blive konkurrencedygtige 

med biobrændstofbiler. Derfor bliver forudsætningen om, 

at biomasseforbruget ikke må overstige den danske biomasseressource 

ikke en reel begrænsning i fremtidsforløb A. Det skal dog understreges, 

at der er betydelig usikkerhed forbundet med at opgøre omkostningerne 

til transportteknologier i 2050. Ligeledes skal det bemærkes, at beregningerne, 

som viser det økonomisk fordelagtige i at basere elforsyningen 

på en meget høj andel vindkraft, forudsætter, at vindkraft kan integreres 

på det nordeuropæiske elmarked. 

I fremtidsforløb U, hvor prisen på biomasse er lavere, peger beregningerne 

på, at det vil være økonomisk fordelagtigt at basere en større del af 

elforsyningen på biomassekraftvarme og en større del af transportsektoren 

på biobrændstof.

Figur 3.2: Anvendelse af biomasse 16 i reference- og fremtidsforløbene 

for 2050 sammenlignet med 2008 

PJ Biomasseanvendelse 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

2008 Reference A Fremtid A Reference UFremtid U 

Forudsætningerne omkring primært biomasse afspejler sig i bruttoenergiforbruget 

(se Figur 3.3). I fremtidsforløb A er vindkraft det vigtigste 

element i energiforsyningen, mens biomasse dækker den største del af 

energiforbruget i fremtidsforløb U. Forskellen i niveauet af bruttoenergiforbrug 

mellem reference- og fremtidsforløb hænger primært sammen 

med den forstærkede energieffektiviseringsindsats i fremtidsforløbene. 

Endvidere indregnes der per definition ikke noget energitab, når elektricitet 

produceres med vindkraft, sol eller bølgekraft, hvilket yderligere reducerer 

bruttoenergiforbruget i fremtidsforløb A. 

16 Biomasse omfatter her fast biomasse, biogas og affald, inkl. den fossile fraktion. 


PJ 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Figur 3.3: Bruttoenergiforbrug i reference- og fremtidsforløbene for 

2050 sammenlignet med 2008 17 

2008 Reference A Fremtid A Reference U Fremtid U 


Solvarme 

bølgekraft 

geotermi 

solceller 

Affald 

Biogas 

Biomasse 


Vind 

Naturgas 

I de følgende afsnit gives en mere uddybende beskrivelse af forudsætninger 

og resultater indenfor energieffektivisering, el-produktion, varmeproduktion, 

transport og produktionserhverv. 

3.2 Energieffektivisering 

Energiforbrugets størrelse er afgørende for, hvordan og med hvilke omkostninger 

Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler. Men der 

er gode muligheder for at reducere det samlede energiforbrug. Begrebet 

om energieffektivisering dækker over effektiviseringer i forbrugsledet, 

f.eks. brug af elsparepærer frem for glødepærer. Men energieffektivisering 

kan også være den effektivisering, der finder sted, når der omlægges 

til vedvarende energi, hvilket medfører, at konverteringstab enten forsvinder 

eller reduceres kraftigt. 

Der er allerede med kendte teknologier betydelige effektiviseringsmuligheder 

i forbindelse med både opvarmning af bygninger, anvendelse af elapparater 

og i energiforbruget til procesformål i virksomheder. Selv om 

energieffektive løsninger ofte er dyre at anskaffe, kan de reducerede udgifter 

til energi i mange tilfælde betale sig. Især hvis der er tale om investeringer, 

der alligevel skulle foretages, f.eks. i forbindelse med renoveringer 

af huse. 

17 Omgivelsesvarme omfatter både individuelle og kollektive varmepumper. I figuren indgår ikke 

naturgasforbrug i forbindelse med olieudvinding i Nordsøen (28 PJ i dag), brændstof til udenrigsfly 

(35 PJ i dag) samt olie til ikke energiformål (11 PJ i dag). 

Kul 

Olie

Varmebesparelser i eksisterende bygninger er sammensat af flere komponenter. 

Dels kan klimaskærmen (vægge, tag, gulv og vinduer) forbedres, 

så der tabes mindre varme herigennem, dels kan der etableres varmegenvinding 

på luftudskiftningen i boligerne, og endlige kan de tekniske 

installationer forbedres (isolering af rør etc.). I figur 3.4 er opgjort 

mulighederne for at forbedre klimaskærmen. Potentialet er sorteret efter 

stigende omkostninger, så det på kurven kan aflæses, hvor meget der kan 

spares til en given pris. 

I referenceforløbet er medtaget forbedringer af klimaskærmen op til 35 

øre/kWh (svarende til 15 pct. af varmeforbruget), mens der i fremtidsforløbet 

er inkluderet besparelser op til 60 øre/kWh (svarende til 35 pct. af 

varmeforbruget). 

Figur 3.4: Omkostningskurve for varmebesparelser i bygninger (annuiseret 

omkostning ved 5 pct. rente). 18 

Besparelsesomkostning, 

kr/kWh 

pr. år 

5.00 

4.50 

4.00 

3.50 

3.00 

2.50 

2.00 

1.50 

1.00 

0.50 

0.00 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 

Varmebesparelser, PJ 

Et særligt forbrugsområde er transport. Her er der også betydelige effektiviseringsmuligheder, 

som særligt er knyttet til anvendelse af el som 

drivmiddel, fordi elmotorer er mere energieffektive end forbrændingsmotorer. 

18 En besparelse på 45 pct. i bygningsmassen (89 PJ) kan nås ved en marginal omkostning på 

1,40 kr/kWh, 35 pct. (70 PJ) ved 60 øre/kWh og 15 pct. (30 PJ) ved ca. 35 øre/kWh. Omkostningsvurderingen, 

forudsætter at varmebesparelserne gennemføres som en del af øvrig renovering 

– ellers vil de være betydeligt dyrere. Det er beregningsmæssigt antaget, at omkostningerne 

ved at skærpe kravene til nybyggeri er de samme per sparet energienhed, som omkostningerne 

ved at foretage energirenovering. Der henvises desuden til baggrundsrapporten ”Energiforbrug 

og besparelser i bygninger” (Risø DTU) for yderligere information om metode til opgørelse af 

omkostningerne. 


Hvordan energieffektivi‐ 

seringer indgår i analy‐ 

serne 

Hvad der er best 

available 

technology i dag vil do‐ 

minere markedet i 2050 

Energirenovering og 

lavenergibyggeri 

Udvikling i endeligt 

energiforbrug 

Der kan også hentes effektiviseringsgevinster ved at levere rumvarme 

med varmepumper frem for olie- og gasfyr, eller ved at reducere konverteringstabet 

ved el-produktion ved hjælp af kraftvarmeproduktion og 

vindkraft. 

Niveauet af energieffektiviseringer indenfor varmebesparelser, elapparater, 

industriens procesenergi og transportmidler er forudsat at være 

identisk i de to referenceforløb svarende til, at den historiske udvikling 

på området videreføres til 2050. Sammenlignes med en fremtid, hvor der 

slet ikke sker nogen effektivisering af vores energianvendelse, indebærer 

videreførelsen af historiske trende i referencen i sig selv en meget betydelig 

effektiviseringsgevinst på 40 – 50 pct. af det anvendte energiforbrug 

per energitjeneste. Dette er dog afhængigt af hvilken sektor, der betragtes. 

Det er naturligvis vanskeligt at vurdere det realistiske energieffektiviseringspotentiale 

i 2050. På den ene side er det tvivlsomt, om alle energiforbrugere 

vil anvende den bedst tilgængelige teknologi i 2050. På den 

anden side vil der med meget stor sandsynlighed være mere effektive 

teknologier tilgængelige i 2050, som vi ikke kender i dag. I begge fremtidsforløb 

er der regnet med, at det i 2050 vil være muligt at udnytte næsten 

hele det nuværende tekniske potentiale. Det er med andre ord forudsat, 

at det, som i dag er den bedst tilgængelige teknologi (dvs. det mest 

energieffektive), vil være markedsdominerende i 2050. 

Niveauet er det samme i de to fremtidsforløb, hvad angår varmebesparelser, 

el-apparater og industriens procesvarme. Sammenlignet med en situation 

uden forbedringer i energieffektiviteten er de indregnede gevinster 

mellem 55 pct. og 75 pct. Effektiviseringerne er størst i transportsektoren 

i fremtidsforløb A, fordi størstedelen af transportbehovet i dette 

forløb dækkes med el-køretøjer. 

Størstedelen af de eksisterende boliger energirenoveres således, at deres 

behov for opvarmning i 2050 kun udgør godt halvdelen af dagens behov, 

og for nye boliger forudsættes kun et meget begrænset energiforbrug. 

Figuren nedenfor viser det endelige energiforbrug i 2008 sammenlignet 

med reference- og fremtidsforløbene for 2050. Det endelige energiforbrug 

udtrykker energiforbruget leveret til slut-brugerne, dvs. virksomheder, 

offentlige erhverv og husholdninger. Det samlede endelige energiforbrug 

i reference- og fremtidsforløbene reduceres sammenlignet med i 

dag. Reduktionen finder primært sted indenfor husholdninger og trans- 


PJ 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

Elektricitet primær 

energibærer i 2050 

‐ 

portsektoren på grund af omstillingen til el-drift, mens der ses en stigning 

indenfor produktionserhverv på grund af stigende økonomisk aktivitet og 

omtrent uændret energiforbrug i handel og service. 

I referenceforløbene sker der en moderat stigning i det endelige energiforbrug 

sammenlignet med i dag. 

Figur 3.5: Endeligt energiforbrug i reference- og fremtidsforløbene for 

2050 sammenlignet med 2008 


Transport, inkl. transport 

i prod. erhverv 

Produktionserhverv 

Handel og service 

Husholdninger 

Det forudses, at størstedelen af energiforbruget i 2050 vil leveres som el. 

Det skyldes for det første, at den vedvarende energikilde, der er mest til 

rådighed i Danmark, er vindenergi, og vind producerer energi i form af 

elektricitet. Men det skyldes også, at elektricitet er en højværdig energiform, 

som kan anvendes til mange forskellige energitjenester (varmepumper, 

elbiler, apparater, osv.) og ofte medvirker til en effektiv energiudnyttelse 

sammenlignet med andre energibærere. 

Bygninger udenfor fjernvarmeområder vil blive opvarmet med eldrevne 

varmepumper i stedet for de nuværende olie- og naturgasfyr. Fordelen 

ved en varmepumpe er, at den er energieffektiv. I tillæg til den energi 

varmepumpen bruger (el), overfører en endnu større energimængde fra 

omgivelserne til slutanvendelsen, hvorfor behovet for primær energi reduceres. 

Det forventes også, at der skal installeres store eldrevne varmepumper 

på en del fjernvarmeværker. Varmepumperne kan udnytte varmen 

i jorden eller – for byer, der ligger ved kysten – i havet. En række 

fjernvarmebyer er beliggende i områder med geotermisk varme, og her 

kan den geotermiske varme udnyttes til fjernvarmeproduktion i kombination 

med varmepumper, der kan hæve temperaturen af den geotermiske 

varme til et passende niveau. 

Da elektricitet således forudses at blive den primære energibærer i 2050, 

indebærer begge fremtidsforløb, at vi i 2050 vil have omlagt energisekto- 


TWh 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Fremtidens elproduktion 

ren til et langt højere el-forbrug end i dag, selv om det samlede energiforbrug 

altså er mindre. Til gengæld falder forbruget af andre former for 

energibærere betragteligt. Overgangen til el er mest markant i fremtidsforløb 

A, hvor el anvendes i stor skala i både industrien til at levere procesvarme, 

til opvarmning via varmepumper i fjernvarmesektoren og i 

husholdningerne samt i transportsektoren til forsyning af elbiler og produktion 

af brint og/eller evt. metanol. 

Figur 3.6: Elforbrug fordelt på anvendelsesområder, ekskl. nettab 


3.3 El‐produktion 

Transport (elbiler, 

biobrændstof, raff.) 

Procesenergi 

Opvarmning 

Apparater, lys mv 

Klimakommissionens opgørelse af vedvarende energiressourcer (afsnit 

3.4) viser, at potentialet for vedvarende energi er mere end rigeligt til at 

dække den nødvendige el-produktion, som analyserne viser, der bliver 

brug for. Det drejer sig om vindkraft (på land og til havs), biomasse 

(herunder affald og biogas), solenergi og bølgekraft. 

Den optimale kombination af energikilder til elproduktion vil – ud over 

produktionsomkostningerne – blandt andet afhænge af, hvordan andre 

landes energisystemer udvikler sig. Som tidligere beskrevet i kapitel 2 

antages det f.eks. i fremtidsforløb A, at efterspørgslen på biomasse vil 

vokse kraftigt med deraf følgende pres på ressourcer og priser. Det samme 

vil kunne gøre sig gældende for andre ressourcer. Det kan ikke på 

forhånd antages, at en betydelig, permanent, nettoimport af el til Danmark 

er et realistisk eller forsyningssikkert alternativ, når nabolandene 

vil stå overfor samme udfordringer med at omlægge deres energiforsyninger. 

Fremtidsforløbene er derfor beregnet under forudsætning af, at Danmark 

på årsbasis skal producere mindst samme mængde el, som forbruges i 


TWh 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Danmark, det vil sige hhv. 88 og 63 TWh i 2050 i de to fremtidsforløb 

(A og U). Fremtidsforløbene er dog samtidigt opstillet under forudsætning 

af, at Danmark også i fremtiden vil være en integreret del af det 

nordeuropæiske el-marked, og at der derfor kan forventes en vidtgående 

eludveksling – ikke kun med de nordiske nabolande men også med øvrige 

europæiske lande. 

I fremtidsforløb U med moderate biomassepriser leveres el fra en ligeligt 

fordelt kombination af vindkraft og bioenergi i form af biomasse-, biogas- 

og affaldskraftvarmeværker. I fremtidsforløb A står vindkraft, bølgekraft 

og solceller for 85 pct. af den samlede el-produktion. 

Der er betydelig usikkerhed forbundet med at vurdere de langsigtede elproduktionsomkostninger 

for bølgekraft og solceller. I dag er el fra solceller 

og bølgekraft betydeligt dyrere end fra vindkraft, og det er med 

grundforudsætningerne også tilfældet i 2050. Det er beregningsmæssigt 

forudsat, at vindkraft udgør godt 80 pct. af den samlede produktion, 

mens bølgekraft og solceller sammen står for ca. 5 pct. af elproduktionen. 

Afhængigt af hvordan omkostningerne udvikler sig for 

bølgekraft og solceller, kan det blive økonomisk fordelagtigt at øge eller 

reducere andelene af disse teknologier. 

Figur 3.7: El-produktion i reference- og fremtidsforløbene i 2050 sammenlignet 

med i dag. 


Vind, bølge, solceller 

Biomasse, biogas, affald 

Fossil med CCS 

Fossil uden CCS 

I referenceforløbene er udviklingen i el-produktionen optimeret ud fra, 

hvad investorerne i elsektoren vil finde det selskabsøkonomisk optimalt 

at investere i ud fra de forudsatte brændsels-, CO2- og teknologipriser. I 

beregningerne anvendes et selskabsøkonomisk forretningskrav på 10 pct. 


Elproduktionens sam‐ 

mensætningen i refe‐ 

renceforløbene 

Store mængder vind‐ 

kraft giver udfordringer 

I referenceforløbene forudsættes også, at de eksisterende energiafgifter 

fastholdes i faste priser frem til 2050, mens de nuværende tilskud til VEbaseret 

el-produktion fastholdes i nominelle priser. På grund af den inflation, 

der finder sted over tid, bliver de reelle VE-tilskud mindre over tid 

og udgør i 2050 kun godt 40 pct. af det oprindelige tilskud. 

I referenceforløb A, hvor CO2-prisen ender i 1150 kr./ton i 2050, viser 

beregningerne, at elforsyningen vil finde sted fra kulkraftværker med 

CCS og en meget betydelig mængde vindkraft. Endvidere anvendes biogas 

og affald – og i mindre omfang fast biomasse – til el-produktion. 

I referenceforløb U, hvor CO2-prisen er væsentligt lavere (380 kr./ton i 

2050), finder størstedelen af el-produktionen sted på kulfyrede kraftværker 

suppleret med en vis udbygning med vindkraft, biomasse, biogas og 

affald. 

3.3.1 Mere vindkraft i energisystemet 

Udbygning med vindkraft indgår som et væsentligt element i elforsyningen 

i både reference- og fremtidsforløbene for 2050. Tabellen nedenfor 

sammenfatter, hvor store mængder vindkraft, der indgår i 2050 i de forskellige 

forløb: 

Tabel 3.2: Vindkraft i forløbene i 2050 

Vindkraft i 2050 Reference 

A 

Fremtid A Reference U Fremtid U 

Produktion, TWh 36 74 21 38 

Havvind (MW) 5.200 14.600 1.900 5.800 

Landvind (MW) 19 4.000 4.000 4.000 4.000 

Analyserne af begge fremtidsforløb, men især af A, viser en elsektor radikalt 

anderledes end den vi har kendt indtil nu. For det første vokser den 

stærkt i omfang, men især vil den være karakteriseret af store mængder 

el, der produceres uafhængigt af den øjeblikkelige efterspørgsel og tilmed 

i et stærkt varierende mønster. Fremtidsforløb A beskriver en situation, 

hvor forbruget må tilpasses produktionen og ikke som i dag, hvor 

produktionen indretter sig efter forbruget. 

Med introduktionen af store mængder vindkraft og dermed fluktuerende 

el-produktion i systemet kommer den nuværende energisystems arkitektur 

under pres. For det første udfordres systembalancen. Den fluktuerende 

produktion fra vindkraften må håndteres med andre ressourcer for at 

19 

Der er regnet med ca. 4000 MW landvind i alle forløb. De præcise værdier varierer mellem ca. 

3900 MW og 4100 MW. 


Løsninger på indpasning 

af mere vind i systemet 

Udveksling af el med 

andre lande 

Intelligent el‐forbrug 

sikre forsyningssikkerheden i systemet. Det kan f.eks. være udveksling 

med udlandet, tilpasning af forbrug eller tilpasning af forbrug suppleret 

med produktionsenheder, hvis produktionsprofil er kompatibel med 

vindenergien. 

For det andet udfordres markedsfunktionen. Prisstabiliteten i markedet 

udfordres af øget fluktuerende produktion kombineret med øget transit af 

strøm gennem Danmark. Der vil komme flere timer med meget lave elpriser 

– når vinden blæser - og flere timer med meget høje elpriser, når 

vinden ikke blæser, og elforbruget samtidigt er højt. Dermed bliver det 

mindre attraktivt at investere i grundlastkapacitet. Et sådant prismønster 

kan gøre det vanskeligere at sikre, at ny termisk produktionskapacitet tilvejebringes 

på kommercielle vilkår, fordi investeringerne skal forrentes 

over færre driftstimer. I disse timer vil det fra et investorsynspunkt være 

afgørende at, der ikke gribes ind i markedet, så markedsprisen når et tilstrækkeligt 

højt niveau. 

Overordnet er der tre løsninger til at sikre systembalancen. Den ene mulighed 

er at udnytte de muligheder for at øge effektivitet og fleksibilitet, 

som nye teknologier og herunder også især informations- og kommunikationsteknologier 

giver på alle niveauer i systemet – de såkaldte intelligente 

løsninger. De nye typer elforbrug til transport, opvarmning og produktion 

af procesvarme i industrien vil have væsentligt større potentiale 

for at tilpasse sig til elsystemets behov end det nuværende elforbrug. 

Den anden løsning er at ’handle’ sig ud af problemet ved at bygge stærkere 

net- og transmissionssystemer til udlandet. Den tredje mulighed er, 

at etablere lokal ellagring f.eks. med brint som lagermedium. Det vurderes, 

at realiseringen af den langsigtede målsætning om et energisystem 

uafhængigt af fossile brændsler forudsætter, at især de to førstnævnte 

løsninger implementeres. Løsningerne uddybes nedenfor. 

Udveksling af el med Danmarks nabolande har fundet sted i årtier og vil 

givetvis blive yderligere attraktivt med stigende andel af vindkraft i elproduktionen. 

Nordisk, især norsk, vandkraft er en oplagt energikilde til 

udjævning af fluktuationer i vindenergi, men de mængder der kan forudses 

i fremtiden (hvor der også må regnes med udbygning af vindenergi i 

Norge) kan gøre det nødvendigt at søge længere ud. Der er planlagt et 

kabel fra Jylland til Holland, og det er sandsynligt, at det vil vise sig 

økonomisk fordelagtigt med tiden at integrere en dansk vindbaseret elproduktion 

yderligere i det store centraleuropæiske elmarked. 

Parallelt hermed er der betydelige muligheder for at tilpasse el-forbruget 

inden for landets grænser. Såkaldt intelligent elforbrug (smart grids) vil i 


Ellagring og alternative 

anvendelser af el 

Mere vind udfordrer 

systembalancen… 

fremtiden kunne sikre, at en lang række elanvendelser både i erhvervslivet 

og i husholdningerne finder sted, når systemet har brug for at komme 

af med strømmen og dermed også undgår at trække strøm, når der er 

mindre til disposition. Udover hvad der kan opnås inden for døgnvariationer 

(køling og frysning, vaskemaskiner, el-biler osv.) vil f.eks. anvendelse 

af el til boligopvarmning via varmepumper kunne kombineres med 

varmelagre især i fjernvarmesystemer, der muliggør udjævning af svingende 

produktion over længere perioder. 

Endelig vil lokale ellagre eller nye, alternative anvendelser af el, f.eks. til 

fremstilling af brint, kunne komme på tale som middel til afhjælpning af 

overskydende elproduktion. I de fleste tilfælde er der dog tale om løsninger, 

der både er dyre, vanskelige at praktisere i en ikke-kontinuerlig produktion 

og ofte med betydelige konverteringsstab; forhold der umiddelbart 

gør dem mindre attraktive end de to forannævnte løsninger. 

Boks 3.1: MW'er, TWh'er og fuldlasttimer 

Elkapacitet udtrykker den maksimale, øjeblikkelige elproduktion fra et 

kraftværk, vindmølle eller lignende. Elkapacitet måles i MW (megawatt) eller i kW (kilowatt), 

hvis der er tale om mindre anlæg. Danmark har i dag (2010) godt 3000 MW 

vindkapacitet installeret. Men det siger ikke i sig selv noget om, hvor meget energi vindmøllerne 

producerer. Fordi det meget sjældent er vindstille overalt i Danmark på samme 

tid, vil de næsten altid levere en vis produktion. Derimod vil de kun producere maksimalt 

i et meget begrænset antal timer om året. I Danmark producerer en gennemsnitslandvindmølle 

godt 2000 såkaldte fuldlasttimer om året. Det svarer til, at den producerer ved 

sin fulde effekt 2000 timer ud af årets 8760 timer. For at beregne energiproduktionen fra 

de danske møller ganger man de 3000 MW installeret effekt med de 2000 fuldlasttimer = 

6.000.000 MWh = 6 TWh energi. Nye store landvindmøller kan producere op mod 3000 

fuldlasttimer om året og moderne havvindmølller ca. 4000 fuldlasttimer årligt. 

For det mest udfordrende fremtidsforløb er der gennemført særskilte beregninger 

af, hvordan systembalancen kan opretholdes i et system med 

meget fluktuerende el-produktion fra vindmøller (ref. 78. Der er taget 

udgangspunkt i fremtidsforløb A i 2050, hvor der indgår 74 TWh vindkraft 

(næsten 19.000 MW) samt knap 2 TWh bølgekraft (400 MW) og 3 

TWh solceller (ca. 3300 MW). I fremtidsforløb A har omverdenen en 

ambitiøs klimapolitik, som giver sig udslag i en stor vindkraftudbygning, 

hvilket yderligere udfordrer indpasningen af store mængder vindkraft i 

Danmark. Der er således regnet med meget betydeligt udbygning med 

vindkraft i både Norge, Sverige og Tyskland. Dermed tages hensyn til at 

muligheden for at balancere dansk vindkraft ved hjælp af udveksling kan 

være begrænset af en stor vindkraftproduktion i udlandet. 

Udfordringen er stor, da der er betydelig forskel mellem den fluktuerende 

produktion og elforbruget. I Figur 3.8 ses den samlede fluktuerende 


… men elforsyningen 

kan opretholdes 

Hvad skal der til for at 

elforsyningen oprethol‐ 

des 

Forskel mellem fluktuerende produktion og forbrug (MW) 

el-produktion i Danmark fratrukket det samlede elforbrug. Der er her 

forudsat en betydelig fleksibilitet i elforbruget til transport, til opvarmning 

og i industrien. 

Figur 3.8:. Den samlede fluktuerende el-produktion i Danmark fratrukket 

det samlede elforbrug (’klassisk’ elforbrug, el til procesvarme i industrien 

samt el til varmepumper og til transport) i fremtidsforløb A i 2050. 

X-aksen viser timer i løbet af året (i alt 8760). 

10.000 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

‐ 

‐2.000 

‐4.000 

‐6.000 

‐8.000 

‐10.000 

1 

225 

449 

673 

897 

1121 

1345 

1569 

1793 

2017 

2241 

2465 

2689 

2913 

3137 

3361 

3585 

3809 

4033 

4257 

4481 

4705 

4929 

5153 

5377 

5601 

5825 

6049 

6273 

6497 

6721 

6945 

7169 

7393 

7617 

7841 

8065 

8289 

8513 

Beregningerne viser, at elforsyningen kan opretholdes i alle årets timer. 

Det baserer sig på, følgende forudsætninger: 

mulighed for markedsbaseret udveksling med nabolandene 

o herunder udbygning med transmissionsforbindelser frem mod 

2050 svarende til godt en fordobling af den nuværende kapacitet 

til knap 12.000 MW 20 

o nettoudvekslingen på årsbasis mellem Danmark og nabolande 

udgør 10 TWh (import hhv. eksport) ud af et samlet el-forbrug 

på årsbasis på knapt 90 TWh (inkl. nettab). Hertil kommer 

transit af strøm på danske forbindelser, som kan have væsent- 

20 Bemærk, at behovet for udvekslingskapacitet (12.000 MW) er større end den maksimale import 

hhv. eksport (ca. 8000 MW), som fremgår af figur 3.8. Det skyldes bl.a., at naboenergisystemerne 

– særligt mod syd – i perioder populært sagt er fyldt op med vindkraft, hvorfor transmissionskapaciteten 

hertil ikke kan udnyttes. Desuden er der er i beregningerne taget højde for, 

at transmissionsforbindelserne under tiden vil være ude drift pga. renoveringer eller fejl på forbindelser. 

Den tilgængelige kapacitet er derfor forudsat at være 10 % lavere end den nominelle 

kapacitet. 


lig betydning for belastningen på de danske udlandsforbindelser. 

o vandkraftlagrene i Norge og Sverige er vigtige for integration af 

dansk vindkraft 

fleksibelt elforbrug udbygning med varmepumper og varmelagre i 

fjernvarmeforsyningen 

o fleksible elbiler og i et vist omfang anvendelse af el til produktion 

af brint til transportdrivmidler . 

o øget fleksibilitet i elforbrug i industrien, bl.a. mulighed for skift 

mellem elkedler og biomassekedler 

dynamiske el-produktionsenheder til at levere spidslast og back up 

(f.eks. gasturbiner og motorer på biogas) 

o mulighed for nedregulering af vindmøllernes el-produktion. Beregningerne 

viser, at det kan blive nødvendigt at nedregulere 

ca. 5 pct. af den potentielle vindmølleproduktion. 

Der er flere oplagte tiltag, som kan øge energisystemets fleksibilitet, men 

som ikke er medtaget i beregningerne. Herunder kan for det første nævnes 

fleksibilitet i individuelle varmepumper f.eks. ved anvendelse af lokale 

varmelagre. For det andet kan nævnes øget fleksibilitet i en del af 

det allerede eksisterende elforbrug (f.eks. til køleskabe, dybfrysere, vaskemaskiner, 

opvaskemaskiner, m.m. – et ’klassisk’ elforbrug) 

Som det fremgår af Figur 3.6, er elforbruget i fremtidsforløb A omtrent 

2½ gang så stort som i dag. En stor del af det ’nye’ elforbrug er dog som 

nævnt potentielt fleksibelt, fordi det anvendes til formål som opvarmning, 

procesenergi og opladning af elbiler og brintproduktion, hvor forbruget 

i et vist omfang kan skydes i tid eller substitueres af andre energiformer. 

Figur 3.9 viser, hvordan de nævnte tiltag bidrager til et dynamisk energisystem 

i 2050 i to udvalgte vinteruger. Det samlede elforbrug er illustreret 

ved hjælp af den blå linje. Det fremgår, at forbruget i høj grad tilpasses 

til den aktuelle el-produktion fra vind, sol og bølger. Dermed kan elforbruget 

variere meget fra dag til dag og fra uge til uge, hvorved den 

fluktuerende el-produktion udnyttes. Resterende forskelle mellem forbrug 

og produktion udlignes ved hjælp af udlandsforbindelserne, som 

fremgår som de lilla søjler på grafen. Ved overskydende el-produktion 

eksporteres el til udlandet, mens der importeres el i perioder med for lille 

el-produktion fra de termiske kraftværker og fluktuerende elproduktionsanlæg 

i Danmark. 


Figur 3.9: Den samlede fluktuerende elproduktion i Danmark, det samlede 

elforbrug (’klassisk’ elforbrug, el i industrien samt el til varmepumper og til 

transport), nettoimport over forbindelser mod udlandet samt termisk elproduktion 

i uge 3 og 4 i 2050 i fremtidsforløb A. Når nettoimporten er negativ (de 

lilla søjler under x-aksen), er der tale eksport. 

3.4 Forsyningssikkerhed i 2050 

El-systemet vil se helt anderledes ud i 2050 end i dag. Det har betydning 

for forsyningssikkerheden. Overskud af vindkraftproduktion er ikke noget 

forsyningssikkerhedsmæssigt problem, da moderne vindmøller let 

kan nedreguleres. Udfordringen handler derfor primært om at sikre tilstrækkelig 

effekt, når det ikke blæser – og at sikre balanceringen af systemet 

til enhver tid. 

Traditionelt har man regnet med, at elforbruget ikke på kort sigt reagerer 

på priser og derfor er stort set uelastisk. I den forbindelse har de termiske 

kraftværker leveret el i takt med efterspørgslen. I fremtidsforløbene for 

2050 er systemet ændret, så det i langt højere grad er fleksibelt forbrug, 

der sikrer, at produktion og forbrug kan mødes, mens produktionen er 

vanskeligere at kontrollere. Forsyningssikkerhed vil derfor i stigende 

grad blive et spørgsmål om pris, hvilket er forskelligt fra i dag, hvor elsystemet 

skal kunne håndtere det nuværende krav om, at alle skal have 

ret til at forbruge energi, når man vil. 


Ny type forsyningssik‐ 

kerhed i 2050 

Elforbruget dækkes til 

enhver tid 

Behov for mere spids‐ 

lastkapacitet 

Derfor vil et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050 næppe have 

et system med præcis samme type forsyningssikkerhed som i dag. Der 

er dog ikke noget, der tyder på, at forsyningssikkerheden bliver væsentligt 

lavere i 2050 end i dagens system. 

I alle forløbene er der medregnet tilstrækkelig kapacitet på almindelige 

termiske kraftværker og spidslastanlæg til at sikre, at forsyningssikkerheden 

kan sikres også når det ikke blæser. 

I beregningerne er der taget højde for, at elforbrug, som skal forsynes til 

enhver tid, ikke vil stige i samme omfang, som det samlede elforbrug i 

Danmark. Dette skyldes, at den nye type fleksibelt el-forbrug tidsmæssigt 

placeres, så det bedre harmonerer med fluktuationerne på produktionssiden. 

Under denne forudsætning er der foretaget en vurdering af det 

kritiske spidslastforbrug (kritisk spidslast) – dvs. det forbrug, der maksimalt 

skal forsynes, når det ikke blæser. I den forbindelse er det antaget, 

at klassisk el-forbrug giver samme bidrag til det kritiske spidslastforbrug, 

som det gør i dag (det er ufleksibelt), mens det nye elforbrug ikke i 

samme omfang bidrager til det kritiske spidslastforbrug. 

Det skal bemærkes, at det absolutte spidslastforbrug i løbet af et år vil 

være højere. Men da det indtræffer på et tidspunkt, hvor vindmøllerne 

producerer (og elmarkedsprisen er lav – derfor det høje forbrug), er det 

ikke kritisk for forsyningssikkerheden. 

Vurderingen af bidraget til kritisk spidslastforbruget fra forskellige typer 

af elforbrug er behæftet med en betydelig usikkerhed. Det kritiske spidslastforbrug 

vurderes til ca. 7400 MW i 2050 i fremtidsforløb A, hvilket 

skal sammenlignes med, at det kritiske spidslastforbrug i 2008 var ca. 

6200 MW 21 . Til de 7400 MW er tillagt et reservekrav på 20 pct. til håndtering 

af situationer med ekstraordinært pres på elsystemet, f.eks. på 

grund af særligt kolde vejrforhold. I alt giver det en kritisk spidslast på 

8.800 MW. 

I forløbene er der inkluderet tilstrækkelig kapacitet på almindelige termiske 

kraftværker og spidslastanlæg til at dække den kritiske spidslast. Da 

der er en kapacitet på almindelige termiske værker på 2.600 MW i fremtidsforløb 

A vil der i 2050 være behov for 6.200 MW spidslastanlæg i 

dette forløb. El-produktionskapaciteterne i fremtidsforløb A fremgår af 

nedenstående tabel. 

21 Det er antaget at det kritiske spidslastforbrug i 2009 svarede til det absolutte spidslastforbrug, 

idet forbrugets respons på lave priser elmarkedet i dag vurderes at være forholdsvis begrænset. 


Tabel 3.3: El-produktionskapaciteter i fremtidsforløb A i 2050 

Teknologi Regulerevne Effekt Produktion 

Vind, bølge Ikkeregulerbar 

19.050 

MW 

Solceller 3.250 

MW 

Biomasse, biogas, affald Regulerbar 2.600 

MW 

Spids/reservekapacitet 6.200 

MW 


75 TWh 

3 TWh 

11 TWh 

Omkostninger til spidslastkapacitet indgår i de samlede omkostninger for 

fremtidsforløbene for at sikre, at der er taget højde for kravet om forsyningssikkerhed. 

Tabel 3.4 nedenfor giver et overblik over kapitalomkostningen 

forbundet med spidslastkapacitet i fremtidsforløb A i 2050. 

I praksis vil en del af spidslastproduktionskapaciteten eventuelt kunne 

leveres fra afviklede fossile kraftværker. Modelberegningerne viser endvidere, 

at driftstiden for de indregnede spidslastanlæg bliver lille, da det 

oftest bedre kan betale sig at importere strøm fra udlandet frem for at 

producere el på dyre spidslastanlæg i Danmark. 

Tabel 3.4: Kapacitetsomkostninger ved spidslastkapacitet i form af gasturbiner, 

der kan drives med biogas eller forgasset biomasse. Omkostning til gasturbinen 

er 3,75 mio. kr./MW el. Beregnet under forudsætning af 5 % rente og 20 års levetid. 

Spidslastkapacitet (gas- Årlig omkostning (mio. kr.) 

turbiner) – MW 

6200 1.900 

En revurdering af de eksisterende krav til forsyningssikkerhed frem mod 

2050 vil formentligt vise, at det ikke vil være nødvendigt at opretholde så 

store mængder spidslastkapacitet, som angivet ovenfor. Tænkes forsyningssikkerhed 

i et internationalt perspektiv, vil der være flere grunde til, 

at spidslastkapaciteten kan reduceres: For det første fordi vindkraft fordelt 

over et stort geografisk område til enhver tid kan forventes at bidrage 

med et vist produktionsbidrag, idet sandsynligheden for, at det er 

vindstille i hele Nordeuropa på samme tid er meget lille. For det andet 

fordi spidslastforbruget ikke indtræffer på samme tid i alle lande, og det 

derfor vil være muligt at dele reserve- og spidslastkapacitet på tværs af 

landegrænser.

Systemsikkerhed 

Beregningerne tager ikke højde for eventuelle gevinster forbundet med at 

kravene til forsyningssikkerhed tænkes internationalt. Hvis behovet for 

spidslastkapacitet kan reduceres til det halve i fremtidsforløb A i 2050, 

kan det indebære en økonomisk besparelse på op mod 1 mia. kr. årligt 22 . 

Udover at balancere produktion og forbrug kræver en stabil drift af elsystemet, 

at der er et tilstrækkeligt niveau af øvrige "systembærende 

egenskaber", der kan sikre stabilitet i elsystemet. De centrale kraftværker 

leverer i dag hovedparten af disse stabiliserende egenskaber (spændingsstabilisering, 

reaktiv effektbalance, kortslutningseffekt og inerti), som elsystemet 

har brug for. I takt med at grundlaget for store centrale grundlastværker 

fremover reduceres, vil der derfor være behov for at udvikle et 

elsystem, hvor disse systembærende egenskaber kan leveres fra andre 

enheder end de centrale værker. 

Inverterbaseret produktion, f.eks. vind, brændselsceller og solceller og 

konverterbaseret forbrug, fx elbiler kan levere hovedparten af disse egenskaber. 

Synkronkompensatorer uden et kraftværk kan derudover også levere 

systembærende egenskaber i form af kortslutningseffekt og spændingsstabilisering. 

Elbiler, varmepumper og biobrændstofanlæg kan desuden 

bidrage til den aktive balancering af elsystemet time for time. 

Der vurderes på den baggrund ikke at være tekniske hindringer for at 

drive et elsystem med meget høj andel vindkraft, som det er tilfældet i 

fremtidsforløb A i 2050. I Energinet.dk’s rapport ”Energi 2050 – Udviklingsspor 

for energisystemet” (Energinet.dk, 2010) vurderes det ligeledes, 

at man ved at udnytte potentialet for fleksibelt elforbrug og gennem 

udvikling af et intelligent energisystem kan bevare elforsyningssikkerheden 

intakt i 2050 i et system med meget høj andel vindkraft. 

3.5 Varmeforsyning 

Opvarmningsbehovet i boliger og andre bygninger dækkes i dag med 

fjernvarme (45 pct.), individuel naturgas (18 pct.), olie (12 pct.) og biobrændsler 

(20 pct.) samt en mindre andel med varmepumper og direkte 

elvarme (5 pct.). 

Flere forskningsprojekter har vist, at det vil være privat- og samfundsøkonomisk 

attraktivt at udskifte udtjente olie og gasfyr til fjernvarme eller 

eldrevne varmepumper 23 . 

22 Den relative besparelse i forhold til referencen vil være mindre, da det må vurderes, at der i så 

fald også vil være mulighed for at spare spidslastomkostninger her. 

23 EFP-forskningsprojektet ”Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem” (Ea Energianalyse m 

.fl, 2009) og ”Varmeplan Danmark” (Rambøll og Aalborg Universitet, 2008) 


Fordele og ulemper ved 

fjernvarme 

Større fjernvarmedæk‐ 

ning i 2050 

Fordelen ved fjernvarme i forhold til individuelle løsninger er muligheden 

for at modtage overskudsvarme fra kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg, 

samt gevinsten ved at kunne håndtere vedvarende energikilder 

som geotermi, solvarme, halm, flis og biogas på større og effektive 

enheder. Dertil kommer, at store mængder vindkraft kan øge elprisens 

fluktuationer og dermed øge værdien af energilagring (varmelagring). 

Individuelle installationer har kun mulighed for korttidslagring af varme, 

mens kollektive installationer kan drage nytte af varmelagre af mange 

timers eller dages varighed. Fjernvarme kan også lagres over flere måneder 

ved hjælp af sæsonvarmelagre, hvilket dog er forbundet med betydelige 

omkostninger. 

Der er også betydelige omkostninger forbundet med etablering af et 

fjernvarmenet og reinvesteringer i fjernvarmenettet, ligesom der er et vist 

varmetab afhængigt af kvalitet og alder af de enkelte anlæg. 

Omkostningerne til fjernvarmenettet er i høj grad afhængige af bygningernes 

størrelse og områdets energitæthed. For erhverv og større ejendomme 

er investeringsomkostninger omtrent halvt så store som for enfamiliehuse. 

Det er derfor mest interessant at konvertere større ejendomme 

og erhvervsområder, mens samfundsøkonomien ved konvertering 

af bl.a. enfamiliehuse uden for tæt, lav bebyggelse er mere usikker. 

Hovedparten af fjernvarmen produceres i dag som kraftvarme i form af 

overskudsvarme fra større centrale kraftvarmeværker og affaldskraftvarmeværker 

samt fra decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker. 

I begge fremtidsforløb for 2050 er det antaget, at fjernvarmedækningen 

øges fra 45 pct. i dag til 57 pct. 24 . Den resterende boligmasse – primært 

enfamiliehuse, som ligger et stykke fra fjernvarmenettet – forudsættes 

forsynet med eldrevne varmepumper samt i mindre grad solvarme og 

biomasse til brændeovne (bl.a. sanket brænde). I referenceforløbene antages 

fjernvarmedækningen kun øget til ca. 53 pct. i 2050. 

I fremtidsforløb A, hvor den meget betydelige udbygning med vindkraft 

finder sted, leveres godt 40 pct. af fjernvarmen som overskudsvarme fra 

biogas-, affalds- og biomassekraftværker i 2050. Den øvrige del af fjernvarmen 

produceres på varmepumper (40 pct.), geotermi (godt 10 pct.) og 

solvarme (knap 10 pct.). Der er desuden antaget en betydelig udbygning 

24 Målt i forhold til dagens bygningssammensætning øges dækningen kun til 54 %, men da der 

regnes med en større stigning i boligarealet til kontorer og forretninger (hvor fjernevarmeforsyningen 

er højere end til boliger) ender fjernvarmeandelen i 2050 på 57 %. 


To mulige hovedspor for 

fremtidens transport‐ 

sektor 

af varmelagrene i fjernvarmesystemet. Analyserne peger således på, at 

det af hensyn til fleksibiliteten i energisystemet og indpasning af vindkraft 

vil være attraktivt at udvide varmelagrene i fjernvarmesystemet fra 

ca. 8 timers forbrug i dag (2010) til 2 døgn (i en række tilfælde betydeligt 

mere) i fremtidsforløbene. 

I fremtidsforløb U, hvor biomassekraftvarme udgør en større del af varmeforsyningen, 

leveres størstedelen af fjernvarmen som kraftvarme (65 

pct.) og kun en mindre del fra varmepumper (godt 20 pct.). Den resterende 

varmemængde produceres på biomasse varmekedler samt i mindre 

omfang solvarme og geotermi. 

3.6 Transport 

Et fremtidigt samfund uden fossile brændstoffer kræver en total omstilling 

af energiforsyningen i transportsektoren, og Danmark er afhængig af 

teknologiudviklingen i udlandet og af udviklingen i internationale standarder. 

Det er derfor vanskeligt at foretage en større selvstændig omstilling 

på kort sigt. Men Danmark kan bidrage til at stimulere udviklingen, 

bl.a. ved at være vært for demonstrationsprojekter og ved at anvende best 

available technology. 

Der tegner sig på nuværende tidspunkt to mulige hovedspor i omstillingen 

for transportsektoren: 

Biobrændstoffer. De kan uden problemer substituere benzin og diesel 

i dagens motorer med hhv. gnist- og kompressionstænding. 

El-drift. Elbiler kan køre på el fra vind, som vi får meget af. Derudover 

har elbiler en betydeligt bedre energiudnyttelse, og energilagring 

kan ske i batterier eller kemisk (brint eller metanol) med konvertering 

til el gennem en brændselscelle eller en forbrændingsmotor. 

Olie er – som nævnt i kapitel 1 – det mest presserende problem i forhold 

til forsyningssikkerheden, hvilket en omstilling til både elbiler og 

biobrændstoffer vil afhjælpe. Biobrændstoffer er dog en knap ressource, 

hvilket vind ikke er. En vis del af transportsektorens energiforbrug vil 

kunne dækkes af biogas, der ikke skal importeres. 

For fuldstændighedens skyld bør også nævnes, at overførsel af biltransport 

til kollektiv transport, cykel og gang kan bidrage positivt, men den 

mulighed har ikke været behandlet i analyserne. 


Fordele og ulemper ved 

elbiler 

3.6.1 Biobrændstoffer 

Transportsektorens fossile brændselsforbrug udgøres stort set kun af 

olieprodukter, især benzin, jetbrændstof og dieselolie, som alle teknisk 

set kan erstattes af brændstoffer produceret på basis af biomasse med 

velkendt teknologi. En omstilling til biobrændstoffer vil derfor kunne 

påbegyndes med det samme, men den ville med de nuværende produktionsmetoder 

være dyr og indebære et betydeligt konverteringstab, der er 

problematisk i forhold til den samlede mængde biomasse, der er til rådighed. 

Knaphedsaspektet gør det problematisk at basere en national strategi for 

transportsektorens fremtidige uafhængighed af fossil energi fuldt ud eller 

overvejende på biobrændstoffer. En national strategi for transportsektorens 

fremtidige uafhængighed af fossile brændsler vil derfor skulle baseres 

på en forventning om muligheden for import af biomasse til overkommelige 

priser (jf. kapitel 2 og bilag 6)). 

3.6.2 El‐biler 

Et fremtidsforløb uden fossile energikilder, hvor en stor del af den fuldt 

udbyggede VE-baserede danske energiforsyning kommer fra vindkraft, 

nødvendiggør substitutionsmuligheder, hvor energiforbrug, der i dag er 

baseret på andre energiformer, overgår til el. 

En omstilling til el i transportsektoren har yderligere den fordel, at det 

kan bidrage til at afhjælpe problemerne med kortsigtede fluktuationer i 

vindbaseret el-produktion, fordi elbiler kompenserer for dele af svingningerne 

i vindbaseret el-produktion gennem tidsstyret opladning tilpasset 

andet el-forbrug samt vindforholdene. 

Hovedproblemet ved anvendelse af el i vejtransporten er oplagring af den 

nødvendige energimængde i køretøjet til at sikre en rækkevidde, der opleves 

som tilstrækkeligt fleksibel hos forbrugeren. 

Kombinationen af de forventede stigende oliepriser og realistiske reduktioner 

i batteriomkostningerne kan i løbet af en kortere årrække gøre batteribaserede 

el-biler eller plug-in hybridbiler til en attraktiv transportform 

for i hvert fald dele af behovet for persontransport og varedistribution. 

Det betyder, at de afledte nødvendige tilpasninger i energiforsyningen, 

herunder integrering i en overvejende vindbaseret el-produktion, må indgå 

nøje i planlægningen, så den nødvendige infrastruktur kan opbygges i 

takt med behovet. 


En mulig omgåelse af batteriproblemet kan være omdannelse af elektriciteten 

til brint (ved elektrolyse) eller andre energibærere og efterfølgende 

konvertering tilbage til elektricitet i en brændselscelle eller forbrændingsmotor. 

Det kræver imidlertid en betydeligt bedre lagringsmulighed i 

køretøjet for brint end for el for at retfærdiggøre såvel energitabet ved 

konverteringerne som de betydelige investeringer i infrastruktur til distribution 

eller lokal fremstilling af brint. 

3.6.3 Transportforudsætninger i forløbene 

På grund af elbilers gode energiøkonomi og den begrænsede adgang til 

biomasseressourcer (jf. afsnit 3.2) anvendes el-køretøjer i fremtidsforløb 

A for 2050, hvor det vurderes at være en mulighed – dvs. til størstedelen 

af transportarbejdet udført af personbiler, varebiler og busser på korteog 

mellemlange afstande. El anvendes i analysen af fremtidsforløbet ligeledes 

i stort omfang i forbindelse med intern transport i landbrug og 

industri. En del af elkøretøjerne vil være plug-in hybrider, som anvender 

el på korte og mellemlange distancer og biobrændstof på lange ture. 

I fremtidsforløb U, hvor prisen på biomasse er lavere, og hvor der ikke er 

forudsat begrænsninger på ressourcen, anvendes biobrændstof i højere 

grad både til person og til godstransport i 2050. 

En øget energieffektivitet i køretøjer (udover niveauet som indgår referenceforløbet) 

indgår desuden som en væsentlig antagelse i begge fremtidsforløb. 

I 2050 antages energieffektiviteten i fremtidsforløbet forbedret 

til 75 g CO2/km, hvilket vurderes at være tæt på det teknisk maksimale 

forbedringspotentiale for en standard personbil med konventionel forbrændingsmotor. 

Biodiesel, biogas, methanol og i mindre omfang bioethanol anvendes i 

lastbiler og turistbusser samt til personbiler over længere afstande. Disse 

brændstoffer anvendes ligeledes til færger og i fiskerflåden. International 

flytransport er ikke med i opgørelserne. 

Der er ikke forudsat nogen omlægninger mellem transportformerne i forhold 

til i dag, og der er ikke indregnet initiativer (f.eks. fysisk planlægning) 

til at opfylde energitjenesterne med lavere transportarbejde. 


PJ 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Figur 3.10: Fordeling af transportarbejde på transportteknologier og 

brændsler i fremtidsforløb A i 2050. De 4 første teknologier til persontransport 

og de 4 sidste er til godstransport. Udenrigsflytrafik indgår ikke 

i beregningerne. 

Transportbrændselandele i 2050 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Fly+fær 

Bil Bus Tog 

Lastbil Tog Skib Fly 

ge 

Biogas 0% 20% 0% 0% 10% 0% 0% 0% 

Metanol 5% 10% 0% 0% 15% 0% 50% 0% 

Brint 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 

Bio‐diesel 0% 0% 40% 100% 5% 40% 50% 100% 

Ethanol 5% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 

El 90% 70% 60% 0% 70% 60% 0% 0% 


Biogas 

Metanol 

Brint 

Bio‐diesel 

Ethanol 

Figur 3.11: Transportsektorens endelige energiforbrug fordelt på energibærere. 

I opgørelsen indgår ikke konverteringstab i forbindelse med produktion af 

f.eks. biobrændstoffer. Udenrigsflytrafik indgår ikke i beregningerne. 


El 

Biogas 

Brint 

Bio‐diesel 

Methanol 

Ethanol 

Naturgas 

Diesel 

Benzin 

El

3.7 Produktionserhverv 

De vigtigste anvendelsesområder af produktionserhvervenes procesenergi 

er i prioriteret rækkefølge: opvarmning/kogning, tørring, brænding/sintring 

og inddampning. 

Det vurderes på baggrund af bl.a. sektorrapporten om produktionserhverv, 

at el og fast biomasse – i form af træpiller eller træflis på større 

anlæg – til langt de fleste formål kan erstatte fossile brændsler. Til enkelte 

formål – f.eks. svideovne på slagterier– kan det være nødvendigt at 

anvende forgasset biomasse. 

Elektricitets høje energikvalitet kan til nogle formål udnyttes, så el kan 

erstatte fossile brændsler i forhold, der er bedre end 1:1. Det gælder 

f.eks. lavtemperatur-opvarmning, hvor varmepumper kan anvendes, anvendelse 

af infrarøde paneler, MVR-anlæg 25 til genbrug af damp og induktionsopvarmning. 

Til en række øvrige procesformål, hvor der er behov for procesenergi ved 

høje temperaturer, vil elkedler, biomassekedler og procesvarme fra kraftvarme 

være alternativer til fossile brændsler. Kraftvarmeanlæggene kan 

være mindre anlæg placeret ude på virksomhederne med anvendelse af 

træpiller, træflis eller biogas – eller der kan være tale om leverancer af 

damp eller hedtvand fra større centrale biomassekraftvarmeværker eller 

affaldskraftvarmeværker. 

Tilsvarende vil det blive mere attraktivt for virksomhederne, at placere 

sig i forhold til hinanden, så spildvarme lettere kan udnyttes på tværs af 

virksomheder. 

I fremtidsforløb A er det forudsat, at el i 2050 vil dække knap 50 pct. af 

industriens samlede procesvarmebehov, 25 pct. vil komme fra fjernvarme 

(inkl. damp/hedtvand) og lokal biomassekraftvarme og de resterende 

godt 25 pct. fra biomassekedler. 

Kapitalomkostningerne for at installere en elpatron hhv. biomassekedel 

vil i 2050 være forholdsvist små sammenholdt med de variable omkostninger 

(brændsel+ drift og vedligehold). Det virker derfor som en rimelig 

antagelse, at de fleste industrier i 2050 fremtidsforløb A vil have begge 

forsyningsmuligheder koblet til deres energiforsyningssystem, så de kan 

drage nytte af perioder med meget vindkraft og lave elpriser (og spare på 

25 

MVR står for Mechanical Vapour Recompression (mekanisk damp rekompression) og er en 

metode til varmegenvinding. 


PJ 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

biobrændslet) – og omvendt beskytte sig mod høje elpriser ved at have 

biomasse som et alternativ. 

I fremtidsforløb U vil elandelen være mindre i 2050 end i forløb A til 

fordel for større anvendelse af biomasse og fjernvarme/lokal kraftvarme. 

I referencerne for 2050 antages naturgas og kul fortsat anvendt i betydeligt 

omfang til produktion af procesenergi. 

Figur 3.12: Produktionserhvervenes endelige energiforbrug fordelt på 

energikilder. 


3.8 Vejen frem til 2050 

Biomasse 

Fjernvarme (damp), 

lokal kraftvarme 


El 

Kul 

Olie 

Naturgas 

Kapitlet har indtil videre beskrevet, hvordan Danmarks energisystem kan 

se ud i 2050. Dette afsnit sætter fokus på selve forløbene fra i dag og 

frem til 2050. 

Der er gennemregnet tre forløb: 

- Fremtidsforløb A 

- Fremtidsforløb U 

- Fremtidsforløb F (forløb A med fremskyndet udfasning) 

Fremtidsforløb A og F leder til samme fremtidige energisystem men adskiller 

sig fra hinanden ved, hvor hurtigt udfasningen af fossile brændsler 

finder sted. I begge forløb er udfasningen total i 2050, men i fremtidsforløb 

F sker udfasningen hurtigere indenfor el- og varmeproduktion og in-

Omstillingen af energi‐ 

systemerne 

dustriens procesvarme. I alle øvrige henseender er disse to fremtidsforløb 

identiske. 

Til hvert fremtidsforløb er opstillet et tilsvarende referenceforløb. Reference- 

og fremtidsforløbene beskrives i nedenstående. Ved gennemgangen 

af forløb F, er der lagt vægt på at beskrive forskellene til forløb A. 

Fremtidsforløb A og U er opstillet med udgangspunkt i: 

at energi- og transportsystemerne gradvist omstilles mod endemålene 

i 2050 

at udfasningen gennemføres under hensyntagen til samfundsøkonomisk 

omkostningseffektivitet 

Betingelserne for at udfase fossile brændsler er meget forskellige indenfor 

de forskellige sektorer. 

I el- og kraftvarmesektoren er der ikke noget teknisk i vejen for at foretage 

et hurtig skift væk fra kul ved at omstille de eksisterende kraftværker 

til træpiller. De decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker vil enkelt 

og hurtigt kunne erstattes af f.eks. varmepumper og varmekedler fyret 

med halm og flis. Omstillingen vil imidlertid indebære omkostninger 

til omstilling af produktionsanlæg, større brændselsomkostninger og færre 

indtægter fra eksport af el. Det vil også i en periode indebære mere 

biomasse, end hvad der er økonomisk hensigtsmæssigt. 

I husholdninger og erhverv er der ligeledes oplagte muligheder for at 

omstille eksisterende gas- og oliekedler til elkedler, varmepumper eller 

biomassekedler. En sådan omstilling inden for de næste 10 – 15 år vil 

kræve, at antallet af nye installationer sættes kraftigt i vejret,- på den anden 

side ikke en større udfordring end da Danmark i 1960’erne omstillede 

til oliefyr eller i 1980’erne til gasfyr (bilag 3). Der vil dog være et 

økonomisk tab forbundet med at foretage en udskiftning før eksisterende 

kedler er afskrevet. 

I transportsektoren er omstillingsmulighederne væk fra fossile brændsler 

mindre oplagte på kort sigt på grund af elbilernes høje omkostninger og 

korte rækkevidde samt de forholdsvist høje omkostninger forbundet med 

at producere biobrændstoffer. 

Disse forskellige betingelser sektorerne i mellem er afspejlet i forløbene. 

I transportsektoren finder omstillingen væk fra fossile brændstoffer primært 

sted i perioden 2030-2050, mens omstilling i de øvrige sektorer i 

højere grad sker i perioden frem til 2030. 


Fossile brændsler 

Fremtidsforløb A ender i 2050 med en energiforsyning, der i meget høj 

grad er domineret af vindkraft. Inden for elforsyning er det vigtigste tiltag 

i forløbet derfor en gradvis udbygning med vindkraft frem mod 2050. 

Derimod er der ikke i perioden frem til 2030 indregnet en betydelig omstilling 

af kraftværkssektoren fra kul til biomasse. Kraftværkerne fortsætter 

derfor i betydeligt omfang med at anvende kul, bl.a. til el-eksport. 

I fremtidsforløb F foretages både en betydeligt udbygning med vindkraft 

– i samme størrelsesorden som i forløb A - og en udfasning af kul og gas 

i kraftværkssektoren frem mod 2030. Endvidere er der forudsat en hurtigere 

udfasning af anvendelsen af fossile brændsler i industrien. 

I fremtidsforløb U spiller biomassefyrede kraftvarmeværker en stor rolle 

i el- og varmeforsyningen i 2050, mens produktionen fra vindkraft, solceller 

og bølgekraft er halv så stor som i fremtidsforløb A i 2050. Omstillingen 

af elsektoren i forløb U er derfor tilpasset, så der både sker en udbygning 

med vindkraft og en omstilling af kraftværkssektoren til øget 

anvendelse af biomasse. 

Nedenstående figur viser udviklingen i forbruget af fossile brændsler i 

forløbene. Udfasningen sker hurtigst i fremtidsforløb U og i fremtidsforløb 

F, fordi der i begge disse forløb er indregnet en substitution af kul 

med biomasse på de centrale kraftværker. I forløb A sker der en betydelig 

udbygning med vindkraft over perioden, men da de eksisterende kulkraftværker 

producerer betydeligt i både 2020 og 2030, sker udfasningen 

af fossil energi langsommere. 

Figur 3.13: Fossil energiforbrug (kul, naturgas og olie) opgjort i % af 

2008-forbruget 26 

100% 

90% 

80% 

70% 

Forløb A 

60% 

Forløb F 

50% 

40% 

Reference A 

30% 

Forløb U 

20% 

Reference U 

10% 

0% 

2008 2020 2030 2040 2050 

26 Tallene for 2040 er beregnet som gennemsnit af 2030 og 2050. 


Endeligt energiforbrug 

Elforbrug 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Energiforbruget hos slutbrugerne – det endelige energiforbrug – ligger 

omtrent konstant i referenceforløbene frem til 2030. Når forbruget holdes 

konstant på trods stigningen i efterspørgslen på energitjenester, skyldes 

det, at der forudsættes en betydelig indsats for at effektivisere energiforbruget 

også i referenceforløbene. Fra 2030 til og frem til 2050 sker der 

dog en stigning på ca. 10 pct. i det endelige energiforbrug i referenceforløbene. 

I fremtidsforløbene reduceres det endelige energiforbrug med ca. 20 pct. 

frem til 2030 på grund at de forudsatte energieffektiviseringer i husholdninger, 

erhverv og i transportsektoren. Herefter holdes det endelige energiforbrug 

nogenlunde konstant i forløb A og F, mens der sker en mindre 

stigning i forløb U. Forskellen hænger sammen med, at der forudsættes 

en betydelig omlægning til elbiler i forløb A og F, hvilket bidrager til at 

reducere det endelige energiforbrug, fordi elbilerne bruger mindre energi 

end konventionelle biler med forbrændingsmotorer. 

Figur 3.14: Udvikling i endeligt energiforbrug 

Endelig energiforbrug 

2008 2020 2030 2040 2050 

Forløb A og F 

Reference A 

Forløb U 

Reference U 

Elforbruget stiger i alle forløbene mellem 2020 og 2050, hvilket hænger 

særligt sammen med omstillingerne indenfor transportsektoren mod eldrevne 

køretøjer og skiftet væk fra olie og gas i industrien mod bl.a. øget 

elanvendelse. Elforbruget øges kraftigst i forløb A, fordi de høje biomassepriser 

i forløbet gør elbaserede løsninger mere konkurrencedygtige i 

forhold til biomassebaserede løsninger. 


Anvendelse af biomasse 

TWh 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 3.15 Udvikling i elforbruget i forløbene 

2008 2020 2030 2040 2050 

Forløb A 

Forløb F 

Reference A 

Forløb U 

Reference U 

I alle forløb – inklusiv referenceforløbene – øges anvendelsen af biomasse 

i forhold til i dag. Fremtidsforløb U skiller sig dog ud, fordi biomasseanvendelsen 

her øges til mere end 500 PJ i 2050, hvilket er over dobbelt 

så meget som den danske biomasseressource er estimeret til i 2050. 

Figur 3.16 Anvendelsen af biomasse, affald og biogas i forløbene 

PJ 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

2008 2020 2030 2040 2050 

Forløb A 

Forløb F 

Reference A 

Forløb U 

Reference U 

Anvendelsen af biomasse i fremtidsforløb F er betydeligt højere frem 

mod 2050 end i forløb A, fordi anvendelsen af biomasse øges på kraftvarmeværkerne 

og i industrien. I 2030 er biomasseforbruget derfor tæt på 

begrænsningen i forløbet på ca. 230 PJ, men herefter reduceres anvendel- 


PJ 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

sen i forløb F efterhånden, som vindkraft udgør en større og større del af 

elforsyningen. 

De følgende figurer viser en mere detaljeret opgørelse over udviklingen i 

anvendelse af biobrændsler i fremtidsforløb A. Anvendelsen af biobrændsler 

til transportsektoren i fremtidsforløbet stiger særligt i de sidste 

20 år frem mod 2050. Anvendelse af biomasse til individuel opvarmning 

forudsættes reduceret meget væsentligt i fremtidsforløbene til fordel for 

fjernvarme og særligt varmepumper. 

I referenceforløb A ses en større anvendelse af biomasse i den første del 

af perioden – først og fremmest til individuel opvarmning. Fra 2020 til 

2030 sker en stigning i anvendelsen af biomasse til kraftvarme i referencen 

som følge af den stigende CO2-pris. Efter 2030 erstatter kulkraftanlæg 

med CCS-teknologi produktionen fra biomassekraftvarmeværkerne 

på grund af de stigende biomassepriser. 

Fremtidsforløb A og F ender begge med et biomasseforbrug på lidt under 

200 PJ/år, hvilket er ca. 40 PJ under den opgjorte ressource. 

Figur 3.17: Udviklingen i anvendelsen af biomasse i fremtidsforløb A 

Biomasseanvendelse, fremtidsforløb A Biomasse, ind. 

opvarmning 

Biomasse, proces 

Biomasse, kedler 

Biomasse, KV 

Biomasse, transport 

Biogas/forgas., KV 

Biogas/forgas, transport 

Affald, varmekedler 

Affald, KV 

DK ressource 

I fremtidsforløb U sker der en meget stor forøgelse af biomasseanvendelse 

i forhold til i dag. Efter 2030 er der en betydelig nettoimport af biomasse. 

Biomassen anvendes i 2050 fremtidsbilledet særligt til kraftvarmeproduktion 

og i transportsektoren som input til produktion af 



PJ 

550 

500 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Vindkraft 

Biogaspotentialet udnyttes i fremtidsbilledet 2050 til kraftvarmeproduktion 

og i transportsektoren i tunge køretøjer. Affaldsmængderne – som 

antages at stige over perioden – udnyttes på kraftvarmeanlæg. 

Figur 3:18: Udviklingen i anvendelsen af biomasse i fremtidsforløb U 

Biomasseanvendelse, fremtidsforløb U Biomasse, ind. 

opvarmning 



Biomasse, KV 





Affald, KV 

DK ressource 

Udbygningen med vindkraft antages at følge et nogenlunde lineært forløb 

i fremtidsforløbene – dog lidt langsommere i begyndelsen af perioden, 

hvor også stigningen i elforbruget er moderat. Figurerne nedenfor 

viser henholdsvis den absolutte produktion fra vindmøllerne og den relative 

produktion målt i forhold til elforbruget. 


80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 3.19: Udvikling i vindkraft, målt hhv. som produktion (TWh) og 

vindkraftproduktionens andel af elforbruget (%). 

TWh 

2008 2020 2030 2040 2050 

% af elforbrug 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

2008 2020 2030 2040 2050 

Forløb A 

Forløb F 

Reference A 

Forløb U 

Reference U 

Forløb A 

Forløb F 

Reference A 

Forløb U 

Reference U 

Det fremgår, at vindkraftproduktionen i forløb A (og i forløb F) allerede 

fra omkring 2030 svarer til ca. 75 pct. af elforbruget. Mellem 2030 og 

2050 stiger vindandelen til knap 85 pct., mens vindkraftproduktion næsten 

fordobles over samme tidsrum. Grunden til, at vindandelen kun stiger 

forholdsvist lidt sammenlignet med stigning i vindkraftproduktion, 

er, at elforbruget ligeledes øges meget betydeligt mellem 2030 og 2050 i 

forløb A. 

I forløb U øges vindkraftproduktion til godt 50 pct. af elforbruget i 2030 

stigende til ca. 60 pct. i 2050 


Elproduktion 

TWh/år 

TWh/år 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

‐ 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

‐ 

Transportsektoren 

De to figurer nedenfor viser, hvordan den samlede elproduktion fordelt 

på brændsler udvikler sig over perioden i henholdsvis fremtidsforløb A 

og U. 

Figur 3.20: Udvikling i elproduktion i henholdsvis fremtidsforløb A 

(øverst) og U (nederst) 

Elproduktion, fremtidsforløb A 

Elproduktion, fremtidsforløb U 


Bølge 

Geotermi 

Solceller 

Affald 

Biogas 

Biomasse 

Vind 

Naturgas 

Kul 

Olie 

Bølge 

Geotermi 

Solceller 

Affald 

Biogas 

Biomasse 

Vind 

Naturgas 

Kul 

Olie 

I transportsektoren sker omstillingen væk fra fossile brændstoffer som 

nævnt hovedsagligt i perioden 2030 til 2050. Figurerne nedenfor viser 

udviklingen i anvendelsen af el og biobrændstof målt som andel af transportsektorens 

endelige energiforbrug i forløbene. Elandelen inkluderer

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

metanol/brint, som er produceret vha. vindmøllestrøm. Biobrændstofandelen 

dækker over bioethanol, biodiesel og biogas. 

Figur 3.21: Udviklingen i anvendelsen af el og biobrændstof målt som 

andel af transportsektorens endelige energiforbrug i forløbene. Udviklingen 

i forløbene A og F er identiske. 

Elandel i transportsektoren 

2008 2020 2030 2040 2050 

Biobrændstofandel i transportsektoren 

2008 2020 2030 2040 2050 


Reference A 

Forløb U 

Reference U 


Reference A 

Forløb U 

Reference U 

I tillæg til omstillingen fra benzin og diesel til el og biobrændstoffer er 

det forudsat, at brændstoføkonomien for konventionelle biler forbedres 

væsentligt over perioden – og i højere grad i fremtidsforløbene end i referencen. 

Der er ikke taget stilling til, hvilke konkrete forbedringer af bilerne 

som vil føre til denne forbedring, idet forbedringspotentialer ligger 

indenfor for flere områder herunder motorvirkningsgrad, aerodynamik, 

dæktype og anvendelse af lettere materialer. 

I 2050 antages energieffektiviteten for en bil med konventionel forbrændingsmotor 

i fremtidsforløbene forbedret til et effektivitetsniveau, der 

svarer til 75 g CO2/km for en standard benzin/diesel bil. Dette vurderes at 


være tæt på det teknisk maksimale forbedringspotentiale. For køretøjer, 

der anvender biobrændstof, antages samme effektivitet, men da disse køretøjer 

anvender vedvarende energi, er der ingen CO2-emission forbundet 

med deres drift. 

Tabel 3.5: Forudsætninger om det gennemsnitlige energiforbrug i hhv. 

reference- og fremtidsforløb for en standard benzin/diesel-personbil udtrykt 

hhv. som CO2 per køretøjskilometer (kkm) for en benzinbil og MJ 

(Mega Joule) per køretøjskilometer. 

g CO2/kkm MJ/kkm 

2020 2030 2050 2020 2030 2050 

Referenceforløbene 

(A og U) 

140 105 95 1,9 1,4 1,3 

Fremtidsforløbene 

(A, U og F) 

120 90 75 1,6 1,2 1,0 

Forbedringen i brændstoføkonomien får særlig betydning for anvendelsen 

af fossil energi i fremtidsforløbene på det mellemlange sigt frem til 

2030, hvor der fortsat anvendes konventionelle brændstoffer i betydeligt 

omfang i transportsektoren. 

Det er konservativt antaget i beregningerne, at brændselsceller ikke 

kommer til at spille nogen rolle som konverteringsteknologi i transportsektoren. 

Hvis brændselsceller bliver et reelt teknisk og økonomisk alternativ 

til konventionelle forbrændingsmotorer, vil de potentielt kunne bidrage 

til en reduktion på ca. 15 – 25 pct. i anvendelsen af benzin, diesel, 

biobrændstoffer og metanol i forløbene. 

Figurerne nedenfor illustrerer, hvordan anvendelsen af drivmidler udvikler 

sig i transportsektoren i henholdsvis fremtidsforløb A (øverst) og U 

(nederst). 


Bruttoenergiforbrug 

PJ/år 

PJ/år 

Figur 3.22: Udvikling i drivmidler i transportsektoren i henholdsvis 

fremtidsforløb A (øverst) og U (nederst). Udviklingen i fremtidsforløb F 

er identisk med fremtidsforløb A. 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Transportdrivmidler, Fremtidsforløb A 

Transportdrivmidler, Fremtidsforløb U 


Biogas 

Brint 

Bio‐diesel 


Ethanol 

Naturgas 

El 

Diesel 

Benzin 

Biogas 

Brint 

Bio‐diesel 


Ethanol 

Naturgas 

El 

Diesel 

Benzin 

De forskellige tiltag, der er indregnet i fremtidsforløbene, afspejler sig i 

udviklingen i bruttoenergiforbruget. Udviklingen i bruttoenergiforbrug 

fremgår af de følgende figurer for hhv. fremtidsforløb A og U. 

Bruttoenergiforbruget i forløb A ender på et betydeligt lavere niveau end 

forløb B, hvilket hovedsagligt hænger sammen med, at andelen af vindkraft 

i elsystemet er højere, samt at elbiler anvendes i større grad i transportsektoren.

PJ/år 

Pj/år 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

0 

Figur 3.23: Udvikling i bruttoenergiforbrug i fremtidsforløb A (øverst) 

og fremtidsforløb U (nederst). Omgivelsesvarme omfatter både individuelle 

og kollektive varmepumper. I figuren indgår ikke naturgasforbrug i 

forbindelse med olieudvinding i Nordsøen, brændstof til udenrigsfly samt 

energi til ikke energiformål. 

Bruttoenergiforbrug, fremtidsforløb A 

Bruttoenergiforbrug, fremtidsforløb U 


Solvarme 

bølgekraft 

geotermi 

solceller 

Affald 

Biogas 

Biomasse 


Vind 

Naturgas 

Kul 

Olie 


Solvarme 

bølgekraft 

geotermi 

solceller 

Affald 

Biogas 

Biomasse 

Vind 

Naturgas 

For yderligere dokumentation af fremtidsforløb A og U henvises til de 

særskilte baggrundsnotater om forløbene (Risø DTU og Ea Energianalyse, 

2010). 

Kul 

Olie

Fremtidsforløb F 

Forløb F adskiller sig fra forløb A ved en hurtigere udfasning af fossile 

brændsler til elproduktion og i produktionserhvervene. Bortset herfra er 

forudsætningerne i de to forløb identiske, hvilket blandt andet vil sige, at 

der er indregnet samme niveau af effektiviseringer og samme udvikling i 

transportsektoren. 

Den forskellige udvikling indenfor elforsyning er afspejlet i nedenstående 

figurer, som viser elproduktionen fordelt på energikilder i hhv. forløb 

A og forløb F. Den samlede produktion af el er over perioden mindre i 

forløb F. Det skyldes, at omstillingen af de kulfyrede kraftværker til 

biomasse, gør det mindre attraktivt for de danske kraftværker at eksportere 

el. Derfor er eleksporten mindre i det fremskyndede forløb. 

Der sker kun en begrænset merudbyning med vindkraft i forløb F sammenlignet 

med forløb A. Præmissen for opstilling af forløb F har været at 

foretage en hurtigere udfasning af fossile brændsler til el og varmeproduktion. 

I den forbindelse vil en øget dansk vindudbygning kun have begrænset 

effekt på kortere sigt, fordi de danske kulkraftværker konkurrerer 

i det internationale elmarked. Det væsentligste tiltag i forløbet er derfor 

omstilling fra kul til biomasse. 


TWh/år 

TWh/år 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

‐ 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

‐ 

Figur 3.24: Udviklingen i elproduktion i hhv. fremtidsforløb A og forløb 

F 

Elproduktion, fremtidsforløb A 

Elproduktion, fremtidsforløb F 

Bølge 

Geotermi 

Solceller 

Affald 

Biogas 

Biomasse 

Vind 

Naturgas 


Kul 

Olie 

Bølge 

Geotermi 

Solceller 

Affald 

Biogas 

Biomasse 

Vind 

Naturgas 

Kul 

Olie 

Af nedenstående tabel ses brændselsforbruget til elproduktion i de to 

fremtidsforløb samt nettohandel i forløbene. Positive værdier indikerer 

eksport.

Tabel 3.6: Brændselsforbrug til elproduktion opdelt på energikilder (PJ samt 

elproduktion ab værk. Vist for henholdsvis forløb A og F. 

Forløb A 2008 2020 2030 2050 

Olie 10 0 0 0 

Vandkraft 0 0 0 0 

Kul 146 165 92 0 

Naturgas 52 32 26 0 

Vind 25 61 127 265 

Biomasse 16 24 19 35 

Biogas 2 15 18 16 

Affald 22 24 30 30 

Solceller 0 0 0 10 

Geotermi 0 0 0 0 

Bølge 0 0 0 6 

Sum 273 321 311 363 

Elproduktion ab værk 131 174 215 320 

Netto elhandel -5 42 48 0 

Forløb F 2008 2020 2030 2050 

Olie 10 0 0 0 

Vandkraft 0 0 0 0 

Kul 146 95 0 0 


Vind 25 63 132 265 

Biomasse 16 54 53 35 

Biogas 2 10 33 16 

Affald 22 24 26 30 

Solceller 0 0 4 10 

Geotermi 0 0 0 0 

Bølge 0 0 0 6 

Sum 273 274 247 363 

Elproduktion ab værk 131 159 191 320 

Netto elhandel -5 20 11 0 

Fremtidsforløbene adskiller sig desuden fra hinanden ved, at der forudsat 

en hurtigere udfasning af fossile brændsler i produktionserhvervene i forløb 

F. Her er det således forudsat, at næsten al olie, kul og gas forbrug i 

industrien er udfaset i 2030 og erstattet med biomasse, el og fjernvarme 

(inkl. lokal kraftvarme). Tabellerne nedenfor viser udviklingen i endeligt 

energiforbrug til procesformål i forløbene. 

Tabel 3.7: Endeligt energiforbrug til procesformål i PJ, opdelt på energikilder. 

Vist for henholdsvis forløb A og F. 

Fremtidsforløb A 2008 2020 2030 2050 

El 24 18 27 61 

Fjernvarme 8 9 13 32 

Kul 10 0 0 0 

Olie 31 23 13 0 


Biomasse 9 18 18 36 

Solvarme 0 0 0 0 

Omgivelsesvarme 0 0 0 0 

Sum 117 90 90 130 

Fremtidsforløb F 2008 2020 2030 2050 

El 24 23 31 61 

Fjernvarme 8 14 18 32 

Kul 10 0 0 0 

Olie 31 14 4 0 


Biomasse 9 23 27 36 

Solvarme 0 0 0 0 

Omgivelsesvarme 0 0 0 0 

Sum 117 90 90 130 


Pj/år 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Figur 3.25: Udvikling i bruttoenergiforbrug i fremtidsforløb F. Omgivelsesvarme 

omfatter både individuelle og kollektive varmepumper. I figuren 

indgår ikke naturgasforbrug i forbindelse med olieudvinding i Nordsøen 

(28 PJ), brændstof til udenrigsfly (35 PJ) samt energi til ikke energiformål 

(11 PJ). 

Bruttoenergiforbrug, fremtidsforløb F Omgivelsesvarme 

Solvarme 

bølgekraft 

geotermi 

solceller 

Affald 

Biogas 

Biomasse 


Vind 

Naturgas 

De følgende figurer viser udviklingen i anvendelse af biobrændsler i 

fremtidsforløb F. 

Anvendelsen af biobrændsler til transportsektoren i fremtidsforløbet øges 

særligt i de sidste 20 år frem mod 2050. Anvendelse af biomasse til individuel 

opvarmning forudsættes reduceret meget væsentligt i fremtidsforløbet 

til fordel fjernvarme og varmepumper. 

Sammenholdt med fremtidsforløb A ses en større anvendelse af biomasse 

og biogas i den første del af perioden – først og fremmest til el- og fjernvarmesektoren, 

hvor biomasse erstatter naturgas og særligt kul, men også 

til procesenergi. Forløbet ender med et biomasseforbrug på lidt under 

200 PJ/år, hvilket er godt 30 PJ under den opgjorte ressource. 

Kul 

Olie

PJ 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Figur 3.26: Udviklingen i anvendelsen af biomasse i fremtidsforløb F. 

Biomasseanvendelse, fremtidsforløb F 

Biomasse, ind. 

opvarmning 



Biomasse, KV 





Affald, KV 

DK ressource 


4 Et nyt energisystems betydning for Dan‐ 

marks klimaregnskab 

Analyserne i det foregående kapitel 3 peger på, at Danmark kan udfase 

brugen af fossile brændsler i energisektoren, dvs. i el-produktion, transport, 

fremstillingsindustri og rumopvarmning i 2050. CO2-udledningen 

fra anvendelsen af fossile brændsler i disse sektorer udgjorde i 2008 45,9 

mio. tons. Hvis brugen af fossile brændsler udfases helt, vil denne emission 

forsvinde. Det svarer til en reduktion på ca. 75 pct. i forhold til niveauet 

i 1990. 

Klimakommissionens arbejde skal ifølge kommissoriet (bilag 1) reflektere 

EU's ambitioner på klimaområdet, som efter topmødebeslutningen fra 

Det Europæiske Råd i oktober 2009 er en reduktion af alle drivhusgasser 

på 80 – 95 pct. i 2050 i forhold til 1990. Udfasningen af fossile brændsler 

kan bidrage væsentligt til, at Danmark opfylder denne målsætning (ca. 75 

pct.), men udfasningen kan ikke reducere drivhusgasudledningen tilstrækkeligt 

til at nå målsætningen på 80 – 95 pct. Der udledes også betydelige 

mængder drivhusgasser fra andre sektorer, f.eks. landbruget. 

Spørgsmålet er derfor, hvordan disse øvrige emissioner kan nedbringes, 

så Danmark opfylder EU-målsætningen. 

Kvantitativt kan effekten af at udfase fossile brændsler i forhold til EU's 

målsætning beregnes på flere måder. Her er det valgt at fokusere på, hvor 

stor en andel emissionerne udenfor energisektoren udgør af den såkaldte 

basisårs-emission. Basisårs-emissionen svarer til emissionerne i basisåret 

1990, dog med emissionstal fra 1995 for visse industrigasser. Dette emissionstal 

bruges som udgangspunkt for beregningen af, om Danmark opfylder 

sine forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen. Konkret gøres 

det på følgende måde: 

Danmarks drivhusgasudledninger i 1990 antages at svare til den 

såkaldte basisårs-emission på 69,3 mio. tons 

Forudsat fuld udfasning af fossile brændsler i energisektoren i 

2008 ville emissionerne fra øvrige sektorer og kilder have været 

17,9 mio. ton – eller 18, 4 mio. ton, hvis kulstofoptag i jord og 

planter (LULUCF) regnes med, idet der i 2008 var en nettoemission 

på 0,5 mio. ton 

De 17,9 mio. ton fra kilder udenfor energisektoren udgør 25,8 

pct. af de samlede emissioner i basisåret. 


En udfasning af fossile brændsler i de udvalgte sektorer ville i 2008 altså 

ikke alene have sikret, at Danmark kunne overholde EU's reduktionsmålsætning 

for 2050. I tabel 12.1 i kapitel 12 præsenteres tilsvarende beregninger 

for 2050. 

Mulighederne for at nedbringe Danmarks drivhusgasudledning yderligere 

– dvs. med mere end hvad analyseresultaterne viser, at vi kan reducere 

med i fremtidsforløbene – beskrives i kapitel 12. På baggrund af disse 

beskrivelser præsenteres Kommissionens overvejelser og anbefalinger til 

yderligere drivhusgasreduktioner fremgår af kapitel 13. 


5 Samfundsmæssige omkostninger ved etab‐ 

lering af et energi‐ og transportsystem uaf‐ 

hængigt af fossile brændsler 

5.1 Indledning 

En omstilling til et samfund uden brug af fossile brændsler vil have økonomiske 

konsekvenser for det danske samfund både på kort og lang sigt. 

Dette kapitel giver en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser 

ved at frigøre sig fra brugen af fossile brændsler i Danmark. 

I de opstillede fremtidsforløb frem mod 2050 bliver anvendelsen af de 

fossile brændsler ved hjælp af en række tiltag erstattet af andre energikilder 

og teknologier kombineret med energieffektiviseringer. Beregningerne 

af forløbene er som udgangspunkt konstrueret efter et overordnet 

princip om, at fossil uafhængighed skal opnås med de laveste mulige 

omkostninger for samfundet. Det er i de tekniske beregninger beregningsteknisk 

forudsat, at niveauet af energitjenester i samfundet er det 

samme i fremtidsforløbene som i referenceforløbene. Det betyder, at den 

samme nytte i samfundet fra energitjenester, f.eks. samme rumtemperatur, 

samme antal person-kilometer i transportsektoren etc., skal tilvejebringes. 

I de samfundsøkonomiske analyser er der efterfølgende taget 

hensyn til, at efterspørgslen efter energitjenester vil tilpasse sig i lyset af 

at prisen for energitjenester for forbrugere og virksomheder ikke er de 

samme. 

På lang sigt forventes energitjenester til en vis grad at blive dyrere i en 

situation uden brug af fossile brændsler end i en situation, hvor fossile 

brændsler fortsat anvendes, fordi der så at sige lægges en begrænsning på 

samfundet, som betyder, at der må anvendes alternativer i form af andre 

brændsler og investeringer i kapitalapparat, som i overvejende grad vil 

være dyrere. Det betyder med andre ord, at en større del af samfundets 

ressourcer skal bruges til at tilvejebringe samme niveau af energitjenester. 

Ud over det umiddelbare velfærdstab som følge af, at det bliver dyrere at 

tilvejebringe energitjenester, kan den store omlægning af energisystemet 

påvirke den danske økonomi på en række punkter, både på det kortere/mellemlange 

og på det lange sigt. Dette skyldes ikke bare, at energi- 


tjenester er blevet dyrere, men også at størrelser som statens afgiftsprovenu 

og værdien af udenrigshandel påvirkes. 

5.2 Metode og forudsætninger 

Dette afsnit beskriver metoden anvendt i den samfundsøkonomiske analyse 

samt en opsummering af de væsentligste forudsætninger, der ligger 

til grund for analysen. 

De økonomiske konsekvenser vurderes som meromkostningerne for 

samfundet i fremtidsforløbet i forhold til referenceforløbet. En kort opsummering 

af Klimakommissionens to analyserede fremtidsforløb (A og 

U) findes i afsnittet om forudsætninger nedenfor. 

Definitionen af referenceforløb er dermed vigtig for, hvor store meromkostningerne 

vurderes at blive. Jo større afstand der er mellem et reference- 

og fremtidsforløb, desto større meromkostninger vil der som hovedregel 

være. Idet referenceforløbet ikke er optimeret rent samfundsøkonomisk, 

vil der dog kunne opstå gevinster ved at gå fra referenceforløbet 

til fremtidsforløbet. Omfanget af samfundsøkonomisk ”sub-optimalitet” 

på energiområdet i referenceforløbet vil ligeledes påvirke størrelsen på 

de samlede meromkostninger. 

En række delanalyser udgør grundlaget for den samlede vurdering af de 

samfundsøkonomiske konsekvenser. Disse er illustreret i Figur 5.1 nedenfor 

og efterfulgt af en kort beskrivelse af tilgangen i hver delanalyse. 

Figur 5.1: Delanalyser i den samlede samfundsøkonomiske vurdering 

Første delanalyse fokuserer på de samfundsøkonomiske meromkostninger 

på det lange sigt, dvs. i 2050 når omstillingen til fossil uafhængighed 

har fundet sted. En sådan analyse bør i princippet medtage og kvantificere 

alle effekter, som kan siges at påvirke danske borgeres velfærd. Analysen 

deles op i to lag. 


I første lag (afsnit 5.3) analyseres de direkte meromkostninger ved at tilvejebringe 

de samme energitjenester som i referenceforløbet uden brug 

af fossile brændsler. Dette omfatter først og fremmest de tekniske meromkostninger 

(kapitalinvesteringer, køb af brændsler etc.). 

Dertil kommer reducerede omkostninger forbundet med CO2udledninger. 

Rationalet bag dette er, at der i både reference- og fremtidsforløbene 

antages at være bindende internationale klimamæssige forpligtigelser, 

og således er der omkostninger forbundet med CO2 udledninger 

– enten i form af behov for kvote-/kreditkøb eller behov for andre indenlandske 

tiltag til reduktion af drivhusgasser. 

Udover de rent tekniske meromkostninger kan der forekomme en række 

ikke-værdisatte effekter. Her tænkes på eksterne effekter, særligt udledninger 

af NOx og SO2, samt en række mere ”skjulte” omkostninger eller 

fordele, såsom ændret komfort, indeklima eller gener i forbindelse med 

renoveringer. Disse effekter behandles udelukkende kvalitativt i nærværende 

analyse. 

Det skal understreges, at det, der er regnet på, er antagne forløb med antagne 

effektiviseringer og omlægninger frem mod de to fremtidsbilleder 

for fossiluafhængige energisystemer i 2050. Det er ikke muligt meningsfyldt 

at fastlægge hvilke konkrete virkemidler, der skal sikre, at målet 

nås i praksis på lang sigt. Virkemiddelomkostninger indgår derfor ikke i 

beregningerne. 

Klimakommissionens anbefalinger til konkrete virkemidler og satser mv. 

fokuserer således også på at dreje udviklingen i den rigtige retning på 

kortere sigt. Der er ikke foretaget detaljerede beregninger på effekten af 

de anbefalede virkemidler, der i en række tilfælde - f.eks. bilbeskatningen 

- ikke er beskrevet i detaljer. 

Mens første lag i analysen af de samfundsøkonomiske effekter omhandler 

de direkte omkostninger, omfatter 2. lag af analysen de afledte velfærdsøkonomiske 

effekter på lang sigt (afsnit 5.4). 

Første del omhandler de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser 

uden hensyntagen til de fordelingsmæssige implikationer. Effekter på de 

enkelte dele af samfundet adresseres i tredje og fjerde delanalyse. 

Anden delanalyse adresserer de midlertidige omkostninger på vejen til 

det fossilfrie samfund. Her analyseres de tekniske meromkostninger på 

det korte/mellemlange sigt, herunder en vurdering af meromkostningerne 


ved fremskyndelse af udfasning af fossile brændsler. Endvidere beskrives 

virkemiddelomkostninger og makroøkonomiske tilpasningsomkostninger 

kort (afsnit 5.5). 

Tredje delanalyse omhandler de økonomiske konsekvenser for statskassens 

provenuer relateret til energi og CO2 (afsnit 5.6). 

Fjerde delanalyse giver en vurdering af det nødvendige tilskud til VEbaseret 

elproduktion, samt en vurdering af betydningen for den enkelte 

forbruger (afsnit 5.7). 

Forudsætninger 

Nedenfor opsummeres de væsentligste forudsætninger med betydning for 

den økonomiske vurdering. 

Forløb 

Klimakommissionen har opstillet og regnet på to forløb frem mod 2050, 

hvor omverdenen forudsættes at være hhv. ambitiøs (A) eller uambitiøs 

(U) mht. klima- og energipolitik. 

I forhold til de vigtigste økonomiske rammebetingelser adskiller de to 

forløb sig mht. forudsætningerne om energipriser og CO2-prisen. Derimod 

antages samme økonomiske vækst. De konkrete prisforudsætninger 

ses i tabel 5.3. 

I tabellen nedenfor opsummeres de vigtigste antagelser vedr. de to fremtidsforløb 

og deres respektive referenceforløb. 

Tabel 5.1: Illustration af analyserede scenarier 

Ambitiøs international Uambitiøs international 

klimapolitik: 

klimapolitik: 

Lav oliepris Høj oliepris 

Høj CO2‐pris Lav CO2 pris 

Høj pris på bio‐ Lav pris på bio‐ 

energi 


Referencer m. fortsat 

anvendelse af fossile 

Ref‐A 

Ref‐U 

brændsler 

↕ 

↕ 

Fremtidsbillede uden 

brug af fossile brændsler 

FB‐A FB‐U 


Teknologiudviklingen antages ens i de to forløb. I praksis er det sandsynligt, 

at teknologiudviklingen med en ambitiøs omverden vil ske hurtigere 

end i et forløb, hvor omverdenen er uambitiøs med hensyn til klima- og 

energipolitik. 

Som tidligere beskrevet er reference-situationen en fremskrivning af dagens 

situation med videreførelse af de seneste års niveau af fx energieffektiviseringer 

og vindmølleudbygning. Realiseringen af referenceforløbet 

kræver altså, at der fortsat tages nogle initiativer på disse punkter og 

omfatter derfor nogle omkostninger – og gevinster – for samfundet i forhold 

til en helt uændret situation med samme energiforsyning og energiforbrugsmønster 

som i dag. Disse omkostninger og gevinster indgår ikke 

i den samfundsøkonomiske vurdering. 

Kalkulationsrente 

Der anvendes en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på 5 pct. Der laves 

endvidere følsomhedsanalyser med en samfundsøkonomisk kalkulationsrente 

på 3 pct. 

Vækstforudsætninger 

Antagelser om den økonomiske vækst stammer fra Finansministeriets 

konvergensprogram 27 , hvor den gennemsnitlige årlige BNP-vækstrate er 

1,72 pct. i perioden 2008-2050. Den forudsatte økonomiske vækst ventes 

at lede til en betydelig vækst i leverede energitjenester, som er de ydelser, 

der er det egentlige formål ved brug af energi – f.eks. fremdrift af biler, 

opvarmning af bygninger til komfortabel temperatur etc. Der antages 

samme vækst i energitjenesterne i såvel referencer og fremtidsbilleder. 

Tabel 5.2: Vækstforudsætninger (2008-2050) 

(2008=100) 2008‐2020 2008‐2050 

Økonomisk vækst (BNP) 

Vækst i energitjenester: 

119 205 

Persontransport 121 172 

Godstransport 127 249 

Produktionserhverv 120 236 

Handel og service 122 220 

El i husholdninger 124 235 

Rumvarme 111 151 

Note: Forudsætninger om BNP-vækst er taget fra Konvergensprogram 2008 

27 Finansministeriet konvergensprogram 2008 


Befolkningsvækst 

Antagelser om befolkningsvæksten stammer fra Finansministeriets konvergensprogram, 

hvor den gennemsnitlige årlige befolkningsvækstrate er 

knap 0,2 pct. i perioden 2008-2050. Således antages befolkningen at 

vokse med knapt 8 pct. fra 2008 til 2050. 

Prisforudsætninger 

Brændsels- og CO2-kvotepriserne er helt centrale for de analyserede 

meromkostninger. Følgende priser er antaget for 2050 og er ens for reference- 

og fremtidsforløbene. Disse ses både som de rene brændselspriser, 

og prisen inkl. omkostninger relateret til CO2- indholdet. Den sammensatte 

brændsels- og CO2-pris på naturgas og især kul forudsættes således 

at være lavere í en verden med uambitiøse rammebetingelser end med 

ambitiøse rammer, da forskellen i CO2-pris mere end opvejer forskellen i 

brændselspriserne. 

Tabel 5.3: Prisforudsætninger an forbruger med og uden CO2omkostninger, 

2050 

Forløb med ambitiøse Forløb med uambitiø‐ 

rammebetingelser se rammebetingelser 

Uden CO2 Med CO2 Uden CO2 Med CO2 

Gasolie (kr./GJ) 110 195 169 197 

Naturgas (kr./GJ) 61 127 93 115 

Kul (kr./GJ) 13 123 24 60 

Bioenergi (træflis) (kr./GJ) 123 123 66 66 

CO2 kr./ton 1150 380 

Teknologiforudsætninger 

Der er antaget samme teknologiudvikling i alle reference- og fremtidsforløb. 

Disse er beskrevet i de fire sektoranalyser for bygninger, produktionserhverv, 

transport samt el- og varmeforsyning. 

Usikkerhed 

Der er stor usikkerhed forbundet med alle disse parametre, og samtidig er 

de helt centrale for analysens resultater. Der foretages derfor en række 

beregninger af disse parametres betydning for det økonomiske resultat. 

Der er tale om illustrative følsomhedsvurderinger, idet der ikke er taget 

stilling til sandsynlighedsfordelingen for de enkelte parametre. 

Klimaforpligtigelser 


I beregningerne er indeholdt værdien af CO2-besparelser, som skyldes 

færre CO2-emissioner i fremtidsbilledet end i referencen. Det skyldes, at 

Danmark forudsættes at stå overfor en bindende klimamålsætning i 2050 

(som vil være strammere med ambitiøse rammebetingelser end med 

uambitiøse rammebetingelser), samt at der forudsættes at være et marked 

for CO2-forureningstilladelser, hvormed CO2-reduktioner i Danmark har 

en værdi svarende til kvoteprisen. 

5.3 Tekniske meromkostninger ved energitjenester uden 

brug af fossile brændsler 

I de to fremtidsbilleder opfyldes samfundets behov for energitjenester i 

2050 med en mere effektiv energianvendelse, et mindre konverteringstab 

og en forsyning baseret på vedvarende energi. Det påvirker omkostningerne 

i samfundet ved at tilvejebringe energitjenesterne. 

Nedenfor analyseres de samfundsøkonomiske meromkostninger ved at 

tilvejebringe energitjenester i fremtidsbilledet i forhold til referencen. 

Der medregnes udelukkende de tekniske meromkostninger vurderet ud 

fra samfundsøkonomiske kriterier 28 . Således indgår følgende omkostningselementer: 

Udgifter til køb af energiråvarer – olie, naturgas, kul, og biomasse. 

Annuiserede investeringsudgifter. 

Drifts- og vedligeholdsudgifter til energiteknologier – både i produktion 

af energi (f.eks. vindmøller), konvertering af energi (termiske 

kraftværker til biomasse) samt distributionsteknologier (elnet, 

fjernvarmenet) og transportteknologier. 

Udgifter til effektivisering af energiforbrugende anlæg. 

Omkostninger til CO2 (svarende til kvoteprisen). 

Fremtidsforløbene indebærer i sagens natur lavere CO2-udledninger fra 

tilvejebringelsen af energitjenester end referenceforløbene. CO2udledninger 

repræsenterer ikke et direkte ressourcetræk for økonomien, 

men er på grund af Danmarks forventede fremtidige reduktionsforpligtelser 

forbundet med en samfundsøkonomisk omkostning. Den samfundsøkonomiske 

værdisætning af CO2-udledningerne er væsentlig for sammenligningen 

af fremtidsforløb og referenceforløb. 

Det skal bemærkes, at under de ambitiøse rammebetingelser, hvor verden 

fører en ambitiøs klimapolitik, tillægges CO2-udledninger større sam- 

28 Der regnes i faktorpriser og med en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på 5 pct. pa. 


fundsøkonomisk omkostning end ved de uambitiøse rammebetingelser. 

Sammenlignes meromkostninger ved ambitiøse rammebetingelser med 

de uambitiøse rammebetingelser er det væsentligt at være opmærksom på 

forskellen i værdisætningen af en given CO2-udledning. 

I analysen er energitjenesterne i samfundet opdelt i følgende hovedgrupper: 

Opvarmning: Opvarmning af boliger og kontorbygninger. 

Tjenester fra el-apparater: Belysning, PC’ere, fjernsyn, køleskabe, 

husholdningsapparater etc. 

Proces-energi: Input til industriens processer, herunder opvarmning/nedkøling. 

Persontransport: Personers transport i privat og erhvervsmæssig sammenhæng, 

målt i personkilometer. 

Godstransport: Transport af gods målt i ton/kilometer. 

Der er tale om en bottom-up analyse, hvor tekniske omkostninger annuiseres 

med en samfundsøkonomisk kalkulationsrente. Konsekvenserne 

vurderes for samfundet under ét, dvs. at transfereringer mellem forskellige 

samfundsgrupper ikke medregnes. Der regnes i faktorpriser, hvilket 

betyder, at der i denne del af analysen ikke tages højde for ressourcernes 

alternative anvendelse 29 . Der medtages heller ikke forvridningseffekter 

som følge af ændrede omkostninger og provenu for staten. Endelig tages 

der ikke hensyn til efterspørgselsreaktionen som følge af ændrede priser 

på energitjenester, dvs. der regnes meromkostninger ved uændret energitjeneste-niveau. 

Disse samfundsøkonomiske effekter indgår til gengæld i 

næste lag af analysen (afsnit 5.4). 

Analysen resulterer i, at man for visse tiltag ser negative samfundsøkonomiske 

omkostninger, dvs. at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at 

gennemføre disse tiltag. 

Dette skyldes først og fremmest, at private aktører ikke har samme præferencer 

som samfundet samlet set. Hel central betydning har det forhold, 

at private aktører normalt anvender en højere kalkulationsrente end de 5 

pct., der anvendes for samfundet under ét. Der kan således eksistere samfundsøkonomiske 

gevinster, men idet investeringer skal foretages af private 

aktører, kræves en række virkemidler, således at investeringerne også 

bliver privatøkonomisk rentable. 

29 Ved omregning fra faktorpriser til forbrugerpriser med den såkaldte nettoafgiftsfaktor sikres det, at 

omkostningerne evalueres ved det prisniveau, som forbrugerne møder (dvs. inkl. moms, punktafgifter og 

subsidier), og som derfor danner udgangspunkt for opgørelsen af velfærdseffekter. 


Imidlertid vil der også være tiltag som ifølge nedenstående analyse fremkommer 

at være privatøkonomisk rentable. Årsagen til at aktørerne ikke 

af sig selv høster disse gevinster kan i høj grad findes i de markedsimperfektioner, 

der præger markederne for energitjenester. Forbrugere har i 

mange tilfælde begrænset viden om, hvor meget energi de faktisk bruger 

og endnu mindre viden om hvad energien bruges til og om besparelsesmuligheder 

og teknologier inden for de forskellige områder, herunder deres 

økonomiske karakteristika. 

Der findes talrige eksempler på, at informationsbarrierer resulterer i suboptimale 

løsninger. For eksempel bygherren, der kan vælge god isolering, 

som tjener sig ind i form af energibesparelser for køberen. Men 

selvom bygherren er velinformeret om forskellige løsningers omkostninger 

og gevinster, er han muligvis ikke i stand til - eller har ikke incitamenter 

til - at formidle den rette information, der sikrer, at køberen er 

villig til at betale for den omkostningseffektive løsning. Et andet eksempel 

er ejer-lejer problematikken, hvor det er ejeren, der skal investere i 

energibesparelser, men det er lejeren som får gevinsten i form af en lavere 

energiregning. Denne problemstilling gælder ikke kun i forbindelse 

med udlejningsboliger, men f.eks. også i dele af den statslige sektor, hvor 

bygningerne ejes og administreres af en central bygningsforvaltning, og 

energiregningen betales af den institution, som lejer bygningen. Med de 

rette virkemidler vurderes det muligt at overkomme disse informationsbarrierer 

og høste gevinsterne. 

Ud over de tekniske meromkostninger kan der være en række mere 

”skjulte” omkostninger eller gevinster ved de analyserede tiltag, som ikke 

er medregnet i de tekniske meromkostninger. Eksempelvis kan der 

være tale om besvær og gener i forbindelse med renovering af boligen, 

forringelser eller forbedringer af indeklima, og eventuelle forringelser af 

komfort ved en elbil som alternativ til den konventionelle bil. I nærværende 

analyse er der så vidt muligt forsøgt at tage højde for sådanne forskelle 

ved at opstille og beregne omkostninger for tiltag, der giver en 

ydelse af samme kvalitet som referencens løsninger. Der kan dog være 

tilfælde, hvor det er usikkert, om samme kvalitet opnås, eller om der er 

nogle kvalitetsmæssige forskelle mellem referencens og fremtidsbilledets 

løsning, der kan siges at påvirke forbrugernes velfærd. Dette vil blive 

diskuteret kvalitativt under omkostningsvurderingen for de enkelte energitjenester. 

I vurderingen tages der ikke eksplicit stilling til, hvilke virkemidler der 

anvendes, og dermed indgår heller ikke eventuelle virkemiddelomkost- 


ninger. I realiteten er der ofte yderligere omkostninger forbundet med 

anvendelsen af konkrete virkemidler til at skabe de rette incitamenter hos 

aktørerne, således at tiltagene implementeres. Det vurderes dog, at disse 

omkostninger i høj grad fremkommer i omstillingsperioden. 

Som nævnt indledningsvist kan der også være en række ikke-værdisatte 

eksternaliteter for samfundet ved en række tiltag, som gør at samfundsøkonomisk 

omkostningseffektivitet adskiller sig fra privatøkonomisk, og 

som ikke indgår i nedenstående beregninger. Dette drejer sig bl.a. om udledninger 

af NOx og SO2 og mindre støj fra elbiler. 

Overordnede resultater 

I en fremtid uden brug af fossile brændsler er det - udover substitution 

med andre energikilder - et gennemgående træk, at forbruget af energi 

reduceres markant og erstattes med et nyt kapitalapparat i form at mere 

effektive apparater, isolering i boliger, mere energieffektive køretøjer 

etc. Således vil omfanget og dermed omkostningerne til energi falde, 

mens andre meromkostninger til at generere de samme energitjenester 

opstår. Når vi sammenligner omkostningerne i referencen og fremtidsbilledet, 

må vi således medtage alle omkostninger til at generere det samme 

energitjenesteniveau, dvs. både energi og kapital. 

Der findes ikke en klar afgrænsning af kapitalapparatet til energitjenester. 

I det følgende fokuseres på de kapitalmæssige meromkostninger i 

fremtidsbilledet relativt til referencen og ikke størrelsen på det totale kapitalapparat 

til at generere den pågældende energitjeneste. Inden for opvarmning 

indgår omkostninger til individuelle installationer til varmeproduktion, 

dvs. kedler og varmepumper i den samlede omkostning både 

i referencen og i fremtidsbilledet. Omkostninger forbundet med at have 

en bolig, herunder isolering, indgår ikke i opgørelsen af referencens omkostninger, 

men derimod kun i form af meromkostninger i fremtidsbilledet. 

For transport er ”basisbilen” (karosseri, hjul etc.) taget ud af beregningerne, 

således at det kun er det som adskiller de forskellige bilteknologier 

fra hinanden, som er værdisat. Det betyder, at selve niveauet 

af omkostningerne til energitjenester er undervurderet, og at der nærmere 

bør fokuseres på meromkostningerne. Dette betyder også, at man ikke direkte 

kan sammenligne omkostningsniveauerne til energitjenester, idet 

der i forskellige perioder kan være forskelle i forskellige perioder i størrelsen 

af kapitalapparatet til at generere energitjenesterne, som ikke indgår 

i beregningerne. 

I Figur 5.2 ses de estimerede omkostninger til energitjenester samlet set 

fordelt på omkostningskomponenter for de to fremtidsbilleder og deres 


tilhørende referencer. Denne viser klart det fundamentale skift væk fra 

brændsler og over mod kapital i form af investeringer i vindmøller, elbiler, 

energieffektiviseringer mv. 

Figur 5.2: Omkostninger til energitjenester i 2050 fordelt på omkostningskomponenter, 

mia. kr. 

I Tabel 5.4 ses omkostningerne forbundet med forbrug af energitjenester 

i de to fremtidsbilleder og deres tilhørende referencer opgjort i pct. af 

BNP. Meromkostningerne i mia. kr. fordelt på energitjenester ses i figur 

5.3. 

Tabel 5.4: Omkostninger til energitjenester i pct. af BNP, 2050 

Ambitiøse rammer Uambitiøse rammer 

Reference Fremtid Reference Fremtid 

Total 

Total ekskl. CO2 

5,26 5,59 4,95 5,21 

omk. 4,57 5,55 4,46 5,19 

Opvarmning 0,87 0,96 0,86 0,90 

Eltjenester 0,54 0,52 0,53 0,53 

Proces 0,84 0,91 0,71 0,74 

Transport 3,00 3,21 2,85 3,04 


Figur 5.3: Samlede meromkostninger i fremtid A og U, mio. kr./året, 2050 

Meromkostningerne er estimeret til samlet set 12,1 mia. kr. årligt (2050) 

i fremtidsbilledet med ambitiøs omverden (FB-A) og 9,3 mia. kr. i fremtidsbilledet 

med uambitiøs omverden (FB-U) svarende til omkring 0,3 

pct. af BNP. 

Beregningen viser, at omkostningerne til energitjenester er højere i tilfældet 

med en ambitiøs omverden end i tilfældet med en uambitiøs omverden. 

Dette gælder både i referencen og i fremtidsbilledet og skyldes 

især højere CO2-priser og højere biomassepriser. Til gengæld er de fossile 

brændselspriser højere i det uambitiøse tilfælde, hvilket trækker omkostningerne 

op i referencen. Meromkostningerne er kun en smule højere 

i FB-A end i FB-U. 

At omkostningerne er næsten ligeså høje i situationen med uambitiøs 

omverden skyldes dog også, at man i denne reference anvender mere fossilt 

brændsel i referencen med ambitiøs omverden. Dermed skal der reduceres 

mere fossilt brændsel, hvilket øger omkostningerne. 

At der er tale om relativt små omkostninger, det ambitiøse mål taget i betragtning, 

skyldes flere forhold. 

For det første forventes en relativt stor stigning i priserne på fossile 

brændsler og CO2 udledninger, hvilket af sig selv vil generere et skift 

over mod reduktion i forbruget af fossile brændsler og gøre det billigt relativt 

set at skifte over mod andre løsninger. 


For det andet eksisterer der i den opstillede reference en række tiltag, der 

ud fra samfundsøkonomiske kriterier vurderes at medføre gevinster frem 

for omkostninger. Disse gevinster medvirker til at opveje nogle af meromkostningerne 

til at forfølge målet om 100 procent fossil uafhængighed. 

De sparede CO2 omkostninger er centrale for konklusionen om, at omkostningerne 

ved realisering af et mål om fossil uafhængighed på lang 

sigt er begrænsede. CO2-omkostningerne udgør i sig selv 24,8 mia. kr. af 

omkostningerne til energitjenester i referencen med ambitiøs omverden 

og 17,6 mia. kr. i referencen med uambitiøs verden. 

Det ses også, at omstillingen af transportsektoren står for langt størstedelen 

af meromkostningerne. I FB-A udgør de 63 pct. og i FB-U 73 pct. 

Samtidig er der særlig stor usikkerhed forbundet med omkostningerne på 

batterier og effektiviseringer inden for transport. For opvarmning og proces-energi 

er der overordnet set ret små meromkostninger, og for eltjenester 

er der tale om negative eller ingen meromkostninger. 

Meromkostningerne til de enkelte energitjenester er analyseret mere i detaljer 

nedenfor. 

Meromkostninger i el‐ og fjernvarmeproduktionen 

El og fjernvarme er væsentlige input til tilvejebringelse af ovenfor beskrevne 

energitjenester. Produktionen heraf skal også foregå uden brug 

af fossile brændsler, hvilket påvirker produktionsomkostningen, der skal 

betales af forbrugerne. Derfor kigges der først på meromkostningerne til 

produktion af el- og fjernvarme. 

Tabel 5.5 viser elproduktions- og fjernvarmeomkostningerne i de to 

fremtidsbilleder og deres respektive referencer. 

Tabel 5.5: Samfundsøkonomisk el- og fjernvarmeproduktionsomkostning, 

2050, faktorpriser, kr./GJ 



El‐omkostning 203 207 188 201 

Fjernvarme‐omkostning 114 176 111 141 

Som det ses af ovenstående tabeller er el-omkostningen marginalt højere 

i FB-A, hvor biomasseprisen er højere, men der indgår mere vind, end i 

FB-U. Imidlertid er omkostningen noget lavere i reference U end i refe- 


ence A, fordi der med en uambitiøs omverden er lavere CO2-kvotepris 

og lavere biomassepriser, som ikke opvejes af de højere fossile brændselspriser 

i forhold til referencen med ambitiøse rammebetingelser. Den 

sammensatte brændsels- og CO2-pris på naturgas og især kul forudsættes 

således at være lavere í en verden med uambitiøse rammebetingelser end 

med ambitiøse rammer, da forskellen i CO2-pris mere end opvejer forskellen 

i brændselspriserne. 

Fjernvarmeprisen er noget lavere i fremtidsforløbet med uambitiøs omverden 

end i tilfældet med ambitiøs omverden. Her spiller forskellen i 

biomassepriserne en væsentlig rolle. Således bliver meromkostningerne 

også markant større i fremtidsbillede A end i fremtidsbillede U. 

Nedenfor ses produktionsomkostningerne til el og fjernvarme fordelt på 

omkostningskomponenter. 

Figur 5.4: Elproduktionsomkostninger i 2050, Øre/Kwh 

Som det ses af figuren for elproduktion falder omkostningerne til brændsel 

(inkl. CO2-omkostning) i FB-A med ca. 60 pct., hvoraf ca. 15 procentpoint 

skyldes reduktionen i omkostninger til CO2-kvoter. Reduktionen 

i omkostningerne til brændsel inkl. CO2 er mindre i FB-U, fordi man 

her forventes i højere grad at basere sig på biomasse i fremtidsforløbet. 

Omkostningerne til investeringer i vindmøller mv. vil modsat stige mere 

i FB-A end i FB-U. 


Figur 5.5: Fjernvarme-produktionsomkostning, 2050, øre/Kwh 

For fjernvarme er det især omkostningerne til infrastruktur, der stiger i 

fremtidsforløbene. Det skyldes dels, at omfanget af fjernvarme stiger og 

skal nå ud til flere forbrugere, og dels at bygningernes varmetab er mindre 

i fremtidsforløbene. Dermed øges omkostningen per leveret mængde, 

da forbruget per meter rør falder. Dette er mest udtalt i det ambitiøse tilfælde, 

hvor omfanget af fjernvarme stiger mest. 

Meromkostninger til opvarmning 

Husholdninger efterspørger opvarmning af boliger, og erhvervslivet opvarmning 

af bygninger, som anvendes til kontorer, butikker, handel, mv. 

Produktionserhvervenes energiforbrug til opvarmning hænger tæt sammen 

med deres processer og behandles derfor under denne tjeneste. 

Tjenesten tilvejebringes gennem et kapitalapparat i form af bygninger 

med et vist niveau af isolering, vinduer mv. og et energiinput via nogle 

tekniske installationer (kedler, varmepumper) i et forsyningssystem. I de 

opstillede fremtidsforløb regnes der med, at energiinputtet reduceres med 

ca. 30 pct. i forhold til referencen, men at samme opvarmningstjeneste 

tilvejebringes gennem effektiviseringer. 

Figur 5.6 viser omkostningerne til opvarmning fordelt på omkostningskomponenter 

i henholdsvis det ambitiøse og uambitiøse tilfælde. 


Figur 5.6: Omkostninger til opvarmning, 2050, mio. kr. 

I opgørelsen over omkostningerne indgår alle omkostninger til energi og 

kedler/varmepumper. Yderligere indgår meromkostningerne til isolering 

mv. i fremtidsbilledet (optræder som ”varmebesparelser” i figuren). 

Overordnet set reduceres omkostninger til brændsel og individuelle installationer 

(kedler og varmepumper). Omkostninger til fjernvarme øges 

lidt i det ambitiøse tilfælde mens de reduceres i det uambitiøse tilfælde. I 

begge tilfælde er der en reduktion af fjernvarmeforbruget. 

Ovenstående omkostninger er beregnet under antagelse af, at den største 

del af energiforbedringerne gennemføres i forbindelse med øvrig renovering 

af bygningerne og i forbindelse med, at eksisterende kapitalapparat 

er udtjent. Eksempelvis antages isolering at ske samtidig med nyt tag og 

lignende, ligesom olie- og naturgasfyr udskiftes med eksempelvis varmepumper 

efter endt levetid. Hvis der introduceres virkemidler, der 

fremtvinger disse skift på andre tidspunkter, vil omkostningerne kunne 

blive markant højere. 

I forbindelse med effektivisering af bygninger kan der udover de tekniske 

omkostninger være en række ”skjulte” omkostninger. Der kan f.eks. 

være besvær ved at have håndværkere i huset, ligesom en del af boligen 

måske blive mindre anvendelig i en periode. Dette kan samles under betegnelsen 

”gener i anlægsperioden”. Disse gener vurderes dog at være 


egrænsede, hvis energieffektiviseringerne gennemføres i forbindelse 

med renoveringer og udskiftninger, som gennemføres af andre grunde. 

Der kan også være mere permanente positive velfærdseffekter. Eksempelvis 

kan træk i boligen reduceres, og indeklimaet forbedres generelt, 

hvis energieffektiviseringerne gennemføres ordentligt, og der sikres den 

nødvendige ventilation/udluftning. 

Meromkostninger til tjenester fra elapparater 

Tjenester fra elapparater omfatter en bred vifte af ydelser, hvoraf de væsentligste 

omfatter belysning, fjernsyn, PC’ere og husholdningsapparater. 

Elapparater anvendes som forbrugsgode i husholdningerne og som produktionsinput 

i serviceerhverv og industri. 

I figur 5.7 ses omkostningerne til tjenester for elapparater i de to fremtidsforløb 

og deres respektive referencer opdelt på omkostningskomponenter 

(”Elbesparelser” udtrykker omkostninger til investeringer i elapparater). 

Figur 5.7: Omkostninger til eltjenester, 2050, mio. kr. 

I fremtidsbilledet reduceres elforbruget til apparater i forhold til referencen, 

fordi apparaterne gøres mere effektive (i 2050 reduceres elforbruget 

med ca. 15 pct. i forhold til referencen). Samtidig ses en højere elproduktionsomkostning, 

som følge af omlægningen i forsyningssektoren. 

Det gør at udgifterne til el falder, men dog i mindre grad end forbruget af 

el. Udgifterne til el falder mere i FB-A end i FB-U, fordi elprisen i ud- 


gangspunktet var noget højere i tilfældet med ambitiøs omverden. Dermed 

er meromkostningen pr. GJ el noget lavere i FB-A. Meromkostningerne 

i form af kapital til elbesparelser er begrænsede og nogenlunde ens 

i de to fremtidsforløb. I både FB-A og FB-U ses meromkostninger tæt 

ved nul. 

Generelt leverer de energiaffektive apparater fuldstændig de samme 

energitjenester som de dårligere apparater, og der er derfor ikke tale om 

”skjulte” omkostninger. I forhold til belysning kan der dog med dagens 

teknologi i en vis udstrækning være tale om at nogle oplever en dårligere 

lyskvalitet med sparepærer. 

Meromkostninger til proces‐energi 

Dette afsnit omhandler energiforbrug i fremstillingserhverv – herunder 

forbrug af el, brændsler og varme. Energiforbruget i fremstillingserhverv 

ventes at stige væsentligt i begge referencer og fremtidsbilleder jf. Tabel 

5.6. 

Tabel 5.6: Energiforbrug i fremstillingserhverv 2008 og 2050, PJ 

2008 2050 

Ambitiøs Reference 134,6 178 

Ambitiøst Fremtidsbillede 134,6 151,9 

Uambitiøs Reference 134,6 178,8 

Uambitiøst Fremtidsbillede 134,6 152,5 

Som det vil fremgå ventes energiforbruget at være lavere i fremtidsbillederne 

end i referencerne. Det skyldes både en større effektiviseringsindsats 

i fremtidsbillederne og en relativ større el-andel, idet el-anvendelse 

ofte også medfører en effektivisering. 


Figur 5.8: Omkostninger til procesenergi, 2050 

Energitjenesterne er markant dyrere i tilfældet med en ambitiøs omverden 

end med en uambitiøs omverden – det gælder for både reference og 

fremtidsbilleder. Baggrunden herfor er primært højere elforbrug og elpriser 

i tilfældet med ambitiøs omverden, idet el generelt er den dyreste 

energiform. Reference A har også væsentligt højere brændsels- og CO2 

omkostninger end reference U pga. højere gennemsnitlig brændselspris, 

mens forskellen på denne udgiftspost er mindre mellem de to fremtidsbilleder. 

Begge fremtidsbilleder har kun lidt højere omkostninger end de tilhørende 

referencer. 

Udgiften til fjernvarme er væsentlig højere i de to fremtidsbilleder end i 

referencerne. Det skyldes en kombination af lidt højere priser i fremtidsbillederne 

og et stærkt stigende fjernvarmeforbrug – en tredobling i FB- 

U og en fordobling i FB-A set i forhold til deres respektive referencer. 

Denne stigning skyldes bl.a. antagelse om større udbredelse af industriel 

symbiose, hvor energiforbrugende industrier lokaliseres sammen med 

energiproducerende anlæg og udnytter spildvarme herfra. 

Til en række øvrige procesformål, hvor der er behov for procesenergi ved 

høje temperaturer vil elkedler, biomassekedler og procesvarme fra kraftvarme 

være alternativer til fossile brændsler. Kraftvarmeanlæggene kan 

være mindre anlæg placeret ude på virksomhederne med anvendelse af 


træpiller, træflis eller biogas – eller der kan være tale om leverancer af 

damp eller hedt vand fra større centrale biomassekraftvarmeværker eller 

affaldskraftvarmeværker. Ved stigende brændsels- og CO2-priser (og 

eventuelt afgifter) vil det blive mere attraktivt for virksomheder med 

stort energiforbrug at lokalisere sig tæt på kraftvarmeværker for derved 

at få adgang til billig overskudsenergi. Tilsvarende vil det blive mere attraktivt 

for virksomhederne, at placere sig i forhold til hinanden så spildvarme 

lettere kan udnyttes på tværs af virksomheder. Dertil kommer muligheden 

for at udnytte perioder med lave elpriser – dette er særligt relevant 

for virksomheder som kan indrette deres energiforbrug fleksibelt. 

Udgifterne til energieffektivisering spiller en forholdsvis begrænset rolle 

i de to fremtidsbilleder – kun ca. 8 – 10 pct. af de samlede omkostninger 

– og relativt højest i fremtidsbilledet med uambitiøs omverden. 

Meromkostninger til transport 

Meromkostningerne for transportsektoren står for 63 pct. og 73 pct. for 

hhv. det ambitiøse og det uambitiøse fremtidsbillede set i forhold til de 

samlede meromkostninger på hhv. 12,1 og 9,3 mia. kr. i 2050. Det vil sige, 

at transportsektoren har en stor betydning for det samlede billede. 

Derfor har antagelserne for transportsektoren, og her tænkes særligt på 

elbilsteknologien og usikkerheden omkring denne, stor betydning for det 

samlede resultat. I Figur 5.13 ses følsomhedsberegninger for hhv. 50 pct. 

nedjustering af omkostninger til en elbil (batteridelen) og 50 pct. opjustering 

af omkostninger. Det betyder en forskel i de samlede omkostninger 

på ca. 6 mia. kr. i begge retninger i tilfældet med ambitiøs omverden. 

Omkostningerne for transportsektoren er stillet op i tabel 5.7, som viser 

de egentlige omkostninger i referencen og fremtidsbilledet, den procentvise 

fordeling og meromkostningerne. 


Tabel 5.7: Fordelingen af transportsektorens meromkostninger for tilfældet 

med ambitiøs og uambitiøs omverden 

Transport Amb. 

Ref. 

Amb. 


FB 

Amb. 

Ref. 

Amb. 

FB 

Mer‐ 

omkostning 

mia.kr. % mia.kr. 

Energieffektivisering 0,0 11,3 0 12 11,3 

El 5,9 21,8 7 23 15,9 

Procesvarme 0,3 0,3 0 0 0,0 

Brændsler 39,9 7,1 47 7 ‐32,8 

Biobrændstof anlæg 0,8 2,1 1 2 1,3 

Transportmidler 37,4 54,2 44 56 16,8 

I alt 84,4 96,9 100 100 12,5 

Transport Uamb. 

Ref. 

Uamb. 

FB 

Uamb. 

Ref. 

Uamb. 

FB 

Mer‐ 

omkostning 

mia.kr. pct. mia.kr. 

Energieffektivisering 0,0 11,0 0 12 11,0 

El 3,0 9,8 4 11 6,8 

Procesvarme 0,3 2,9 0 3 2,7 

Brændsler 42,7 19,2 53 21 ‐23,5 

Biobrændstof anlæg 0,7 7,7 1 8 7,0 

Transportmidler 34,2 41,4 42 45 7,2 

I alt 80,8 92,0 100 100 11,2 

Transportomkostningerne kan deles op i seks omkostningskomponenter, 

som er transportmidler, brændsler, el, energieffektiviseringer, 

biobrændstofanlæg og procesvarme. 

Den første omkostningskomponent er omkostninger til transportmidler, 

der indeholder annuiserede investerings-, drift- og vedligeholdelsesomkostninger, 

som udgør ca. halvdelen af de samlede transportomkostninger 

for biler. 

Den anden store omkostningskomponent er omkostninger til brændsler, 

der udgør ca. den anden halvdel af omkostningerne i referencerne. 

Brændsler udgør primært omkostninger til olie og en anelse til biobrændsler 

(f.eks. etanol). I fremtidsbillederne er brændselssammensætningen 

en del anderledes, da der køres på el og biobrændsler (bio-diesel, 

biogas, etanol og metanol). Til produktion af metanol og etanol bruges 

der el.

Omkostningskomponenten el indeholder omkostninger til elproduktion 

og el brugt til etanol- og metanolproduktion. Der er en væsentlig stigning 

i meromkostninger i Fremtidsbillede A, da der næsten udelukkende køres 

på el, både for person- og godstransport (hhv. 90 pct. og 70 pct.). 

Der regnes også med yderligere effektivisering af køretøjerne i fremtidsbillederne 

ved at mindske rullemodstand, bedre aerodynamik, forbedre 

kraftoverførsel osv. Dette reducerer energiforbruget pr. kørt km i forhold 

til referencen. Det skønnes at omkostningerne hertil er i størrelsesordenen 

7 mia. kr 30 . Til gengæld spares omkostninger til energi i form af 

brændsler og el. 

At der er omkostninger til biobrændstofsanlæg under transport skyldes 

investerings-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til produktionsanlæg, 

der skal producere bio-diesel og etanol til transportsektoren i fremtiden. 

60 pct. af personbilerne og 70 pct. af godstransporten kører på 

biobrændstof i det uambitiøse fremtidsbillede, jf. tabel 5.8. Det er kun i 

FB-U, der optræder meromkostninger, mens der for øvrige scenarier ingen 

omkostninger er, da de følger den nuværende udvikling. 

Den sidste er mindre betydelige komponent er omkostninger til procesvarme. 

At der er transportomkostninger til procesvarme skyldes, at der til 

produktion af etanol og metanol bruges procesdamp. 

Figur 5.9 viser de seks omkostningskomponenter for tilfældet med ambitiøs 

og uambitiøs omverden. Samlet set reduceres omkostningerne til 

brændsel/el, mens der kræves meromkostninger til transportmidler og effektiviseringer. 

30 Estimatet er baseret på omkostningsskøn fra rapporten ”Assessment with respect to long term 

CO2-emission targets for passenger cars and vans”, udarbejdet til EU Kommissionen af AEA 

mfl. (2009) 


Figur 5.9: Omkostninger til transporttjenester i 2050 (mio.kr.) 

Antagelserne bag køretøjssammensætningen har stor betydning for de 

samlede meromkostninger. Det er især antagelsen om andelen af elbiler, 

der påvirker resultatet som nævnt i det overstående. Teknologien i elbiler 

er omkostningstung, da de indeholder energilager (batterier), der er væsentligt 

dyrere end et energilager (tank) til en konventionel bil. 

Tabel 5.8 viser køretøjssammensætningen for person- og godstransport 

for det ambitiøse og det uambitiøse billede, hvor det ses, at sammensætningen 

ændrer sig ret markant for de forskellige forløb. Både for FB-A 

og FB-U køres der ikke længere på benzin og diesel, men udelukkende 

på el og biobrændsler (etanol, metanol, bio-diesel og biogas). 


Tabel 5.8: Køretøjssammensætningen for vejbaseret person- og godstransport, 

2050 

pct. Amb. Ref. (2050) Amb. FB (2050) 

Ben‐ Die‐ El Bio‐ Benzin Die‐ El Bio‐ 

zin sel brænd 

sel brænd‐ 

stof 

stof 

Person‐ 

transport 

24 40 30 6 ‐ ‐ 90 10 

Gods‐ 

transport 

‐ 74 20 6 ‐ ‐ 70 30 

pct. Uamb. Ref. (2050) Uamb. FB (2050) 

Ben‐ Die‐ El Bio‐ Ben‐ Die‐ El Bio‐ 

zin sel brænd‐ zin sel brænd‐ 

stof 

stof 

Person‐ 

transport 

40 40 15 5 ‐ ‐ 40 60 1) 

Gods‐ 

transport 

‐ 85 10 5 ‐ ‐ 30 70 2) 

Bemærkning: Biobrændstoffer består af etanol, metanol, bio-diesel og biogas. 

1) Består af 55 pct. etanol og 5 pct. metanol. 

2) Består af 55 pct. bio-diesel og 15 pct. biogas. 

Energitjenesternes meromkostninger – usikkerheden 

Estimaterne for omkostningerne i 2050 er naturligvis præget af stor usikkerhed, 

og vil afhænge af den faktiske udvikling i en række centrale og 

usikre parametre. Af stor betydning vurderes især at være: 

Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente: Kalkulationsrenten er 

central, fordi der er tale om en omlægning til et energisystem og 

forbrug af energitjenester der baserer sig på kapitaltunge investeringer 

i stedet for brændselsforbrug. Samtidig er der stor usikkerhed 

forbundet med at fastlægge, hvilken kalkulationsrente der mest retvisende 

afspejler samfundets præferencer. 

Udviklingen i de fossile brændselspriser: Disse har stor betydning 

for omkostningsniveauet i referencen og er samtidig præget af stor 

usikkerhed, idet de afhænger af en række internationale forhold 

mht. indvinding og forbrug i resten verden. 

Udviklingen i biomasse-priserne: Omfanget af efterspørgsel efter 

biomasse internationalt er meget usikker. Stigende fokus på CO2- 


eduktioner kan føre til en massiv stigning i efterspørgslen på biobrændsler 

og deraf store prisstigninger. 

Omkostningerne til energieffektiviseringer: Effektivisering i energiforbruget 

er et centralt tiltag til opnåelse af målet og en væsentlig 

del af effektiviseringerne har vist sig at være samfundsøkonomisk 

fordelagtige. Som beskrevet i de foregående afsnit, kan der imidlertid 

her gemme sig en række ”skjulte” omkostninger i form af gener 

og besvær, men også mulige gevinster som bedre indeklima og lignende. 

Udviklingen af centrale teknologier: Udviklingen i omkostningerne 

for en række centrale teknologier kan have stor betydning og er 

samtidig præget af stor usikkerhed, og bl.a. afhængig af internationale 

fremskridt. Således er eksempelvis udviklingen af batterier til 

elbiler præget af stor usikkerhed, og samtidig er prisen herpå væsentlig 

for de samlede omkostninger. 

Nedenfor præsenteres en række partielle følsomhedsanalyser for ovenstående 

parametre. Der er tale om partiel i den forstand, at kun én parameter 

ændres ad gangen. Endvidere indgår der ikke adfærdsændringer 

som følge af ændrede forudsætninger. I virkelighedens verden vil markedets 

aktører reagere på ændrede vilkår, og sammensætning i energiproduktionen 

og forbruget vil derfor forme sig anderledes end antaget i de 

opstillede referencer og fremtidsbilleder. Eksempelvis vil en meget lavere 

CO2-pris formentlig medføre et helt andet energisystem end det opstillede. 

Følsomhedsanalyserne tager afsæt i den forskel mellem omkostninger, 

der er for referenceforløbene og fremtidsforløbene, for henholdsvis 2020, 

2030 og 2050. I det følgende ses på 2050. Tal for 2020 og 2030 præsenteres 

ikke i detaljer, men er vist i bilag 9. 


I grundberegningerne er der anvendt en kalkulationsrente på 5 pct.. Der 

er beregnet følsomhedsanalyse med en rentesats på 3 pct.. 

Som det ses af figur 5.10 er meromkostningerne meget følsomme over 

for et ændret renteniveau. Dette gælder især for fremtidsbillede A, fordi 

dette fremtidsbillede er mest investeringstungt. 


Figur 5.10: Samfundsøkonomiske meromkostninger i 2050 ved kalkulationsrente 

på 3 pct. 

Brændsels- og CO2-priser 

Der er gennemført 3 sæt af følsomhedsanalyser for brændsels- og CO2priser, 

nemlig: 

+/- 50 pct. ændring af samtlige brændselspriser 

+/- 50 pct. ændring af priserne på biobrændsler alene 

+/- 50 pct. ændring af CO2-prisen. 

Resultaterne er vist i figur 5.11. Hvis brændselspriserne, som generelt er 

internationalt bestemt, udvikler sig anderledes end forventet, får det stor 

indflydelse på især omkostningerne i referencen og dermed for meromkostningerne. 

Det samme gælder CO2-prisen, hvor det skal bemærkes, at 

50 pct. stigning repræsenterer en langt større stigning i kr./ton CO2 i tilfældet 

med ambitiøse rammer og høj CO2-pris. 

Biomassepriserne har også stor betydning i fremtidsbillede U, hvor der 

bliver brugt store mængder biomasse, men er af mindre betydning i det 

ambitiøse tilfælde, hvor der generelt bliver brugt en moderat mængde 

biomasse 31 . Den faktiske udvikling i biomasseprisen er samtidig meget 

usikker og kan afvige betydeligt for den i beregningen forudsatte udvikling. 

Eksempelvis vil manglende eller forsinket gennembrud for elbilen 

31 

Markant lavere biomassepriser må dog forventes at betyde, at anvendelsen heraf vil stige på bekostning 

af andre løsninger. 


etyde et stort pres på biomasse-ressourcen internationalt, hvis prisen på 

fossile brændsler samtidig stiger som antaget. Større international efterspørgsel 

generelt vil kunne betyde prisstigninger, der er markant større 

end antaget i grundberegningen. 

Figur 5.11: Samfundsøkonomiske meromkostninger i 2050 ved alternative 

brændsels- og CO2-priser 

Omkostninger ved energieffektiviseringer 

Der er gennemført 3 sæt af følsomhedsanalyser for omkostningerne ved 

energieffektivisering, nemlig: 

+/- 50 pct. ændring af omkostningerne til elbesparelser. 

+/- 50 pct. ændring af omkostningerne til effektivisering i industrien. 

+/- 50 pct. ændring af omkostningerne til varmebesparelser. 

Resultaterne er vist i figur 5.12. Som det ses, har ændringer i disse omkostninger 

generelt ikke så stor betydning for forskellen i omkostninger 

mellem fremtidsbilleder og referencer, hvilket hænger sammen med, at 

det er en afgrænset del af energisystemet, der påvirkes med de enkelte 


følsomheder. Ændringer i omkostningerne til besparelser på varmeområdet 

har dog en vis betydning for den samlede forskel i omkostninger. 


omkostninger til energieffektiviseringer 

Omkostninger for specifikke teknologier 

Der er gennemført 3 sæt af følsomhedsanalyser for omkostningerne ved 

specifikke teknologier, nemlig: 

+/- 50 pct. ændring af omkostningerne til elbiler (batteridelen). 

+/- 50 pct. ændring af omkostningerne til havvindmøller. 

+/- 50 pct. ændring af omkostningerne til CCS-teknologi. 

Resultaterne er vist i figur 5.13. Det ses, at priserne på elbiler og havvindmøller 

har en ret stor betydning for fremtidsbillede A, mens prisen 

på CCS-teknologi ikke betyder så meget. 


For fremtidsbillede U har teknologipriserne generelt ikke ret stor betydning, 

hvilket kan forklares ved, at der i fremtidsbillede U ikke er så store 

omkostninger til investeringer i teknologi, men derimod store omkostninger 

til biobrændsler. 


omkostninger til centrale teknologier 

Andre følsomhedsanalyser 

I grundberegningerne er der regnet med samme teknologiudvikling for 

nye teknologier uanset om der forudsættes ambitiøse eller uambitiøse internationale 

rammebetingelser. Imidlertid er det nærliggende at forestille 

sig, at der vil være et større pres på eller incitament til at udvikle, effektivisere 

og billiggøre nye teknologier i en situation, hvor der er stort fokus 

på reduktion af drivhusgasudledninger og hvor CO2-priserne er høje. 


Der er derfor gennemført en følsomhedsanalyse for fremtidsbillede A 

(med de ambitiøse rammebetingelser), hvor det er antaget, at det internationale 

pres på teknologiudviklingen fører til: 

50 pct. reduktion af omkostningerne til solceller, CCS-teknologi og 

elbiler (batteridelen). 

25 pct. reduktion af omkostningerne til vindmøller. 

Resultatet er vist i figur 5.14. Det ses, at med de forudsatte omkostningsreduktioner, 

reduceres omkostningerne ved fremtidsbilledet så meget, at 

fremtidsbilledet bliver billigere end referencen. Det skal understreges, at 

det er forbundet med ekstrem stor usikkerhed at gætte på, hvor stor en 

indflydelse på teknologiudviklingen rammebetingelserne vil have, og resultatet 

skal derfor tages med et stort forbehold. 

I fremtidsbillede A er der indregnet en beskeden mængde solceller og 

bølgekraftanlæg, selv om disse anlæg er dyrere end vindmøllerne. For at 

belyse de økonomiske konsekvenser af dette valg er der beregnet en følsomhedsanalyse, 

hvor solcellerne og bølgekraftanlæggene erstattes af 

vindmøller (figur 5.14). 

Beregningerne viser, at brug af den beskedne mængde solceller og bølgekraft 

i stedet for vindmøller (5 pct. af den samlede elproduktion) fordyrer 

fremtidsbilledet med 2,7 mia. kr. Resultatet af denne analyse er også 

vist i figur 5.14. 


Figur 5.14: Samfundsøkonomiske meromkostninger i 2050 ved andre 

teknologivalg 

mia. kr. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

‐2 

‐4 

‐6 

Grundberegning for amb. 

‐ 50 % på omkostninger til solceller, CCS, 

elbiler og ‐25% på vindmøller 

Bølgekraft og solceller erstattes med 

havvind 

I bilag 9 er resultaterne af følsomhedsanalyserne vist for både 2020, 

2030 og 2050, for henholdsvis fremtidsforløb A og fremtidsforløb U. 

5.4 Afledte velfærdseffekter og samlet samfundsøkonomi 

på lang sigt 

Afsnittet ovenfor præsenterede de tekniske omkostninger ved at tilvejebringe 

energitjenester uden brug af fossile brændsler i fremtiden. De tekniske 

omkostninger repræsenterer et helt centralt element af den samlede 

samfundsøkonomiske påvirkning. En række øvrige afledte effekter må 

dog medtages for at få et mere dækkende billede af de samlede omkostninger 

for samfundet. 

Der er gennemført en kvantitativ vurdering af de samlede samfundsøkonomiske 

effekter baseret på analyser fra to makroøkonomiske modeller. 


Først præsenteres de væsentligste typer af afledte effekter, som er inkluderet 

i modelanalyserne, og herefter præsenteres resultater fra de to makroanalyser, 

dels fra en generel ligevægtsmodel (mini-DREAM) og dels 

fra den makroøkonometriske model ADAM. 

Langsigtede afledte effekter 

Efterspørgselseffekter 

I afsnit 5.3 kiggede vi på meromkostningerne ved opretholdelse af samme 

energitjenesteniveau som i referencen. Såfremt energitjenester bliver 

dyrere for forbrugere og virksomheder (dvs. i markedspriser, som er inkl. 

moms, afgifter og subsidier) vil de i en vis grad forventes at substituere 

over mod andre forbrugsgoder og produktionsinput. Dette vil reducere 

forbruget af energitjenester. Denne mulighed for at tilpasse sig de højere 

omkostninger til energitjenester resulterer isoleret set i en gevinst for forbrugerne 

(lavere tab i konsumentoverskud) og virksomhederne (lavere 

tab i producentoverskud, som ender som faktorindkomst i husholdningerne) 

sammenlignet med den fulde indregning af meromkostningerne af et 

givent energitjeneste-niveau. 

Afledt provenutab knyttet til ændrede omkostninger til energitjenester 

Der opstår et afledt afgiftsprovenutab knyttet til skiftet i efterspørgselen 

væk fra afgiftsbelagte energitjenester og over mod andre varer. Dette 

skyldes både at efterspørgslen falder for givne afgifter, men også at det 

gennemsnitlige afgiftsniveau falder pga. skift væk fra fossile brændsler. 

Herudover sker der et provenutab i forbindelse med fald i husholdningernes 

indkomst. Husholdningernes indkomst består af faktorindkomst i 

virksomhederne (dvs. løn og kapitalindkomst) og offentlige transfereringer. 

Når faktorindkomsten i virksomhederne reduceres som følge af dyrere 

energitjenester, så reduceres den disponible indkomst i husholdningerne 

(bl.a. gennem lavere løn) og dermed privatforbruget. Dette medfører et 

afledt provenutab knyttet til færre momsindtægter. 

Ændringer i arbejdsudbuddet knyttet til ændrede omkostninger til energitjenester 

Når der tages højde for at arbejdsudbuddet (og dermed mængden af fritid) 

kan ændre sig, sker der flere afledte effekter. Arbejdsudbuddet (i timer) 

kan således forventes at blive reduceret, når den disponible realløn 

falder som følge af lavere løn, jf. ovenfor, og højere forbrugerprisindeks 

pga. dyrere energitjenester. Lavere arbejdsudbud giver anledning til et 

samfundsøkonomisk tab, også når der tages højde for værdien af mere 


fritid for husholdningerne, som det er gjort i beregningerne nedenfor. 32 

Endelig medfører lavere arbejdsudbud også et afledt provenutab. 

Finansiering gennem forvridende skatter 

I modelberegningerne nedenfor er virkningerne på den offentlige saldo 

som følge af de omtalte afledte provenutab neutraliseret gennem satsforhøjelser 

i indkomstskatten. En højere indkomstbeskatning forudsættes at 

medføre forvridninger i arbejdsudbuddet, da det sænker den disponible 

realløn. 

Påvirkning af bytteforholdet 

Når danske virksomheder kommer til at stå over for højere omkostninger 

til energitjenester, vil de foretage en tilpasning i priserne, og der vil ske 

en tilpasning i lønningerne på arbejdsmarkedet. Omfanget af muligheden 

for overvæltning i prisen på kort og langt afhænger bl.a. af i hvilken udstrækning 

danske varer er differentierede fra udenlandske varer, således 

at afsætningen af danske varer ikke vil falde markant på eksport- og 

hjemmemarkedet ved en forhøjelse af priserne (dette er udtrykt ved eksport- 

og importelasticiteter). Jo mere de danske priser måtte være konkurrencemæssigt 

bundet til de udenlandske priser (dvs. ved høje elasticiteter), 

desto mere vil tilpasningen skulle ske via lønningerne. I forbindelse 

med forhøjelse af priserne vil der isoleret set være en gevinst for Danmark 

i form af at udlandet betaler mere for de danske eksportvarer. Denne 

effekt udtrykker, at Danmarks bytteforhold er forbedret, idet eksportpriserne 

stiger relativt til importpriserne, og at Danmark derfor kan importere 

relativt flere vare for den samme mængde eksportvarer. 

For en uddybning og illustration af effekterne henvises til Tekstboks 5.1. 

Tekstboks 5.1, Uddybning af afledte makroøkonomiske effekter 

Figuren viser efterspørgslen efter energitjenester i referencen (toptegn REF) 

og fremtidsbilledet (toptegn FB). Der vises faktorpriser (PF) og markedspriser 

(PM) i de to alternativer, samt forbruget af energitjenesten (E). 

Figuren viser husholdningernes efterspørgselskurve, og arealet E + F er tabet i 

konsumentoverskud forårsaget af markedsprisstigningen fra PM REF til PM FB . 

Afgiftssatsen på energitjenesten kan ses ud fra de stiplede linjer (PM – PF for 

de to alternativer). Afgiftssatsen på energitjenester er lavere i fremtidsbilledet 

end i referencen pga. skift væk fra fossile brændsler. Afgiftsprovenuet fås 

32 Værdien for samfundet af at arbejde en time mere forudsættes at svare til reallønnen, mens den enkelte 

person kun modtager den disponible realløn, som på marginalen forudsættes at svare til værdien af fritid. 


som afgiftssats gange mængde. Derfor er afgiftsprovenuet i REF givet som 

rektanglet A + B + C + D, mens afgiftsprovenuet i FB er givet som rektanglet C 

+ E. Nettovirkningen på den offentlige saldo bliver differencen på de to area‐ 

ler, dvs. E – (A + B + D). Hvis man oven i tabet af konsumentoverskud fratræk‐ 

ker nettovirkningen på den offentlige saldo, fås E + F – (E – (A + B + D)), hvilket 

er lig med A + B + D + F. Dette areal, som undertiden kaldes ”sekskanten”, 

approksimerer det samlede velfærdsøkonomiske tab, givet at der ses bort fra 

arbejdsudbuds‐ og bytteforholdseffekter (samt nettoafgiftsfaktor). 

Sekskantstabet er vist gråtonet i figuren. Arealet består af de tekniske mer‐ 

omkostninger for given mængde (A + B) samt et ekstra areal (D + F), som er 

udtryk for forvridninger fra afgifterne. Arealet D + F kan primært forstås som 

et tab forårsaget af at fordyre en tjeneste, som i forvejen er afgiftsbelagt. Hvis 

der ikke var nogen afgifter i de to alternativer, ville det samfundsøkonomiske 

tab blive mindre end de tekniske meromkostninger (firkanten B ville blive 

halveret til en trekant), som udtryk for økonomiens tilpasningsevne (at øko‐ 

nomien substituerer bort fra den dyrere tjeneste og over mod andet forbrug). 

Men eftersom der er afgifter i udgangssituationen, vil denne positive effekt 

ofte mere end opvejes af en modgående afgiftsforvridningseffekt, som bl.a. vil 

afhænge af afgiftstrykket i udgangssituationen, samt hvor meget mængden 

ændrer sig. Intuitionen i dette er, at hvis afgiftstrykket i forvejen er højt, vil 

husholdningerne allerede være bragt i en situation, hvor de bruger færre 

energitjenester end de egentlig foretrækker (i en situation uden energiafgif‐ 

ter, svarende til E* i figuren). Når man så fordyrer energitjenesten yderligere, 

forstørres forvridningen af, at husholdningerne allerede i udgangssituationen 

er pålagt en forvridende afgift (dvs. er i en second‐best‐situation). 


Mht. virksomheder fås helt samme graf, hvor E + F blot forstås som tab af 

producentoverskud. 

Hvis der medtages arbejdsudbudseffekter skal arealet A + B + D + F modifice‐ 

res mht. offentlige provenueffekter, idet et provenutab finansieret gennem 

stigning i indkomstskattesatserne vil skabe en indkomstskatteforvridning i 

arbejdsudbuddet (dvs. i efterspørgslen efter fritid). Som tommelfingerregel 

regnes ofte med, at disse indkomstskatteforvridninger koster ca. 20 pct. af 

provenutabet, dvs. 20 pct. af arealet E – (A + B + D). Da der i det analyserede 

scenario med ambitiøse rammebetingelser (men ikke det med uambitiøse 

rammebetingelser, jf. nedenfor) er tale om mængdereduktioner kombineret 

med et fald i de effektive afgiftssatser på energitjenesterne, er der ikke tvivl 

om, at der isoleret set vil opstå et afgiftsprovenutab, som gør det samlede 

samfundsøkonomiske tab inklusive skatteforvridning større end det grå areal i 

figuren. 

Bytteforholdseffekter er vanskelige at illustrere i en sekskantsfigur, men træk‐ 

ker i et sådant eksperiment typisk den modsatte vej, fordi noget af prisstig‐ 

ningen i virksomhederne kan overvæltes på udenlandske købere af danske 

eksportprodukter. 

Resultater fra den generelle ligevægtsmodel (mini‐DREAM) af 

omkostninger og velfærdstab på langt sigt 

Der er gennemført beregninger af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger 

i en lille generel ligevægtsmodel, som er udviklet til formålet 

af modelgruppen DREAM 33 . Den udviklede model – her kaldet mini- 

DREAM – er statisk (et-periode model) og er derfor velegnet til at vurdere 

langsigtede konsekvenser (steady-state) af politikændringer snarere 

end tilpasningen frem mod uafhængighed af fossile brændsler. 

Effekterne i mini-DREAM følger nøje beskrivelsen af de forskellige typer 

afledte økonomiske effekter ovenfor. Modellen og resultaterne er dokumenteret 

og uddybet i et arbejdspapir fra DREAM. 34 

33 

DREAM Danish Rational Economic Agents Model. Amaliegade 44, 1256 København K, 

www.dreammodel.dk 

34 

DREAM (september 2010): ”En lille generel ligevægtsmodel med energitjenester”. 


De tekniske meromkostninger til at blive fossilfri er i inputtet til mini- 

DREAM opgjort til knap 0,4 pct. af BNP i 2050 i det ambitiøse scenarie 

og knap 0,3 pct. i det uambitiøse scenarie. 35 

Overordnet set viser resultaterne, at de samlede samfundsøkonomiske 

omkostninger opgjort som velfærdstab er ca. 0,4 pct. af BNP i 2050 i det 

ambitiøse scenarie og ca. 0,2 pct. af BNP i det uambitiøse scenarie. 36 De 

afledte effekter i mini-DREAM er således samlet set beskedne. Der er 

dog tale om betydelige og modsatrettede afledte (brutto-) effekter, jf. dekomponering 

af disse nedenfor. 

Tabel 5.9: Samfundsøkonomiske meromkostninger ved at blive fossilfri, 

2050, pct. af BNP (mini-DREAM) 

Ambitiøse Uambitiøse 

rammer rammer 

Tekniske meromkostninger ‐0,4 ‐0,3 

Samfundsøkonomiske meromkostninger i 

mini‐DREAM (velfærdsmål) 

‐0,4 ‐0,2 

Note: Et minus angiver at fremtidsforløbet indebærer meromkostninger i forhold til 

referencescenariet. Det gælder også i de følgende tabeller. 

Det skal bemærkes, at beregningen er behæftet med usikkerhed og ikke 

inkluderer alle velfærdsmæssige effekter, jf. diskussion nedenfor tabel 

5.14 og tabel 5.20. Der er i mini-DREAM foretaget en dekomponering af 

effekterne, jf. Tabel 5.10. 

35 I analyserne gennemført i mini-DREAM er der for så vidt angår transportdelen en mindre 

afvigelse fra de gennemførte analyser af de tekniske meromkostninger i STREAM præsenteret i 

afsnit 5.3. Det skyldes at landbrugsmaskiner og fiskeri ikke er inkluderet i analyserne i mini- 

DREAM, hvilket indebærer en beskeden afvigelse i de samlede meromkostninger inkl. CO2besparelser, 

idet såvel omkostninger som CO2-besparelser er lavere end i STREAMberegningerne. 

36 Som udtryk for velfærdstab er der beregnet et ækvivalent-variationsmål (EV), som udtrykker, 

hvor mange penge husholdningerne skulle have i udgangspunktet (referencen) for at have samme 

nytte som i alternativet (fossilfrit samfund). Dette er baseret på en eksplicit nyttefunktion. 


Tabel 5.10: Dekomponering af langsigtede afledte samfundsøkonomiske 

meromkostninger ved at blive fossilfri, 2050, pct. af BNP (mini-DREAM) 

Ambitiøse Uambitiøse 

rammer rammer 

Tekniske meromkostninger ekskl. CO2‐ 

besparelse 

‐0,98 ‐0,71 

CO2‐besparelse 0,61 0,46 

Tekniske meromkostninger inkl. CO2‐ 

besparelse 

‐0,36 ‐0,25 

Nettoafgiftsfaktor (NAF) ‐0,06 ‐0,04 

Afgiftsforvridning ‐0,01 0,03 

Indkomstskatteforvridning ‐0,07 ‐0,07 

Bytteforhold 0,10 0,13 

I alt ‐0,40 ‐0,20 

I de tekniske meromkostninger (fra STREAM) er indeholdt værdien af 

CO2-besparelser, som skyldes færre CO2-emissioner i fremtidsbilledet 

end i referencen. Værdien af CO2-besparelser har et betydeligt omfang på 

ca. 0,6 pct. af BNP i det ambitiøse scenarie og ca. 0,5 pct. af BNP i det 

uambitiøse scenarie. De tekniske meromkostninger før inkludering af 

værdien af CO2-besparelser er dermed i størrelsesordenen 1,0 pct. af 

BNP i det ambitiøse scenarie og 0,7 pct. af BNP i det uambitiøse scenarie. 

På grund af betydelige afgiftsprovenutab oplever forbrugere og virksomheder, 

at de umiddelbare meromkostninger til energitjenester, dvs. inkl. 

effekt fra lavere punktafgifter, kun er ca. 1½ mia.kr. med ambitiøse 

rammer og tilmed en besparelse med uambitiøse rammer (ca. -5½ mia. 

kr.) i 2050. Forskellen heri på ca. 7 mia.kr. afspejler langt overvejende, at 

de tekniske meromkostninger er ca. 9 mia.kr. større i det ambitiøse scenarie, 

end i det uambitiøse scenarie, mens det initiale afgiftsprovenutab 

(inkl. CO2-provenu) er ca. 2 mia. kr. større i det ambitiøse scenarie. 

Denne forskel mellem de to scenarier har betydning for sammensætningen 

af de forskellige effekter. Med ambitiøse rammer reducerer forbrugere 

og virksomheder derfor omfanget af energitjenester, men meget beskedent, 

mens de forøger efterspørgslen efter energitjenester med uambitiøse 

rammer, da energitjenesterne under et er blevet billigere inkl. lavere 

afgiftsbetaling (for uændrede afgiftsregler). 


Forklaring af resultatet af de enkelte afledte effekter i mini-DREAM 

Den første effekt i Tabel 5.10 (”Nettoafgiftsfaktor”) er blot en bogholderimæssig 

korrektion for, at de tekniske meromkostninger er i faktorpriser, 

mens mini-DREAM regner i forbrugerprisniveau, hvilket er korrekt 

for at kunne opgøre velfærdstabet hos husholdningerne. Dette sker automatisk 

i modellen gennem inkludering af moms, afgifter og subsidier. At 

effekten er størst i det ambitiøse scenarie afspejler således blot, at de tekniske 

meromkostninger her er højest. 

Den næste effekt (”Afgiftsforvridning”) afspejler de afledte provenueffekter 

fra ændret efterspørgsel efter energitjenester. I det ambitiøse scenarie 

er der et provenutab, fordi efterspørgslen efter energitjenester reduceres, 

mens der i det uambitiøse scenarie er en provenugevinst, da de lavere 

priser på energitjenester inkl. lavere afgiftsbetaling, jf. ovenfor, 

medfører en positiv afledt provenueffekt på punktafgifterne gennem større 

afledt energiforbrug. 37 . 

Den tredje effekt (”Indkomstskatteforvridning”) afspejler reduktionen i 

arbejdsudbuddet som følge af at finansieringen af det samlede provenutab 

forudsættes at ske gennem forvridende højere indkomstskatter. Velfærdstabet 

knyttet hertil er omtrent af samme størrelse i de to scenarier, 

hvilket afspejler, af det samlede finansieringsbehov er omtrent det samme. 

Det skyldes, at der initialt er næsten samme afgiftsprovenutab (forskel 

på kun ca. 2 mia.kr., jf. ovenfor), og at det afledte merprovenu fra 

punktafgifter i det uambitiøse scenarie omtrent modsvares af, at staten 

omvendt har en højere besparelse i det ambitiøse scenarie til køb af forureningstilladelser 

i udlandet i forbindelse med overholdelse af klimaforpligtigelsen 

uden for kvotesektorerne. Denne større besparelse til køb af 

kreditter skal ses i sammenhæng med at CO2-kvoteprisen her er væsentlig 

højere end i det uambitiøse scenarie. 38 

Endelig haves en positiv bytteforholdsgevinst, idet det danske prisniveau 

stiger som reaktion på dyrere energitjenester (i faktorpriser), jf. uddybning 

ovenfor. Denne effekt ses at være lidt større i det uambitiøse scenarie. 

Det skyldes, at afgiftsnedsættelserne i det uambitiøse scenarie er så 

betydelige, at markedspriserne (faktorpriser + afgifter) på energitjenesterne 

falder. Dette medfører som nævnt ovenfor en stigning i forbruget 

af energitjenester, og som følge heraf et løft i efterspørgslen efter dansk 

producerede varer. Dette indebærer, at det danske prisniveau presses op 

relativt til prisniveauet i det ambitiøse scenarie. Derfor fås en større bytteforholdseffekt 

i det uambitiøse scenarie. 

37 Effekten svarer til arealet D+F i Tekstboks 5.1 ovenfor. 

38 Mini‐DREAM har i beregningerne en marginal forvridningsgrad på knap 20 pct. af finansieringsbehovet. 


Resultater fra makromodellen ADAM af omkostninger og velfærdstab 

på lang sigt 

Der er for det ambitiøse scenarie gennemført beregninger af de langsigtede 

makroøkonomiske effekter ved overgang til fossilfrie teknologier i 

den makroøkonometriske model ADAM.. Beregningerne er dokumenteret 

og uddybet i baggrundsnotat. 39 

Til brug for analyserne i ADAM er der opstillet tidsprofiler for investeringer 

og tilhørende energibesparelser i de forskellige sektorer i overensstemmelse 

med STREAM-kørslerne. 

På langt sigt bestemmes den permanente BNP-ændring i ADAM af ændringer 

i arbejdsudbuddet og ændringer i timeproduktiviteten, samt forskydninger 

i skattestrukturen. 

På kort sigt vil meromkostningerne øge prisen på dansk produktion. Den 

centrale ligevægtsskabende mekanisme i ADAM går derefter via en reduktion 

af efterspørgslen efter dansk produktion og deraf følgende stigninger 

i ledigheden, hvorved lønningerne presses nedad, og ledigheden 

på sigt returnerer til sit strukturelle niveau. Den nødvendige reduktion i 

lønningerne afhænger blandt andet af, hvor prisfølsom udenrigshandlen 

er. 

I hovedforløbet falder BNP permanent med 0,7 procent relativt til referenceforløbet, 

jf. tabel 5.11. Faldet skyldes dels, at arbejdsudbuddet, som 

følge af lavere real disponibel timekompensation, reduceres med knap 5 

timer årligt svarende til en reduktion på ca. 0,3 pct. 40 Faldet i disponibel 

realløn skyldes højere beskatning af arbejdsindkomst, der følger af øget 

offentligt finansieringsbehov i forbindelse med energibesparelser og udfasningen 

af fossil energi. Herudover er der en lille negativ effekt på 

timeproduktiviteten, som bl.a. afspejler, at de tekniske meromkostninger 

til energitjenester betyder, at der kan produceres mindre per arbejdstime. 

Det private forbrug falder permanent med 1,2 procent relativt til grundforløbet 

svarende til 0,6 pct. af BNP, hvilket dækker over fald i den reale 

disponible indkomst (og i den reale private formue). 

39 

Baggrundsnotat: ”ADAM‐beregninger på Klimakommissionens fremtidsbillede i det ”ambitiøse”‐ 

scenario”. 

40 

Der er forudsat en arbejdsudbudselasticitet på 0,1, således at en reduktion i den reale disponible 

timekompensation på 1 procent reducerer timeudbuddet pr. person i arbejdsstyrken med 0,1 

pct. 


Tabel 5.11: Langsigtede effekter på BNP og privatforbrug i ADAM ved 

at blive fossilfri i 2050, ambitiøse rammer, pct. af BNP 

Ambitiøse rammer 

Tekniske meromkostninger 2050 ‐0,4 

BNP ‐0,7 

Privatforbrug ‐0,6 

Note: Inkl. værdien af CO2-besparelser 

For at opgøre meromkostningerne udtrykt som velfærdsmål (som gjort i 

mini-DREAM) opstilles et mål baseret på summen af ændringen i privatforbrug 

og fritid. Værdien af fritid (mængdeændringen af fritid gange 

med efter-skat lønnen) udgør i scenariet en gevinst på ca. 0,2 pct. af 

BNP. Velfærdsomkostningen kan dermed udtrykkes som 0,4 pct. af BNP 

i 2050, jf. tabel 5.12. 

Tabel 5.12: Langsigtede samfundsøkonomiske meromkostninger i ADAM 

ved at blive fossilfri i 2050 (velfærdsmål), ambitiøse rammer, pct. af BNP 

Hovedresultat Følsomhedsanalyse 1 

Privatforbrug ‐0,6 ‐1,2 

Værdien af fritid +0,2 +0,4 

Velfærdsmål ‐0,4 ‐0,9 

Note: Resultatet bør ses i sammenhæng med Tabel 5.14 og tabel 5.20. 

1 

I følsomhedsanalysen er anvendt højere elasticiteter i udenrigshandlen end standardforudsætningen 

i ADAM. 

Det skal bemærkes, at beregningen er behæftet med usikkerhed og ikke 

inkluderer alle velfærdsmæssige effekter, jf. diskussion nedenfor og Tabel 

5.14 og tabel 5.20. 

I ADAM er de langsigtede udenrigshandelselasticiteter estimeret empirisk 

til at være gennemsnitligt ca. -0,9, 41 hvilket er lavere end i miniDREAM, 

hvor der anvendes udenrigshandelselasticiteter på gennemsnitlig 

-2,8. For at opnå større sammenlignelighed i resultaterne er de 

gennemsnitlige udenrigshandelselasticiteter i ADAM øget til -2,6 i en 

følsomhedsberegning. 

Denne følsomhedsberegning viser, at BNP permanent reduceres med 1,3 

pct. og det private forbrug med 2,5 pct. (svarende til 1,2 pct. af BNP) relativt 

til referenceforløbet. Den væsentligste umiddelbare forskel i for- 

41 I ADAM er de langsigtede (sammenvægtede) eksport- og importelasticiteter -1,5 hhv. -0,3. 

Elasticiteterne er estimeret på baggrund af tidsserier og en del af importen møder ikke konkurrerende 

dansk produktion). Niveauet for elasticiteterne er på linje med, hvad man finder i tilsvarende 

danske (fx SMEC og MONA) og udenlandske modeller. 


hold til hovedforløbet er, at idet priserne forudsættes at være knyttet til 

tættere til det udenlandske prisniveau, så skal lønnen reduceres mere for 

at sikre, at ledigheden returnerer til sit strukturelle niveau på sigt. Som 

følge af en større reduktion i lønnen vil arbejdsudbuddet falde og på sigt 

fås derfor permanent lavere privatforbrug. Dette indebærer, at velfærdstabet 

bliver forøget og vil udgøre knap 0,9 pct. af BNP, jf. tabel 

5.12. 

Sammenfatning vedrørende de samlede samfundsøkonomiske 

omkostninger 

De umiddelbare tekniske meromkostninger ved at blive fossilfri i det 

ambitiøse scenarie er som tidligere nævnt opgjort til knap 0,4 pct. af 

BNP i 2050 for samme energitjenesteniveau inkl. indregning af værdien 

af CO2-besparelser, jf. Tabel 5.13. 

Baseret på analyserne fra de to makroøkonomiske modeller (mini- 

DREAM og ADAM) vurderes de samlede samfundsøkonomiske omkostninger 

at være i størrelsesordenen 0,4 pct. af BNP i 2050 (opgjort 

som velfærdstab) i scenariet med ambitiøse rammer. Dette ses dermed at 

være i samme størrelsesorden som de umiddelbare tekniske meromkostninger. 

Tabel 5.13: Langsigtede samfundsøkonomiske meromkostninger ved at 

blive fossilfri i 2050 (velfærdsmål), ambitiøse rammer, pct. af BNP 

Mini‐DREAM ADAM 

Umiddelbare tekniske mer‐ 

omkostninger i 2050 

‐0,4 ‐0,4 

Velfærdstab på langt sigt ‐0,4 ‐0,4 1 

Note: De umiddelbare tekniske meromkostninger er opgjort i faktorpriser, mens velfærdstabet 

er opgjort i forbrugerprisniveau. Resultatet skal ses i sammenhæng med 

Tabel 5.14 og tabel 5.20. Velfærdstabet i ADAM er baseret på værdien af ændringen i 

privatforbrug og fritid. 

Resultatet af analyserne baseret på mini-DREAM og ADAM ses umiddelbart 

at være i ganske fin overensstemmelse med hinanden. I begge 

analyser er forudsætningerne om tilpasningen til højere omkostninger til 

energitjenester i form af ændringer i løn og priser vigtigt for resultatet 

(udenrigshandelselasticiteter). I mini-DREAM er det (relativt til ADAM) 

forudsat, at danske virksomheders priser er stærkere bundet op til det 

udenlandske prisniveau, og at tilpasningen til dyrere energitjenester dermed 

i højere grad vil skulle ske via en reduktion i lønnen. Denne forskel 

i forudsætninger omkring udenrigshandelselasticiteter bidrager isoleret 


set til, at velfærdstabet bliver relativt større i mini-DREAM sammenlignet 

med ADAM. 

Der er gennemført en følsomhedsanalyse i ADAM, der viser, at hvis man 

alternativt antog højere elasticiteter i udenrigshandelen – tæt på det der er 

forudsat i mini-DREAM – så ville velfærdstabet kunne blive øget til hen 

ved 0,9 pct. af BNP. Hvis man omvendt antog, at elasticiteterne i udenrigshandlen 

i CGE-modellen blev justeret nedad og tæt på de estimerede 

elasticiteter i ADAM, så ville velfærdstabet i mini-DREAM blive reduceret 

til ca. 0,2 pct. af BNP. 

Med uambitiøse rammebetingelser er omkostningerne i mini-DREAM 

vurderet til at være på omtrent 0,2 pct. af BNP (i velfærdsmål), jf. Tabel 

5.9. Dette er således lavere end omkostningerne til at blive fossilfri i det 

ambitiøse scenarie. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at teknologiomkostningerne 

er forudsat at være de samme ved dansk enegang (uambitiøse 

rammebetingelser), som ved en ambitiøs international klimadagsorden. 

I fortolkningen af resultaterne af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger 

(velfærdstab) er det vigtigt at bemærke, at resultaterne er baseret 

på en række forudsætninger, som er behæftet med betydelig usikkerhed 

ikke mindst på langt sigt. De forudsætninger som umiddelbart 

kan påvirke resultatet mest er oplistet i Tabel 5.14 baseret på de gennemførte 

partielle følsomhedsanalyser ovenfor. 42 

42 Der er ikke gennemført egentlige skøn over usikkerheden knyttet til de enkelte forudsætninger 

(i form af konfidensintervaller) og heller ikke til samvariationen imellem forudsætningerne. 

Dermed er det ikke muligt at kvantificere usikkerheden omkring det skønnede velfærdstab på ca. 

0,4 pct. af BNP på langt sigt. 


Tabeltabel 5.14: Inkluderede effekter og vigtigste forudsætninger for resultaterne 

i de samfundsøkonomiske analyser. 

Inkluderede ef‐ Omkostninger til drift, vedligehold, investeringer, 

fekter 

brændsler og lignende baseret på detaljerede 

tekniske forudsætninger om de anvendte energi‐ 

teknologier 

Vigtigste forud‐ 

sætninger for 

resultaterne 

CO2‐besparelser indregnes som en gevinst (kvote‐ 

prisen) 

Tilpasning i virksomheder og husholdningers for‐ 

brug som følge af højere priser på energitjenester 

Økonomiske afledte effekter på langt sigt knyttet 

til tilpasninger i priser, lønninger, arbejdsudbud, 

samt finansiering af offentligt provenutab. 

Brændselspriser (olie, kul og naturgas) 

Prisen på biomasse og CO2‐kvoter 

Teknologiudvikling for navnlig elbiler og vindkraft 

Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 

Graden af forudsat adfærdsændring i arbejdsud‐ 

bud, løn og priser (eksempelvis udenrigshandels‐ 

elasticiteter). 

Det har været nødvendigt at foretage en afgrænsning i de samfundsøkonomiske 

analyser. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at det 

ikke har været muligt at inkludere alle positive og negative effekter i de 

samfundsøkonomiske analyser. Dermed vil resultatet kunne påvirkes i 

både opadgående og nedadgående retning, jf. oversigten over udeladte 

effekter i sammenfatningen i tabel 5.20. Det er dog umiddelbart vurderingen, 

at inkludering af disse udeladte effekter ikke ville give anledning 

til et nævneværdigt anderledes resultat. 

5.5 Omstillingsomkostninger og makroøkonomisk tilpas‐ 

ning 

De foregående afsnit omhandlede de samfundsøkonomiske konsekvenser 

på lang sigt, når energisystem og økonomi har omstillet sig til den nye situation. 

Dette afsnit omhandler de midlertidige økonomiske konsekvenser 

i tilpasningsperioden. 


Tekniske meromkostninger for forløbene 

I perioden til 2050 kan de økonomiske implikationer være væsentlig anderledes. 

Omstillingen forventes at ske gradvist i takt med at teknologierne 

udvikler sig og bygningsmassen naturligt fornyes og renoveres. Således 

vil omkostningerne stige jævnt i takt med at graden af fossil uafhængighed 

øges. Der kan argumenteres for, at man vil starte, hvor det er 

mest omkostningseffektivt, dvs. høste de lavest hængende frugter først, 

og således vil meromkostninger pr. enhed fossil energi stige over tid. 

Omvendt forventes en række centrale teknologier at modnes med tiden 

og dermed gradvis blive bedre og billigere, hvilket kan reducere enhedsomkostningerne 

over tid. Ligeledes vil en del tiltag først blive attraktive 

relativt til referencens løsninger, når udviklingen i fossile priser mv. har 

nået et vist niveau. 

Fremtidsforløbene er konstrueret ud fra et grundlæggende princip om 

gradvis udfasning af fossile brændsler under hensyntagen til omkostningseffektivitet 

og en række fysiske begrænsninger forløbet igennem. 

I Figur 5.15 ses de tekniske meromkostninger i fremtidsforløbet i forhold 

til referenceforløbet ved uændret energitjenesteniveau. 

Figur 5.15: Tekniske meromkostninger i fremtidsforløbene, mia. kr. 


Ifølge beregningerne vil omkostningerne i mia.kr. (faste priser) stige 

gradvist over forløbet i takt med at større mængder fossilt brændsel udfases, 

men da BNP samtidig stiger, vil meromkostningerne udgøre en nogenlunde 

uændret andel af BNP. 

I figur 5.16 ses omkostningerne pr. PJ fortrængt fossilt brændsel. Omkostningerne 

er højest i starten af forløbet, hvor brændsels- og CO2 prisen 

er lav, og hvor visse teknologier vil være dyrere end senere i forløbet 

grundet den fortsatte teknologiske udvikling. 

I fremtidsforløb A er enhedsomkostningen i 2020 markant højere end i 

fremtidsforløb U. Dette skyldes forskellige forudsætninger omkring omstillingen 

af energisystemerne på den korte bane. I fremtidsforløb U spiller 

biomassefyrede kraftvarmeværker en stor rolle i el- og varmeforsyningen 

i 2050, mens produktionen fra vindkraft, solceller og bølgekraft 

er halv så stor som i fremtidsforløb A i 2050. Omstillingen af elsektoren i 

forløb U er derfor allerede fra begyndelsen af perioden tilpasset, så der 

sker en omstilling af kraftværkssektoren fra kul til øget anvendelse af 

biomasse og samtidig en vis udbygning med vindkraft. Fremtidsforløb A 

ender i 2050 med en energiforsyning, der i meget høj grad er domineret 

af vindkraft. Inden for elforsyning er det vigtigste tiltag i forløbet derfor 

en udbygning med vindkraft frem mod 2050. Derimod er der ikke i perioden 

frem til 2020 indregnet nogen væsentlig omstilling af kraftværkssektoren 

fra kul til biomasse. Kraftværkerne fortsætter derfor i betydeligt 

omfang med at anvende kul, bl.a. til el-eksport i denne periode. 

Derfor er reduktionen af fossile brændsler i elsektorens betydeligt mindre 

i begyndelsen af perioden i forløb A end i forløb U. Elsektoren er samtidigt 

den sektor, hvor det er billigst at reducere fossile brændsler, fordi de 

danske kulkraftværker kun er marginalt mere omkostningseffektive end 

tilsvarende kraftværker i udlandet. Derfor bliver den marginale omkostning 

ved at reducere fossil energi fra disse værker også forholdsvis beskeden. 

Dette afspejler sig i den forholdsvist lave reduktionsomkostning i 

forløb U i 2020. 

Da størstedelen af elproduktionen er omfattet af EU’s kvotesystem kan 

den reducerede CO2-udledning i Danmark imidlertid blive opvejet af en 

øget CO2-udledning i udlandet. Mindre produktion på danske kulkraftværker 

kan således i vidt omfang forventes at medføre øget produktion 

og tilhørende emissioner fra kraftværker uden for Danmark. 


Figur 5.16: Tekniske meromkostninger pr PJ fortrængt fossilt brændsel, 

mio. kr. 

Tekniske meromkostninger for fremskyndet forløb 

Mulighederne for en fremskyndelse af udfasningen af fossile brændsler 

er præsenteret i kap. 3. I det fremskyndede forløb indgår følgende: 

Fossile brændsler til el- og varmeproduktion udfases helt i 2030. 

Fossile brændsler til procesformål udfases helt i 2040 43 . 

Udbygningen med eldrevne varmepumper i fjernvarmesektoren 

fremskyndes, i forhold til forløb A. 

Bortset herfra er forudsætningerne i grundforløbet (forløb A) og det 

fremskyndede forløb identiske. Der er således indregnet det samme niveau 

af effektiviseringer i de forskellige slutanvendelser og samme udvikling 

i transportsektoren. 

Fremskyndelsen får betydning for meromkostningerne på det mellemlange 

sigt (i 2020 og 2030). I 2050 forudsættes man imidlertid at ende i 

samme situation som uden fremskyndelse, og dermed er der ingen forskel 

i omkostningerne på langt sigt. 

43 Året 2040 indgår ikke i Stream-beregningerne, og regneteknisk er der derfor regnet med, at der 

anvendes en mindre mængde fossile brændsler i 2030 ved den hurtige udfasning end i forløb A, 

svarende til, at en total udfasning i 2040 ville kunne opnås, hvis der blev regnet på dette år. 


De samlede samfundsøkonomiske ekstraomkostninger ved det fremskyndede 

forløb, sammenholdt med grundforløbet, udgør i gennemsnit 

over perioden 2008-2050 ca. 1 mia. kr./år, eller i alt ca. 45 mia. kr. 44 . Nutidsværdien 

af forskellen i omkostninger er 17 mia. kr. (ved en rente på 5 

pct.). I forskellen mellem omkostningerne indgår værdien af forskellen i 

CO2-udledning, værdisat med den for hvert år aktuelle CO2-pris. 

Nedenfor ses meromkostningerne i 2020 og 2030 fordelt på energitjenester. 

Samlet set øges omkostningerne med knapt 1 mia. kr. i 2020 og 2,3 

mia. kr. i 2030. 

Figur 5.17: Teknisk meromkostning i grundforløb og fremskyndet forløb 

(ambitiøst), mia. kr./året 

Ligesom det var tilfældet i forløb U betyder substitionen af kul med 

biomasse på kraftværkerne, at der kan gennemføres reduktioner i 

anvendelsen af fossile brændsler med forholdsvist lave omkostninger. 

Dette er bl.a. belyst i notatet ”Modelanalyser af ambitiøst fremtidsforløb 

med hurtigere udfasning af fossile brændsler i el- og varmeforsyningen” 

(Ea Energianalyse, 2010). Her er der foretaget en mere detaljeret analyse 

af omkostningerne ved en fremskyndet udfasning af fossile brændsler i 

kraftværkssektoren vha. af elmarkedsmodellen Balmorel. 

44 Opgørelsen af ekstraomkostningerne for industrien er behæftet med en ret stor usikkerhed, 

bl.a. fordi energi anvendes til en række forskellige processer, som der ikke er regnet på i detaljer. 


Ved den fremskyndede udfasning reduceres den samlede CO2-udledning 

over perioden 2008-2050 med yderligere ca. 310 mio. tons i forhold til 

fremtidsforløbet. Ekstraomkostningen på 45 mia. kr. for reduktion af 310 

mio. tons CO2 svarer til en reduktionsomkostning på ca. 140 kr./ton 

CO2 45 , hvis hele ekstraomkostningen ved fremtidsforløbet i forhold til referenceforløbet 

lægges på CO2-reduktionen. Denne omkostning er omkostningen 

pr. reduceret ton CO2 ud over CO2-kvoteprisen. 

Virkemiddelomkostninger 

Omstillingen vil ikke ske af sig selv, men kræve en række virkemidler, 

der påvirker de private aktørers incitamenter og retter markedsfejl, herunder 

øger især private husholdningers informationsniveau. Der kan være 

en række omkostninger forbundet med forskellige typer af virkemidler. 

Disse omkostninger er ikke kvantificeret, da der ikke meningsfyldt 

kan fastlægges konkrete virkemidler 40 år frem. 

Makroøkonomiske effekter i tilpasningsperioden 

De centrale mekanismer, der i ADAM påvirker tilpasningen mellem de 

to ligevægte, kan imidlertid godt gives en overordnet kvalitativ beskrivelse. 

Grundlæggende påvirkes makroøkonomien i overgangsfasen på tre 

områder: 

Investeringerne øges 

Produktionsomkostningerne øges 

Arbejdsudbuddet i timer falder 

Merinvesteringerne har isoleret set ekspansive virkninger på kort sigt. De 

ekspansive effekter øger presset på arbejdsmarkedet, hvilket isoleret set 

øger lønningerne og forværrer konkurrenceevnen. På mellemfristet sigt 

forsvinder de ekspansive effekter gradvist som følge af almindelig løn- 

og pristilpasning og crowding-out via udenrigshandlen. 

Omkostningsforøgelsen, der følger omtrent i takt med energiinvesteringerne, 

opstår som en kombination af øgede kapitalomkostninger 

(user-cost), øget krav til kapitalforbrug i produktionen og energibesparelser. 

Samlet øges de indenlandske omkostninger omtrent i takt med 

indfasningen, idet energitjenester samlet set fordyres. Det forringer 

umiddelbart konkurrenceevnen, og giver anledning til crowding-out via 

45 

Beregningen af de 140 kr./ton er baseret på nutidsværdier; derfor er prisen ikke til 45 mia. 

kr/310 mio. ton. 


udenrigshandlen. Almindelig løn- og pristilpasning bringer økonomien i 

retning af en ny langsigtet ligevægt. 

Arbejdsudbudseffekten (i timer) bestemmes af ændringer i den reale disponible 

timekompensation. Der er modsatrettede effekter på den reale 

løn før skat, men såfremt den offentlige finansiering sikres gennem højere 

beskatning af arbejdsindkomst, falder den disponible reale timeløn 

over tid og reducerer arbejdsudbuddet. Dette bidrager til en gradvis reduktion 

af BNP. 

5.6 Påvirkning af statskassens provenu 

Omstilling til fossil uafhængighed vil have en potentielt ganske væsentlig 

indvirkning på de offentlige finanser. Det skyldes navnlig afgiftsprovenuerne 

forbundet med energiforbrug, hvor omstillingen til fossil uafhængighed 

vil indebære væsentlige skift i afgiftsgrundlagene for energiafgifter 

mv. Videre kan omstillingen potentielt have stor betydning for 

provenuer fra registreringsafgift m.v. Samtidig er der et væsentligt samspil 

i relation til den fremtidige klimaforpligtelses indvirkning på de offentlige 

finanser. 

Det skal bemærkes, at omstilling til fossil uafhængighed også vil påvirke 

de offentlige finanser via direkte offentlige udgifter forbundet med omstillingen. 

Det gælder bl.a. udgifter knyttet til det offentliges energiforbrug. 

Samtidig kan der være en potentiel påvirkning forbundet med ikkeafgiftsmæssige 

virkemidler, herunder f.eks. offentlige udgifter til tilskudsordninger, 

oplysningsindsatser eller lignende. Sådanne effekter i 

forhold til de offentlige finanser indgår ikke i dette afsnit. 

Nedenstående ser på påvirkningen af afgiftsprovenuerne forbundet med 

energiforbrug, og herunder også konsekvenser for de offentlige finanser 

fra samspillet med CO2-forpligtigelser. 

Beregningerne er baseret på en sammenligning af de opstillede fremtidsforløb 

med referenceforløb. Der regnes således ikke på effekterne af forskellige 

virkemidler, men på de opstillede forløb. Ligeledes inddrages 

ikke afledte makroeffekter. 46 

Der tages udgangspunkt i gældende afgiftsstrukturer, idet der generelt set 

forudsættes realt fastholdte afgiftssatser (dvs. prisindeksering af satser- 

46 Provenuberegningerne er baseret på samme input som er anvendt i analyserne i mini-DREAM. 

Dermed inkluderer provenuberegningerne, jf. uddybning i tidligere fodnote, ikke afgifter knytter 

til energiforbrug og CO 2-emissioner fra landbrugsmaskiner og fiskeri. 


ne). Frem mod 2050 må man dog forvente, at skattesystemet under alle 

omstændigheder vil ændre sig, og det basale beskatningsgrundlag i form 

af transport, rumopvarmning m.v. vil fortsat være til stede. Der er således 

muligheder for at dække det finansieringsbehov, som omstilling til fossil 

uafhængighed umiddelbart giver anledning. 

Energiafgifter og afgift på fossile brændsler 

Provenuet fra energiafgifter (ekskl. CO2-afgifter på brændsler 47 ) udgjorde 

ca. 34 mia.kr. i 2008, svarende til 2,0 pct. af BNP. Skatteaftalen fra 2009 

(Forårspakke 2.0) indebærer en vis stigning i afgiftssatserne og dermed 

et løft i provenuet (også når der tages højde for det såkaldte serviceeftersyn 

i foråret 2010). Skønsmæssigt vil energiafgifter udgøre 2,2 pct. af 

BNP i 2011. 

Afgiftsgrundlaget relativt til realt BNP vil naturligt blive udhulet over 

tid, da energiforbruget i medfør af højere energieffektivitet ikke stiger i 

samme takt som BNP. Dermed vil energiafgifterne ved realt fastholdte 

satser (dvs. prisindeksering af satserne) blive gradvist mindre som procentandel 

af BNP. Med fastholdelse af det nuværende afgiftssystem vil 

provenuet i det uambitiøse referenceforløb være godt 2 pct. af BNP i 

2020 og gradvist blive reduceret til 1,7 pct. i 2030 og omtrent 1,4 pct. i 

2050. For det ambitiøse referenceforløb haves et omtrent tilsvarende 

provenuforløb. 

Overgang til fossil uafhængighed vil givet fastholdelse af afgiftsstrukturen 

(inkl. satser) indebære, at der mistes energiafgifter fra brugen af fossile 

brændsler, mens der vil komme et større afgiftsprovenu fra øget elforbrug 

og fra øget forbrug af biobrændstoffer. Dermed kommer energiafgiftsprovenuet 

næsten udelukkende fra elforbrug og forbruget af 

biobrændstoffer i transportsektoren. Dette afspejler afgiftsstrukturen, 

hvor brændsler til elproduktion ikke er afgiftsbelagt, idet der i stedet er 

lagt afgift på selve elforbruget. Videre er brug af biomasse til varmeproduktion 

ikke afgiftsbelagt, mens brændstof inkl. biobrændstoffer til de 

fleste transportformål er afgiftsbelagt. For affald anvendt som brændsel 

er der en afgift på inputsiden og en afgift på outputsiden ved varmeproduktion. 

Erhvervslivets energiforbrug til fremstillingsprocesser, såkaldt 

procesenergi, beskattes med væsentligt lavere satser end andet 

energiforbrug. 

47 Fra og med 2010 er benævnelsen for den såkaldte CO2-afgift på el ændret til en energispareafgift. 

Afgiften opkræves fortsat af elforbruget og ikke af det brændselsforbrug der medgår til 

elproduktionen (og er således uafhængig af dette brændselsforbrug). 


I det uambitiøse fremtidsforløb er der sammenholdt med referenceforløbet 

en provenunedgang på knap 6 mia.kr. (2008-kr.) i 2020 stigende til 

11 mia.kr. i 2050. Det svarer til ca. 0,3 pct. af BNP i såvel 2020 som 

2050. 

Figur 5.18: Provenu fra energiafgifter i uambitiøse forløb. Mia.kr., 

2008-priser. 

I det ambitiøse fremtidsforløb viser beregningerne en provenunedgang på 

5 mia.kr. (2008-kr.) i 2020 stigende til 8 mia.kr. i 2050 sammenholdt 

med referenceforløbet. Det svarer til ca. ¼ pct. af BNP i såvel 2020 som 

2050. 


Figur 5.19: Provenu fra energiafgifter i ambitiøse forløb. Mia.kr., 2008priser. 

Det bemærkes, at provenunedgangen umiddelbart er mindre end nedgangen 

i energiforbruget. Det afspejler, at elforbrug er relativt højere afgiftsbelagt 

end andre energikilder, og at fremtidsforløbet bl.a. indeholder en 

elektrificering af en del af energiforbruget sammenlignet med referenceforløbet. 

Fordelt over de forskellige energitjenester vil provenuet i 2050 hovedsagligt 

komme fra el-apparater og fra transport. 


Figur 5.20: Provenu fra energiafgifter i 2050, fordelt på energitjenester. 

Mia.kr., 2008-priser. 

Afgiften på fossile brændsler, der forudsættes indført i fremtidsforløbet, 

indebærer i løbet af omstillingsprocessen et vist provenu. Ved en sats på 

20 kr./GJ i 2020 og 50 kr./GJ i 2030, der pålægges al anvendelse af fossile 

brændsler, kan opnås et provenu på godt 6 mia.kr. (2008-kr.) i 2020 og 

ca. 9 mia.kr. i 2030 i det uambitiøse forløb, svarende til 0,3 henholdsvis 

0,4 pct. af BNP. I det ambitiøse forløb opnås umiddelbart et lidt større 

provenu på 0,4 og 0,6 pct. af BNP i 2020 henholdsvis 2030. Det bemærkes, 

at i det ambitiøse fremtidsforløb påregnes navnlig omkring 2030 et 

fortsat forbrug af kul, mens det uambitiøse fremtidsforløb her i højere 

grad påregner biomasseanvendelse. Videre skal understreges, at disse 

provenuer er baseret på de opstillede forløb, og der er således ikke tale 

om en virkemiddelberegning. 

På lang sigt (dvs. fra 2050) vil det fossile energiforbrug være fortrængt, 

og fossilafgiften giver derfor ikke et provenu fra 2050. 

Inklusiv det fulde provenu fra en fossilafgift er det først på den anden 

side af 2030, at der opstår provenutab fra omstillingen til fossil uafhængighed. 

Det bemærkes, at dieselbiler betaler en såkaldt udligningsafgift, som afspejler 

at energiafgiften for diesel er lavere end for benzin og dermed kan 

ses som en indirekte afgift på dieselforbruget i personbiler. Omstilling til 

f.eks. elbiler vil dermed alt andet lige indebære et provenutab fra udlig- 


ningsafgiften, som i 2050 skønnes at udgøre op til ca. 0,1 pct. af BNP, eller 

godt 3 mia.kr (2008-priser). 

Varig virkning for energiafgifterne og fossilafgiften 

Beregnet for perioden 2011 til 2050 svarer provenutabet for energiafgifterne 

umiddelbart til et årligt tab på ca. ¼ pct. af BNP, svarende til et beløb 

på omtrent 4 mia. kr. der fra 2011 vokser i takt med BNP (og i faste 

priser når omtrent 8 mia.kr. i 2050). Det gælder for såvel det uambitiøse 

som det ambitiøse tilfælde. 

Provenutabet efter 2050 bør dog inddrages i det samlede billede. Det kan 

gøres ved at udregne den varige virkning. Den varige virkning omregner 

provenueffekterne til en permanent påvirkning og udtrykker derved den 

direkte påvirkning af de offentlige finansers langsigtede holdbarhed og 

dermed hvilken alternativ permanent finansiering der skal findes til at 

kompensere for de pågældende provenueffekter. Parallelt til hvad der ofte 

er tilfældet i beregninger af offentliges holdbarhed forudsættes her en 

mer-realrente (dvs. mer rente i forhold til BNP-væksten) på ca. 2 pct. 

Her er beregningsteknisk forudsat, at provenuvirkningen i 2050 realt set 

(dvs. i 2008-kr.) er gældende også for årene efter 2050. Derved forudsættes 

for årene efter 2050 en vis udhuling af den opgjorte provenuvirkning 

relativt til BNP (hvor udhulingen svarer til væksten i realt BNP). Det afspejler, 

at der som nævnt er en naturlig tendens til at energiforbrug og 

dermed provenuerne ikke stiger i samme takt som realt BNP. Det vil alt 

andet lige reducere den opgjorte varige virkning. 

For det uambitiøse tilfælde svarer nedgangen i energiafgiftsprovenuet til 

et varigt provenutab på godt 0,2 pct. af BNP. Provenuet fra fossilafgiften 

i årene frem mod 2050 svarer til en varig provenugevinst på ca. 0,1 pct. 

af BNP. Set under ét haves dermed et meget begrænset varigt provenutab. 

For det ambitiøse tilfælde svarer nedgangen i energiafgiftsprovenuet til 

et varigt provenutab omkring 0,2 pct. af BNP. Jævnfør tidligere er det 

beregnede provenu fra fossilafgiften lidt større i det ambitiøse tilfælde 

end i det uambitiøse tilfælde, så det svarer til en varig provenugevinst på 

knap 0,2 pct. af BNP. Set under ét haves dermed et begrænset varigt provenutab 

i det ambitiøse tilfælde. 

CO2-provenuer 

Danmarks internationale klimaforpligtigelse (og niveauet for CO2priserne) 

vil være styrende for offentlige indtægter knyttet til CO2- 


udledningerne. Med nugældende rammer fastsættes denne klimaforpligtigelse 

i form af dels den danske kvotetildeling indenfor rammerne af 

EU’s kvotehandelssystem (ETS), dels en national forpligtigelse for ikkekvoteomfattede 

udledninger (non-ETS udledninger). 

Klimaforpligtigelsen for Danmark forudsættes at være den samme i 

fremtidsforløb som i referenceforløb, men forudsættes at være skrappere 

under ambitiøse end uambitiøse rammebetingelser, i forhold til både 

ETS-kvotetildelingen og non-ETS forpligtigelsen. 

Nedenstående fokuserer på de energimæssige CO2-udledninger. Det skal 

dog bemærkes, at non-ETS-forpligtigelsen også omfatter ikkeenergimæssige 

drivhusgasudledninger, herunder metan og lattergas fra 

landbruget. Selve omstillingen af energisystemet har ikke direkte betydning 

for ikke-energimæssige drivhusgasudledninger, men der kan være 

provenukonsekvenser forbundet med nedbringelse heraf. 

Kvoteauktionering og kvoteomfattede CO2-udledninger 

Omstilling til fossil uafhængighed vil ikke direkte påvirke det offentlige 

provenu fra CO2-kvoteauktionering. Dette provenu afhænger af den auktionerede 

kvotemængde, og er umiddelbart uafhængigt af de faktiske 

danske ETS-udledninger, idet overskydende kvoter sælges til udlandet 

og omvendt. 

Med nugældende rammer er den kvotetildeling, der tilfalder Danmark, 

politisk fastsat i EU-regi, hvor den samlede ETS-kvotemængde vil skulle 

afspejle den klimaforpligtigelse som EU i fællesskab påtager sig. Det 

forudsættes, at den danske kvotetildeling på længere sigt (dvs. i 2050) 

ikke påvirkes af de lavere danske ETS-udledninger der på mellemfristet 

sigt (navnlig 2030) følger med omstillingen til fossil uafhængighed. 

Tabel 5.15 viser en mulig størrelsesorden af provenuet fra kvoteauktionering. 

Her forudsættes beregningsteknisk, at ETS-systemet forbliver omtrent 

uændret frem mod 2050, herunder at Danmark opretholder sin nuværende 

andel af kvotetildelingen, og andelen af kvoter der gratisallokeres 

til virksomhederne, frem for at blive auktioneret, er omtrent uændret. 

Den samlede ETS-kvotemængde i 2050 forudsættes strammet til i det 

uambitiøse tilfælde at være 30 pct. lavere end i dag (ETS-perioden for 

2008-2012), og i det ambitiøse tilfælde være 90 pct. lavere end i dag. Resultatet 

er i sagens natur følsomt i forhold til disse forudsætninger. 


Tabel 5.15: Mulig størrelse af kvoteauktioneringsprovenu 

Uamb. Amb. 

Kvoter, Pris, Provenu, Kvoter, Pris, Provenu, 

mio. ton kr./ton mia.kr. mio. ton kr./ton mia.kr. 

2020 16,8 215 3,6 16,9 250 4,2 

2030 16,7 270 4,5 12,3 550 6,8 

2050 15,2 380 5,8 2,1 1150 2,4 

1. Forudsat mængde kvoter til auktionering. Dvs. ekskl. kvoter der gratisallokeres til 

virksomhederne. 

De danske kvoteomfattede udledninger reduceres i fremtidsforløbene, 

men dette har (jf. ovenfor) ingen direkte provenueffekt. I det uambitiøse 

tilfælde reduceres de kvoteomfattede udledninger fra ca. 26 mio. ton i referencen 

til godt 1 mio. ton i fremtidsbilledet (som kan henføres til affald 

anvendt i forsyningssektoren). Forskellen på 25 mio. ton, der svarer til 

små 10 mia.kr. (2008-kr.), afspejler sig i danske virksomheders netto-køb 

af kvoter og kreditter fra udlandet. I det ambitiøse tilfælde er der tale om 

en reduktion fra ca. 4½ til godt 1 mio. ton, hvor forskellen på godt 3 mio. 

ton i kraft af en højere CO2-pris svarer til ca. 3½ mia.kr. 

CO2-afgiftsprovenu og statslig mankolukning 

Ikke-kvoteomfattede CO2-udledninger fra energiforbrug 48 er som hovedregel 

pålagt CO2-afgift. Det forudsættes, at CO2-afgiftssatsen justeres så 

den følger CO2-kvoteprisen, dvs. at satsen i det uambitiøse tilfælde gradvist 

øges til 380 kr./ton i 2050 og i det ambitiøse tilfælde øges til 1150 

kr./ton i 2050. Det bemærkes, at CO2-afgiftssatsen efter gældende regler 

er fastsat til at svare til 150 kr./ton. 

I det uambitiøse referenceforløb med ikke-kvoteomfattede CO2udledninger 

fra energiforbrug på skønnet godt 17 mio. ton i 2050 opnås 

derved et 2050-provenu på ca. 0,2 pct. af BNP, svarende til omtrent 7 

mia.kr. (2008-kr.). I det ambitiøse referenceforløb med skønnet godt 15 

mio. ton udledninger i 2050 opnås i lyset af den højere CO2-afgiftssats et 

væsentligt større provenu, på ca. 0,5 pct. af BNP i 2050, svarende til omtrent 

18 mia.kr. (2008-priser). 

Referenceforløb er opstillet med baggrund i en stigende CO2-pris. I den 

sammenhæng kan bemærkes, at CO2-afgift som udgangspunkt må opfattes 

som begrundet i en klimaforpligtigelse, og ved at CO2-afgiften følger 

den internationale CO2-pris sikres at også (berørte) non-ETS udledninger 

udsættes for CO2-prissignal, hvilket umiddelbart er udtryk for en om- 

48 

Ikke‐kvoteomfattede CO2‐udledninger fra energiforbrug kommer hovedsageligt fra fossile brændsler i 

transportsektoren og individuel opvarmning. 


kostningseffektiv tilgang. Den ekstra nedbringelse af energimæssige udledninger 

som opnås i fremtidsforløb blandt andet som følge af fossilafgift 

og andre forudsatte initiativer ligger således udover hvad der følger 

af stigende CO2-pris. 

I fremtidsforløbene anvendes ikke fossile brændsler efter 2050, hvorved 

CO2-afgiftsprovenuet umiddelbart bortfalder. Dvs. at omstillingen af 

energisystemet indebærer et umiddelbart provenutab fra CO2-afgifter, 

som i 2050 udgør 0,2 pct. af BNP i det uambitiøse tilfælde og 0,5 pct. af 

BNP i det ambitiøse tilfælde. 

Det umiddelbare provenutab fra CO2-afgifter må også ses i direkte sammenhæng 

med non-ETS forpligtigelsen. Staten skal sikre overholdelse af 

non-ETS forpligtigelsen, enten via politiktiltag der nedbringer non-ETS 

udledningerne eller via ”mankolukning”, dvs. køb af udledningsrettigheder 

og kreditter fra udlandet (herunder kan staten sælge et eventuelt ”underskud” 

af non-ETS udledninger). 

Det forudsættes, at Danmark i såvel reference- som fremtidsforløb vil 

overholde sin samlede klimaforpligtigelse, inklusiv non-ETS forpligtigelsen. 

Dermed vil den ekstra reduktion i energimæssige non-ETS udledninger, 

som opnås i fremtidsforløbet, umiddelbart komme til at træde i 

stedet for statslig manko-lukning (statsligt køb af kreditter i udlandet). 49 

Jævnfør ovenfor vil påvirkningen af den statslige manko-lukning således 

indebære en offentlig besparelse på 0,2 pct. af BNP i det uambitiøse tilfælde 

og 0,5 pct. af BNP i det ambitiøse tilfælde. 

Den konkrete manko (og dermed niveau for statslig manko-lukning) i 

forhold til en given non-ETS forpligtigelse afhænger i sagens natur også 

af størrelsen af de ikke-energimæssige udledninger. Her kan dog bemærkes, 

at virkemidler i forhold til ikke-energimæssige udledninger (også) 

må påregnes at påvirke de offentlige finanser – afhængigt af den konkrete 

udformning af sådanne virkemidler, herunder i hvilket omfang de 

f.eks. måtte inkludere afgifter. I dag er ikke-energimæssige udledninger 

ikke pålagt CO2-afgift. 

Mulig påvirkning af afgiftsprovenu fra registreringsafgift og grøn ejerafgift 

Omstilling til fossil uafhængighed indenfor transportsektoren kan potentielt 

indvirke på provenuet fra registreringsafgift og grøn ejerafgift – af- 

49 Ikke‐energimæssige udledninger antages ikke at være højere i fremtidsforløbet. 


hængigt af hvordan elbiler og biobrændstofbiler forudsættes afgiftsbelagt 

sammenlignet med traditionelle benzin- og dieselbiler. 

Referenceforløb og fremtidsforløb forudsætter det samme transportarbejde 

for forskellige transportformer og dermed også samme udvikling i antallet 

af personbiler mv. Antallet af biler, der kan pålægges registreringsafgift 

og ejerafgift, er dermed det samme i de forskellige forløb. Hvis det 

beregningsteknisk forudsættes, at en given bil pålægges samme afgift 

uanset drivmiddel-teknologi, vil referenceforløb og fremtidsforløb give 

anledning til samme provenu fra registreringsafgift mv. Med andre ord 

vil en forskel i provenuet fra registreringsafgiften og ejerafgiften i fremtidsforløbet 

sammenlignet med referenceforløbet være udtryk for, at der 

pålægges forskellig afgift på en given bil afhængigt af dennes drivmiddel-teknologi. 

Provenuberegningerne forsøger ikke at foruddiskontere den fremtidige 

udformning af registreringsafgiften og grøn ejerafgift. Derfor indregnes 

heller ikke en mulig påvirkning af provenuet fra registreringsafgift og 

grøn ejerafgift. Dette kan siges at svare til en beregningsteknisk forudsætning 

om teknologi-neutralitet for så vidt angår registreringsafgiften og 

grøn ejerafgift. 

Det skal dog bemærkes, at den konkrete fremtidige udformning af registreringsafgiften 

og grøn ejerafgift i væsentlig grad kan influere incitamentet 

til at vælge en elbil eller en biobrændstofbil, og dermed væsentligt 

influere opfyldelsen af fremtidsforløb. 

I den sammenhæng kan bemærkes, at elbiler i dag er fritaget for registreringsafgift 

frem til udgangen af 2012, med en annonceret forlængelse af 

fritagelsen til 2015. Herefter vil elbiler – i medfør af højere anskaffelsesudgift 

på grund af batteriet – alt andet lige blive afgiftsmæssigt hårdere 

belastet end andre biler. Videre gives i dag for benzin- og dieseldrevne 

personbiler et nedslag i registreringsafgiften afhængigt af hvor langt bilen 

kører pr. liter brændstof, mens der for elbiler umiddelbart ikke er et 

tilsvarende nedslag. På tilsvarende vis afhænger afgiftssatsen for grøn 

ejerafgift for benzin- og dieselbiler i dag af brændstoføkonomien, mens 

afgiftssatsen for en elbil fastsættes ud fra en omregning baseret på bilens 

vægt, således at en elbil umiddelbart vil være afgiftsmæssigt hårdere belastet. 


5.7 Tilskud til VE og økonomiske konsekvenser for for‐ 

brugerne 

Økonomiske konsekvenser for forbrugerne 

De stigende energipriser på verdensmarkederne vil i sagens natur også 

påvirke omkostningerne til energi hos den almindelige dansker. Ikke desto 

mindre forventes energiomkostningernes andel af det samlede husholdningsbudget 

at blive reduceret. Det skyldes at omfanget af energitjenester 

ikke forventes at stige helt så meget som indkomsten, fx fordi der 

antages en begrænset vækst i antal kvadratmeter bolig per person. I referenceforløbene 

udgør de energirelaterede omkostninger for en husstand i 

2050 således en lavere andel af husholdningsbudgettet end i dag. 

De fossilfri fremtidsbilleder indebærer en yderligere effektivisering af 

energiforbruget. De øgede investeringer i fx bygningers klimaskærm giver 

sig udslag i et lavere energiforbrug per husstand. Imidlertid stiger en 

række af de energipriser som husholdningerne møder. El bliver dyrere 

som følge af støttebehovet til VE og fjernvarme bliver dyrere pga. fravalget 

af fossile brændsler. 50 

På bundlinjen kommer danskerne på langt de fleste områder til at betale 

nogenlunde det samme for energitjenesterne i deres boliger i fremtidsforløbene 

som i referenceforløbene. En større del af omkostningen vil imidlertid 

være bundet til kapitalapparatet, fx bygningernes klimaskærm, og 

en tilsvarende lavere del af omkostningen vil gå til indkøb af energi. 

Dette forudsætter at investeringer i forbedringer af boliger m.v. sker 

gradvist i takt med at det eksisterende kapitalapparat er udtjent og at der 

anvendes virkemidler som ikke medfører større forvridninger. 

De samlede meromkostninger ved at blive fossilfri vil på den ene eller 

anden måde i sidste ende skulle dækkes af danskerne. Hvorvidt regningen 

dækkes over betaling for energiprodukter, betaling for varer eller betales 

over skatter og afgifter afhænger af valg af virkemidler, herunder 

ikke mindst afgifter og evt. tilskud fra staten. Det er ikke meningsfyldt at 

præcisere virkemidler 40 år frem, hvorfor Klimakommissionen har afholdt 

sig herfra. 

En meromkostning på 12 mia. kroner svarer med den forventede befolkningsudvikling 

til en meromkostning per dansker på i størrelsesordenen 

2000 kroner årligt fra 2050. Samtidig vil danskerne til den tid være mar- 

50 

Der kan i denne sammenhæng ses bort fra evt. afgiftsforskelle, da husstandene må antages at blive 

belastet tilsvarende anderledes på andre områder. 


kant rigere end i dag. med de forventede vækstrater i BNP pr. indbygger 

svarer dette til en omkostning på ca. 1100 kr. årligt målt i dagens indkomstniveau 

(også kaldet vækstkorrigeret omkostning). 

Effekt på energipriser for private forbrugere 

Omstillingsfasen vil også være forbundet med omkostninger. Frem til 

2020 forudsættes fossilafgiften og PSO-finansieret vindmølleudbygning 

at være to af de væsentligste virkemidler til at fremme udviklingen. Dette 

betyder, at de energipriser danskerne møder alt andet lige stiger. I tabellen 

nedenfor er prisstigningerne for typiske energiprodukter angivet. 

Tabel 5.16: Prisstigninger som følge af fossilafgiften og PSO-omkostning 

til vindudbygning inkl. moms 

År Olie Naturgas 

øre/ liter øre/m 3 

Benzin El 

øre/ liter øre/KWh 

2011 22 25 21 0 

2020 90 99 82 6 1 

1) Samlet effekt af en ekstra PSO-omkostning, som ved en vindkraftudbygning i det 

ambitiøse forløb vurderes at kunne blive på op til 9 øre/KWh forbrug, og et fald i markedsprisen 

der er vurderet til 4 øre/KWh ved samme vindkraftudbygning, dertil moms. 

Til sammenligning betalte husholdningerne i 2008 2,02 kr. pr kWh elforbrug, 

9,19 kr./liter fyringsolie, 8,24 kr./m 3 naturgas og 10,55 kr./liter 

benzin. Frem mod 2020 forventes stigende brændselspriser ligesom elprisen 

forventes stige som følge af stigende brændsels- og CO2kvotepriser 

og en aftagende elproduktionskapacitet ift. forbruget. Dertil 

kommer øgede energiafgifter som følge af forårspakke 2.0. 

For de forbrugere som ikke reagerer på denne prisstigning vil de højere 

priser slå fuldt igennem, mens effekten vil være mindre for husstande, 

hvor de stigende energipriser gør det rentabelt at skifte energiform eller 

at begrænse energiforbruget. Da energirelaterede udgifter udgør en større 

del af det samlede budget for familier med lav indkomst, vil øgede udgifter 

til energi alt andet lige ramme hårdere her. 

På langt sigt i 2050 vil omlægningen til grøn energi - under forudsætning 

af, at tilskud til VE på elområdet som i dag finansieres af elforbrugerne - 

betyde, at el under de ambitiøse rammebetingelser vil koste ca. 10 øre pr 

kWh end det ellers ville. Dette skal ses i forhold til en anslået pris i referencen 

på omkring 2,50 kr./kWh i 2050. 


At elprisstigningen ikke helt tilsvarer den beregnede forskel i PSO kan 

overvejende forklares med den effekt vindmølleudbygningen har i form 

af lavere elmarkedspriser. 51 

Med uambitiøse rammebetingelser fås en stigning i forbrugernes elpris 

på godt 12 øre/kWh i forhold til en elpris i referencen på ca. 2,40 

kr./kWh. 

Den gennemsnitlige fjernvarmepris bliver betydeligt højere i fremtidsbillederne 

end i referenceforløbene. Det skyldes primært, at forbruget reduceres 

markant, og da netomkostningerne i stort omfang er forbrugsuafhængige 

øges netomkostningen per forbrugsenhed. Den gennemsnitlige 

fjernvarmepris for forbrugerne stiger således med 220 kr./MWh som følge 

af omlægningen med de ambitiøse rammebetingelser og små 60 

kr./MWh med de uambitiøse rammebetingelser. Fjernvarmeprisen er i 

begge referenceforløb beregnet til knap 590 kr./MWh ekskl. abonnementsudgifter 

m.v.. Til sammenligning var den gennemsnitlige vægtede 

fjernvarmepris i 2008 på ca. 650 kr./MWh inklusiv abonnement 52 . 

El‐ og fjernvarmepriser 

Beregningerne af el‐ og fjernvarmepriser er baseret på STREAM modellen, 

hvor der som standard udregnes en systemelpris og en systemfjernvarmepris. 

Systemelprisen beregnes som de samlede omkostninger til produktion, 

transmission og distribution af el i Danmark delt med det samlede elforbrug 

hos slutbrugerne i Danmark. Brændselsomkostningerne på kraftværker, der 

både producerer el og fjernvarme, deles mellem el og fjernvarme vha. en be‐ 

regningsteknisk varmevirkningsgrad på 200 pct. I det omfang, der indgår 

eleksport i beregningen, er indtægten herfra medtaget i beregningen af elpri‐ 

sen. Dvs. at de danske elkunder belastes af omkostningen ved at producere el 

til eksport, men de får også indtægten derfra. I elproduktionsomkostningen 

indgår også omkostninger til opretholdelse af reserve/spidslastkapacitet og 

øvrige omkostninger relateret til opretholdelse af systemdriften. I el‐ 

systemprisen er indregnet netomkostninger på 15 øre per kWh el forbrugt. 

Beregnes elproduktionsomkostningen med en rente på 5 pct. svarende til den 

samfundsøkonomiske rente, kan system‐elprisen anvendes som udtryk for 

den samfundsøkonomiske omkostning ved at forbruge el. 

51 

Dertil kommer usikkerheden i, at der ikke er gennemført timesimuleringer på referenceforløbet, hvormed 

PSO‐omkostningen i dette forløb kan være undervurderet. 

52 

Dansk Fjernvarmes prisstatistik 


System‐fjernvarmeprisen er tilsvarende beregnet som den samlede omkost‐ 

ning til produktion og distribution af fjernvarme delt med det samlede fjern‐ 

varmeforbrug. I omkostningerne indgår således brændsel til fjernvarmepro‐ 

duktion på kraftvarmeværker (fordelt med 200 pct. varmevirkningsgrad) og til 

varmekedler samt elomkostninger til drift af varmepumper. Derudover indgår 

kapitalomkostninger til varmekedler, varmepumper, solvarmeanlæg og geo‐ 

termianlæg. Endelig er der medregnet omkostninger til distribution af fjern‐ 

varme til varmeforbrugerne, dvs. fjernvarmedistributionsnet inkl. omkostnin‐ 

ger til stikledninger og brugeranlæg. 

De samfundsøkonomiske el‐ og varmepriser er tidligere præsenteret i tabel 

5.5. 

Beregnes elproduktionsomkostningen tilsvarende med en rente på 10 pct. 

svarende til et selskabsøkonomisk forretningskrav, kan systemelprisen betrag‐ 

tes som markedsprisen på el inkl. eventuelle støtteomkostninger til kapacitet 

(vedvarende energi, spidslast m.v.) der ikke kan tjene investeringen hjem på 

elmarkedet. 

Markedspris og støtteudgift i 2050, øre/kWh 



Elmarkedspris inkl. PSO 74 82 63 73 

Det skal understreges, at der er tale om en gennemsnitspris og ikke en margi‐ 

nal pris. Desuden skal det bemærkes, at der er tale om en gennemsnitsårspris, 

som ikke afspejler variationer over tid. Disse variationer er betydelige i dag og 

kan forventes at blive større i fremtiden, hvis der skal integreres store mæng‐ 

der vindkraft. 

Udover omkostningen til elproduktionen via markedspris og støtteomkostning 

skal forbrugerne betale en række omkostninger til transmission, distribution, 

abonnement m.v.. For en privat husholdning er disse omkostninger i 2008 

vurderet til i gennemsnit at beløbe sig til 50 øre/kWh. Derudover betaler for‐ 

brugerne elafgift, energisparebidrag og moms. 

Forbrugerpris i 2050, inkl. moms, øre/kWh 



Elpris, privat forbruger 252 262 238 251 


For så vidt angår forbrugernes fjernvarmepris vurderes en beregning med en 

rente på 5 pct. at være nogenlunde retvisende, ud fra en betragtning af at 

fjernvarmesektoren er reguleret ud fra et hvile‐i‐sig‐selv princip og en væsent‐ 

lig del af omkostningerne er forbundet med infrastrukturinvesteringer. 

Fjernvarmesystempris, kr./MWh 



Fjernvarmesystempris 411 635 401 508 

Udover omkostningen til fjernvarmeproduktion og system, vil der i prisen til 

den private forbruger indgå afgifter (el og affald og i referencen fossilt brænd‐ 

sel). Disse er betydeligt højere i referenceforløbene. Med afgifter og moms 

bliver forskellen i fjernvarmepriserne således mindre. 

Fjernvarmepris, kr./MWh 

Fjernvarmepris, ekskl. 

abonnement m.v. 



589 809 589 645 

Dertil kan der for den private forbruger komme abonnementsudgifter til 

administration m.v. 

Fjernvarmeprisen varierer i dag betydeligt fra område til område og dette vil 

antageligt også være gældende i 2050. 

Det bemærkes, at fordelingen af omkostninger mellem el- og fjernvarmeproduktion 

er baseret på en antagelse om en fjernvarmevirkningsgrad 

på 200 pct. ved kraftvarmeproduktion. Dette er ikke nødvendigvis i overensstemmelse 

med de forhold, der vil bestemme varmeafsætningsprisen i 

2050. Dette kan betyde at fjernvarmeprisen er undervurderet, særligt i referenceforløbet, 

mens det omvendte gælder elprisen. 

Eksempel på økonomiske virkninger for en familie 

Til illustration er der regnet på energiudgifterne for en eksempel-familie. 

Det skal understreges, at der alene er tale om et illustrativt eksempel, og 

at billedet kan se anderledes ud afhængig af forudsætningerne. Dertil 


kommer, at de ændrede energiforbrug vil påvirke statens afgiftsprovenu. 

Dette kan føre til, at det er nødvendigt at justere andre afgifter. Omkostningerne 

vil i sidste ende falde tilbage på borgerne. 

I sagens natur vil der være stor usikkerhed i forhold til udviklingen i den 

samlede daske skatte- og afgiftsstruktur frem til 2050. Den gennemsnitlige 

betydning af omstillingen for borgerne vil derfor med større nøjagtighed 

kunne estimeres som summen af de ændrede omkostninger for energitjenester 

(i faktorpriser) og evt. forvridningseffekter, jf. de tidligere afsnit. 

Eksempelfamilien bor i et hus på 150 kvadratmeter, der i dag er opvarmet 

med naturgas. Huset er gennemsnitligt isoleret, hvilket med et naturgasfyr 

af nyere dato (virkningsgrad 90 pct.) giver et årligt naturgasforbrug 

på 1900 m 3 . Familien har desuden et elforbrug på 4.000KWh/år, og 

en bil som kører 18.000 kilometer årligt med et gennemsnitligt benzinforbrug 

på 16 km. Pr. liter. 

De gennemsnitlige forbrugerpriser for naturgas (8,24kr/m 3 ), el 

(2,10kr/kWh) og benzin (10,55 kr./liter) er hentet i Energistatistik 2008. 

I 2008 havde familien dermed en naturgasregning på 15.650 kroner og en 

elregning på 8.100 kroner. Familien brugte derudover knap 12.000 kroner 

på benzin foruden 31.000 kroner til afskrivning, ejerafgift og drift og 

vedligehold af bilen. I alt: 66.650 kr. 

I beregningen forudsættes bilen at koste ca. 236.000 kr. inkl. registreringsafgift 

og moms, idet 2008 satser for registreringsafgift og moms 

lægges til grund. For 2020 er der alene regnet på effekten af de foreslåede 

virkemidler. Det antages at familien ikke har investeret i ny opvarmningsform, 

efterisolering eller bil. Deres energiforbrug er derfor uændret 

fra 2008. Der er ikke medtaget afgiftsstigninger fra Forårspakke 2.0 ligesom 

der ikke er taget hensyn til prisændringer som måtte følge af udviklingen 

i rammebetingelser frem til 2020. Dette er valgt for ikke at sammenblande 

effekten med effekten af afgiftsstigninger eller stigende verdensmarkedspriser 

på gas/olie. I alt vil familiens udgifter til energitjenester 

i 2020 være ca. 69.600 kr. 

I 2020 vil fossilafgiften påvirke den pris, som familien betaler for naturgas 

og benzin. Desuden vil elprisen være blevet højere som følge af, at 

støtteudgiften til vindkraftudbygningen pålægges elforbrugerne. 


De prisstigninger der kan henføres til fossilafgiften og vindkraftudbygningen 

koster familien en ekstraregning på naturgas på knap 1900 kroner, 

en stigning i elregningen på små 200 kroner og en ekstraudgift til 

benzin på godt 900 kroner. 1 

Hovedparten af familiens ekstraudgifter vedrører fossilafgiften og tilfalder 

dermed statskassen. 

Frem mod 2050 udskifter familien naturgasfyret med en varmepumpe. 

Varmepumpen er antaget at have en årsvirkningsgrad på 3,75. Varmepumpens 

omkostning er anslået 67.050 kr. ekskl. moms og levetiden 20 

år. Det er alene meromkostningen relativt til et nyt naturgasfyr som er 

anslået til 26.000 kr. ekskl. moms, med en levetid på 15 år, der er medtaget 

i beregningen. Til gengæld spares der lidt på drift og vedligehold, 

hvor der er regnet med 600 kr. årligt for varmepumpen og 1000 kr. årligt 

for naturgasfyret. 

Huset efterisoleres således at varmetabet reduceres 42 pct. Dette er forbundet 

med omkostninger på 1862 kr./GJ som afskrives over 30 år. 

Bilen udskiftes med en elbil. Omkostningerne til elbilen kan deles op på 

følgende delkomponenter: Grundbil: 93.000 kr., opladningsinfrastruktur 

10.000 kr., batteri 33.000 kr. og effektivisering af grundbilen 10.000 kr. 

– i alt ca. 146.000 ekskl. registreringsafgift og moms. Dette beløb tillægges 

i beregningerne samme absolutte beløb for registreringsafgift og 

moms, som gjaldt for standard-bilen i 2008 - i alt ca. 147.000. El-bilen er 

med en samlet pris på. ca. 293.000 kr. godt 57.000 kr. dyrere end standardbilen 

i 2008. Til gengæld er udgifterne til energi væsentlig lavere – 

ca. 6.500. Der antages samme udgifter til vedligehold samt ejerafgift som 

for 2008-bilen. Antagelserne om registreringsafgift og moms er valgt ud 

fra en beregningsteknisk antagelse om, at reglerne for registreringsafgift 

ændres, så de fremover vil sikre staten det samme absolutte provenu pr. 

indregistreret bil som i dag. 

På trods af flere apparater i huset holdes elforbruget stort set konstant 

(4300 kWh/år). Der er for 2050 regnet med elafgiftssatser fra Forårspakke 

2.0. Elprisen er inkl. afgifter beregnet til 2,62 kroner, under antagelse 

af uændrede distributions og abonnementsomkostninger (se i øvrigt afsnittet 

om elpriser), dog 9 øre lavere for den el der anvendes i varmepumpen, 

da den er omfattet af den særlige elvarmetarif. 

I 2050 betaler familien således en elregning på små 7.200 kroner for 

varmepumpens forbrug og godt 11.600 kroner for elforbrug til apparater. 


Familien bruger derudover for små 5.400 kroner elektricitet til deres elbil. 

Samlet set får familien i 2050 opfyldt deres energitjenester med en lavere 

årlig energiregning. Imidlertid er tiltagene til energieffektivisering og 

konvertering forbundet med stigende investeringsudgifter. Når disse indregnes 

som en annuiseret årlig omkostning med 5 pct. rente stiger udgifterne 

til 67.500 - eller knap 1000 kr. mere end udgiften i 2008. 

Med ekstrainvesteringen til varmepumpen og efterisolering bliver den 

samlede varmeudgift omkring 12.200 kroner, udgiften til elapparater bliver 

omkring 11.600 kroner, mens elbilen inkl. afskrivning, ejerafgift og 

drift og vedligehold af bilen står familien i 43.300 kroner årligt. I alt: 

67.500 kr. 2 

Udgiften til elapparater er noget højere i 2050 end i 2008, men langt fra 

svarende til den fordobling i omfanget af elapparater, der er forudsat fra 

2008-2050. Familiens udgift til opvarmning falder, mens udgiften til 

transport kun stiger beskedent. Den meget beskedne ekstraudgift til 

transport skal ses i sammenhæng med, at staten, med de anvendte beregningsforudsætninger, 

dækker en del af omkostningen via et reduceret 

energiafgiftsprovenu på 3000 kroner (som følge af skift til elbil) og at 

familiens kørselsomfang er antaget uændret. 

Set i lyset af den forventede indkomststigning frem mod 2050 udgør de 

energirelaterede omkostninger for familien i eksemplet således en markant 

mindre andel af deres samlede husholdningsbudget. 


kr/år 

Figur 5.21: Omkostninger ved energitjenester og bil for ”eksempelfamilien” 

80000 

70000 

60000 

50000 

40000 

30000 

20000 

10000 

0 

Elapp. 

Hus 

Bil 

Omkostninger energitjenester & bil 

Elapp. 

2008 2020 2050 

El til el-apparater 

Kapitalomkostning el-apparater 

El til varmepumpe, hus 

Naturgas, hus 

Kapitalomkostninger, hus 

Elomkostning bil 

Brændselsomkostning, bil 

Drift og vedligehold, ejerafgift, bil 

Kapitalomkostninger bil 

Tilskud til VE 

Der er foretaget en beregning af den ”nødvendige” støtte til VEelproduktion 

i det ambitiøse fremtidsbillede for 2050. Den ”nødvendige” 

støtte defineres her som forskellen mellem VE-teknologiernes langsigtede 

marginalomkostninger og den pris elproduktionen kan sælge til på 

markedet. De langsigtede marginalomkostninger er beregnet ud fra en 

antagelse om et forrentningskrav på 10 pct. p.a., mens elmarkedspriserne 

for det ambitiøse fremtidsbillede er baseres på en timesimulering på 

Balmorel. Der er ikke gennemført en timesimulering for det uambitiøse 

fremtidsbillede samt for referencerne. Det indebærer, at det har været 

nødvendigt at lave en række grove antagelser i forhold til de elmarkedspriser 

de forskellige teknologier kan opnå. Dermed er beregningerne behæftet 

med en yderligere usikkerhed. 

Forrentningskravet på 10 pct. adskiller sig fra de samfundsøkonomiske 

beregninger, hvor der anvendes en rente på 5 pct. Det betyder at teknologier 

som iht. beregningen skal have støtte godt kan give samfundsøkonomisk 

overskud. Dette gælder fx for havvindmøller. 

I dag er støtten til VE brugerbetalt via PSO-tillæg til elprisen. Dog støttes 

nettilsluttede solceller på bygninger ved en afgiftsgodtgørelse på elforbruget 

i og med at måleren kører baglæns når solcellen leverer strøm til 

nettet. PSO omkostningerne ligger på ca. 4 mia. kroner om året, eller 

godt 10 øre/KWh. 


Hus 

Bil

Det er beregningsteknisk forudsat, at al VE-elproduktion frem mod 2050 

støttes via PSO. Såfremt hele VE-udbygningen i det ambitiøse fremtidsbillede 

finansieres via PSO er den nødvendige støtte beregnet til 18,0 

mia. kroner eller 21,5 øre/KWh. Heraf udgør støtte til solceller ca. 4 mia. 

I det ambitiøse referenceforløb er støttebehovet anslået 3,1 mia. kroner 

eller 5,1 øre/kWh. Her indgår alene havvindmøller med støttebehov, da 

rammebetingelserne af sig selv gør biomasse og landvind rentabelt og 

der ikke indgår solceller eller bølgekraft. 

Beregninger af forskellen i elpris inkl. støttebehov tidligere i kapitlet viste 

en forskel på 8 øre/kWh (ekskl. moms) mellem reference og fremtidsbillede. 

Forskellen til PSO-beregningen kan forklares med den effekt 

vindmølleudbygningen har i form af lavere elmarkedspriser, men kan også 

i et vist omfang være et udtryk for at støttebehovet i referencen er undervurderet. 

I det uambitiøse fremtidsbillede er støttebehovet anslået til 5,8 mia. eller 

9,6 øre/KWh. Mens det i den uambitiøse reference er 1,1 mia. svarende 

til 2,0 øre/KWh. 

Her er forskellen mellem reference og fremtidsbillede mindre end de 10 

øre/kWh (ekskl. moms) som var forskellen i beregningen af elpris inkl. 

støttebehov. Dette kan bl.a. skyldes, at den nødvendige støtte til elproduktion 

på biomasse kan være undervurderet som følge af at der ikke er 

lavet timesimuleringer. 

Tabel 5.17: Nødvendig støtte til VE i 2050 



Mia. kr. 3,1 18,0 1,1 5,8 

Øre/kWh forbrug 5,1 21,5 2,0 9,6 

Det bemærkes at et stigende elforbrug som følge af elektrificering af opvarmning 

og transport dæmper effekten per kWh i fremtidsbillederne. 

Derudover skal det erindres, at vindkraftudbygningen reducerer markedsprisen 

på el, hvormed effekten for forbrugerne bliver mindre. 

Frem mod 2050 vil den gradvise udbygning med VE-elproduktion øge 

behovet for støtte. I omvendt retning trækker dog den teknologiske udvikling 

på VE-teknologier og de stigende omkostninger til alternativer 

baseret på fossile brændsler. 


5.8 Samlede økonomiske konsekvenser – konklusion 

Omkostningerne for det danske samfund ved at realisere en målsætning 

om fossil uafhængighed vurderes på lang sigt at være i størrelsesordenen 

en halv pct. af BNP i 2050. Dette er under forudsætning af en given udvikling 

i en lang række centrale størrelser og skal ses i forhold til, at omkostningerne 

til forbrug af energitjenester i referencen anslås at udgøre 5- 

6 pct. af BNP (eller mere - afhængig af den konkrete afgrænsning). 

Meromkostningerne kan hovedsageligt henføres til transportsektoren, 

hvor et fundamentalt skift over mod elbilen er en forudsætning for, at 

transportbehovet kan dækkes uden brug af fossile brændsler. Ekskl. 

transportsektoren bliver meromkostningerne marginale – ca. 0,1 pct. af 

BNP i 2050. 

En del af forklaringen på de begrænsede omkostninger skal findes i den 

antagne udvikling i energipriserne i referencen. I tilfældet med uambitiøse 

rammebetingelser forudsættes en betydelig real vækst i de fossile 

brændselspriser, mens der i forløbet med en ambitiøs omverden forudsættes 

en høj CO2-pris. I begge tilfælde resulterer det i en markant stigning 

i priserne på brug af fossile brændsler, hvilket gør det relativt mere 

fordelagtigt at effektivisere forbruget og substituere i form af øget VEanvendelse. 

Det betyder også, at man i analysen kommer frem til nogenlunde samme 

meromkostninger, hvad enten Danmark agerer i en verden med ambitiøse 

rammebetingelser, hvor omverdenen bevæger sig i samme retning som 

os, eller Danmark i højere grad går enegang mht. en ambitiøs målsætning 

på energi- og klimaområdet. Meromkostningerne til at blive fossilfri er 

højere i scenariet med ambitiøse rammebetingelser (ca. 0,4 pct. af BNP), 

end i scenariet med uambitiøse rammebetingelser (ca. 0,2 pct. af BNP). 

Dette skal dog ses på baggrund af, at der er antaget samme teknologiudvikling 

i de to scenarier. Det har således ikke været vurderet muligt at antage 

konkrete forskelle for de enkelte teknologier med rimelig sikkerhed, 

men i praksis må der vurderes at ske en hurtigere teknologiudvikling, 

hvis der føres en ambitiøs klima- og energipolitik i omverdenen, end hvis 

der ikke gør. 

Trods stigende priser på fossile brændsler og CO2 vil der være tiltag inkluderet 

i referencen, der er forbundet med samfundsøkonomiske omkostninger, 

og som ikke kan forventes at komme af sig selv. Eksempelvis 

er der antaget at elbiler udgør 30 pct. af køretøjerne til vejbaseret person- 


transport i 2050, trods forventninger om, at disse muligvis ikke vil være 

konkurrencedygtige med konventionelle køretøjer til alle formål og derfor 

formentlig ikke vil vinde indpas i det omfang uden yderligere tiltag. 

Omvendt viser analysen også, at man i referencen faktisk ikke udnytter 

det fulde potentiale for omkostningseffektiv tilvejebringelse af energitjenesterne. 

Med de opstillede forudsætninger vil det på nogle områder 

kunne betale sig ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt at gå længere i 

omstillingen af energisystem og forbrug, selv uden et mål om fossil uafhængighed. 

Dette fremgår af, at en række af fremtidsbilledernes tiltag er 

karakteriseret ved at generere samfundsøkonomiske gevinster frem for 

omkostninger. Dette vedrører især en række effektiviseringer i husholdninger 

og erhvervslivets energiforbrug, hvor der vurderes at være omkostningseffektive 

potentialer, som ikke udnyttes, bl.a. på grund af en 

række markedsfejl. 

De opstillede fremtidsbilleder er umiddelbart konstrueret ud fra et overordnet 

princip om et ”optimeret” system for energiforsyning og 

–forbrug. Det antages således, at alle samfundsøkonomisk efficiente potentialer 

udnyttes. Dette vil kræve, at aktørerne har perfekt viden om alle 

forhold, herunder særligt fremtidige priser og teknologiudvikling. Med 

de store usikkerheder forbundet hermed er dette dog en ambitiøs antagelse, 

og det må derfor forventes, at den faktiske udvikling i fremtidsbillerne 

også vil være præget af en grad af sub-optimalitet, hvilket isoleret set 

vil øge de samfundsøkonomiske omkostninger. 

En realisering af målsætningen kræver konkrete virkemidler til at sikre, 

at skiftet sker, og at det sker samfundsøkonomisk optimalt over tid. Det 

er velkendt, at virkemidler ofte genererer yderligere omkostninger for 

samfundet i form af administrative omkostninger mv. eller pga. forvridende 

effekter på forbrugere og producenter med tab af nytte og produktion 

til følge. Det har ikke været muligt at indregne dette i omkostningsestimaterne 

i de gennemførte analyser, idet det ikke er meningsfyldt at 

præcisere virkemidler 40 år frem. Det må forventes, at en stor del af virkemiddelomkostningerne 

kan henføres til omstillingsperioden, mens disse 

vil være af mindre betydning på det lange sigt, når skiftet er gennemført. 

Den store usikkerhed omkring fremtidig udvikling betyder også, at de 

estimerede meromkostninger er usikre. En betydelig del af meromkostningerne 

i 2050 kan henføres til skiftet til elbilen. Udviklingen i denne 

teknologi og i særdeleshed batterierne er uvis og samtidig helt central for 

beregningerne. Tænker man sig et hurtigere gennembrud inden for batte- 


iteknologien, kan meromkostningerne reduceres markant. Hvis udviklingen 

derimod går langsommere end antaget, kan det blive væsentligt 

dyrere. Hvis elbilen endvidere ikke dækker samme behov som den konventionelle 

bil gør fx pga. begrænset rækkevidde mv. vil det også kunne 

påvirke det samlede velfærdsniveau. 

Det store skift i tilvejebringelsen af energitjenesterne fra anvendelse af 

brændsler til kapitalapparat i form af havvindmøller mv., elbiler, forbedring 

af boliger og anden effektivisering betyder, at kalkulationsrenten 

bliver af central betydning for meromkostningerne. Hvis der således anvendes 

en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på 3 pct. p.a. i stedet 

for 5 pct. p.a. reduceres meromkostningerne til godt en tredjedel. 

De umiddelbare tekniske meromkostninger til at blive fossilfri i det ambitiøse 

scenarie er opgjort til knap 0,4 pct. af BNP i 2050 for samme 

energitjenesteniveau inkl. indregning af værdien af CO2-besparelser. 

Baseret på analyserne fra de to makroøkonomiske modeller (mini- 

DREAM og ADAM) vurderes de samlede samfundsøkonomiske omkostninger 

at være ca. 0,4 pct. af BNP i 2050 (opgjort som velfærdstab) 

med ambitiøse rammebetingelser, jf. tabel 5.18, det vil sige i størrelsesordenen 

en halv procent af BNP på lang sigt. 

Tabel 5.18: Langsigtede samfundsøkonomiske meromkostninger ved at 

blive uafhængige af fossile brændstoffer i 2050, pct. af BNP i 2050. 


Velfærdstab på langt sigt 0,4 0,2 

Note: Skal ses i sammenhæng med Tabel 5.19 og Tabel 5.20. 

En af de faktorer, der har stor betydning i modelberegningerne, er udenrigshandelselasticiteterne 

i ADAM, som ligger til grund for velfærdstabet 

på 0,4 pct. som andel af BNP med ambitiøse rammer, er estimeret empirisk. 

Der er gennemført en følsomhedsanalyse i ADAM, der viser, at hvis 

man alternativt antog højere elasticiteter i udenrigshandelen – tæt på det 

der er forudsat i CGE-modellen – så ville velfærdstabet kunne blive øget 

til hen ved 0,9 pct. af BNP. Hvis man omvendt antog, at elasticiteterne i 

udenrigshandlen i mini-DREAM blev justeret nedad og tæt på de estimerede 

elasticiteter i ADAM, så ville velfærdstabet i mini-DREAM blive 

reduceret fra ca. 0,5 pct. til ca. 0,2 pct. af BNP. 

I fortolkningen af resultatet af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger 

(velfærdstab) er det vigtigt at bemærke, at resultaterne er baseret 


på en række forudsætninger, som er behæftet med betydelig usikkerhed 

ikke mindst på langt sigt. De forudsætninger som umiddelbart vurderes 

at kunne påvirke resultatet mest er oplistet i tabel 5.19. 

Tabel 5.19: Vigtigste forudsætninger for resultaterne i de samfundsøkonomiske 

analyser. 

Vigtigste forud‐ Brændselspriser (olie, kul og naturgas) 

sætninger for 

resultaterne 

Prisen på biomasse og CO2‐kvoter 

Teknologiudvikling for navnlig elbiler og vindkraft 

Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 

Graden af forudsat adfærdsændring i arbejdsud‐ 

bud, løn og priser (eksempelvis udenrigshandel‐ 

selasticiteter). 

Det vil altid være nødvendigt at foretage en afgrænsning i en samfundsøkonomisk 

analyse. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at det 

ikke har været muligt at inkludere alle positive og negative effekter i de 

samfundsøkonomiske beregninger. Det er dog umiddelbart vurderingen, 

at inkludering af disse udeladte effekter ikke ville give anledning til et 

nævneværdigt anderledes resultat. Dermed vil resultatet kunne påvirkes i 

både opadgående og nedadgående retning, jf. oversigten over udeladte 

effekter i tabel 5.20. 

Tabel 5.20: Udeladte positive og negative effekter i den samfundsøkonomiske 

analyse. 

Negative ude‐ Gener og besvær ved omstilling (eksempelvis mid‐ 

ladte effekter 

lertidige gener i forbindelse med opgravning af 

have til individuel varmepumpe, eller til generel 

… som ville øge 

tilvænning) 

velfærdstabet 

Mulig ændret kvalitet i energitjenesten ved om‐ 

lægning til f.eks. elbiler (mindre rækkevidde) 

Virkemiddelomkostninger (afledte økonomiske ef‐ 

fekter knyttet til f.eks. tilskudsordninger, afgiftsfri‐ 

tagelser samt omkostninger til informationskam‐ 

pagner m.v.). 

Eventuelle implicitte omkostninger forbundet med 

at nå referencen i det omfang, den rummer for‐ 


Positive udelad‐ 

te effekter 

… som ville re‐ 

ducere vel‐ 

færdstabet 

hold som ligger ud over, hvad bl.a. brændsels‐ og 

CO2‐priser i sig selv kan forklare (eksempelvis hvis 

omfanget af elbiler i referencen er for højt) 

Sundhedseffekter og andre positive effekter i for‐ 

bindelse med reduceret luftforurening (NOx, SO2, 

partikler), reduceret støj pga. elbilen og bedre in‐ 

deklima i velisolerede boliger 

I fremtidsbilledet er inkluderet solceller og bølge‐ 

teknologi, som forudsættes at være noget dyrere 

end havvindkraft. Fremtidsbilledet kunne dermed 

opnås med lavere omkostninger 

Der kan forventes øget international teknologiud‐ 

vikling i det ambitiøse scenarie. 

I det samlede resultat indgår værdien af CO2-besparelser, som skyldes 

færre CO2-emissioner i fremtidsbilledet end i referencen, med stor vægt. 

Værdien af CO2-besparelser har i beregningerne et betydeligt omfang på 

0,6 pct. af BNP i det ambitiøse scenarie og 0,5 pct. af BNP i det uambitiøse 

scenarie. 

Meromkostningerne for Danmark opgøres inkl. værdien af CO2besparelser, 

idet Danmark forventes at stå overfor en given, bindende 

klimamålsætning i 2050 (enten i det ambitiøse eller det uambitiøse scenarie), 

samt at der findes et marked for CO2-forureningstilladelser, 

hvormed CO2-reduktioner i Danmark har en værdi svarende til kvoteprisen. 

Uden et internationalt marked for CO2-forureningstilladelser (og en 

klimadagsorden) ville det derfor være betydeligt dyrere at blive fossilfri i 

Danmark. Men det skal samtidigt bemærkes, at uden klimamålsætningen 

(og hermed en pris på CO2), så ville det fremtidige energisystem kunne 

se helt anderledes ud end skitseret i såvel det ambitiøse som det uambitiøse 

fremtidsbillede i denne rapport. 

Selvom der på lang sigt vurderes at være begrænsede samfundsøkonomiske 

konsekvenser af et skift væk fra brugen af fossile brændsler, kan omstillingsperioden 

være forbundet med yderligere meromkostninger. Såfremt 

udfasningen sker nogenlunde lineært som forudsat i de to fremtidsforløb, 

ses større meromkostninger pr enhed fortrængt fossil brændsel på 

det korte sigt, fordi rammebetingelserne på dette tidspunkt endnu ikke 

har gjort alternativerne til fossile brændsler tilstrækkeligt attraktive. 


Fremskyndes udfasningen vil meromkostningerne i omstillingsperioden 

forøges, bl.a. som følge af præmatur skrotning af det eksisterende kapitalapparat. 

Investeringer i energisektoren har dog generelt lang levetid, 

og der er derfor på en række områder kun er få muligheder for at time 

udskiftningen af udtjent kapitalapparat. 

Omstillingen kræver, at der iværksættes tilstrækkelige virkemidler. Det 

er dog ikke muligt meningsfyldt at fastlægge hvilke konkrete 

virkemidler, der skal sikre at målet nås i praksis. Virkemiddelomkostninger 

indgår derfor ikke i beregningerne, men vil betyde yderligere 

meromkostninger især i omstillingsperioden. 

Vurderingen af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser dækker 

over en række modsatrettede effekter på forskellige dele af samfundet. 

Opfyldelsen af målsætningen om fossil uafhængighed af fossile brændsler 

må med gældende afgiftsregler forventes at medføre et offentligt provenutab. 

Omstillingen vil betyde, at der mistes provenu fra brugen af 

fossile brændsler, men vil modsat medføre en vis provenugevinst fra et 

forventet øget elforbrug og et øget forbrug af biobrændstoffer. I forhold 

til i dag vil provenuet fra energiafgifter som andel af BNP frem mod 

2050 blive omtrent halveret, til ca. 1,1-1,2 pct. af BNP i 2050, hvis de 

gældende afgiftsregler lægges til grund. En væsentlig del af denne provenunedgang 

vil komme også i referenceforløbet. 

Videre kan omstillingen potentielt have stor betydning for provenuer fra 

registreringsafgift m.v. Samtidig er der et væsentligt samspil i relation til 

den fremtidige klimaforpligtelses indvirkning på de offentlige finanser, 

hvor omstillingen umiddelbart indebærer et tab af provenu fra CO2afgifter, 

men statens behov for køb af CO2-reduktioner til at sikre overholdelse 

af klimaforpligtigelser samtidig reduceres. 

Hvis man følger Klimakommissionens anbefaling om, at CO2-afgiften 

reguleres svarende til den internationale CO2-pris, og der indføres fossilafgift 

på anvendelse af fossile brændsler, vurderes på baggrund af de forudsatte 

forløb at fossil uafhængighed, forstået som fremtidsforløb set i 

forhold til referenceforløb, ikke væsentligt vil påvirke det offentlige provenu 

gennem omstillingsfasen frem mod 2050. I 2050, hvor der ikke vil 

være provenu fra en fossilafgift, vurderes, at fossil uafhængighed giver et 

tab af provenu fra energiafgifter i 2050 som i nutidskroner udgør omkring 

10 mia.kr., svarende til knap 0,3 pct. af BNP i 2050. Hertil kommer 

potentielle påvirkninger af provenu fra registreringsafgifter m.v. 


Indfasningen af den VE-baserede elproduktion forudsættes betalt af elforbrugeren. 

Samlet set er det anslået, at den nødvendige støtte udgør 

knap 15 mia. kr. til VE-baseret elproduktion i det ambitiøse tilfælde og 

knap 5 mia. kr. i det uambitiøse tilfælde. Disse tal er dog behæftet med 

meget stor usikkerhed, ikke mindst fordi støtten afhænger af udviklingen 

i elmarkedsprisen. 

Støtten til kapitaltung VE-elkapacitet, betyder i sig selv i en vis udstrækning, 

at markedsprisen på el, der bestemmes af korttidsmarginalomkostninger, 

reduceres sammenlignet med referencen. Beregningerne viser, at 

elprisen for forbrugeren dermed stiger cirka 10 øre/kWh i det ambitiøse 

tilfælde og cirka 12 øre/kWh i det uambitiøse tilfælde i forhold til referencen, 

medregnet den effekt vindkraftudbygningen giver i form af lavere 

elmarkedspriser. Det skal ses i forhold til en elpris, der også i referencen 

forventes at stige frem mod 2050, således at den private forbruger 

betaler en gennemsnitlig pris på omkring 2,50 kr./kWh, inkl. afgifter. 

Fordelingen af meromkostninger på forbrugergrupper, stat m.v. over årene 

vil afhænge af valget af konkrete virkemidler og finansiering, men 

meromkostningerne til tilvejebringelsen af energitjenesterne skal på den 

ene eller anden måde i sidste ende betales af borgerne. En meromkostning 

på godt 12 mia. kr. om året (2050) i det ambitiøse forløb svarer ca. 

2.000 kr. pr indbygger. Samtidig vil vi til den tid være markant rigere. 

De 2.000 kr. svarer således til ca. 1100 kr. i dagens indkomstniveau pr 

indbygger (2008). 

Analysens konklusioner om begrænsede langsigtede meromkostninger er 

i tråd med resultaterne af lignende internationale studier. European Climate 

Foundation (ECF) har vurderet omkostningerne ved omlægning til 

en elsektor uafhængig af fossile brændsler i EU, og kommer frem til at 

dette næppe bliver markant dyrere end alternativet. 

Studiet baserer sig ligesom Klimakommissionen på en forudsætning om, 

at der vil være et ambitiøst reduktionsmål for drivhusgasudledninger på 

EU plan (80-95 pct.), som er helt central for resultatet vedrørende omkostningerne. 


6 Kommissionens tværgående overvejelser 

og anbefalinger vedr. udfasningen af fossile 

brændsler inden 2050 

Klimakommissionen dokumenterer i sine analyser i kapitel 3, at det både 

er teknologisk og økonomisk muligt at omstille Danmark til at blive uafhængig 

af fossile brændsler: kul, olie og gas. 

Det kan ikke lade sig gøre i 2010 at forudsige præcist, hvordan udviklingen 

af et nyt energi- og transportsystem vil forløbe frem mod 2050. Men 

både Klimakommissionens og andre analyser 53 tegner nogle rimeligt robuste 

konturer for et sådant fremtidigt system uden fossile brændsler. 

Med henblik på at begynde på realiseringen af et nyt energi- og transportsystem 

kendetegnet ved disse robuste konturer, anbefaler Klimakommissionen 

i dette og i kapitlerne 7, 8 og 9 en række virkemidler, som 

kan skabe og sikre de nødvendige rammer til at understøtte overgangen 

til et nyt energi- og transportsystem. 

Et sådant nyt energisystem vil bidrage betydeligt til reduktionen af Danmarks 

drivhusgasudledning. Men ikke nok. Derfor præsenterer Klimakommissionen 

i kapitel 13 virkemidler og anbefalinger, der kan føre til 

de nødvendige yderligere reduktioner af Danmarks drivhusgasemissioner. 

Kommissionen har i sine anbefalinger som tidligere nævnt lagt særlig 

vægt på, hvad der findes nødvendigt og hensigtsmæssigt at gennemføre 

af tiltag og virkemidler inden for de næste 10 – 15 år for at sikre en udvikling 

i den rigtige retning og med tilstrækkelig fart. Udviklingen skal 

derefter løbende tilpasses i lyset af nye muligheder og behov frem mod 

2050. 

I Kommissionens analyser indgår betydelige energieffektviseringer. Der 

skal i fremtiden være energi nok til at opfylde alle tjenester i samfundet, 

men energiforbruget skal være så lille som muligt. Vi skal med andre ord 

ikke bo i kolde huse, formenes transportmuligheder eller arbejde i mørke. 

Tværtimod. Alle energitjenester skal opretholdes – men vi skal gøre det 

på en smartere og mere energieffektiv måde. Energieffektiviseringer skal 

reducere det samlede energiforbrug med 25 pct. På den måde reducerer 

53 F.eks. European Climate Foundation, 2010: Roadmap 2050. Denne som andre analyser handler 

dog typisk om dybtgående CO 2-reduktioner snarere end uafhængighed af fossile brændsler. 


vi behovet for energiproduktionskapacitet og energiressourcer – til gavn 

for miljøet og samfundsøkonomien. Hvis energieffektiviseringer ikke realiseres, 

vil Danmark skulle næsten fordoble energiforbruget i forhold til 

i dag. 

I udvælgelsen af virkemidler har Klimakommissionen bestræbt sig på ikke 

at binde sig til et bestemt fremtidsforløb. Betydelig usikkerhed omkring 

teknologiudviklingen (især elbiler) og efterspørgsel/pris på biomasse 

gør, at ingen af fremtidsforløbene klart fremstår som det mest realistiske 

på nuværende tidspunkt. Der udestår derfor nogle strategiske valg 

– herunder især: Skal hovedvægten i elforsyningen lægges på havvindmøller 

eller på biomasse? Og skal transportsektoren hovedsageligt baseres 

på biobrændsler eller el? Anbefalingerne retter sig primært mod de 

indsatsområder, som under alle omstændigheder synes at være robuste. 

Flere af de udestående valg knytter sig til anvendelse af biomasse. Se afsnit 

2.2 og bilag 6 om Klimakommissionens overvejelser desangående. 

Der vil være teknologier eller løsninger, som inden for en tidshorisont på 

10 – 15 år vil spille en så beskeden rolle i det samlede energisystem, at 

det ikke kan begrunde virkemidler udover dem, der findes under afsnittet 

om forskning, udvikling og demonstration (afsnit 6.4). Det gælder f.eks. 

brintteknologi, blå biomasse og bølgekraft, der inden for 10 – 15 år vurderes 

at være på et teknologisk og økonomisk stadium, der stadig vil give 

dem en marginal rolle i det samlede billede. Hvis el fra solenergi f.eks. 

falder betydeligt i pris, kan teknologien dog blive et økonomisk attraktivt 

supplement til vindenergi. 

I dette kapitel præsenterer Klimakommissionen en række virkemidler og 

anbefalinger, der kan karakteriseres som tværgående. 

6.1 Målet om fossil uafhængighed indføres i lovgivning 

Omstillingen til fossil uafhængighed sker ikke af sig selv. Den vil kræve 

gennemgribende forandringer i hele samfundet – af vaner, forestillinger 

og handlinger hos borgere, politikere, virksomheder, institutioner og organisationer, 

osv. 

Hvis borgere, virksomheder og offentlige myndigheder skal påtage sig 

medejerskab til visionen om at gøre Danmark uafhængig af fossile 

brændsler og markant at reducere udledningen af drivhusgasser, er det 

vigtigt, at den til enhver tid siddende regering målrettet kommunikerer 

om visionen og i praktisk politik viser, at der målrettet arbejdes med og 


støttes op om at realisere dette mål. Det er vigtigt, at alle får forståelse 

for, hvorfor Danmark har denne vision. Danske virksomheder, borgere, 

skal kende sine muligheder for at bidrage til arbejdet. Specielt i forhold 

til virksomhederne, som kan udvikle og investere i fremtidens teknologier, 

er det afgørende at kende de langsigtede rammer. 

Klimakommissionen foreslår på denne baggrund en lovmæssig forankring 

af dansk uafhængighed af fossile brændsler. Der er brug for en udarbejdelse 

af langsigtede lovmæssige mål og rammer, som skaber forudsigelighed 

og troværdighed omkring en målrettet klima- og energipolitisk 

indsats frem mod omstillingen til 100 pct. vedvarende energi og et minimalt 

udledningsniveau for drivhusgasser. 

Det er afgørende for målet om Danmark som uafhængig af fossile 

brændsler, at der sker en løbende opfølgning og afrapportering af indsatsen, 

så det er gennemskueligt om udviklingen er på rette spor. En vigtig 

del af en ny rammelovgivning er en sikring af, at der løbende, f.eks. 

hvert 5. år, gøres status for udviklingen i energiforbrug, energieffektivisering 

og indførelse af vedvarende energi og for reduktioner i drivhusgasudledningen. 

Status kan laves på baggrund af indberetninger fra alle 

væsentlige offentlige og private aktører. Status bør også indeholde en 

opdatering af analyser af, hvordan målet bedst realiseres med den aktuelt 

tilgængelige viden. I statusopgørelserne skal der være et særligt fokus på 

transportområdet, hvor de største usikkerheder og teknologiske udfordringer 

er. På baggrund af statusopgørelserne tilpasses virkemidler og det 

sikres, at indsatsen fortsat kan ske med størst mulig fleksibilitet og omkostningseffektivitet. 

Som grundlag for de forskellige aktørers planlægning, analyser og gennemførelse 

af investeringer skal staten løbende fastlægge langsigtede 

rammebetingelser, som afspejler strategien om at blive uafhængig af fossile 

brændsler. Det skal bl.a. indeholde forudsætninger om de forventede 

energipriser og afgifter, allokering af de begrænsede ressourcer, m.v. 

En rammelovgivning i Danmark bør også sikre, at den danske målsætning 

om uafhængighed af fossile brændsler og reduktion af drivhusgasudledningen 

indgår aktivt i beslutningsgrundlaget for al anden ny lovgivning, 

for alle større anlægsprojekter og i andre relevante beslutninger. 

En sådan lovmæssig ramme kan til en vis grad inspireres af Storbritanniens 

Climate Change Act, der fastlægger Storbritanniens mål om en 80 

pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2050 i forhold til niveauet i 

1990. Reduktionen skal opnås via indenlandske tiltag. Formålet med lo- 


Lovmæssig foran‐ 

kring af fossil uaf‐ 

hængighed bør in‐ 

kludere kommu‐ 

nerne 

ven er bl.a. at skabe troværdighed om den langsigtede målsætning og 

stabile rammer om energi- og klimapolitikken. En særlig komité følger 

løbende op på målopfyldelsen. 

Der er behov for at fastlægge rammer og vilkår, der også fremmer kommunernes 

samlede indsats på klima- og energiområdet. 

Kommunerne er væsentlige aktører med hensyn til fysisk planlægning. 

De udarbejder kommuneplanstrategier og kommuneplaner, der fastlægger 

den fremtidige byudvikling med tæthed, infrastruktur. osv. Kommuneplanerne 

udmøntes i konkrete lokalplaner, der eksempelvis kan stille 

krav om tilslutningspligt til fælles anlæg og et om særligt lavt energiforbrug 

i nybyggeri. Formålet er bl.a. at finde den bedst mulige forsyning i 

forhold til et forsyningsnet. Men der tages ikke højde for problematikken 

vedr. begrænsede biomasseressourcer og overvejelser om reduktion af 

energiforbruget indgår generelt ikke. Desuden er der ingen incitamenter 

til samarbejde på tværs af kommuner, hvorfor energiplanlægningen ikke 

nødvendigvis giver synergigevinster og bidrager til en effektiv opfyldelse 

af Danmarks målsætninger på klima- og energiområdet. 

Hvis der skal etableres en betydeligt øget fleksibilitet i et kommende 

energisystem, f.eks. i forbindelse med ny infrastruktur for el-biler og for 

anvendelse af varmepumper og energilagre, skal kommunernes energiplanlægning 

inddrages tidligt i processen. 

En ny rammelovgivning må derfor sikre, at der også kommunalt og 

tværkommunalt gennemføres en langsigtet strategisk energiplanlægning, 

som mindst skal omfatte initiativer til energieffektiviseringer i kommunernes 

egne bygninger, samt planlægning af de fremtidige forsyningsformer. 

Med henblik på at opnå målopfyldelse bør der jævnligt evalueres, 

f.eks. hvert 5. år. 

En styrket kommunal energiplanlægning og koordinering på tværs må 

følges op med fornøden data- og informationsadgang for kommunerne 

samt understøttes af forudsigelige og troværdige udmeldinger fra den til 

enhver tid siddende regering med hensyn til kommunernes overordnede 

rammebetingelser i forhold til klimaindsatsen og udviklingen af et fossiluafhængigt 

energi- og transportsystem, herunder eksempelvis vedr. energieffektiviseringer, 

anvendelse af ressourcer som biogas, fast biomasse 

og affald. 


Lovmæssig foran‐ 

kring af fossil uaf‐ 

hængighed bør in‐ 

kludere borgerne 

Rammelovgivningen bør også indeholde bestemmelser, der sikrer borgeres 

aktive inddragelse i beslutningsprocesser og valg af virkemidler. 

Storbritanniens føromtalte Climate Change Act er også i denne henseende 

et godt eksempel til inspiration. Den indeholder bl.a. analyseredskabet 

The 2050 Pathways Calculator 54 , hvor enhver med interesse for fremtidens 

energisystem ved hjælp af samtaler og interaktive redskaber inddrages 

og engageres i den nationale klima- og energidebat. Formålet er at 

katalysere individuel og lokal debat og handling og dermed undgå NIM- 

BY-effekter (Not in My Back Yard) samt fremme betalingsviljen i forhold 

til omstillingsomkostningerne. 

Analyseredskabet gør det tydeligt for borgeren, at hvis man f.eks. ikke 

ønsker så meget vindenergi må der vælges mere af en anden form for 

energi for at nå samme energiproduktion og drivhusgasreduktion. Hermed 

muliggøres en kvalificeret debat om trade offs og samspil mellem 

forbrug og forsyning og mellem teknologier. Dette eksempel kunne udvikles 

og gennemføres for danske forhold. 

Klimakommissionen anbefaler: 

At der etableres overordnede lovmæssige rammer for visionen om 

at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler og opnå markante 

reduktioner af drivhusgasudledningerne. Det fastlægges heri: 

- At staten årligt vurderer udviklingen i udledningen af drivhusgasser, 

energiforbrug, energieffektivisering og indførelse af 

vedvarende energi, med henblik på tilpasning af virkemidler og 

at der løbende sker en opdatering af analyserne af, hvordan visionen 

kan realiseres. 

- At virkemidlerne med regelmæssige mellemrum, fx hvert 5. år, 

udvikles og tilpasses for de kommende 5-10 år i forhold til 

fremskridt mod endemålet om realisering af visionen. 

- At staten fastlægger langsigtede rammebetingelser, herunder 

forventede afgifter. Rammerne skal give alle aktører et grundlag 

for planlægning og gennemførelse af relevante initiativer. 

- At kommunerne med udgangspunkt i den nationale vision om 

uafhængighed af fossile brændsler gennemfører en strategisk 

energiplanlægning, som omfatter vurderinger af muligheder for 

54 (http://2050-calculator-tool.decc.gov.uk/) 

(http://www.decc.gov.uk/assets/decc/What%20we%20do/A%20low%20carbon%20UK/2050/21 

6-2050-pathways-analysis-report.pdf 


Afgifter som virkemiddel 

at reducere deres energiforbrug og planlægge fremtidige forsyningsformer. 

Samtidig skal kommunerne inddrage visionen i 

den fysiske planlægning, herunder i planlægningen af arealanvendelsen. 

Planlægningen koordineres på tværs af kommunegrænser. 

6.2 Afgift på fossile brændsler 

Afgifter kan bidrage til realiseringen af fremtidsforløbene ved give incitament 

til: 

at sænke energiforbrugene generelt 

at flytte forbrug fra fossile energikilder til vedvarende energi 

at flytte forbrug fra biobrændsler til anden vedvarende energi 

Fordelene ved at benytte afgiftsinstrumentet er, at det i princippet giver 

incitament til at gennemføre de mest omkostningseffektive tiltag, og at 

det rammer alle energianvendelser på de områder, der afgiftsbelægges. 

Det samlet set mest omkostningseffektive incitament opnås som udgangspunkt 

ved at pålægge alle sektorer og anvendelser samme afgiftssats. 

Både energi-, el- og CO2-afgifter bidrager i dag til statskassen. Med en 

udfasning af de fossile brændsler vil energiafgiftens og CO2-afgiftens bidrag 

til statskassen gradvist forsvinde. Såfremt elafgiften opretholdes på 

det nuværende niveau vil provenuet fra denne afgift dog stige, i takt med, 

at en større og større del af energiforbruget omlægges til el, men på den 

anden side er en relativt høj el-afgift ikke ligefrem befordrende på en 

omlægning af energiforbrug fra fossile brændsler til el. Direkte provenueffekter 

fra en udfasning af de fossile brændsler er præsenteret i kapitlet 

om samfundsøkonomiske konsekvenser. 

Nuværende afgifter 

De nuværende afgifter på energi omfatter: 

en energiafgift på fossile brændsler 

afgifter på forbrug af el 

en CO2-afgift på CO2-udledning, der ikke er omfattet af kvoteregulering 

en CO2-ækvivalent afgift på metan-udslip fra gas-motorer 

Brændsler til elproduktion er ikke omfattet af energiafgift, idet der i stedet 

betales elafgift på forbrug af el. Idet elafgiften er pålagt elforbruget 

betales indirekte også elafgift af elproduktion fra vedvarende energikil- 


der, herunder biomasse, men tilskud til biomasseproduceret el (pt. 15 øre 

pr kWh) opvejer delvist dette. 

Større, energiforbrugende anlæg er endvidere omfattet af EU’s CO2kvoteordning, 

der betyder, at anlæggene skal betale for udledningen af 

CO2. For den indeværende handelsperiode (2008 – 12) har virksomhederne 

fået tildelt udledningstilladelserne gratis. Fra 2013 vil virksomhederne 

helt overvejende (kraftværkerne udelukkende) være henvist til at 

købe udledningstilladelser og kommer dermed til at betale for CO2udledning. 

Til gengæld er anlæggene fritaget for CO2-afgift. Hertil 

kommer en række afgifter begrundet i specifikke miljøhensyn m.m., bl.a. 

SO2-afgift og NOx-afgift. Da disse afgifter er begrundet i specifikke miljøhensyn 

og dermed ikke direkte relateret til fossilfrihed eller klimahensyn, 

behandles de ikke yderligere her. 

Energiafgifterne blev oprindeligt indført som en slags afgift på fossile 

brændsler begrundet i oliekriserne i 1970’erne og 1980’erne. I 1993 blev 

der oveni energiafgifterne indført CO2-afgift på elforbrug og på alle 

brændsler undtagen brændsler anvendt til elproduktion. 

Energiafgifterne var lige stor afgift på alle fossile brændsler, dog med to 

undtagelser: 

erhvervslivet (senere indsnævret til energiforbrug til procesformål) 

blev i udstrakt grad friholdt for afgifter, formodentlig begrundet i 

hensyn til konkurrenceevnen 

for elproduktion blev afgiften lagt på den producerede el i stedet for 

på brændslet, for at undgå konkurrenceforvridning i forhold til 

udenlandske elproducenter. 

Afgiftsstørrelsen på el blev fastsat ud fra, at afgiften på den mængde fossilt 

brændsel, der medgik til elproduktionen, skulle være lige så stor som 

afgiften på fossilt brændsel til andre formål. 55 

Afgiftssatserne er revideret mange gange over årene. I forbindelse med 

Forårspakke 2.0 vedtog regeringen er række afgiftsændringer, der trådte i 

kraft i 2010. 

Af de vigtigste ændringer kan nævnes, at CO2-afgiften på ikkekvoteomfattet 

energiforbrug forhøjes til ca. 155 kr./ton svarende til den 

forventede CO2-kvotepris for perioden 2008 – 2012. Det skete for at ska- 

55 Elafgiften er i dag næsten 3 gange større end energiafgiften, svarende til en (forudsat) virkningsgrad 

ved elproduktion på ca. 34 pct. 


e samme incitament til gennemførelse af CO2-reduktioner inden for og 

uden for kvotesystemet. Samtidig indførtes et bundfradrag i CO2-afgiften 

svarende til den historiske udledning for eksisterende virksomheder. 

Virksomheder etableret efter 2007 betaler de fulde omkostninger forbundet 

med deres CO2-udledning. CO2-afgiften på el for erhvervsvirksomheder 

blev med Forårspakke 2.0 omdøbt til Energisparebidrag og satsen 

reduceret. 

Tabel 6.1 Erhvervslivets og private husholdningers fremtidige afgiftsbelastning 

på energi efter fuld indfasning af Forårspakke 2.0 og efter det 

såkaldte Serviceeftersyn: 

Brændsel 

til proces El (1) 

Erhverv Husholdninger (2) 

Rumvarme 

Brændsel til 

opvarmning El (1) 

Energi- & energispareafgift, kr/GJ: 

Almindelig sats 8 25 57,3 57,3 204,1 

- Mineralogiske processer mv. 0 0 57,3 

- Gartnerier (3) 0 0 57,3 

- Landbrug 0 0 57,3 

CO2-afgift, kr/t CO2 150 n.a. 

Kvoteomfattede 0 n.a. 150 

Ikke-kvoteomfattede 

150 m. 

bundfradrag 

n.a. 150 

(1) Energiafgiften på elektricitet består af en energiafgift og en energispareafgift 

(den tidligere CO2-afgift) 

(2) Erhverv uden momsregistrering har samme afgifter som husholdninger 

(3)Kvoteomfattede gartnerier betaler EU's minimums energiafgifter 

Den konkrete implementering af Forårspakke 2.0 er endnu ikke fastlagt. 

Men de planlagte takster viser, at erhvervslivet med de nuværende planer 

fortsat vil have væsentlig lavere energi-afgifter end private husholdninger 

og erhverv uden moms-registrering. 

I forbindelse med Finanslovsaftalen for 2008 blev det besluttet fremover 

at indeksere energiafgifterne. 

Ny afgift på de fossile brændsler 

Målet om uafhængighed af fossile brændsler er en overordentlig stor udfordring, 

som det vil kræve markante virkemidler for at realisere. 

Et grundlæggende, omkostningseffektivt virkemiddel vil være en øget 

afgiftsbelastning på de fossile brændsler, olie, gas og kul, med henblik på 

at realisere en gradvis omlægning og effektivisering af energiforbruget. 

For at være mest omkostningseffektiv vil den nye afgift på fossile 

brændsler som udgangspunkt skulle lægges med samme sats på alle an- 


vendelser. Det gælder også anvendelsen af brændsler til elproduktion, 

der i dag er fritaget for energiafgift, idet der i stedet er lagt afgifter på 

anvendelsen af el i forbrugsleddet. 

Som for de øvrige virkemidler fokuserer Klimakommissionens konkrete 

anbefaling på det kortere sigt, her 2020. På det korte sigt forslås en forholdsvis 

begrænset afgiftssats på 5 kr. pr GJ i 2011 stigende til 20 kr. i 

2020. I 2030 anbefales afgiften at være på 50 kr. pr. GJ. Dette kan sammenholdes 

med en energiafgift for private på omkring 57,3 kr. pr GJ efter 

indfasning af Foråspakke 2.0, jf. ovenstående. 

I forhold til at påvirke mere langsigtede investeringsbeslutninger er det 

samtidig meget vigtigt, at fremtidige stigninger i afgiftssatsen frem mod 

2050 er kendte. Afgiftens stigende profil herefter kan med fordel skitseres, 

men i form af ’skitserede perspektiver’, hvor der med passende mellemrum 

kan tages højde for ny viden, udvikling i priser på energi og teknologi 

samt effekt af andre virkemidler etc. Annonceringen og troværdigheden 

af en fremtidig gradvist stigende afgift på fossile brændsler vil i 

sig selv øge effekten af en given afgiftssats og vil reducere omstillingsomkostningerne 

betydeligt, herunder også for det konkurrenceudsatte erhvervsliv. 

Det nødvendige afgiftsniveau på lang sigt for at nå målet i 2050 kan dog 

ikke meningsfyldt fastlægges i dag. Der bør stiles efter, at afgiften stiger 

gradvist til det niveau, der sammen med andre virkemidler giver et tilstrækkeligt 

incitament til at skifte til VE og effektivisere energiforbruget, 

således at anvendelsen af fossile brændsler i 2050 er nul. 

Baseret på de forudsætninger, der i øvrigt har været anvendt i Klimakommissionens 

analyser er der gennemført beregninger med henblik på 

at kunne indikere et muligt niveau for afgiften på fossile brændsler. Bottom-up-beregninger 

peger på et niveau omkring 150 kr./GJ i 2050, mens 

top-down-beregninger indikerer et niveau på op mod 400 kr./GJ i 2050 

for at leve op til målet om udfasning af de fossile brændsler. 

I forhold til husholdningernes og store dele af erhvervenes el- og varmeforbrug 

vurderes der at være behov for supplerende virkemidler til at 

overvinde barrierer mv. i forhold til at realisere energieffektiviseringer 

samt individuelle omlægninger til f.eks. varmepumper. Øgede afgifter vil 

imidlertid under alle omstændigheder have en væsentlig effekt, ved at 

forbedre rentabiliten i el- og varmebesparelser. 


Uddybende om virkningerne af en afgift på fossile brændsler 

En fossilafgift begrænser anvendelse af fossile brændsler, dels gennem 

en generel nedgang i energiforbruget som følge af højere priser, dels 

gennem skift til andre energiformer/teknologier, der bliver mere rentable. 

Forbrugseffekten vil dog med et afgiftsniveau på 20 kr./GJ ikke svare til 

det der er forudsat i fremtidsforløbene, med mindre der kombineres med 

andre virkemidler. Også for omlægningen til andre teknologier vil virkningen 

af afgiften alene dog være en del mindre end forudsat i fremtidsforløbene. 

Konsekvenser for produktionserhvervs konkurrenceevne over 

for udlandet 

For erhvervslivet vil en afgift på 20 kr./GJ indebære en relativ kraftig 

stigning i den samlede pris på procesenergi, og vil dermed også kunne få 

en potentielt væsentlig effekt, jf. nedenfor. 

For hovedparten af det danske erhvervsliv er energiomkostningerne dog 

små i forhold til produktionsværdien, og disse virksomheder vil ikke opleve 

nogen alvorlig konkurrenceevneforringelse på op til 20 kr./GJ frem 

mod 2020. Selvom energiafgifterne øges, vil virksomhedernes udgifter til 

energi alt andet lige stadigvæk udgøre en relativ lille del af virksomhedernes 

samlede omkostninger for størstedelen af virksomhederne. 

Det bemærkes, at udviklingen i erhvervslivets samlede konkurrenceevne 

er bestemt af en række faktorer, ikke mindst den generelle løn- og prisudvikling. 

Generelt set vil tilpasning i løn- og prisudviklingen på længere 

sigt sikre at den ’nødvendige’ konkurrenceevne for erhvervslivet samlet 

set kan opretholdes. 

Samtidig vil et vist skift i erhvervsstrukturen i retning af mindre energiintensive 

brancher være en naturlig del af en samfundsøkonomisk omkostningseffektiv 

omstillingsproces til fossil uafhængighed, hvor energiforbruget 

også i energiintensive brancher omlægges til at være VEbaseret. 

Den umiddelbare påvirkning af konkurrenceevnen fra en afgift på fossile 

brændsler kan indirekte belyses på basis af en analyse fra Økonomi- og 

Erhvervsministeriet fra 2008. Af analysen fremgår, at omkostningsbelastningen 

fra en generel CO2-pris på 225 kr/ton CO2 vil udgøre mere 

end 2 pct. af produktionsværdien for 6 ud af 130 brancher. For mere end 

halvdelen af brancherne udgør en sådan afgift mindre end ½ pct. af produktionsværdien. 


Til sammenligning kan anføres, at en CO2-pris på 225 kr/ton svarer til en 

afgift på fossile brændsler på ca. 21 kr./GJ for kul, 13 kr./GJ for naturgas 

og 18 kr./GJ for olie. En afgift på fossile brændsler på 20 kr/GJ lagt på al 

anvendelse af fossile brændsler vil derfor give en omkostningspåvirkning, 

der er sammenlignelig med en generel CO2-pris på 225 kr/t. 

I modsætning til en CO2-afgift vil en afgift på fossile brændsler dog ikke 

ramme de såkaldte procesudledninger af CO2, som i visse energiintensive 

industrier kan være ret betydelige. Ved cementproduktion kan 

udledningen af CO2 fra opvarmningen af kalk være i samme størrelsesorden 

som CO2 fra de anvendte brændsler. Hvis en afgift på fossile 

brændsler i medfør af f.eks. øget elimport ikke fuldt ud overvæltes i elprisen 

(jf. nedenfor), vil påvirkningen af virksomhedernes energiomkostninger 

herfra blive tilsvarende reduceret. 

For enkelte virksomheder, der er både konkurrenceudsatte og energiintensive, 

vil højere energiomkostninger i medfør af en afgift på fossile 

brændsler dog kunne udgøre et problem. Det kan være virksomheder inden 

for brancher, der f.eks. producerer papir, tegl, cement, glas- og stenuldsisolering, 

ingredienser mv. Herunder vil der på kortere sigt kunne 

være en konkurrenceevneudfordring for landbruget, da der også her konkurreres 

på et internationalt marked hvor mulighederne for at overvælte 

afgiften i priserne synes små. På længere sigt kan forventes at ske en 

nedvæltning i jordpriserne. 

For de mest sårbare brancher kan der i omstillingsfasen hen mod fossil 

uafhængighed være behov for en ordning, der kompenserer for en afgiftsstigning 

for at undgå, at disse virksomheders konkurrenceevne 

svækkes mærkbart. 

Det kunne ske ved, at man kompenserer afgiftsbetalingen for disse energitunge 

virksomheder ved samtidig at stille krav om yderligere energieffektiviseringer. 

Her kunne man fx lade sig inspirere af erfaringerne fra 

aftaleordningen om energieffektivisering, der kan indgås mellem en 

energitung virksomhed og Energistyrelsen. Tilbageføringen (eller lempelsen) 

kunne også baseres på benchmarking eller lignende, hvor størrelsen 

af tilbageføringen gøres afhængig af et benchmark for den pågældende 

anvendelse af fossile brændsler. Ved en gradvis stramning af 

benchmarks kan der opretholdes et incitament for den enkelte virksomhed 

til at effektivisere anvendelsen af fossile brændsler. 


Det skal bemærkes, at tilbageføring (eller lempelser) målrettet specifikke 

installationer eller virksomheder som udgangspunkt kan være problematiske 

i forhold til EU's statsstøtteregler (og potentielt WTO-regler). Det 

vil derfor formentlig være nødvendigt, at evt. tilbageføring eller lempelser 

indføres som generelle regler for alle installationer eller virksomheder 

med en given anvendelse af fossile brændsler. Her vil kunne hentes 

inspiration fra udformningen af godtgørelsesordningerne for erhvervslivets 

betaling af energi- og CO2-afgifter. 

Konsekvenser for forbrugerne 

For den almindelige dansker vil afgiften på fossile brændsler umiddelbart 

betyde dyrere energitjenester. På sigt, hvor anvendelsen af fossile 

brændsler fortrænges, vil afgiften ikke direkte bidrage til fordyrelse af 

energitjenesterne. Her vil fordyrelsen af energitjenesterne umiddelbart 

komme til at svare til de tekniske mer-omkostninger der er forbundet 

med anvendelsen af VE-teknologier frem for fossile teknologier. 

I tabel 6.2 er de direkte afledte meromkostninger for en række dagligdags 

energiprodukter vist. Derudover vil varer, der produceres eller håndteres 

i Danmark med et energiforbrug til følge, eller service, der inkluderer 

transport, blive marginalt dyrere. 

Tabel 6.2 Meromkostninger som følge af afgiften på fossile brændsler, 

ekskl. moms 

År Fossilafgift, 

kr/GJ 

Olie, 

kr./1000 l 

Benzin, 

øre/liter 


El, 

øre/kWh 

2011 5 180 16 1,5 

2020 20 717 66 6 

Betydning for el‐ og kraftvarmeproduktionen og elforsyningssik‐ 

kerheden 

Frem til 2020 vil en afgift på fossile brændsler på 20 kr./GJ give den 

største effekt på forbruget af fossile brændsler til el- og fjernvarmeproduktion, 

hvor der selv uden større investeringer i nyt kapitalapparat er 

mulighed for at substituere kulforbruget med biomasse og el-import. En 

afgift på 20 kr./GJ kombineret med en vindmølleudbygning kan således 

reducere forbruget i el- og varmeproduktion markant. En analyse af effekten 

af afgiften på fossile brændsler viser isoleret en reduktion på mere 

end 50 PJ i 2020 ved en afgift på 20 kr./GJ i forhold til en situation uden 

afgift.

En afgift på 20 kr/GJ vil ifølge. analyserne især reducere kondensproduktion 

af el, idet dækningsbidraget her er lavere end for kombineret el- 

og varmeproduktion. I forhold til en situation uden afgifter falder den 

danske elproduktion således med ca. 5 TWh. Det kan ikke udelukkes, at 

dette vil medføre lukning af kondensværker, før disse er teknisk udslidte. 

Faldet i den danske elproduktion modsvares af en stigning i elproduktionen 

på termiske værker i nabolandene. 

Som en konsekvens af den reducerede indenlandske kondensproduktion 

bliver der et nettobehov for elimport. En afgift på 20 kr/GJ kan derved 

føre til en overforcering af omstillingen i elproduktionen, idet den planlagte 

udbygning med VE-kapacitet ikke kan følge med. Klimakommissionen 

foreslår specifikt en vindkraftudbygning i 2020 svarende til 1.000 

MW havvind udover allerede planlagt kapacitet. Denne udbygning vil i 

sig selv have markant effekt på anvendelse af fossile brændsler i elsektoren. 

I forhold til elforsyningssikkerheden vurderes en afgift på fossile 

brændsler på 20 kr./GJ i 2020 ikke at have markante negative effekter i 

form af reduceret forsyningssikkerhed, selvom det kan føre til en vis netto-elimport 

i en overgansperiode. Det skal understreges, at denne vurdering 

er baseret på, at der sker en udbygning med havvind som forudsat i 

Klimakommissionens Fremtidsforløb. Denne bidrager væsentligt til, at 

elforsyningssikkerheden i 2020 ikke synes at ville blive kritisk uanset om 

et termisk værk måtte vælge at lukke som konsekvens af afgiften på fossile 

brændsler. 

I takt med opbygningen af større vindkraftkapacitet er det væsentligt at 

sikre gode el-transmissions forbindelser og markedsfunktion i forhold til 

nabolandene for at kunne udligne variationen i vindkraftproduktionen 

ved hjælp af eksport og import. Der skal tilsvarende etableres en vis 

mængde termisk biomassebaseret kapacitet til produktion af regulerkraft 

i Danmark. 

De danske elproducenter går glip af et dækningsbidrag som følge af den 

lavere elproduktion. Det tabte dækningsbidrag vil være et sted mellem 0 

og afgiften på fossile brændsler for den fortrængte produktion. Med en 

antagelse om lineær fordeling svarer det fortrængte kulforbrug til et tab i 

dækningsbidrag på omkring ½ mia. kroner ved 20 kr./GJ. En del af dette 

tab modvirkes dog af et øget dækningsbidrag til elproducenter, der ikke 

påvirkes af afgiften på fossile brændsler (biomasse, vind), som også får 

en gevinst fra den højere elpris. Elproducenterne i nabolandede får et 


øget dækningsbidrag som følge af produktion til at dække Danmarks 

elimport (termiske værker) og som følge af en højere elpris (a-kraft + 

vandkraft). 

Det vil sandsynligvis være muligt (EU-medholdeligt) at undtage de eksisterende 

kraftværker helt eller delvist fra afgiften i det omfang man ønsker 

at tage hensyn til de eksisterende kraftværkers økonomi, eller for at 

undgå tvivl om elforsyningssikkerheden. 

En afgift på fossile brændsler på elsektoren bør ses i sammenhæng med 

de øvrige virkemidler. Samtidig bør virkemidler målrettet elproduktion 

ideelt set også bidrage til udbygning med VE-elproduktion, idet produktion 

af el i Danmark baseret på vedvarende energi på årsbasis skal øges 

til at svare til forbruget i Danmark. 

Virkning på transportsektoren 

For transportsektoren vil en fossilafgift på 20 kr./GJ kun have beskeden 

betydning i forhold til indfasning af elbiler, som på kortere sigt i givet 

fald må fremmes ved andre virkemidler. Afgiften vil heller ikke på kort 

sigt gøre det attraktivt at øge iblandingen af biobrændstof udover 5,75 

pct.. En sådan omstilling kan dog komme på længere sigt. 

I 2020 vurderes afgiften på fossile brændsler på transportområdet derfor 

primært at give sig udslag i en højere brændstofpris. Dette øger incitamentet 

til at vælge brændstoføkonomiske biler. Samtidig øges incitamentet 

til grænsehandel med benzin/diesel. En afgift på 20 kr./GJ vil således 

kunne have en væsentlig virkning på olieforbruget, men primært ved at 

danske bilejeres benzin og diesel indkøb flyttes til nabolande. I Skattekommissionens 

rapport vurderedes det, at det umiddelbare merprovenu 

ved en højere afgift på benzin og diesel stort set forsvinder som følge af 

ændret adfærd (grænsehandel mv.). 

Grænsehandelsproblematikken må vurderes i sammenhæng med den 

samlede bilbeskatning, og den kommende ændring heraf. Eksempelvis 

vil en kørselsafgift sikre at brændstofudgifterne udgør en mindre del af 

de samlede kørselsomkostninger, hvilket vil reducere incitamentet til 

grænsehandel med brændstof. 

Transportområdet er afgørende for opfyldelsen af den samlede vision, og 

det er derfor også afgørende, at afgiften på fossile brændsler underbygges 

af en hensigtsmæssig omlægning af det samlede beskatningssystem. 


Overvejelser om det eksisterende afgiftssystem og sammen‐ 

hængen hermed 

Det bør efter Klimakommissionens opfattelse overvejes, om det nuværende 

afgiftssystem og det nuværende tilskudssystem er det mest omkostningseffektive, 

og hvorvidt det modarbejder en hensigtsmæssig langsigtet 

omstilling til et energisystem uden brug af fossile brændsler. I den 

sammenhæng er der efter Klimakommissionens opfattelse grund til at 

være særlig opmærksom omkring 

regler der begunstiger brug af biomasse til produktion af varme, 

afgiftslempelser (inkl. godtgørelser) for væsentlige dele af erhvervslivets 


beskatning på transportområdet inkl. registreringsafgifter, ejerafgifter 

og brændstofafgifter. 

Det er væsentligt at have for øje, at en afgift på fossile brændsler øger elprisen 

og dermed alt andet lige gør biomasseløsninger til opvarmning, el 

og transport relativt mere attraktive end alternative elbaserede løsninger 

(varmepumper, elbiler). 

Med en afgift, der efter 2020 stiger yderligere, synes det ikke sandsynligt, 

at der vil blive investeret i ny fossil el-produktionskapacitet. Dermed 

opstår der en særlig udfordring ift. de decentrale kraftvarmeværker, hvor 

en overgang til kraftvarmeproduktion på biomasse kan have relativt store 

omkostninger. I denne sammenhæng vil en afgift på biomasse til varmeproduktion 

evt. kombineret med en støtte til kraftvarmekapaciteten i en 

overgangsperiode, kunne være fornuftigt med henblik på at opnå den 

omstilling til kraftvarme baseret på biogas (i kombination med bl.a. geotermi 

og varmepumper), der forudsættes i fremtidsforløbene. En afgift på 

biomassevarme vil samtidig kunne begrænse udbredelsen af samfundsøkonomisk 

uhensigtsmæssige biomasseløsninger til individuel opvarmning. 

I forbindelse med ovenstående overvejelser har Kommissionen 

særskilt fået lavet en analyse en eksisterende afgiftsfritagelse og 

direkte og indirekte tilskudssystem for biomasse anvendt til energiformål 

(reference 74). Denne analyse konkluderer følgende: 

− Den indirekte støtte til bioethanol-produktion baseret på halm er afhængig 

af priserne i benzinmarkedet og i ethanolmarkedet, samt af 

ethanolfabrikkens effektivitet. Med benzinpriser (ekskl. moms og 

afgifter) på 3,5 - 4,5 kr./liter benzin og importpriser i ethanolmarke- 


det på 3,5 - 4,5 kr./liter ethanol, udgør støtten 35 – 200 kr./GJ biomasse 

med et gennemsnit på ca. 100 kr./GJ biomasse. Den beregnede 

støtte er særdeles følsom over for ændringer i prisforskellen 

mellem benzin og ethanol, samt af virkningsgraden ved omsætning 

af halm. Denne virkningsgrad er især afhængig af hvordan halmforbruget 

til biprodukterne beregnes. 

− Den indirekte støtte til varmeproduktion baseret på biomasse er 72 

kr./GJ biomasse udenfor kraftvarmeområder og 58 kr./GJ biomasse 

i kraftvarmeområder, hvis det erstatter et naturgasfyret varmeværk. 

− Den indirekte og direkte støtte til kraftvarmeproduktion baseret på 

biomasse er 50 kr./GJ biomasse, hvis det erstatter et naturgasfyret 

kraftvarmeværk og 57 kr./GJ biomasse, hvis det erstatter et kulfyret 

kraftvarmeværk. 

− Den indirekte og direkte støtte til elproduktion baseret på biomasse 

er 25 kr./GJ biomasse, hvis det erstatter et kulfyret kraftværk 

Derudover kan tilføjes, at støtten til biomasse anvendt i pillefyr i private 

husholdninger kan opgøres til ca. 57 kr/GJ, jf. tabel 6.1. 

Klimakommissionen anbefaler på denne baggrund følgende: 


At der indføres en ny afgift på fossilt brændsel, der som udgangspunkt 

omfatter al brug af fossilt brændsel med samme afgiftssats for alle anvendelser. 

Afgiften udgør det bærende virkemiddel til at fremme energieffektiviseringer 

og omlægning til vedvarende energi i både erhvervsliv 

og husholdninger. 

At der kommer en klar udmelding om en gradvist stigende afgift frem 

mod et niveau, der sammen med andre virkemidler sikrer uafhængighed 

af fossile brændsler i 2050. 

At afgiften indfases gradvist fra et relativt lavt niveau, fx 5 kr./GJ i 2011, 

stigende til 20 kr./GJ i 2020 og i størrelsesordenen 50 kr./GJ i 2030 (i faste 

priser). Den konkrete stigningstakt for afgiften bør vurderes med passende 

mellemrum i lyset af udviklingen i energiforbrug, priser, teknologier 

m.v. 

At elproduktionen fra eksisterende kraftværker omfattes af en midlertidig 

kompensationsordning, hvis det vurderes at være ønskeligt at forhindre 

den midlertidige stigning i nettoelimporten, som afgiften kan medføre. 


Dette bør afvejes over for de øgede samfundsøkonomiske omkostninger 

ved en differentiering af afgiften. 

At der gennemføres en tilbundsgående analyse af, om det nuværende afgifts- 

og tilskudssystem repræsenterer den bedste afvejning af fiskale, 

fordelingsmæssige, energipolitiske og andre hensyn, herunder om systemet 

modarbejder en omkostningseffektiv omstilling til et energisystem 

uafhængigt af fossile brændsler. I den forbindelse bør der være specielt 

fokus på, om det er hensigtsmæssigt at fortsætte: 

(1) den gældende afgiftsfritagelse for biomasse til varmeformål, og 

(2) de nuværende afgiftsfritagelser for erhvervslivet. 

At det overvejes på sigt at indføre en generel energiafgift for biomasse, 

hvis det politisk vurderes, at øget anvendelse af biomasse kan føre til en 

uønsket afhængighed af importerede biobrændsler. 

At det samlede nye bilbeskatningssystem fastlægges, så det underbygger 

den langsigtede omstilling til et samfund uafhængigt af fossile brændsler, 

(jf. anbefalinger under transport). Grænsehandelsproblemer ved en gradvist 

stigende afgift på benzin og diesel bør ses i sammenhæng med mulighederne 

for omlægning til kørselsafgifter. 

At CO2-afgiften regelmæssigt reguleres, så den svarer til den forventede 

CO2-pris på det europæiske kvotemarked således, at der opnås en omkostningseffektiv 

indsats på tværs af de kvoteomfattede og ikke kvoteomfattede 

sektorer. 

6.3 Danmarks arbejde i EU og internationalt 

På en række områder sker indsatsen for at fremme energieffektivitet, 

øget udnyttelse af vedvarende energikilder og omkostningseffektivitet 

bedst gennem en international indsats. I lyset heraf har specielt EU – 

men også andre internationale institutioner – de senere år vedtaget en 

række initiativer på energiområdet. Disse er specielt rettet mod effektivisering 

af energimarkederne og mod regulering af produkter, som handles 

over landegrænserne. Det forventes, at denne internationale indsats vil 

blive yderligere styrket i de kommende år. 

Der er et betydeligt energiforbrug i ’løse’ apparater og produkter, som 

anvendes i husholdninger, den offentlige sektor og erhvervslivet. Disse 

produkter kan effektiviseres markant til meget lave omkostninger, hvis 

der internationalt stilles krav til producenterne. Det er afgørende, at der 

ydes en aktiv indsats fra regeringens side for at påvirke EU-reglerne så- 


ledes at kravene er ambitiøse og dynamiske, og at de bliver implementeret 

så hurtigt som muligt. 

På en række områder sker indsatsen for at reducere forbruget af fossile 

brændsler og udledningen af drivhusgasser bedst og billigst gennem en 

internationalt koordineret indsats, og på nogle områder har Danmark begrænsede 

muligheder for alene at påvirke udviklingen. Det gælder bl.a. i 

forhold til at sætte standarder for en bæredygtig produktion af bioenergi 

og biobrændstoffer, som typisk handles over landegrænserne. 

Med den fremtidige store udbygning med vindmøller bliver det væsentligt 

for Danmark, at der er et velfungerende internationalt elmarked, hvor 

risikoen for, at Danmark kommer til at sælge overskydende elproduktion 

billigt og købe el dyrt, er minimeret. En kraftig udbygning af det internationale 

el-transmissionsnet vil være med til at reducere denne risiko. Se 

afsnit 8.3. 


At der i EU arbejdes for en fortsat energieffektivisering af produkter 

og apparater inden for rammerne af EcoDesign-direktivet. Det skal 

bl.a. omfatte: 

- At nye apparattyper med højt energiforbrug overvåges på EUniveau 

med henblik på en tidligere dialog med producenter om 

forbedring af energieffektiviteten, og at der evt. tages initiativ til 

fastsættelse af effektivitetskrav; 

- At effektivitetskravene udvides til at omfatte flere af de vigtigste 

produkter og apparater, som anvendes i handel- og 

serviceerhvervene; 

- At der ved fastsættelse af effektivitetskrav for produkter med et 

større elforbrug, indgår krav om indbygget intelligens med henblik 

på øgning af deres evne til at fungere i et fleksibelt elsystem. 

At der med henblik på forbedring af transportmidlers energieffektivitet 

og reduktion af CO2-udledningen: 

- I EU arbejdes for, at standarder og normer for bilers CO2udledning 

og energieffektivitet strammes yderligere fra 2020; 

- I ICAO arbejdes for, at flys energieffektivitet øges og for fastsættelse 

af standarder for alternative brændstoffer; 

- I IMO fortsat arbejdes for en energieffektivisering af skibstrafik- 


Investeringsni‐ 

veauer for de dan‐ 

ske programmer 

ken. 

At der udarbejdes bæredygtighedskriterier for al bioenergi, som anvendes 

i EU. 

At Danmark aktivt støtter de igangværende internationale initiativer 

til udbygning af de internationale el-transmissionsnet, herunder off 

shore-net til sammenkobling af havmølleparker. Det er vigtigt, at 

indsatsen koordineres på tværs af landegrænser, så en omkostningseffektiv 

udbygning sikres. 

6.4 Forskning, udvikling og demonstration 

De samlede offentlige bevillinger i Danmark til strategisk forskning, udvikling 

og demonstration (FUD) på energiområdet er i 2010 på ca. 1 mia. 

kroner, hvilket svarer til ca. 0,07 pct. af BNP. 

Udgifter til FUD i energiteknologier i de lande, der er blandt de internationalt 

førende, er vist i figuren. Danmarks investeringsniveau svarer nogenlunde 

til gennemsnittet. Dog er niveauet steget markant i de seneste 

år. 

Figur 6.1 Statistik for energirelateret FUD i udvalgte 

lande 

Kilde: IEA 


Samfundsmæssig nytte‐ 

værdi af FUD‐midler til 


Med enkelte undtagelser viser figur 6.1 en tendens til øgede investeringer 

i energirelateret FUD i industrilandene. Samtidig har også en række større 

udviklingslande øget sine investeringer i energirelateret forskning og 

udvikling de senere år. Eksempelvis indgår udviklingen af energiteknologier 

som vindmøller, solceller, brændselsceller, effektive kulteknologier 

og energieffektivisering som en central del af de samlede 

FUD-investeringer i Kina. Der foreligger dog ikke umiddelbart sammenlignelige 

tal. 56 

Stigende offentlige investeringer i energirelateret FUD hænger sammen 

med, at der generelt kan konstateres en samfundsmæssig nytteværdi af 

sådanne investeringer. International forskning viser, at der er en stærk 

sammenhæng mellem offentligt støtte og både udtagne patenter og private 

investeringer i grøn energi. 57 Forskningen har også vist, at for at sikre 

denne sammenhæng er det nødvendigt, at det offentlige supplerer sin 

FUD-indsats ved at fjerne markedsbarrierer. 

De danske strategiske, energirelevante FUD-programmer er navnlig følgende: 

58 

Det Strategiske Forskningsråd (programkomiteen for bæredygtig 

energi og miljø) 

De PSO-finansierede programmer, dvs. forbrugerfinansierede ordninger 

for hhv. miljøvenlig el-produktionsteknologi (ForskEL) og 

udbredelse af VE teknologier (ForskVE), begge administreres af 

Energinet.dk. Programmet for effektiv anvendelse af el (Elforsk) administreres 

af Dansk Energi 

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), 

som administreres af en selvstændig bestyrelse med Energistyrelsen 

som sekretariat. 

Hertil kommer Højteknologifonden, der støtter teknologiudvikling i en 

række sektorer som energi/miljø, bio/medico, IT/tele, produktion, fødevarer 

og byggeri. 

Programmerne dækker tilsammen hele kæden fra forskning over udvikling 

til demonstration. Senest er kæden blevet styrket i forbindelse med 

56 Se bl.a. Xiaomei Tan: Clean technology R&D and innovation in emerging countries-- 

Experience from China, Energy Policy, Volume 38, 2010. 

57 Se f.eks. Nemet, G. F. and Kammen, D. M. (2007). U.S. energy research and development: 

Declining investment, increasing need, and the feasibility of expansion, Energy Policy, 35, 746– 

55. 

58 Se baggrundsrapport Birthe Holst Jørgensen, Marie Münster, ‘Nye energiteknologier. Forskning, 

udvikling og demonstration’, Risø-DTU, Maj 2010. 


FUD-programmer i Danmark 

beslutningen om at oprette en ny støtteordning Green Labs DK, som støtter 

etableringen af faciliteter til test- og demonstration af clean tech i fuld 

skala. 

I nedenstående figur 6.2 angives de forskellige programmer med deres 

placering i udviklingskæden. Pilenes bredde illustrerer bevillingsniveauet 

for 2010. 

Figur 6.2 FUD-programmer i Danmark med relevans for energi 59 

DSF 

Højteknologifonden 

ForskEL 

ElForsk 

EUDP 

Green Labs 

ForskVE 

Fri f o rsk n i n g S tra tegis k forskn i n g Udviklin g Demon s trati on Tes t 

K ommercialis erin g 

Udover de nævnte ordninger kan nye energiteknologier fremmes gennem 

andre ordninger, der ikke er begrænset til energiformål. Det gælder 

Vækstfonden, der under forskellige former kan tilføre kapital til virksomheder. 

Herudover er der med Erhvervsklimastrategien etableret en 

særlig fornyelsesfond på i alt 780 mio. kr. over 3 år, som skal støtte etableringen 

af blandt andet udvikling og markedsførelse af grønne teknologier. 

Der er desuden afsat midler til klimagarantier i EksportKreditFonden. 

Grundforskningen, der i det væsentlige baserer sig på forskernes egne 

initiativer og valg af genstandsfelt, støttes af Det Frie Forskningsråd, der 

59 

Kilde til figur 6.2: ”Energi 2010”. Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer 

udgivet i samarbejde mellem programmerne, juni 2010. 


Strategiske overvejelser 

om fremtidens energi‐ 

og klimarelateret FUD 

Hastigt voksende inter‐ 

nationalt marked for 

grøn teknologi 

retter sig mod forskningsaktiviteter inden for alle videnskabelige områder 

Målet om uafhængighed af fossile brændsler bør være retningsgivende 

for udarbejdelsen af en samlet strategi formuleret på tværs af alle relevante 

FUD-programmer; en strategi rettet mod alle potentielle løsninger i 

det samlede energisystem og på klimaområdet i hele udviklingskæden fra 

forskning til demonstration og markedsintroduktion. 

Realiseringen af det overordnede mål forudsætter, at der undervejs fastlægges 

politiske delmål for energiforbruget og energiproduktionen. For 

at sikre, at udviklingen bevæger sig i den ønskede retning, må de opstillede 

mål ledsages af relevante og politisk fastsatte virkemidler. De offentligt 

støttede FUD-programmer kan betragtes som et sådant virkemiddel, 

idet deres samlede rolle er at understøtte og fremskynde udviklingen 

af relevant teknologi. Programmerne reducerer den betydelige økonomiske 

risiko, der er en naturlig del af udviklingsarbejdet. Dette har ikke 

mindst betydning for små og mellemstore virksomheder. Også for store 

virksomheder kan der dog være behov for at reducere risici i forbindelse 

med gennemførelse af større, risikobetonede projekter. 

Udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for klima- og energiteknologi 

spiller en særlig rolle i processen med at forberede, at teknologier 

kan komme effektivt og hurtigt på markedet. 

For Danmark vil det være samfundsøkonomisk optimalt, at nye teknologier, 

der udvikles og tages i anvendelse for at fremme opnåelsen af det 

langsigtede mål om fossil uafhængighed både kan anvendes nationalt og 

afsættes til andre lande. 

Det globale marked for grønne teknologier udvikler sig hastigt og bl.a. 

det Internationale Energi Agentur (IEA) forventer meget høje investeringsniveauer 

og større markeder i de kommende årtier 60 . Der er således 

et stort økonomisk potentiale, når den strategiske FUD-indsats indrettes 

således, at den både understøtter fossil uafhængighed og grøn vækst ved 

hjælp af eksport af dansk klima- og energiteknologi, know-how og rådgivning. 

60 IEA, World Energy Outlook, 2009 


Danmark som udvik‐ 

lingslaboratorium 

Klima‐ og energirelateret 

forskning på universite‐ 

terne 

Offentlige midler til FUD 

skal være mere forudsi‐ 

gelige over længere 

perioder 

Hjemmemarkedets innovationsparathed og størrelse kan fungere som et 

udviklingslaboratorium og dermed gunstige rammevilkår for grønne 

virksomheder. 61 Det gælder særligt for de mindre virksomheder, hvor det 

ofte er på hjemmemarkedet, at nye klimaløsninger udvikles, testes og 

sælges første gang. Kombinationen af et stærkt hjemmemarked, en international 

position som udviklingslaboratorium og en solid vidensbase i 

Danmark kan være med til at gøre Danmark til et attraktivt sted at foretage 

tests, udvikling og efterfølgende højteknologisk produktion. 

Den tværfaglige grundforskning på universiteterne har væsentlig betydning 

som faglig ’fødekæde’ til den strategiske FUD. Et oplagt eksempel 

er forskning i nye materialer, hvor nye resultater kan bidrage til at bringe 

den strategiske FUD vedrørende specifikke teknologier videre. 

Klima- og energirelateret forskning og analysearbejde på universiteterne 

er vigtig for at fastholde og udvikle den nødvendige faglige, forskningsbaserede 

rådgivning af danske offentlige og private aktører. I den forbindelse 

bør der fortsat opbygges og vedligeholdes tværfaglige miljøer eller 

centre, der samler klima-, energifaglig og samfundsmæssig viden og 

ekspertise. Det Strategiske Forskningsråd understøtter allerede etableringen 

af sådanne centre. En vigtig rolle for sådanne tværfaglige forskningsmiljøer 

er at tilegne sig viden fra den brede internationale forskning 

og oversætte udenlandske erfaringer til en dansk kontekst. 

Det betyder, at Danmark bør fastholde et ambitiøst bevillingsniveau til 

energirelateret FUD. Dels for at understøtte omstillingen til uafhængighed 

af fossile brændsler, dels for at fastholde og etablere nye danske 

styrkepositioner på et internationalt marked (jf. kapitel 10). 

En strategisk samordning af FUD-programmerne som omtalt foroven og 

det særlige samspil med både grundforskning og internationale FUDaktiviteter 

forudsætter kontinuitet og vedligeholdelse af de nødvendige 

faglige miljøer og muligheden for langsigtet planlægning af forskningsaktiviteter. 

Det forudsætter, at offentlige bevillinger er forudsigelige over 

længere perioder. Det er ikke tilfældet i øjeblikket. Midler til såvel Energiteknologisk 

Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) som Det 

Strategiske Forskningsråd (DSF) for 2011 og de kommende år fastlægges 

først i forbindelse med forhandlinger i løbet af efteråret 2010 om anvendelse 

af globaliseringsmidlerne. Det indebærer, at disse to programmer, 

der i 2010 tilsammen administrerer over 700 mio. kr., indtil globaliseringsforhandlingerne 

er afsluttet kun kan planlægge ud fra et grundbudget 

i 2011 på samlet ca. 150 mio. kr. En sådan usikkerhed kan være 

61 ØEM (2008): Rammebetingelser for klimavirksomheder. I undersøgelsen fokuseres på såkaldte 

klimavirksomheder, dvs. virksomheder der producerer klimaløsninger 


en barriere for fastholdelsen af vidensbaser og den langsigtede planlægning. 

Eksempelvis har Klimakommissionen i forbindelse med sine anbefalinger 

diskuteret, at der løbende bør udvikles og afprøves nye løsninger for 

energieffektivisering i bygninger. Kommissionen har ligeledes drøftet 

særlige behov for udvikling og demonstration af nye anlægskoncepter, 

der kombinerer varmepumper, solfangere og varmelagring til fjernvarmeproduktion, 

samt for demonstration på transportområdet for bl.a. at få 

erfaring med skift til biogas/naturgas for køretøjer med et højt årligt 

brændstofforbrug og begrænsede krav til infrastruktur. 

Danmark har ikke store selvstændige muligheder for at påvirke udviklingen 

af nye køretøjer. Derfor bør der også identificeres mere afgrænsede 

FUD-emner, hvor Danmark har mulighed for at gøre en forskel. Samspillet 

mellem et vindbaseret el-forsyningssystem og en overvejende elbaseret 

bilpark synes at være et oplagt emne. 

Regeringen har i forbindelse med Erhvervsklimastrategien fra oktober 

2009 tilkendegivet, at den lægger stor vægt på, at der også fremover satses 

ambitiøst på forskning, udvikling og demonstration på klima- og 

energiområdet. Tilsvarende tilkendegav aftaleparterne i globaliseringsaftalen 

fra november 2009, at der fremadrettet skal prioriteres midler til 

forskning, udvikling og demonstration på klima- og energiområdet. 

Med henblik på at understøtte målet om et energisystem uafhængigt af 

fossile brændsler samt med henblik på at vedligeholde faglige miljøer, 

som kan sikre forskningsbaseret teknologiudvikling, m.v., anbefaler 

Klimakommissionen følgende: 


- At der sikres kontinuitet i anvendelsen af bevillingerne, ved at 

niveauet fastlægges for en længere årrække, f.eks. 5 - 10 år, og 

at de samlede bevillinger til energirelaterede FUD fastholdes 

mindst på niveauet for 2010. 

- At de strategiske FUD-råd og programkomiteer på energiområdet 

udarbejder en fælles strategi på tværs af de relevante programmer, 

der målrettet understøtter udvikling af et energisystem 

uafhængigt af fossile brændsler. Der gennemføres løbende 

fælles evalueringer og afrapportering af strategiens gennemførelse. 


‐ At det skal indgå i strategien, at demonstrationsfasen har særlig 

betydning bl.a. for den nødvendige udvikling på de områder, 

der er omtalt i Kommissionens øvrige anbefalinger vedr. energieffektivisering, 

el- og varmeforsyning og transport. 


7 Kommissionens overvejelser og anbefalin‐ 

ger vedr. energieffektiviseringer frem mod 

2050 

Der er i Danmark gennemført betydelige energieffektiviseringer over de 

sidste 30 år, og den danske energieffektivitet er blandt de højeste i 

OECD (jf. Klima- og Energiministeriet, 2009) 62 . Som der redegøres for i 

det følgende, anvendes der imidlertid stadig mere energi end nødvendigt 

til at levere de energitjenester, der efterspørges. Der er således et stort 

potentiale for energieffektiviseringer. 

I etableringen af et nyt energisystem frem mod 2050 er det af hensyn til 

begrænsede energiressourcer, miljøhensyn og samfundsøkonomienvigtigt, 

at energi anvendes så effektivt som muligt. Efterspørgslen efterenergitjenester 

forventes som tidligere nævnt at stige i takt med en forventet 

økonomisk vækst (se afsnit 2.6), men energiforbruget til at opfylde disse 

tjenester behøver ikke at vokse i samme takt. Jo mere vi genemfører effektiviseringer, 

desto mere kan vi reducere behovet for energprodutionskapacitet 

og energiressourcer. 

Som det fremgår af kapitel 3 indgår der betydelige energieffektiviseringer 

i de fremtidsforløb, som Klimakommissionen har analyseret. 

Bruttonationalproduktet forventes i Klimakommissionens analyser i 2050 

at være fordoblet i forhold til 2010, og niveauet for energitjenester antages 

på baggrund af Finansministeriet langsigtede økonomiske fremskrivning 

at stige i takt hermed. F.eks. antages det, at persontransport vil stige 

fra indeks 100 i 2008 til 179 i 2050, og godstransport til indeks 266 (se 

afsnit 2.6). Omvendt ventes det samlede endelige energiforbrug (slutenergiforbrug) 

inklusiv transporten at blive ca. 20 pct. lavere end i dag. 

Denne forskel mellem udviklingen i energitjenester og energiforbrug 

skyldes, at der er indregnet betydelige effektiviseringer. 

I forhold til referenceforløbene er det endelige energiforbrug ifremtidsforløbene 

ca. 160 – 180 PJ lavere. De samlede energieffektiviseringer, 

der forudsættes gennemført i fremtidsforløbene, er dog væsentligt større, 

da de nuværende effektiviseringstrends allerede er medregnet i referenceforløbene. 

62 

”The Danish Example – The Way to an Energy Efficient and Energy Friendly Economy”, 

Klima- og Energiministeriet, 2009. 


Blandt de store energieffektiviseringer, som indgår i fremtidsforløbene, 

knytter de helt centrale effektiviseringer sig til opvarmning af bygninger 

og til effektiviseringer på transportområdet, hvor elbiler er meget mere 

energieffektive end biler med forbrændingsmotorer. 

Effektiviseringer på varmesiden indgår med omkring 100 PJ i referenceforløbene. 

Derudover antages i fremtidsforløbet yderligere omkring 60 

PJ i effektiviseringer ved en yderligere forbedring af bygningers klimaskærm. 

En omlægning til varmepumper medvirker til at effektivisere forsyningen 

af bygningernes opvarmningsbehov. 

De relativt store effektiviseringer i fremtidsforløbene er udtryk for, at der 

er et meget stort potentiale for energieffektiviseringer, og at en betydelig 

del heraf allerede i dag er rentable for såvel for samfundet som for forbrugerne, 

når der alene ses på de tekniske omkostninger. 

På grund af en række markedsfejl og transaktionsomkostninger på området, 

herunder bl.a. manglende information og usikkerhed omkring udbyttet 

af investeringer i effektiviseringer vil mange af de rentable energibesparelser 

imidlertid ikke blive realiseret uden en særlig indsats. 

Boks 7.1: Barrierer for realisering af rentable energieffektiviseringer 

En række studier har peget på og dokumenteret uudnyttede potentialer for energieffektiviseringer, 

som det umiddelbart er økonomisk rentabelt at realisere, men som ikke desto 

mindre ikke bliver realiseret. 

Der er nogen usikkerhed omkring størrelsen af sådanne effektiviseringspotentialer, bl.a. 

fordi der kan peges på potentielle fejlkilder i beregninger heraf. Det gælder navnlig risikoen 

for udeladelse af ’skjulte omkostninger’, herunder ikke-værdisatte gener i forbindelse 

med gennemførelsen af effektiviseringerne, samt evt. risikotillæg, hvor usikkerhed 

omkring fremtidige energipriser og dermed gevinster ved energieffektiviseringer gør, at 

den anvendte diskonteringsrate bør tillægges et risikotillæg, som kan være ganske væsentligt 

Potentialet for energieffektiviseringer afspejler, at der i praksis er forskellige barrierer og 

markedsimperfektioner, som betyder, at husholdninger og virksomheder kun i begrænset 

omfang (og i visse situationer muligvis slet ikke) reagerer på energipriser i forhold til at 

justere og nedbringe deres energiforbrug, herunder reagerer på prissignaler fra økonomiske 

virkemidler på energi- og klimaområdet. Når husholdninger og virksomheder så at 

sige ikke reagerer ”tilstrækkeligt” på energipriser, vil umiddelbart opstå et potentiale for 

rentable energieffektiviseringer. 

Det bemærkes, at Klimakommissionens referenceforløb, der er baseret på en forlængelse 

af den historiske trend for udviklingen i effektiviteten i energiforbruget, indeholder mulighed 

for at der kan realiseres yderligere rentable energieffektiviseringer, [jf. [afsnit 3.2]. 

I fremtidsforløb forudsættes at der frem mod 2050, som led i en samlet set omkostnings- 


effektiv omstilling til fossil uafhængighed, sker realisering af energieffektiviseringspotentialer. 

Såfremt det ikke lykkes at realisere disse potentialer, vil der umiddelbart blive 

tale om højere omkostninger. 

Økonomiske virkemidler i form af afgifter på fossile brændsler mv. vil skabe et incitament 

til bl.a. at energieffektivisere og derved bidrage til at indhøste et effektiviseringspotentiale, 

men afgifter adresserer i sig selv ikke de barrierer mv. der kan stå i vejen for 

realisering af energieffektiviseringer. Dermed er der generelt set et behov for supplerende 

ikke-økonomiske virkemidler, der så vidt muligt adresserer de forskellige barrierer. Sådanne 

supplerende virkemidler vil være en del af en samlet omkostningseffektiv tilgang. 

(Alternativet hertil er, at der enten forbliver et urealiseret rentabelt effektiviseringspotentiale 

eller at der er behov for mærkbart højere afgifter med deraf følgende risiko for at 

skabe andre forvridninger). 

Barrierer for energieffektivisering 

I en rationel, perfekt konkurrenceverden med fuld information, herunder fravær af besvær 

ved at behandle og evaluere information og træffe beslutninger, vil husholdninger og 

virksomheder i deres adfærd reagere fuldt ud på energipriser, og der vil bl.a. ikke være 

grund til at forvente at rentable energieffektiviseringer og omlægninger ikke gennemføres. 

Når disse stiliserede forudsætninger ikke er opfyldt (som en rimelig approksimation), 

kan imidlertid opstå barrierer og markedsimperfektioner. Bl.a. kan informationsbrister 

påvirke adfærden, ligesom besvær forbundet med at evaluere information og træffe beslutninger 

kan give anledning til såkaldt begrænset rationalitet (bounded rationality) i 

adfærden. 

Med barrierer og markedsimperfektioner vil husholdningers og virksomheders adfærd 

ikke nødvendigvis påvirkes af priser mv. på samme vis eller i samme omfang som i det 

’perfekte’ tilfælde. Dette er ikke mindst relevant i forhold til energieffektiviseringer og 

omlægninger af energiforbrug. 

Energiforbrug er karakteriseret ved, at det er i kombination med udstyr (f.eks. lamper, 

fjernsyn, biler, maskiner etc.) eller bygninger at energiforbruget umiddelbart har et formål 

(i form af belysning, underholdning, transport, rumopvarmning etc.). Det øger umiddelbart 

kompleksiteten omkring beslutninger om energiforbrug og informationsgrundlag 

herfor. Samtidig udgør energiforbrug i mange tilfælde en forholdsvis begrænset del af de 

samlede omkostninger ved et givent forbrug eller given vare/tjenesteproduktion, og 

umiddelbart kan energiforbrug derved blive en mindre relevant del af forbrugs- og produktionsbeslutninger 

for en husholdning hhv. virksomhed. 

F.eks. i forhold til et fjernsyn vil den oplevede billed- og lydkvalitet sammen med brugervenlighed 

og design være primære produktegenskaber, der umiddelbart kan evalueres 

og bedømmes af en køber/bruger – og dermed indgå i beslutningsprocessen. I forhold 

hertil kan egenskaber angående energiforbrug være sekundære egenskaber, som det ikke 

nødvendigvis vil være umiddelbart muligt for køberen/brugeren at evaluere. Her kan også 

spille ind, at f.eks. anskaffelsespris er en forholdsvis utvetydig og let forståelig størrelse, 

mens egenskaber angående energiforbrug er en mere kompleks størrelse som bl.a. kan 

afhænge af brugsmønsteret for det pågældende udstyr. 

Tilsvarende betragtninger gør sig gældende dels for de fleste former for energiforbrugende 

udstyr, og kan også være relevante i forhold til bygninger og energiforbruget til opvarmning. 


Erfaringer viser, at forbrugerne i mange tilfælde har begrænset viden om hvor meget 

energi de bruger og hvad energien egentlig bruges til. Samtidig er forbrugerne ofte er 

dårligt informeret om effektiviseringsmuligheder og -teknologier, inkl. de økonomiske 

konsekvenser heraf, [jf. bl.a. IEA (2007b)]. 

Den enkelte producent af energiforbrugende udstyr har ikke nødvendigvis en klar interesse 

i at tilvejebringe eller formidle overskuelig og lettilgængelig information om udstyrets 

energiforbrug. Det gælder i sagens natur navnlig producenter hvis produkter ikke har det 

laveste energiforbrug (men som måske skiller sig ud på andre måder). 

Barriererne i forbindelse med energieffektivisering er bl.a. beskrevet i følgende referencer: 

54, 55, 56, 57 og 58 (se referencelisten) 

Realiseringen af de analyserede fremtidsforløb kræver derfor, at der tages 

en række nye initiativer. En central forudsætning for en omkostningseffektiv 

omstilling til et samfund uafhængigt af fossile brændsler er 

gennemførelse af de potentielle energieffektiviseringer, som er billigere 

for samfundet og forbrugerne pr. sparet energienhed end den tilsvarende 

energienhed produceret med vedvarende energi, gennemføres. 63 

Med dette udgangspunkt præsenteres i dette kapitel Klimakommissions 

overvejelser og anbefalinger vedr. energieffektiviseringer. 

Den hidtidige indsats for at fremme energieffektivisering har bestået af 

en kombination af følgende: 

Økonomiske incitamenter i form af energi- og CO2-afgifter, tilskud, 

osv. 

Normative tiltag bl.a. i form af energikrav til nye bygninger, krav 

ved renovering af bygninger samt effektivitetskrav til produkter og 

apparater. 

Informative initiativer bl.a. i form af forskellige former for information 

og kampagner 

Det er Klimakommissionens vurdering, at der også i den fremtidige 

energieffektiviseringsindsats vil være behov for en kombination af forskellige 

virkemidler. Den foreslåede afgift på fossile brændsler vil specielt 

på sigt give øgede incitamenter til at effektivisere energianvendelsen, 

men da forbrugernes respons på energipriserne er begrænset, forventes 

det ikke, at økonomiske virkemidler alene vil realisere den nødvendige 

effektivisering. 

63 Man kan argumentere for, at man skal gå lidt længere – et mindre forbrug er mere robust og 

mindre følsomt over for ændringer end de fleste VE-løsninger. 


Der er derfor inden for de forskellige områder behov for flere og intensiverede 

initiativer, som målrettet kan medvirke til at overvinde de forskellige 

barrierer og markedsfejl, der gør at forbrugere og virksomheder ikke 

tager de mest effektive beslutninger. Det kan f.eks. handle om manglende 

viden om de muligheder der findes i dag. 

Udover virkemidler til realisering af energieffektivisering er det ligeledes 

vigtigt, at der på FUD-området anvendes midler med henblik på at skabe 

basis for yderligere energieffektivisering ud over den, der er mulig med 

dagens teknologi og viden. 

Endelig er det vigtigt, at der er en hensigtsmæssig og klar organisering af 

energieffektiviseringsindsatsen. Den nuværende energieffektiviseringsindsats 

er beskrevet nedenfor. 

7.1 Organisering af den nuværende energieffektivise‐ 

ringsindsats 

Organiseringen af energieffektiviseringsindsatsen er blevet ændret i forlængelse 

af den uafhængige evaluering af den samlede energibesparelsesindsats, 

som blev gennemført i 2008. 64 

Figur 7.1 Organiseringen af den nuværende energieffektiviseringsindsats 

(2010) 

Med den nye struktur er det forsøgt at skabe en klar arbejdsdeling mellem 

varetagelsen af følgende opgaver: 

Myndighedsopgaver, som bl.a. omfatter gennemførelse af regulering 

og udarbejdelse af politiske oplæg. Det omfatter også 

64 Togeby (red.) et al.: En vej til flere og bedre energibesparelser. 2008 


en løbende opfølgning med vurdering af effekter og evalueringer. 

Disse opgaver varetages primært af Energistyrelsen, men 

også af andre institutioner. 

Kampagner, markedspåvirkning mv. er generelle aktiviteter, 

hvor man typisk ikke direkte har kontakt med den enkelte forbruger. 

Disse opgaver varetages primært af det i 2010 oprettede 

Center for Energibesparelser, som erstatter Elsparefonden. 

Centeret skal understøtte energibesparelser inden for alle sektorer 

og anvendelsesområder bortset fra transport. 

Konkret realisering af energibesparelser, som omfatter en 

konkret hjælp til realisering af energibesparelser hos den enkelte 

forbruger. Disse opgaver varetages primært af energiselskaberne. 

Koordinering af den samlede indsats, som skal sikre sammenhæng 

og helhed i indsatsen. Koordineringen varetages af det 

nye Energispareråd og Energistyrelsen. 

7.2 Nuværende virkemidler og forslag til nye 

Nedenstående beskrivelse af de væsentligste nuværende virkemidler i 

forhold til energieffektivitet. og forslag til nye virkemidler, som supplerer 

og styrker de nuværende, er opdelt i følgende områder: 

Eksisterende bygninger 

Nye bygninger 

Apparater og produkter 

Den offentlige sektor 

Erhvervslivet, som omfatter både handel og service og produktionserhvervene 

7.2.1 Energieffektiviseringer i eksisterende bygninger 

Bygninger har en lang levetid, og en stor del af de bygninger, som findes 

i dag, vil også eksistere i 2050. De nuværende bygninger bruger i gennemsnit 

2 - 3 gange så meget energi til opvarmning (og varmt brugsvand) 

som bygninger opført efter den seneste stramning af Bygningsreglementet. 

Denne forskel vil efterhånden blive større som energikravene 

til nye bygninger strammes yderligere. 


Nuværende barri‐ 

erer for energief‐ 

fektiviseringer i 

eksisterende byg‐ 

ninger 

Det er veldokumenteret, at der er et stort potentiale for reduktion af varmeforbruget 

i eksisterende bygninger. 65 Teknisk vurderes det at være 

muligt at reducere forbruget per m 2 med op til 50 pct. og på længere sigt 

måske med endnu mere, og undersøgelserne viser, at hovedparten af de 

forskellige energiforbedringer er rentable for bygningsejerne, hvis de 

gennemføres i forbindelse med den løbende renovering og udskiftning. 

Der er imidlertid en række barrierer for realiseringen af disse besparelser. 

I en rapport fra SBi 66 peges der udover de klassiske barrierer, som omfatter 

manglende viden, manglende ressourcer og manglende løsninger, 

samt en fjerde barriere, som i virkeligheden er den afgørende. Den består 

i, at en bygningsejer eller bygherre på trods af, at incitamentet er til stede 

og alle barrierer tilsyneladende er overvundet, af en række grunde alligevel 

tøver med at sætte en energirenovering i gang. Som eksempler på sådanne 

forhold nævnes bl.a. timing, usikkerhed og ’håndværkerskræk’. 

I fremtidsforløbene reduceres det faktiske, totale energiforbrug for rumvarme 

i eksisterende bygninger med ca. 40 pct. frem mod 2050. Det skal 

ses i forhold til en forventet fordobling af BNP i forhold til i dag og en 

stigning i det opvarmede areal på op mod 80 pct. (se afsnit 2.6). 

De forskellige tiltag til reduktion af varmeforbruget i bygninger er i stor 

udstrækning rentable, hvis de gennemføres i forbindelse med f.eks. renoveringer 

og udskiftninger, som alligevel skal gennemføres – dvs. at der 

kun skal medregnes de marginale ekstraomkostninger i forbindelse med 

valget af de energieffektive løsninger. Derfor bør energieffektiviseringer 

af bygninger først og fremmest gennemføres, når der alligevel skal foretages 

renoveringer og udskiftninger. 

Forudsættes reduktionen af energiforbruget i fremtidsforløbene gennemført 

lineært i perioden, skal der frem mod 2025 allerede gennemføres tiltag, 

der bevirker en sænkning af energiforbruget til opvarmning med ca. 

15 pct. i forhold til i dag 

Når der gennemføres energiforbedringer er det vigtigt at vælges løsninger, 

som realiserer hele det realistiske potentiale, som er rentabelt de 

fremtidige energipriser. Når der f.eks. skiftes tag, bør isoleringen forbed- 

65 Se f.eks. Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger. Dokumentation 

057. ISBN: 87-563-1202-4. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm, 2004, Potentialevurdering 

– Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor – sammenfatning af eksisterende 

materialer og analyser, Birch & Krogboe, 2004, og Potentielle energibesparelser i det 

eksisterende byggeri, SBI rapport 2009:05. 

66 Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger, Statens Byggeforskningsinstitut 2009 


Vigtigste nuvæ‐ 

rende virkemidler 

til energieffektivi‐ 

seringer i eksiste‐ 

rende bygninger 

res i henhold til fremtidens krav. Det vil være meget dyrere og ofte ikke 

teknisk muligt efterfølgende at øge isoleringen. Tilsvarende gælder ved 

efterisolering af ydermure mv. 

Forbedringerne bliver billigere, hvis de gennemføres samlet. Det gælder 

ikke mindst i forhold til større bygninger. F.eks. er det oplagt, at installation 

af en varmepumpe bør ses i sammenhæng med en reduktion af energiforbruget 

gennem øget isolering og vinduer med bedre klimaskærm. 

Det betyder, at effektiviteten af varmepumpen kan øges, da fremløbstemperaturen 

kan reduceres, og samtidig kan varmepumpens størrelse 

reduceres. 

De vigtigste nuværende virkemidler i forhold til eksisterende bygninger 

er følgende: 

Afgifterne på energi. Med skattereformen fra 2008 er afgifterne forøget 

med ca. 15 pct. 

Krav i bygningsreglementet til nye bygninger og ved renovering af 

eksisterende. Bygningsreglementet stiller som krav at der skal gennemføres 

omfattende energiforbedringer ved større renoveringer, 

samt krav til de nye bygningskomponenter ved udskiftning heraf. 

Energimærkning af bygninger ved salg og udlejning – og for større 

bygninger regelmæssigt. Energimærkningen viser bygningens energimæssige 

standard og indeholder forslag til forbedringer af bygningen. 

Energimærkningen er i dag offentlig, og den kan derfor bruges 

af håndværkere, energiselskaber mv. i deres kontakt med bygningsejerne. 

Energimærkningen skal fremgå af salgsannoncer, således at energistandarden 

i højere grad afspejles i prisen. De nye regler er trådt i 

kraft pr. 1. juli 2010. 

Gennemførelse af kampagner, markedspåvirkning mv. i forhold til 

energibesparelser i eksisterende bygninger. Center for Energibesparelser 

har en basisbevilling på ca. 90 mio. kr., som bl.a. skal bruges i 

forhold til eksisterende bygninger. Derudover findes en særlig pulje 

(på 10 mio. kr./år) til kampagner, som skal understøtte energikravene 

i bygningsreglementet og energimærkningsordningen. Med støtte 

herfra har Dansk Byggeri, Tekniq, Teknologisk Institut, Videncenter 

for energibesparelser i bygninger og Energitjenesten siden efteråret 

2009 efteruddannet over 500 håndværkere til energivejledere inden- 


for både installationer og klimaskærm (vinduer, tag, m.v.). I løbet af 

2010 forventes nye kurser at bringe tallet på uddannede energivejledere 

op på ca.750. Målet med udannelsen er at give boligejerne og 

ejere af mindre erhvervsbygninger adgang til håndværkere, der kan 

give en helhedsvurdering af, hvor det kan betale sig at sætte ind for at 

spare på energien – i stedet for at kigge på enkelte komponenter eller 

bygningsdele hver for sig. 

Der er etableret et videncenter om energibesparelser i bygninger, som 

primært er rettet mod at formidle viden til håndværkere, installatører, 

rådgivere mv. Videncenterets økonomiske ramme er 10 mio. kr./år 

frem til 2011. 

Energiselskabernes energispareindsats må i de kommende år forventes 

at have fokus på realisering af energibesparelser i eksisterende 

bygninger i stigende grad. Energiselskaberne skal i henhold til den 

energipolitiske aftale fra 2008 sikre realiseringen af mere end halvdelen 

af de samlede energibesparelser, der blev vedtaget i aftalen. Deres 

indsats består bl.a. i faglig bistand til realisering af specifikke 

energibesparelsesprojekter og i tilskud til gennemførelse af projekterne. 

Selskaberne har stor metodefrihed til at opnå besparelserne billigst 

muligt, og der er ikke særlige forpligtelser i forhold til eksisterende 

bygninger. Der er tale om en omfattende indsats, som finansieres 

via af de enkelte net- og distributionsselskabers tariffer. 

Tilskudsordningen til skrotning af eksisterende oliefyr. De i 2009 afsatte 

400 mio. kr. skal anvendes til tilskud til tilslutning til fjernvarme, 

til erstatning af oliefyr med varmepumpe eller til etablering af 

solvarme i forbindelse med et en effektiv olie- eller gaskedel. 

En styrket indsats for at reducere energiforbruget i de eksisterende bygninger 

bør tage udgangspunkt i, at alle bygninger skal energirenoveres 

over de næste 40 år, og at der skal være tale om dybtgående renoveringer, 

som sikrer at bygningerne lever op til fremtidens krav. 

Indførelsen af den foreslåede afgift på fossile brændsler vil give øgede 

incitamenter til at realisere energibesparelser i bygninger og vil gøre flere 

projekter rentable. 

Der er imidlertid brug for yderligere nye initiativer, som kan være med 

til at overvinde de barrierer, som gør, at de nødvendige energirenoveringer 

ikke gennemføres i tilstrækkeligt omfang. Der er bl.a. behov for at 

gøre en målrettet indsats for at overvinde barriererne for investeringer i 


En ny energi‐ 

sparekonto 

Energivejlederud‐ 

dannelsen 

bygningsforbedringer og understøtte den faglige bistand i forbindelse 

hermed. 

På baggrund af det påtrængende behov for energieffektivisering af de eksisterende 

danske bygninger foreslår Klimakommissionen derfor et helt 

nyt virkemiddel, som er tilstrækkeligt omfattende og nyskabende til at 

kunne afstedkomme den nødvendige effektivisering: Alle bygningsejere 

gives incitament til at energiforbedre sine bygninger gennem betaling af 

et årligt bidrag til en energisparekonto. Størrelsen af kontobidraget skal 

afhænge af bygningens energimæssige standard. 

Den konkrete udformning af en energisparekonto kan tage højde for forskelle 

mellem bygninger og ejerstrukturer. Men principielt bør energikontobidraget 

betales af alle bygninger – private som offentlige, og bidragets 

størrelse per kvadratmeter opvarmet areal fastsættes på baggrund 

af bygningens indplacering på A–G skalaen fra energimærkningen. For 

bygninger der er placeret i de bedste klasser, vil der ikke skulle betales 

bidrag. 

Det bør i den forbindelse sikres, at energimærkningsordningen gøres tilstrækkeligt 

robust til at danne grundlag for opkrævningen. De indbetalte 

bidrag indsættes på en individuel konto knyttet til den pågældende bygning 

og kan anvendes til konsulentbistand i forbindelse med energirenovering 

og som tilskud til gennemførelse af renoveringerne eller nedrivning/opførelse 

af nyt byggeri. Efter energiforbedringerne foretages en ny 

klassificering af bygningen og indbetalingen justeres fremadrettet. Hvis 

ordningen skal virke, må kontobidraget ikke være for lille. 

Ejere af udlejningsbygninger bør ikke få adgang til at overvælte hele udgiften 

til energisparebidraget på lejerne, men gives incitament til at realisere 

energiforbedrende tiltag for at mindske fremtidige indbetalinger. 

Desuden skal lejere kunne kræve projekter gennemført. 

Derudover foreslår Klimakommissionen, at energivejlederuddannelsen 

udvikles til en egentlig certificeringsordning med henblik på større synlighed 

af de energi-kompetente håndværkere. Baggrunden herfor er bl.a. 

undersøgelser, der viser, at kvalifikationer hos – og forbrugernes tillid til 

– håndværkere og installatører spiller en helt afgørende rolle i vejledning 

af forbrugerne i forbindelse med realisering af energibesparelser. 67 

67 Se f.eks. rapporten af den uafhængige evaluering af energispareindsatsen ”En vej til flere og 

billigere energibesparelser”, EA Energianalyse m.fl. 2008 med tilhørende bilagsrapporter – se 

http://www.ens.dk/da- 

DK/ForbrugOgBesparelser/Energisparepolitik/Evalueringafenergispareindsats/Sider/Forside.asp 

x 





seringer i nye byg‐ 

ninger 


At der for samtlige bygninger i Danmark indføres 

en ’energiopsparing’, dvs. en indbetaling på en energisparekonto, som 

i kombination med energimærkning og certificeret konsulentordning 

skal forstærke bygningsejernes incitament til at energiforbedre bygningerne. 

Ordningen skal indeholde følgende elementer: 

- Bygningsejere skal årligt indbetale et beløb til en energiopsparing 

knyttet til den konkrete bygning. Ordningen skal gælde alle bygninger, 

private som offentlige. 

- Den årlige indbetaling til kontoen fastsættes per kvadratmeter opvarmet 

areal ud fra bygningens energimæssige standard, som bestemmes 

ud fra bygningens indplacering på A–G skalaen fra energimærkningen. 

Bygninger, som er placeret i de bedste klasser, skal 

ikke betale. 

- De indbetalte beløb kan anvendes til certificeret konsulentbistand i 

forbindelse med energirenovering, og efterfølgende som tilskud til 

gennemførelse af renoveringerne. 

- Efter energiforbedringerne energi-klassificeres bygningen på ny 

efter A-G-skalaen, som grundlag for den fremadrettede reducerede 

indbetaling til energisparekontoen. 

At der i samarbejde med byggebranchen etableres en certificeringsordning 

af håndværkere med henblik på kompetenceopbygning, større 

synlighed og troværdighed af de håndværkere, der har speciale i energirenoveringer 

og -installationer. 

7.2.2 Energieffektiviseringer i nye bygninger 

Det er vigtigt at de nye bygninger som etableres i de kommende år har et 

lavt energiforbrug. Disse bygninger skal stå der i meget lang tid, og derfor 

indgå i fremtidens samfund, som er uafhængig af fossile brændsler. 

De vigtigste nuværende virkemidler i forhold til nye bygningers energieffektivitet 

er følgende: 

Krav til det maksimale energiforbrug i nye bygninger er fastsat i 

bygningsreglementet. Udover en overordnet energiramme for den 

maksimale mængde tilført energi er der minimumskrav til basishuset, 

dvs. til isoleringen af huset og vinduernes energiegenskaber. I det 

bygningsreglment, der trådte i kraft 30. juni 2010, blev kravene 


strammet med 25 pct. i forhold til 2008-bygningsreglementet. Det 

indeholder også en stramning af kravene med 50 pct. fra 2015. I den 

energipolitiske aftale fra 2008 er det derudover aftalt, at energiforbruget 

i nye bygninger skal være reduceret med 75 pct. i 2020. Det 

skal bemærkes, at det er vurderingen, at mere end 95 pct. af de nye 

bygninger bygges, så de lige opfylder kravene. Derfor er kravsniveauet 

vigtigt. 

Forskellige tiltag til at fremme etableringen af bygninger, som er 

bedre end minimumskravene i bygningsreglementet. Det omfatter 

bl.a. lavenergiklasser i bygningsreglementet BR-10, som blev udsendt 

medio 2010, indeholder foreløbigt kun en lavenergiklasse svarende 

til de krav, som vil gælde fra 2015. Men i foråret 2011 vil der 

blive indført en endnu strammere lavenergiklasse. Der er også indført 

en energimærkning af nye bygninger. Kommunerne har desuden mulighed 

for i lokalplaner at fastsætte krav om, at nye bygninger skal 

opfylde lavenergikravene. Denne mulighed anvendes af et stigende 

antal kommuner. Siden 2006 har muligheden for fritagelse af lavenergibygninger 

fra tilslutningspligt til fjernvarme og naturgasnet 

også givet et incitament for nogle, men i forlængelse af det nye bygningsreglement 

ophæves tilslutningspligten for nye bygninger. 

Nye bygninger er også omfattet af regeringens Strategi for reduktion 

af energiforbruget i bygninger, fra april 2009. Udover stramningen af 

kravene i bygningsreglementet indeholder strategien initiativer, der 

skal fremme overholdelse af kravene. Det indgår i strategien, at regeringens 

langsigtede vision er, at alle nye bygninger skal være plusenergibygninger, 

dvs. producere mere energi end de forbruger. 

I det reviderede EU-direktiv om energiforbruget i bygninger, som der 

blev opnået enighed om i december 2009, er det fastlagt, at fra 2020 skal 

alle nye bygninger være ’næsten-nul-energi’-bygninger, og at en væsentlig 

del af det tilbageværende energibehov skal komme fra vedvarende 

energi. 

Klimakommissionen vurderer, at der som udgangspunkt ikke vil være 

behov for yderligere krav i forhold til de allerede vedtagne stramninger 

af bygningsreglementet m.v. udover den vedtagne stramning af kravene 

med mindst 75 pct. senest i 2020. For at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse 

af disse regler bør der imidlertid løbende udvikles og afprøves 

nye løsninger og udvikles den fornødne ekspertise og erfaring i byggebranchen. 

Det kan ske ved, at der f.eks. ved yderligere at fremme demonstration 

også opføres bygninger, der opfylder de strammere krav før 





seringer i produk‐ 

ter og apparater 

EU’s EcoDesign‐ 

direktiv 

tiden, og at f.eks. både kommunerne i deres planlægning og det offentlige 

som bygherre aktivt arbejder for dette. 

7.2.3 Energieffektiviseringer i el‐forbrugende apparater og pro‐ 

dukter 

Dette hovedområde omfatter en række standardiserede produkter og apparater, 

som sælges i et stort antal og som typisk massefremstilles og 

handles over grænserne. Der er i meget stor udstrækning tale om elforbrugende 

apparater og produkter, men det omfatter f.eks. også kedler. 

De standardiserede produkter anvendes i stor stil i husholdninger, men 

også inden for kontorområdet og i erhvervslivet (f.eks. motorer). 

De helt centrale virkemidler i forhold til dette område er i dag følgende: 

EU’s EcoDesign-direktiv giver mulighed for at fastsætte bindende 

energieffektivitetskrav for de enkelte produkter og giver også mulighed 

for at indgå frivillige aftaler med producentorganisationer. 

Energimærkning. Dels den obligatoriske EU-energimærkning, dels 

Elsparefondens energisparemærkning af de bedste produkter. 

En række kampagne- og informationsaktiviteter, herunder hjemmesider, 

som skal fremme salget af de bedste produkter. Disse aktiviteter 

har i stor udstrækning været varetaget af Elsparefonden. 

Endelig bør det ikke glemmes, at de relativt høje afgifter på energi 

understøtter forbrugernes valg af energieffektive produkter. 

Bindende energieffektivitetskrav fastsat af EU (og gerne koordineret 

globalt) er et meget effektivt virkemiddel i det omfang reguleringen er 

dynamisk og ambitiøs. Siden EcoDesign-direktivet trådte i kraft for et 

par år siden er der vedtaget bindende krav på en række områder og mange 

flere er undervejs. I de fleste tilfælde er de krav, der skal gælde som 

trin 2, og som træder i kraft om 2 – 4 år, allerede fastsat fra starten. Det 

medvirker til at skabe dynamik og udvikling. 

Et problem er dog, at både energimærkning og bindende effektivitetskrav 

kun kan indføres, når der er opstået et betydeligt salg af et apparat og der 

er udarbejdet standardiserede målemetoder for energiforbruget. EU's apparat-program 

bør derfor udbygges med en overvågning af apparatmarkedet 

med henblik på at indlede en tidlig dialog med producenter om 


gennemførelse af energieffektiviserende tiltag før der kan etableres 

mærkning og effektivitetskrav. 

Hvad Klimakommissionen anbefaler, at Danmark i denne forbindelse bør 

arbejde for, er beskrevet i afsnit 6.3. Her findes den samlede liste af forhold, 

som Danmark bør arbejde for i EU og i andre internationale fora. 

7.2.4 Energieffektiviseringer i den offentlige sektor 

Energiforbruget i den offentlige sektor er samlet set relativt begrænset, 

men der er af gode grunde et stort politisk fokus på området. 

Energiforbruget i den offentlige sektor anvendes primært til opvarmning 

af bygninger og til forskellige elforbrugende apparater og anvendelser, 

hvoraf elanvendelsen til belysning, ventilation samt edb og elektronik er 

størst. Energiforbruget i den offentlige sektor er derfor omfattet af de allerede 

beskrevne forslag til nye virkemidler for produkter og apparater 

og for bygninger. De offentlige bygninger er i dag ikke energimæssigt 

bedre end andre bygninger, og der er et stort potentiale for energieffektivisering. 

68 Samtidig er der på mange områder et stort efterslæb med vedligeholdelse 

af de offentlige bygninger (se f.eks. referencerne 65 og 66). 

Dele af den offentlige sektor er samtidig karakteriseret ved store enheder: 

mange relativt store bygninger, som ejes/administreres af den samme 

myndighed. I kommunerne, hvor aktiviteterne fordeler sig på meget forskelligartede 

institutioner, er der dog også en række mindre bygninger. 

Investeringstunge energibesparende foranstaltninger kan være særligt 

vanskelige at gennemføre i den offentlige sektor. Det skyldes især to 

problemstillinger, der virker hæmmende for samtænkning af langsigtede 

investeringsbeslutninger og løbende driftsudgifter. Den ene hænger 

sammen med økonomiske styringsprincipper og den anden med politiske 

logikker. 

Regelgrundlaget for kommuners og regioners budgetlægning indebærer i 

sin nuværende form en bevillingsmæssig adskillelse mellem drift og anlæg. 

Fra og med 2004 er der sket en gradvis overgang fra udgiftsbaserede 

til omkostningsbaserede principper, og i dag skal regnskaberne aflægges 

68 Dette fremgår bl.a. af Birch & Krogboe A/S: ”Potentialevurdering. Energibesparelser i husholdninger, 

erhverv og offentlig sektor. Sammenfatning af eksisterende materiale og analyser”, 

2004. Rapport udarbejdet for Energistyrelsen., Tommerup, H. og J. B. Laustsen (2008). ”Energibesparelser 

i bygninger i den offentlige sektor”. BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet 

samt Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri, SBI rapport 2009:05. 


efter begge principper. Men for budgetterne gælder, at disse alene baseres 

på det udgiftsbaserede princip. 

I det udgiftsbaserede princip udgør drift og anlæg udgør to forskellige 

dele af budgettet og de er prioriteringsmæssigt ikke forbundne kar. Investeringer 

udgiftsføres alene i det år, de afholdes, ligesom renter og afskrivninger 

ikke indregnes i driftsresultatet i de år, investeringen forudsættes 

at bestå (anlægsudgiften periodiseres ikke på de efterfølgende år). 

Budget- og regnskabssystemet varetager mange forskellige hensyn, og 

for budgetternes vedkommende vægtes i dag (gennem det udgiftsbaserede 

princip) hensynet til styrbarheden af de offentlige udgifter højere end 

hensynet til den samtænkning af driftsudgifter og investeringer, der ligger 

i det omkostningsbaserede princip. 

Den bevillingsmæssige adskillelse af drift og anlæg i budgetsystemet understøttes 

af politiske logikker i det parlamentariske system. Den offentlige 

sektor er politisk ledet, og det er derfor op til den politiske ledelse at 

gennemføre relevante beslutninger. Forskning viser (se f.eks. reference 

67), at genvalgssøgende politikere søger at maksimere serviceniveauet 

mest muligt, ikke mindst på de borgernære områder. Den politiske forventning 

er, at vælgerne har kort hukommelse, kort nyttehorisont og i 

stemmeboksen træffer sit valg på basis af vurdering af den service, der 

aktuelt tilbydes - ikke på basis af potentielle langsigtede forbedringer for 

vælgeren eller for fremtidige generationer. Empirisk kommer den politiske 

logik bla. til udtryk ved, at kommunernes budgetoverskridelser på 

driftssiden er større i valgår end andre år (se f.eks. ref. 68 og 69) Af disse 

grunde er der behov for særlige tilskyndelser til energibesparende investeringer 

i det offentlige. 

I forbindelse med den offentlige sektor er det vigtigt at notere, at SKI 

(Statens og Kommunernes Indkøbsservice) spiller en nøglerolle i de offentlige 

indkøb, i og med at alle statslige institutioner er forpligtede til at 

købe en række varer (fx byggematerialer og elforbrugende apparater) 

gennem SKI-aftalerne. Kommuner og regioner er ikke forpligtede, men 

bruger i høj grad aftalerne, en tendens der ydermere er i kraftig vækst. 

Dertil kommer en række halv-offentlige institutioner, der også kan købe 

ind gennem SKI. Jo mere energieffektive varer, der indgår i aftalerne, 

desto mere energieffektive produkter vil det det offentlige anvende – og 

omvendt kan aftaler med mindre energieffektive leverandører hæmme 

udviklingen. 





seringer i den of‐ 

fentlige sektor 

De nuværende virkemidler, som specifikt er rettet mod den offentlige 

sektor, er primært følgende: 

Aftale om at det absolutte energiforbrug i de statslige institutioner 

skal reduceres med 10 pct. i 2011, i forhold til forbruget i 2006. Dette 

er udmøntet i et cirkulære om energibesparelser i statslige institutioner. 

De offentlige institutioner har stor frihed til hvordan de vil nå 

målet. Det betyder, at nogle af de mere specifikke krav (i den tidligere 

aftale) om energirigtigt indkøb og forpligtelse til at gennemføre 

besparelser, som har en tilbagebetalingstid på op til f.eks. 5 år, er ophævet. 

Frivillige aftaler med Kommunernes Landsforeningen og Danske 

Regioner om, at de som hovedregel skal købe energieffektive produkter 

(i forhold til en defineret positivliste) og gennemføre rentable 

besparelser, som er identificeret i energimærkningen af bygningerne. 

Center for Energibesparelsers koncept med ’kurveknækkeraftaler’, 

hvor centeret stiller en konsulent til rådighed for interesserede virksomheder. 

Konsulenten vejleder i metoder til at reducere forbruget 

og forløbet munder i en aftale om konkrete reduktionsmål. De har 

hidtil alene omhandlet elforbrug. 

En række initiativer for at fremme anvendelsen af ESCO-modeller: 

der indgås aftale med et energieffektiviseringsselskab, som giver garanti 

for opnåelse af en vis energieffektivisering og som forestår realiseringen 

af effektiviseringstiltagene. Selskabets indsats finansieres 

via de opnåede besparelser i energiomkostningerne. 

Klimakommissionen finder, at der også fremover bør være en målrettet 

indsats for at stat, kommuner og regioner gennemfører alle de energieffektiviseringer, 

som er rentable. Indførelsen af den foreslåede afgift på 

fossile brændsler og et årligt bidrag til en energisparekonto vil medvirke 

hertil (jf. kapitel 6). Supplerende virkemidler skal øge informationsniveauet, 

skabe opmærksomhed om mulighederne og gøre det lettere at realisere 

de rentable energieffektiviseringer. Åbenhed om og benchmarking 

af det faktiske energiforbrug i alle dele af den offentlige sektor er 

centrale midler til at sikre dette. Med henblik på at information om udviklingen 

i energiforbrug kan tilvejebringes så enkelt, billigt og metodisk 

ensartet som muligt bør der i størst mulig udstrækning tages udgangspunkt 

i, at energiselskaberne fremover skal rapportere deres årlige salg af 

energi til de enkelte bygninger til BBR. 



At de statslige institutioner: 

- inden 2020 realiserer alle rentable energieffektiviseringsprojekter. 

Der skal ske en årlig afrapportering af de enkelte ministeriers 

energiforbrug, ligesom ministeriernes energiforbrug pr. m 2 

benchmarkes. 

- køber energieffektive produkter og ydelser. For at gøre dette 

muligt skal Statens og Kommunernes Indkøb (SKI) stille krav 

om energieffektivitet i deres indkøbsaftaler. 

At kommunerne og regionerne: 

- opgør og offentliggør deres årlige energiforbrug pr kvadratmeter 

opvarmet areal på basis af BBR registerets oplysninger. 

Energistyrelsen udarbejder regelmæssigt en benchmarking, som 

sammenligner energiforbruget (per kvadratmeter opvarmet areal) 

i de forskellige kommuner og regioner for sammenlignelige 

institutioner. 

- laver en langsigtet plan for nedbringelse af energiforbruget og 

for konvertering væk fra fossile brændsler. Planen skal sikre, at 

alle rentable energieffektiviseringsprojekter realiseres og skal 

tages op til revision hvert femte år bl.a. på baggrund af nye 

energimærkninger. 

7.2.5 Energieffektiviseringer i handels‐ og serviceerhvervene 

I privat handel og service (engroshandel, detailhandel og privat service) 

anvendes knap 50 pct. af det endelige energiforbrug til rumopvarmning, 

og knap 50 pct. er elforbrug til apparater, belysning mv. Brændselsforbruget 

til procesformål udgør kun ca. 3 pct. af energiforbruget. 

Potentialet for reduktion af energiforbruget til rumopvarmning inden for 

handel og service er relativt af mindst samme størrelsesorden som for øvrige 

eksisterende bygninger Der er således store rentable muligheder for 

at reducere forbruget. 

Energiforbruget til opvarmning er pålagt de fulde energi- og CO2-afgifter 

(svarende til husholdninger). De øvrige nuværende virkemidler i forhold 

til eksisterende bygninger gælder også for bygninger i handel og service. 

Forslaget om indførelse af en energisparekonto skal også gælde for disse 

bygninger. 


Elektriciteten anvendes primært til belysning, ventilation, køl/frys, 

edb/elektronik samt pumper og varmt vand. Som for de øvrige elforbrugende 

områder er der store muligheder for at effektivisere anvendelsen 

og dermed reducere forbruget. 

Elforbruget til apparater inden for handel og service er generelt 69 ’kun’ 

pålagt de begrænsede energiafgifter, som gælder for erhvervslivet, samt 

CO2-afgifter. Elprisen er derfor væsentligt lavere end i husholdningerne. 

Da handel og service-sektoren kun i meget begrænset omfang er konkurrenceevneudsat 

er der ud fra økonomiske hensyn ikke meget der taler for, 

at handel og service ikke på sigt bør betale de fulde energiafgifter. 

I et vist omfang vil elforbrug blive reguleret via EU-krav til produkters 

energieffektivitet. Det gælder f.eks. forbruget i motorer, pumper og køleanlæg. 

Denne effekt kan øges, hvis effektivitetskravene inden for rammerne 

af EcoDesign udvides til at omfatte flere produkter, som særligt 

anvendes inden for handels- og serviceerhvervene, og at de løbende opdateres. 

Herudover vil indførelse af en afgift på fossile brændsler (afsnit 6.2) og 

et årligt bidrag til en den foreslåede energisparekonto have betydning. 

Desuden skal der – for at skabe større opmærksomhed og højne informationsniveauet 

– indføres en benchmarking af energiforbruget i sammenlignelige 

virksomheder. Dette kan ske med udgangspunkt i energiselskabernes 

indberetning af energiforbruget til BBR. 


At Energistyrelsen etablerer en benchmarking af energiforbruget inden 

for relevante delbrancher. Dette sker med udgangspunkt i forsyningsselskabernes 

indrapportering af energiforbruget i de forskellige 

bygninger til BBR. Benchmarkingen skal på en relevant måde sammenligne 

el- og energiforbruget i forskellige delbrancher (f.eks. supermarkeder, 

kontorbygninger, osv.) 

7.2.6 Energieffektiviseringer i produktionserhvervene 

Ca. 70 pct. af energiforbruget i produktionserhvervene anvendes i fremstillingserhvervene 

(industrien). Af dette forbrug er ca. 55 pct. brændsler 

til procesformål, ca. 30 pct. elforbrug og kun ca. 15 pct. anvendes til rumopvarmning. 

Knap 16 pct. anvendes i landbrug og skovbrug. Heraf er 

69 Enkelte erhverv, som ikke er moms‐registeret, og enkelte andre erhverv betaler de fulde afgifter. 


ca. to tredjedele brændsler, som anvendes i maskiner mv. og ca. en tredjedel 

er elforbrug. Det øvrige forbrug er nogenlunde ligeligt fordelt mellem 

gartnerier (primært opvarmning af drivhuse), fiskeri (fiskerbåde) 

samt i forbindelse med byggeri og anlæg (primært olie til maskiner). 

Erhvervslivets energiforbrug til processer og dets elforbrug er i dag stort 

set fritaget for energiafgifter. Omvendt betales fuld afgift for forbruget til 

rumopvarmning, men det betyder ikke så meget i produktionserhvervene. 

Som illustreret med nedenstående figur fra evalueringsrapporten ’En vej 

til flere og billigere energibesparelser’ 70 betyder det, at erhvervslivet har 

væsentligt lavere marginalomkostninger til energi (her el) end resten af 

samfundet. 

Figur 7.2 Afgiftsniveau i forskellige anvendelser 71 

Energiafgifterne er dog historisk begrundet i fiskale eller særlige formål 

(f.eks. omkostningerne ved etableringen af naturgasnettet). Den eksisterende 

differentiering skyldes en bekymring for, at nationale ensartede afgifter 

på virksomheder med konkurrencepres fra udlandet kan betyde et 

tab af arbejdspladser. I hvert fald på kort sigt. 

Klimakommissionen mener, at en genovervejelse af denne afgiftsstruktur 

for erhvervslivet bør finde sted. Men Kommissionen har ikke selv haft 

mulighed for at gennemføre det omfattende analysearbejde, der er nødvendigt 

i forbindelse med en sådan omlægning. 

70 ”En vej til flere og bedre energibesparelser”, Togeby (red.) et al. 2008 

71 Kilde til figur 7.2: ”En vej til flere og bedre energibesparelser”, Togeby (red.) et al. 2008 



rende virkemidler i 

forhold til energi‐ 

effektiviseringer i 

erhvervslivet 

Selv om produktionsvirksomhederne de sidste 15 år har gennemført betydelige 

energieffektiviseringer der forsat mange urealiserede energieffektiviseringsmuligheder, 

som er økonomisk rentable, dvs. at de er billigere 

end energiprisen. Den seneste danske undersøgelse viser et potentiale 

på 25 – 30 pct. 72 over de næste 10 – 15 år. Der er her alene set på effektiviseringsmuligheder 

med en tilbagebetalingstid på mindre end 10 år. 

På længere sigt er potentialet endnu større. 

En væsentlig barriere for realisering af energieffektiviseringerne er dog, 

at erhvervslivet generelt har meget høje forrentningskrav, dvs. normalt 

kun accept af tilbagebetalingstider på maksimalt 3 – 5 år. 73 Det betyder, 

at en lang række effektiviseringstiltag i erhvervslivet, som er samfundsøkonomisk 

meget attraktive, ikke umiddelbart gennemføres. En anden 

væsentlig barriere er manglende opmærksomhed på besparelsesmulighederne. 

De vigtigste nuværende virkemidler rettet specifikt på effektiviseringer 

af energiforbruget i erhvervslivet er følgende: 

Det blev med Forårspakke 2.0 (2010) vedtaget, at i perioden fra 

2010 til 2013 indfases en mindre energiafgift på 15 kr. pr GJ for erhvervslivet. 

En række energiintensive virksomheder og processer er 

dog fritaget. Efterfølgende er det dog blevet besluttet at reducere 

den nye afgift betydeligt. 

I CO2-kvoteordningen tildeles en række virksomheder en vis 

mængde CO2-kvoter. Manglende kvoter skal købes, og overskydende 

kvoter kan sælges på markedet, hvilket samlet set motiverer til 

energibesparelser i det omfang besparelserne er billigere at realisere 

end kvotekøb. 

CO2-afgifter, som i princippet er pålagt alt energiforbrug. For at 

skabe ligestilling mellem kvote- og ikke-kvoteomfattede virksomheder 

gives et bundfradrag til ikke-kvoteomfattede virksomheder, 

der svarer til tildelingen af gratiskvoter i de kvoteomfattede. Bundfradraget 

reduceres i takt med reduktionen i gratistildelingen. 

Aftaleordningen. Virksomheder, der har indgået/indgår en aftale 

med Energistyrelsen om energieffektivisering, kan få reduceret de- 

72 

Jf. rapporten ”Energibesparelser i erhvervslivet”, februar 2010, Dansk Energianalyse A/S og 

Viegand & Maagøe Aps. 

73 

Se f.eks. rapporten nævnt op cit.samt rapporten ”Sælg resultater ikke udstyr”, DI Energibranchen 

2008. 


es CO2-afgifter. Med skattereformen er aftaleordningen dog begrænset 

meget kraftigt. 

Energiledelse. En metode til systematisk at følge og reducere energiforbruget. 

Bortset fra virksomheder under aftaleordningen er det 

frivilligt at indføre energiledelse 

Energiselskabernes energispareindsats, som i stor udstrækning fokuserer 

mod energibesparelser i erhvervslivet gennem rådgivning af 

virksomheder, tilskud til gennemførelse af energibesparelser, mv. 

Der er tale om en bred og omfattende indsats, som varetages af en 

række konkurrerende energiselskaber. 

Der er i Klimakommissionens fremtidsforløb forudsat store reduktioner 

af energiforbruget gennem energieffektiviseringer samt store omlægninger 

af særligt procesenergiforbruget væk fra olie, naturgas og kul til elektricitet 

og biomasse. 

Den foreslåede afgift på fossile brændsler er et afgørende bidrag til at 

fremme dette, men der er brug for supplerende initiativer, som kan være 

med til at forbedre opmærksomheden og informationsgrundlaget om 

energiforbruget og effektiviseringsmuligheder og dermed til at overvinde 

nogle af barriererne. Denne supplerende indsats bør specielt rettes mod 

virksomhedernes investeringer i nye anlæg og nyt udstyr, hvor det bør 

sikres, at der købes den mest energieffektive teknologi i det omfang det 

er rentabelt. Dette kan i ske ved, at der i højere grad stilles krav til energieffektivitet 

i miljøgodkendelserne. 

Boks. 7.2 Krav om anvendelse af BAT 

Det er et grundlæggende krav i miljøbeskyttelsesloven, at forurenende 

virksomheder skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende 

den bedste tilgængelige teknik (BAT = Best Available Technique). Dette 

gælder også i forhold til energieffektivitet. 

Der må ikke gives en miljøgodkendelse for store virksomheder uden virksomhedens 

indretning og drift er baseret på BAT for den pågældende 

virksomhedstype. Principielt kan en virksomhed ikke sige nej til BAT 

med et argument, om at en given teknologi er for dyr, idet der allerede er 

taget hensyn til økonomien ved fastlæggelsen af den bedste tilgængelige 

teknik i det pågældende EU-guidelines. Kravet til energieffektivitet er 

skærpet ved vedtagelsen af IED (Industrial Emissions Directive) i juli 

2010. Herefter skal udledningsvilkår forudgående vurderes. I denne forudgående 

vurdering skal der tages hensyn til effekter på vand, luft, jord, 

affald og energiforbrug. 


Samtidig bør der skabes større opmærksomhed om energiforbruget 

bl.a. ved at dette indgår i virksomhedernes Grønne Regnskaber. I 

Danmark er op mod 700 virksomheder omfattet af kravet til udfærdigelse 

af årlige grønne regnskaber. Virksomhederne er alle 

godkendelsespligtige listevirksomheder, der er optaget på listen i 

bilag 1, lovgrundlaget ”Bekendtgørelse om visse listevirksomheders 

pligt til at udarbejde grønt regnskab”. Kravet til grønt regnskab 

er i dag en kort, kvalitativ beskrivelse af de væsentligste ressource- 

og miljømæssige forhold på virksomheden. Der er behov 

for en udvidelse af kravet til grønne regnskaber så de indeholder 

viden om virksomhedens forbrug af fossile brændsler og drivhusgasudledninger, 

hvilket vil fremme virksomhedernes incitament 

for at lave energieffektive forbedringer. 


At der i forbindelse med miljøgodkendelse af større virksomheder stilles 

vilkår om energieffektivisering på linje med de øvrige vilkår. Som 

led heri bør der ved nye anlæg stilles krav om, at der skal anvendes 

bedst tilgængelig teknologi (BAT). 

At kravene til indholdet af Miljøregnskab udvides, så de fremover skal 

indeholde regnskab over udviklingen i forbrug af fossile brændsler og 

drivhusgasudledninger. 

Klimakommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. etableringen af 

et nyt energisystem følger i kapitel 8. 



ger vedr. etableringen af et nyt energisystem 

frem mod 2050 

Klimakommissionens analyser viser, at fremtidens energibærer i høj grad 

bliver el. En større del af energiforbruget skal omstilles til et decideret elforbrug, 

hvis vindmøller skal udgøre en markant større andel af energiproduktionen. 

Herudover er der behov for tiltag og virkemidler, der sikrer 

den nødvendige fleksibilitet i elsystemet, så forbrug og produktion af 

el tilpasses hinanden i nødvendigt omfang. 

8.1 El‐produktion uden fossile brændsler 

Elforbruget inkl. nettab i Danmark udgjorde i 2008 36,7 TWh (132 PJ). 

Klimakommissionens analyser peger på et el-forbrug i 2050 i størrelsesordenen 

89 TWh (320 PJ) i fremtidsforløb A og 64 TWh (231 PJ) i fremtidsforløb 

U. Forskellen skyldes først og fremmest en forskellig biomassepris 

i de to fremtidsforløb (se kapitel 2). 

Udover den forventede stigning i elforbruget vil også produktionsmønsteret 

ændre sig radikalt. Andelen af elproduktionen baseret på især vind 

og biobrændsler, der i dag er knap 30 pct., skal øges til 100 pct.. 

Der er i sagens natur betydelig usikkerhed om, hvordan det endelige 

energimix i elsektoren vil være om 40 år. Det står dog klart, at havvindmøller 

repræsenterer en både tilstrækkelig og omkostningseffektiv ressource. 

Landvindmøller er – i hvert fald p.t. (2010) – et billigere alternativ. 

Men trods rigelige egnede lokaliteter har det vist sig vanskeligt at 

etablere landvindmøller – først og fremmest på grund af lokal modstand 

mod opstilling af møllerne. 

Solceller og bølgekraft er ikke med dagens priser konkurrencedygtige 

under danske forhold og forventes ikke at blive konkurrencedygtige i den 

nærmeste fremtid. 

En vindenergiproduktion på ca. 74 TWh (265 PJ) i fremtidsforløb A vil 

kunne tilvejebringes ved ca. 4000 MW landvindmøller og ca. 14.500 

MW havvindmøller i 2050 74 . Der er her forudsat en teknologisk udvikling 

så havmøllerne får flere fuldlasttimer end i dag. Flere landvindmøl- 

74 

Der er regnet med ca. 4200 fuldlasttimer i 2050, under hensyntagen til nødvendig nedregulering 

af møllerne. 


Flere havvindmøller i 

fremtiden 

ler vil selvsagt reducere behovet for havvindmøller, men ikke forholdet 

1:1, idet havvindmøller producerer ca. dobbelt så meget ved samme nominelle 

kapacitet. Ved udgangen af 2009 er der 660 MW installeret på 

havet, og yderligere to parker med samlet kapacitet på ca. 600 MW forventes 

taget i brug inden 2015. Andre VE-kilder og fossilt affald antages 

at bidrage med en elproduktion på ca. 15 TWh (55 PJ) i 2050. Den altafgørende 

udfordring for el-sektoren ved afviklingen af fossile brændsler 

bliver således udbygning med havmøllekapacitet. 

Der går typisk ca. 5 år fra en havmøllepark besluttes til den er opført. 

Derfor er det i realiteten først fra 2015 at yderligere kapacitet end den allerede 

besluttede vil blive installeret. Fremtidsforløb A indebærer, at der 

er installeret ca. 3.770 MW havvindmøller i 2025. Fratrukket de 1.260 

MW, som allerede er bygget eller besluttet, skal der således opføres ca. 

2.500 MW fra 2015 – 2025. Det vil i gennemsnit betyde 250 MW om 

året frem mod 2025. Det svarer ca. til en havmøllepark lidt større end 

Horns Rev 2 (209 MW). 

Hertil kan forventes udskiftning af eksisterende havmølleparker på i 

gennemsnit 300-400 MW før 2025. 

Som det fremgår af figur 8.1 øges udbygningstakten over tid, således at 

udbygningstaksten efter 2030 nærmer sig 500 MW pr. år (fremtidsforløb 

A). Det skyldes, at stigningstakten er tilpasset væksten i forbruget af el. 

Når stigningstakten øges efter 2030 skyldes det bl.a. en forventning om, 

at transportsektorens elektrificering først for alvor slår igennem på dette 

tidspunkt. 

Med en teknisk levetid for havmøllerne på 20 – 25 år vil der løbende være 

behov for at renovere/erstatte eksisterende havvindmølleparker. 


Figur 8.1 – Udbygning med havvindmøller i fremtidsforløb A og U. 

MW 

16000 

14000 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

Havvind ‐ installeret kapacitet 

2010 2020 2030 2040 2050 

År 


Forløb A 

Forløb U 

Fremtidsforløb U forudsætter et elforbrug ca. 25 TWh (89 PJ) mindre 

end i fremtidsforløb A. Det skyldes en væsentligt lavere grad af elektrificering 

og et generelt højere forbrug af biomasse i energiforsyningen. 

Men selv med disse forudsætninger antages der en vindkraftproduktion 

på ca. 38 TWh (136 PJ), mens biomasse og andre VE-kilder står for 26 

TWh (95 PJ). Dette forløb vil kræve en vindkraftkapacitet på ca. 10.000 

MW. Heraf udgør møller på havet ca. 6000 MW og møller på land ca. 

4000 MW. 

I fremtidsforløb U skal der årligt opføres ca. 80 MW vindkraft-kapacitet 

på havet (gennemsnitligt for perioden 2015 – 25), ekskl. udskiftning af 

eksisterende havmølleparker. 

Udbygning med havvindmøller indgår således som et meget væsentligt 

men også meget forskelligt element i Klimakommissionens fremtidsforløb. 

På baggrund af ovenstående kan man forestille sig en størrelsesorden for 

udbygning med havvindmøller på 200 MW pr. år for perioden 2015 – 

2025. Omfanget af udbygningen skal revurderes regelmæssigt som led i 

den samlede status, der foreslås gennemført hvert 5. år (jf. afsnit 6.1).

Havvindmøller er kon‐ 

kurrenceudsatte 

Åben Dør‐metoden 

Landvindmøller 

Elproduktion fra havvindmøller er konkurrenceudsat, fordi møllerne producerer 

til det nordeuropæiske elmarked. Møllerne kan i udgangspunktet 

ikke konkurrere med de eksisterende elproduktionsanlæg med lave kapitalomkostninger, 

bl.a. elværker, der fyrer med fossile brændsler. En 

dansk afgift på fossile brændsler til el-produktion vil ikke gøre møllerne 

konkurrencedygtige overfor udenlandske fossilt fyrede anlæg, og det vil 

derfor være nødvendigt at give havmøllerne støtte, hvis de skal kunne 

konkurrere på el-markedet. 

De seneste havmølleparker er gennemført via udbud, hvor tilbudsgiverne 

primært konkurrerer på størrelsen af den faste afregningspris, som bygherren 

sikres i en periode. 75 I forbindelse med udbud bør det naturligvis 

tilstræbes, at denne pris ligger tættest muligt på produktionsomkostningerne. 

Som supplement til udbudsmetoden kan den såkaldte ’åben dør’-metode 

benyttes. Den gør det muligt for potentielle investorer til enhver tid at 

indgive ønske om at bygge en havmøllepark i et bestemt område og til en 

bestemt pris (for et bestemt tilskud). Åben dør-metoden eksisterer allerede 

i Danmark. Havmøller, der opføres efter åben dør-metoden, får et tilskud 

på 25 øre/kWh (som for landmøller), hvilket i en række tilfælde er 

for lidt til at være attraktivt for etablering af havmøller placeret langt fra 

land. Denne løsning kan være relevant for mindre havmølleprojekter, 

f.eks. vandkantmøller. 

Det må forventes at tiltrække flere investorers interesse for det danske 

marked for udbygning med havvind, hvis der fastlægges og offentliggøres 

en langsigtet udbygningsplan, f.eks. for rullende 10 års perioder. 

En langsigtet udbygningsplan vil også kunne sikre, at den udbygning 

med transmissionsforbindelser og anden infrastruktur, der er nødvendig i 

tilknytning til havmølleudbygningen, kan gennemføres så omkostningseffektivt 

og hensigtsmæssigt som muligt. 

I fremtidsforløbet indgår en udbygning med vindmøller på land fra de 

nuværende knap 3000 MW til ca. 4000 MW, hvoraf hovedparten af udbygningen 

forventes at ske inden 2025. El fra landvindmøller vil i de fleste 

tilfælde være billigere end el fra havvindmøller. Selvom landvindmøller 

producerer ca. halvt så meget el som havmøller i forhold til den 

75 

De danske erfaringer med udbudsmetoden er beskrevet nærmere i ’Notat om udbygning 

med havvind’ (ref. 23). 


Biomasse i el‐ 

produktionen 

nominelle kapacitet, er produktionen af el på landmøller alt i alt det billigste. 

Derfor bør landvind af samfundsøkonomiske årsager fremmes. 

Kommunerne har pligt til at gennemføre en planlægning af, hvor der kan 

opstilles møller. Herudover fremmes udbygningen af følgende ordninger 

76 : 

skrotningsordningen 

værditabsordningen 

køberetsordningen 

den grønne ordning, og 

garantifonden. 

Da de fleste af de eksisterende ordninger er relativt nye, er det på nuværende 

tidspunkt vanskeligt at forudsige den fulde effekt af ordningerne. 

Det er dermed også for tidligt at pege på konkrete supplerende virkemidler 

for landvindmøller. 

Med henblik på at sikre den fremtidige vindudbygning på havet anbefaler 

Klimakommissionen følgende: 


At der besluttes og gennemføres en udbygningsstrategi med en langsigtet 

rullende planlægning af havmølleudbygningen, herunder infrastrukturplan. 

Strategien skal tage udgangspunkt i en gennemsnitlig årlig udbygning 

med ca. 200 MW kapacitet om året i perioden 2015 – 25. 

At det undersøges, hvordan der skabes udbudsvilkår, der sikrer en omkostningseffektiv 

havmølleudbygning såvel i forhold til de reelle omkostninger 

som den internationale markedssituation. Som led heri skal de 

forskellige metoder (udbud, åben dør, m.v.) analyseres nærmere. 

At den nødvendige støtte til VE-teknologier for at sikre udbygningen 

med vindmøller og anden VE-elproduktion betales af elforbrugerne gennem 

et tillæg til elprisen, på linje med principperne i den nuværende 

PSO-ordning. 

Den del af elproduktionen, der ikke vil blive omlagt til vind (og evt. også 

sol- og bølgekraft) må forudses dækket af biomasse. I fremtidsforløb U 

skal de fossilt fyrede kraftværker og kraftvarmeværker gradvist omstilles 

76 De 5 ordninger er nærmere beskrevet på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk 


Solceller i el‐ 

produktionen 

fra brug af kul og naturgas til brug af biomasse. Dette gælder også, men i 

mindre omfang, for fremtidsforløb A. I forløb A bruges i 2050 ca. 50 PJ 

biomasse til elproduktion, og i forløb U bruges 160 PJ biomasse til 

elproduktion i 2050. Til sammenligning blev der i 2008 brugt 226 PJ kul, 

naturgas og biomasse. 

Under alle omstændigheder vil en begrænset biomassebaseret elproduktion 

være nødvendig. Dels for at stabilisere el-systemet, dels for at dække 

efterspørgslen i perioder med lidt eller ingen vind. 

I referenceforløbene giver fortsat brug af kul og naturgas den billigste el. 

Der er derfor lige som for vind brug for et incitament til kraftværkerne 

og kraftvarmeværkerne til at omstille til biomasse, især i fremtidsforløb 

A. Den anbefalede afgift på fossile brændsler vil sikre, at producenterne 

skifter de fossile brændsler ud med biomasse betydeligt før 2050. 

I fremtidsforløb A er forbruget af biobrændsler til elproduktion antaget 

begrænset til, hvad der kan produceres i Danmark. Udbygningen med 

havvindmøller i kombination med en forventet (international) prisstigning 

på biobrændsler kan sig selv vil medføre en begrænsning i brug af 

biobrændsel til at dække den danske efterspørgsel efter el, men det kan 

herudover vise sig nødvendigt at indføre en afgift på biomasse for at begrænse 

forbruget. 

Der er i dag støtte til solceller i form af det såkaldte nettoafregningsprincip. 

Det indebærer, at forbrugeren ikke betaler elafgift, PSO-tarif og 

transportbetaling af den el, der produceres på eget solcelleanlæg (dvs. 

elmåleren kører baglæns). De sparede afgifter m.m. svarer til et tilskud 

på 100 – 120 øre/kWh. 

På trods af denne favorable tilskudsordning er udbygningen med solcelleanlæg 

i Danmark yderst beskeden, idet der er tale om en dyr teknologi. 

De foreslåede afgiftsomlægninger vil ikke have nogen effekt på solcelleanlæggenes 

økonomi, da elafgiften ikke foreslås ændret. 

Såfremt prisen på solceller falder markant i de kommende år, kan solceller 

muligvis få en rolle i det danske elsystem. Behovet for virkemidler til 

at fremme udbygningen med solcelleanlæg må vurderes i fremtiden i lyset 

af, hvordan udviklingen i anlæggenes tekniske og økonomiske performance 

vil vise sig at blive i de kommende 20 år. 


Bølgekraft i el‐ 

produktionen 

Der forskes i flere forskellige udformninger af bølgekraftanlæg, men 

endnu har ingen af anlæggene nået den kommercielle fase. I fremtidsforløb 

A forudsættes udbygningen med bølgekraft derfor først at ske efter 

2030, og i fremtidsforløb U indgår der ikke nogen udbygning med bølgekraft. 

Behovet for virkemidler til at fremme udbygningen med bølgekraftanlæg 

må vurderes i fremtiden i lyset af, hvordan udviklingen i anlæggenes 

tekniske og økonomiske performance vil vise sig at blive i de 

kommende 20 år. 

8.2 Varmeforsyning uden fossile brændsler 

47 pct. af energibehovet til rumopvarmning er i dag dækket af fjernvarme. 

Fjernvarmen produceres på biobrændsler (30 pct. af den leverede 

varme), naturgas (29 pct.), kul (27 pct.) samt olie, affald og øvrige energikilder 

(14 pct.). De resterende 53 pct. af rumopvarmningen dækkes af 

individuelle oliefyr (12 pct.), individuelle naturgasfyr (17 pct.) og individuelle 

træpillefyr, brændeovne o.l. (24 pct.). 

Der er regnet med samme udbygning af fjernvarmen i begge fremtidsforløb. 

I fremtidsforløbene skal 57 pct. af varmebehovet dækkes af fjernvarme. 

I fremtidsforløb A, hvor den meget betydelige udbygning med vindkraft 

finder sted, leveres godt 40 pct. af fjernvarmen som overskudsvarme fra 

biogas-, affalds- og biomassekraftværker i 2050. Den øvrige del af fjernvarmen 

produceres på varmepumper (40 pct.), geotermi (godt 10 pct.) og 

solvarme (knap 10 pct.). Der sker desuden en betydelig udbygning af 

varmelagrene i fjernvarmesystemet. Analyserne peger således på, at det 

af hensyn til fleksibiliteten i energisystemet og indpasning af vindkraft 

vil være attraktivt at udvide varmelagrene i fjernvarmesystemet fra ca. 8 

timers forbrug i dag (2010) til 2 døgn eller mere i fremtidsforløbene. 

I fremtidsforløb U, hvor biomassekraftvarme udgør en større del af varmeforsyningen, 

leveres størstedelen af fjernvarmen som kraftvarme (65 

pct.) og kun en mindre del fra varmepumper (godt 20 pct.). Den resterende 

varmemængde produceres på biomasse varmekedler samt i mindre 

omfang solvarme og geotermi. 

De bygninger, der ikke får fjernvarme – primært enfamiliehuse, som ligger 

uden for fjernvarmenettet – skal forsynes med eldrevne varmepumper 

samt i mindre grad solvarme og biomasse til brændeovne. 


Eldrevne varmepumper er den samfundsøkonomisk billigste individuelle 

opvarmningsform, både i dag og frem mod 2050, og langt de fleste individuelt 

forsynede forbrugere anvender i fremtidsforløbene derfor varmepumper. 

Figur 8.2 viser samfundsøkonomien for de forskellige individuelle 

forsyningsformer. Figuren er baseret på 2010-priser. Dog vurderes 

varmepumper p.t. at være en smule dyrere end vist på figuren. 

Figur 8.2 - Samfundsøkonomiske varmeproduktionsomkostninger for 

forskellige forsyningsformer, priser for 2010. 

80 

60 

40 

20 

0 

Varmeproduktionsomkostninger (øre/kWh) 

Træpillefyr Varmepumpe Naturgasfyr Oliefyr 

8.2.1 Fjernvarmeforsyning 

Investering 

Elforbrug 

Brændsel og CO2 

Drift og vedligehold mv 

Grundet energieffektiviseringer i bygningsopvarmning vil fjernvarmen 

skulle leveres i mindre mængder pr. bygning men til at større antal kunder. 

I fremtidsforløbene for 2050 øges fjernvarmens andel af bygningsopvarmningen 

som tidligere nævnt fra 47 pct. i dag til 57 pct. Det er især 

større naturgasforsynede bygninger, der tilsluttes fjernvarmen (bygninger 

med fjernvarme i nærheden), mens der ikke forudses etableret flere 

fjernvarmenet til bygninger i villaområder. Herudover sker der en forøgelse 

af fjernvarmeleverancer til procesformål. 

Det kan synes overraskende, at det i fremtidsforløb A med begrænset 

brug af biomasse er økonomisk at udbygge fjernvarmen frem for at bruge 

individuelle varmepumper. Forklaringen er, at der i fremtidsforløb A er 

større behov for den udjævning af fluktuerende vindkraftproduktion, som 

de store fjernvarme-varmepumper med tilhørende varmelagre kan levere. 

Derfor har fjernvarmeudbygningen også en værdi i denne situation. Hertil 

kommer en udbygning med geotermi-anlæg og store fjernvarmesolvarmeanlæg. 


Nuværende regulering 

Mulig fremtidig regule‐ 

ring 

Den optimale udbredelse af fjernvarmen, set i forhold til bl.a. energieffektiviseringer 

og individuelle opvarmningsformer, afhænger meget af 

lokale forhold. 

Fjernvarmeværker og kraftvarmeværker betaler i dag energiafgift af den 

del af det fossile brændsel, der går til varmeproduktion. Der betales ikke 

afgift af biomasse, hvilket medfører, at fjernvarme produceret med biomasse 

er billigere end med kul og naturgas. Samtidig gives elproduktionstilskud 

til biomassebaseret el. Dette kompenserer dog kun 

delvist for, at biomasse er et dyrere brændsel end kul. 

Fjernvarmeværker og kraftvarmeværker med en elproduktionskapacitet 

under 25 MW er underlagt varmeforsyningsloven, der bl.a. sætter begrænsninger 

på værkernes valg af brændsel. Fjernvarmeværker, der ligger 

i naturgasområder skal som udgangspunkt anvende naturgas som hovedbrændsel, 

og må generelt kun anvende biomasse som hovedbrændsel, 

hvis anlægget udformes som et kraftvarmeanlæg. Omkostningerne for 

biomassefyrede kraftvarmeanlæg er dog – især for mindre anlæg – væsentlig 

større end omkostningerne til naturgasfyrede kraftvarmeværker. 

Det betyder, at en række fjernvarmeanlæg i praksis er bundet til naturgas. 

I fremtidsforløbene anvendes der ikke naturgas på kraftvarmeværkerne. 

En realisering af fremtidsforløbene må derfor indebære, at begrænsningerne 

i fjernvarmeværkernes brændselsvalg ændres eller ophæves. Den 

umiddelbare konsekvens af et frit brændselsvalg vil være, at en ganske 

betydelig del af de nuværende naturgasfyrede kraftvarmeværker omstilles 

til biomassefyrede værker uden elproduktion. 

I fremtidsforløbene skal en stor del af fjernvarmen produceres af varmepumper, 

geotermi-anlæg og store solfangeranlæg i kombination med 

varmelagring. En stor andel af eldrevne varmepumper i fjernvarmeproduktionen 

forudsætter, at der etableres de rigtige incitamenter. Dette skal 

ses i sammenhæng med anbefalingen om gennemgang af energiafgiftssystemet, 

herunder en evt. afgift på biomasse, som anvendes til varmeproduktion 

(se afsnit 6.2). Afgiften på el skal udformes så den fremmer en 

effektiv varmeproduktion med højeffektive varmepumper. Afgiften bør 

derfor lægges på den forbrugte elektricitet og ikke på varmeproduktionen. 


Udvidelse af fjern‐ 

varmeforsyning 


At varmepumper i fjernvarmeforsyningen fremmes, og at der sikres et 

hensigtsmæssigt samspil med vindkraft og kraftvarmeproduktion. Dette 

skal sikres gennem en hensigtsmæssig incitamentsstruktur, herunder, at 

afgiften lægges på elforbruget til varmepumperne. 

Da kombinationen af varmepumper, solfangere og varmelagring (herunder 

sæsonlagring) er forholdsvis uafprøvet, kan der på kort sigt være behov 

for støtte til udvikling og demonstration af anlægskoncepter (se afsnit 

6.4). 

Den optimale udbredelse af fjernvarmen vil afhænge af, hvordan varmen 

produceres på det enkelte fjernvarmeværk, idet en samfundsøkonomisk 

billigere fjernvarmeproduktion alt andet lige vil betyde, at fjernvarmen 

skal udbredes mere end hvis fjernvarmeproduktionen er dyr. Da fjernvarmeproduktionen 

typisk bestemmes ud fra lokale forhold, f.eks. adgang 

til geotermisk varme, biogas etc., vil også udbredelsen af fjernvarmen 

skulle fastlægges lokalt. 

Opgaven med at fastlægge den økonomisk optimale udbygning af fjernvarmeforsyningen 

kan passende gennemføres af kommunerne, som led i 

den strategiske energiplanlægning, som kommunerne skal gennemføre, 

jf. anbefalingen herom i afsnit 6.1. Sigtet skal være, at alle forbrugere 

forsynes med den samfundsøkonomisk billigste varme, under hensyntagen 

dels til de begrænsninger, der kan være ved brug af biomasse, og 

dels til, at forbrugerne på sigt forventes at få et lavere varmeforbrug som 

følge af varmebesparelser i bygningerne. 

8.2.2 Individuel varmeforsyning 

De bygninger, som ikke skal tilsluttes fjernvarmen – primært enfamiliehuse 

udenfor fjernvarmeområder – skal forsynes med eldrevne varmepumper 

samt i mindre grad solvarme og biomasse. 

Figur 8.3 viser udviklingen i brændselsfordeling til bygningsopvarmning 

i fremtidsforløb A og det tilsvarende referenceforløb, sammenholdt med 

fordelingen i dag. Olie og naturgas udfases helt fra bygningsopvarmning 

i fremtidsbilledet, og selv i referencen reduceres de kraftigt. 


Nuværende regulering 

Figur 8.3 - Opvarmning af bygninger fordelt på opvarmningsformer i 

dag, i 2020 og 2050 i hhv. reference- og fremtidsforløb A (ambitiøs omverden). 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2008 2020 

Ref. 

Opvarmning af bygninger (PJ/år) 

2020 

Fremt. 

2030 

Ref. 

2030 

Fremt. 

2050 

Ref. 

2050 

Fremt. 


Varmepumper 

Solvarme 

Biomasse 

Gas 

Olie 

Fjernvarme 

Elvarme 

Ved en realisering af fremtidsforløbene skal der de næste 10 – 

15 år installeres op til 10 gange så mange varmepumper om året som i 

2008 og 2009 (ca. 5.000 i 2008 og 2009). Det forudsætter en væsentlig 

udbygning af kapaciteten i branchen. 

Individuelle forbrugere betaler i dag energiafgift af fossilt brændsel til 

rumopvarmning, mens der ikke betales afgift af biomasse. Det betyder, at 

der anvendes en betydelig mængde biomasse til individuel opvarmning. 

I den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik i 

årene 2008-2011 blev der under overskriften ”Varmepumper til erstatning 

af individuelle oliefyr” afsat en pulje på 30 mio. kr. til oplysningskampagner, 

mærkning af effektive pumper, begrænsede tilskudsordninger 

mv. målrettet varmeforbrugere uden for kollektivt forsynede områder. 

Derudover er der på finansloven 2010 afsat 400 mio. kr. til tilskud til installation 

af varmepumper, solvarme og fjernvarme i forbindelse med 

skrotning af eksisterende oliefyr. Siden lanceringen af ordningen 1. marts 

og frem til august 2010 er der modtaget ansøgninger til udskiftning af 

8.500 oliefyr.

Mulig fremtidig regule‐ 

ring 

En barriere for installation af varmepumper er den høje initialinvestering 

og tilbagebetalingstiden på op mod 15 år 77 for den første 

varmepumpe-installation, som mange forbrugere tilsyneladende har 

svært ved at acceptere. Ved nedbrud af gamle olie- og gasfyr vælger 

mange en lavere investering ved blot at skifte til et nyt olie- eller gasfyr, 

selvom et varmepumpeanlæg samlet set vil give en lavere varmeudgift. 

I forbindelse med udbygning med individuelle varmepumper bør det sikres, 

at disse med tiden bidrager til fleksibiliteten i energisystemet. Bidraget 

kan forøges ved, at varmepumpen udstyres med et varmelager, som 

muliggør udkobling i perioder med høj belastning af el-nettet og varmeakkumulering 

i perioder med overskud af vindkraft. 

Udfasningen af fossile brændsler indebærer, at anvendelsen af olie- og 

naturgasfyr i de enkelte bygninger frem til 2050 skal omlægges til en 

anden opvarmningsform. Det vil i nogen udstrækning være til fjernvarme, 

men i stort omfang til varmepumper. 

Omstilling af individuelle oliefyr til varmepumper er blandt de samfundsøkonomisk 

allerbilligste tiltag. Der er også allerede i dag i mange 

tilfælde god brugerøkonomi i at omstille fra individuelle oliefyr til varmepumper. 

En afgift på fossile brændsler vil forstærke incitamenterne 

(jf. afsnit 6.2). Men manglende information om, at prisen på olie forventes 

at stige, kan alligevel resultere i investeringer i nye oliefyr. Da nye 

oliefyr har lang levetid, bør der efter en given dato derfor ikke installeres 

nye oliefyr. 

Omstilling af naturgasfyr til varmepumper er også blandt de samfundsøkonomisk 

billige tiltag. I enkelte naturgasområder i Danmark kan der 

være forbrugere, der er pålagt tilslutningspligt til naturgasnettet. En forudsætning 

for, at disse forbrugere installerer varmepumper i stedet er, at 

tilslutningspligten ophæves. 

Da biobrændsler ikke er pålagt afgift kan det brugerøkonomisk være mere 

attraktivt at omlægge til biomassefyr end til varmepumper. For at sikre, 

at samfundsøkonomisk attraktive varmepumper også privatøkonomisk 

kan konkurrere med individuelle biomassefyr kan det være relevant 

at indføre en afgift på biomasse eller et anlægstilskud til varmepumper. 

Anlægstilskuddet kan evt. finansieres via nettariffen eller via en reduceret 

elafgift, som sikrer en hel eller delvis ligestilling med biomasse, der 

er fritaget for afgifter. Derved fremmes en øget brug af individuelle var- 

77 Uden tilskud 


Udfordringen 

mepumper. Overvejelser herom skal indgå i analysen af det nuværende 

afgiftssystem, jf. anbefalingen herom. 

For større bygninger (boligblokke, skoler m.m.) vil etablering af individuelle 

varmepumpeanlæg formentlig være relativt dyrere eller besværligere 

end for små bygninger. I områder med fjernvarme vil det derfor være 

en fordel at tilslutte disse bygninger til fjernvarmenettet. 

Omstillingen til varmepumper i husholdninger bør foregå i takt med 

vindmølleudbygningen, idet varmepumpeanlæggene giver gode muligheder 

for en tilpasning til den fluktuerende elproduktion. 

På denne baggrund anbefaler Klimakommissionen: 


At der med henblik på at fremme udfasningen af olie til individuel opvarmning 

ikke må installeres nye oliefyr efter 2015. 

At det sikres, at individuelle varmepumper er konkurrencedygtige i 

forhold til biomassefyr samt at de er forberedt til fleksibelt elforbrug, 

dvs. at den nødvendige styringselektronik og lagerkapacitet er til rådighed. 

8.3 Fleksibelt el‐system og systemindpasning 

Historisk har den danske elforsyning virket efter det princip, at elforbrugerne 

har aftaget el på de tidspunkter, hvor de havde behov for det, og 

elværkerne har tilpasset deres produktionsomfang efter forbrugernes efterspørgsel. 

Dette har været muligt fordi værkernes produktion har været 

baseret på brændsel, der kan oplagres og udnyttes på det ønskede tidspunkt. 

I fremtidsforløbene vil en stor del af elektriciteten blive leveret af vindmøller 

og evt. andre vejrafhængige elproduktionsformer, der ikke kan 

tilpasse produktionen til efterspørgslen. Der opstår derfor et problem 

med at få produktion og forbrug af el til at matche hinanden tidsmæssigt. 

I fremtidsforløb A indgår, at elforbruget skal mere end fordobles frem 

mod 2050, mens elforbruget i fremtidsbillede U bliver knapt dobbelt så 

stort som i dag. Disse stigninger giver i sig selv behov for udbygning af 

såvel transmissions- som distributionsnettene. Hertil kommer, at den 


fluktuerende produktion må forventes at give behov for yderligere udbygning. 

Fleksibelt elforbrug kan begrænse investeringerne. 

Klimakommissionen har gennemført analyser af, hvordan elproduktion 

og –forbrug kan tilpasses hinanden i en situation svarende til fremtidsbillede 

A, hvor næsten 90 pct. af elektriciteten i 2050 produceres på vind og 

andre fluktuerende energikilder. Disse analyser er præsenteret i kapitel 3 

og i ref. 78. 

Analyserne viser, at systemet kan hænge sammen, hvis der gennemføres 

følgende tiltag: 

udbygning af transmissionsforbindelser 

udbygning med dynamiske elproduktionsenheder (f.eks. gasturbiner 

og motorer på biogas) 

nedregulering af vindmøllernes elproduktion i nogle af årets timer 

udbygning med varmepumper, elpatroner og varmelagre i fjernvarmeforsyningen 

intelligent opladning af elbiler og produktion af transportbrændsler 

øget fleksibilitet i elforbrug i industrien, bl.a. mulighed for skift 

til kedler på biomasse 

Analyserne viser, at det med ovenstående tiltag vil det være muligt at 

udnytte ca. 95 pct. af vindmøllernes mulige elproduktion, mens resten 

skal nedreguleres. Andelen af vind, der udnyttes, kan øges, hvis der ud 

over de ovenfor nævnte tiltag også etableres følgende: 

øget fleksibilitet i individuel varmeproduktion baseret på el 

(varmepumper) 

øget fleksibilitet i øvrigt elforbrug i husholdninger, handel og 

service. 

Der er ikke gennemført beregninger af, hvor meget disse to yderligere tiltag 

kan øge andelen af vind, der udnyttes. 

Mange af de nævnte tiltag kan gennemføres ved brug af markedsinstrumenter. 

For både forbrugere og producenter kræver dette dog følgende: 

at markedets prissignaler i kombination med eventuelle afgifter 

giver de rette incitamenter 


Behov for udvik‐ 

ling i fleksibilitet 

over tid 

Udbygning af 

transmissionsfor‐ 

bindelser 

Dynamiske elpro‐ 

duktionsenheder 

(f.eks. gasturbiner 

og motorer på 

biogas) 

Nedregulering af 

vindmøllernes 

elproduktion i 

nogle af årets ti‐ 

mer 

at forbrugere og producenter afregnes efter disse prissignaler, 

herunder at de forbrugere, der skal regulere deres forbrug på 

korttidsbasis – f.eks. timebasis – også får målt og afregnet deres 

forbrug på samme basis. 

Behovet for øget fleksibilitet vil stige gradvist frem mod 2050 i takt med, 

at en stigende del af elforsyningen vil blive leveret fra fluktuerende kilder. 

Det betyder, at ikke alle de ovenfor nævnte tiltag nødvendigvis skal 

gennemføres over de næste 10 – 15 år. 

Omvendt er implementeringen af mange af tiltagene allerede i gang. 

Blandt andet har alle elforbrugere med et årsforbrug over 100.000 kWh 

timeaflæste målere. Baggrunden for den nuværende indsats er, at ca. 20 

pct. af elektriciteten allerede i dag leveres fra vindmøller, hvilket giver et 

vist behov for at øge elsystemets fleksibilitet her og nu. 

Udbygningen af transmissionsforbindelser til lands og til havs, herunder 

forbindelser til udlandet, skal ske løbende i takt med, at andelen af fluktuerende 

elproduktion stiger 78 . Udbygningen vil først og fremmest muliggøre, 

at de udenlandske vandkraftværker i større udstrækning kan agere 

fleksibelt i forhold til den fluktuerende elproduktion både i Danmark 

og i de af vores nabolande, hvor der i de kommende år udbygges kraftigt 

med vind. Vurdering af behov for udbygning samt gennemførelsen heraf 

varetages af Energinet.dk. 

De elproducenter, der vil skulle etablere de dynamiske produktionsenheder, 

opererer i dag på markedsvilkår. Elproducenterne afregnes på timebasis 

på det nordiske elmarked Nordpool. Herudover eksisterer der et såkaldt 

regulerkraftmarked, hvor elproducenter kan sælge korttidsydelser. 

De dynamiske elproduktionsenheder vil skulle levere el, når markedsprisen 

på el er høj. Med de eksisterende markedsvilkår har producenterne 

allerede nu de rette incitamenter til at etablere og drive de dynamiske 

elproduktionsenheder, når efterspørgslen kommer. 

Også vindmøllerne producerer på markedsvilkår. I de timer, hvor der 

produceres ”for meget” el, og hvor møllerne derfor skal nedregulere deres 

produktion, kan det dog være billigst for en vindmølleejer at lade 

vindmøllen fortsætte produktionen, selv om markedsprisen på el er 0 kr., 

idet de variable produktionsomkostninger er meget små, og det kan være 

dyrere at skulle stoppe møllen. Af systemtekniske årsager kan nedregulering 

af møllernes produktion dog være nødvendig, og producenternes af- 

78 

Hertil kommer den udbygning, der bliver nødvendig som følge af den generelle stigning i 

elforbruget. 


Indretning af forbruger‐ 

elpris så markedets pris‐ 

signaler i kombination 

med eventuelle afgifter 

m.m. giver de rette inci‐ 

tamenter til fleksibelt 

elforbrug 

regningsforhold er derfor nu blevet ændret, så det er muligt at give producenterne 

en negativ pris for den producerede el i sådanne situationer. 

Det betyder, at elproducenterne allerede nu har et incitament til at nedregulere 

produktionen, når der er behov for det. Det, at der er behov for en 

sådan regulering antyder imidlertid også, at der er et behov for fleksibelt 

elforbrug, som markedet ikke umiddelbart har leveret. 

Det fleksible elforbrug kan fremmes ved, at forbrugerne reagerer på udsving 

i markedsprisen på el 79 . Fra flere sider har der været forslag fremme 

om indførelse af såkaldte dynamiske elafgifter og eltariffer. Ideen er, 

at afgifter og tariffer beregnes som en procentsats af markedsprisen på el, 

så udsving i markedsprisen slår kraftigere igennem i forbrugerprisen end 

det er tilfældet i dag. Dermed gives forbrugerne et øget incitament til at 

reagere på udsving i elprisen. 

Små private elforbrugere (f.eks. husholdninger) betaler i dag op mod 2 

kr/kWh el, dvs. væsentligt mere end den rene markedsbestemte produktionsomkostning, 

der ligger på ca. 35 øre/kWh. Forbrugernes betaling vises 

nedenfor (de anførte priser er omtrentlige og baseret på statistik fra 

december 2009): 

Elpris 35 øre/kWh 

PSO 12 øre/kWh 

Netbetaling 

37 øre/kWh 

CO2-afgift 9 øre/kWh 

Elafgift m.m. 60 øre/kWh 

Moms 39 øre/kWh 

I alt 192 øre/kWh 

Netbetalingen dækker omkostninger til transport af elektriciteten gennem 

elnettet, og PSO-afgiften elforbrugernes betaling til vind og anden 

vedvarende energi, decentral kraftvarme, forsyningssikkerhed mv. 

79 Her tænkes først og fremmest på større forbrugere såsom erhvervsvirksomheder og fjernvarmeværker. 

Husholdninger og andre små forbrugere har i praksis begrænsede muligheder for at 

reagere på markedsprisen. Dog kan ”intelligens” indbygget i f.eks. køleskabe og andre husholdningsapparater 

øge de små forbrugeres mulighed for at reagere på markedsprisen. 


Øre/kWh 

Figur 8.4 - Gennemsnitlige elpriser for december 2009 fordelt på hovedelementer. 

PSO-betaling er på figuren indeholdt i netbetaling. 

225 

200 

175 

150 

125 

100 

75 

50 

25 

0 

Husholdninger Små 

virksomheder 

Store 

virksomheder 

Moms 

Afgifter 

Netbetaling 

Ren elpris incl. abon. 

Det variable element i elprisen – dvs. det element, der kan få husholdnings-forbrugeren 

til at flytte sit elforbrug fra et tidspunkt til et andet – 

udgøres af den ’rene elpris’ + moms heraf. Det vil i gennemsnittet sige 

knapt 25 pct. af den samlede betaling. 

Elmarkedsprisen afspejler i sig selv omkostningen ved at producere den 

givne mængde elektricitet. Dynamiske afgifter vil udgøre en gearing af 

elprisen og dermed give større incitament til at agere fleksibelt end udsvingene 

i elprisen berettiger. 

Med en udvikling frem mod 2050 med over 18.000 MW vindkraft må 

udsvingene i elprisen forventes gradvist at blive markant større end i dag. 

Disse udsving vil give et billede af omkostningen ved elproduktion på 

det givne tidspunkt. 

Forbrugeren kan også øge fleksibiliteten i elforbruget ved at substituere 

forbrug af andre brændsler med elforbrug, afhængigt af elprisen. Her virker 

den høje faste betaling for elforbrug i form af afgifter og tariffer 

imidlertid prohibitivt for brug af el til varmeproduktion (f.eks. i elpatroner) 

i forhold til fossile brændsler – også på de tidspunkter, hvor markedsprisen 

på el er så lav, at det samfundsøkonomisk vil være en fordel 

at bruge el frem for fossile brændsler til varmeproduktion. Afgiften på de 

fossile brændsler, som el konkurrerer med, er i størrelsesordenen 20 – 25 

øre/kWh. Det er altså væsentligt lavere end både afgiften og den samlede 

faste betaling i form af afgift + tarif, som elkunder skal betale. 

Den såkaldte elpatronlov, der blev indført som en midlertidig ordning i 

2006, og som derefter er blevet permanent, er indført med den hensigt at 


ette op på netop dette forhold. Dog kun for el til fjernvarmeproduktion. 

Loven fastlægger, at den energi- eller elafgift, der skal betales ved produktion 

af fjernvarme, kan erstattes af en afgift på den producerede varme. 

Hermed sidestilles el til fjernvarmeproduktion afgiftsmæssigt med 

fossile brændsler til fjernvarmeproduktion. 

Den oprindelige elpatronlov har medført en vis anvendelse af el til fjernvarmeproduktion. 

Det forventes, at permanentgørelsen af loven i kombination 

med den stigende andel vind i elproduktionen vil øge anvendelsen 

af el til fjernvarme fremover. 

Spørgsmålet om indførelse af en dynamisk elafgift er behandlet i en redegørelse 

fra Skatteministeriet maj 2010 (ref. 25). Skatteministeriet anbefaler, 

at der ikke indføres en dynamisk elafgift. Derimod nævnes, at en 

ordning svarende til elpatronloven (dvs. en form for afgiftsrabat) for el til 

individuel opvarmning kan overvejes, idet dette vil øge fleksibiliteten i 

elforbruget. En eventuel afgiftsnedsættelse vil skulle gælde al el til opvarmning, 

herunder el til varmepumper. 

Spørgsmålet om indførelse af dynamiske tariffer er behandlet i en redegørelse 

fra juni 2010 udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af 

relevante ministerier og aktører (ref. 24) 80 

Ifølge redegørelsen kan et princip ved udformningen af dynamiske tariffer 

være at lade forbrugstarifferne afspejle marginalomkostningen ved et 

øget forbrug på det aktuelle tidspunkt og i det aktuelle el-net. Dermed 

gives forbrugeren incitament til at tilpasse sit elforbrug afhængigt af omkostningerne 

ved netbelastningen. Kunder, der får prissignaler baseret på 

marginale omkostninger, får herved et tydeligere incitament til at agere 

samfundsmæssigt såvel som individuelt effektivt i det omfang, dette er 

teknisk muligt, og netvirksomhederne vil være i stand til bl.a. at dimensionere 

nettets kapacitet økonomisk efter efterspørgslen. Dette gælder 

principielt både de lokale el-net og transmissionsnettet. Gevinsterne ved 

rette prissignaler vil dog skulle sammenholdes med eventuelt ekstra administrative 

omkostninger. 

Ansvaret for udformningen af tariffer ligger hos de lokale netvirksomheder 

og Energinet.dk, der udformer tarifferne ud fra kendskabet til lokale 

forhold i henhold til metoder godkendt af Energitilsynet. I redegørelsen 

anbefales, at den lokale nettarif på netvirksomhedens initiativ kan ud- 

80 Redegørelsen er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af Energistyrelsen, Finansministeriet, 

Skatteministeriet, Energitilsynets sekretariat, Energinet.dk, Dansk Energi, DI/DI Energibranchen 

samt Forbrugerrådet. 


Forbrugsafregning efter 

timemålere 

Fleksibilitet i for‐ 

brug 

formes således, at denne afspejler netvirksomhedens marginalomkostninger. 

Stort set alle elproducenter afregnes i dag (2010) efter, hvilket tidspunkt 

de producerer elektriciteten 81 på. Små og mellemstore forbrugere afregnes 

derimod typisk ikke efter, hvornår forbruget finder sted og har ikke 

timeaflæste målere. Da timemålere er dyrere end konventionelle elmålere, 

skal udgiften til disse målere holdes op imod den gevinst, der kan opnås 

ved, at forbrugeren tilpasser sit elforbrug efter markedets prissignaler. 

I praksis betyder dette, at det vil være hensigtsmæssigt først og fremmest 

at give større elforbrugere samt elforbrugere med potentielt fleksibelt 

forbrug timemålere (eller anden form for tidsopdelt måling af forbruget), 

og løbende udbrede anvendelsen af timemålere til mindre og mindre forbrugere 

i takt med, at andelen af fluktuerende elproduktion øges, og i takt 

med, at det giver økonomisk mening. 

Bemyndigelsen til at beslutte, om og hvornår forbrugere skal have timeaflæste 

målere o.l. ligger i dag hos eldistributionsselskaberne. Herudover 

har enkeltkunder mulighed for at få timeaflæst måler, hvis de ønsker det. 

Der vurderes ikke her og nu at være behov for øvrige virkemidler til at 

sikre udbredelsen af timemålere o.l., men det kan være hensigtsmæssigt 

med en løbende opfølgning på udbredelsen af timemålere, f.eks. hvert 5. 

år, som en del af den samlede opfølgning, som Klimakommissionen foreslår. 

Baggrundsrapporten om indpasning af fluktuerende elproduktion viser, at 

der er behov for en omkostningseffektiv forøgelse af fleksibiliteten i elforbruget 

gennem udbygning med varmepumper, elpatroner og varmelagre 

i fjernvarmeforsyningen, fleksible elbiler og produktion af biomassebaserede 

transportbrændsler, øget fleksibilitet i elforbrug i industrien, 

øget fleksibilitet i individuel varmeproduktion baseret på el (varmepumper) 

og øget fleksibilitet i øvrigt elforbrug i husholdninger, handel og 

service (se ref. 78). 

Det er afgørende, at der på EU-niveau og i andre relevante internationale 

fora sker en udvikling og fastsættelse af standarder og produktnormer for 

nye apparater og indretninger, som f.eks. varmepumper, køleskabe og 

frysere, transportmidler, der har indbygget intelligens i forhold til et flek- 

81 En undtagelse er ”udbuds”-havmølleparker, der får en fast afregningspris samt små decentrale 

kraftvarmeværker, hvoraf nogle stadig afregnes efter treledstariffen. 


Fleksibelt forbrug i frem‐ 

tiden 

sibelt forbrug. Danmark, som i forvejen er førende indenfor indpasning 

af VE-strøm, kan spille en afgørende rolle i en sådan udvikling. 

Problemstillingen er også central i en forsknings-, udviklings- og demonstrationssammenhæng, 

jf. afsnit 6.3. 

Klimakommissionen ser særligt tre elforbrugstyper, som vil vokse i 

fremtiden og som potentielt vil kunne få afgørende betydning for systemdriften. 

Disse er følgende: 

Varmepumper til fjernvarmeproduktion og til individuel opvarmning 

Elforbrug i industrien 

Elbiler 

Omfanget af elbiler forventes ikke at få et niveau af betydning for driften 

af elsystemet i de nærmeste år. Derimod kan udbredelsen af varmepumper 

godt tænkes at tage fart med de rette incitamenter. 

Varmepumper der er tilsluttet et fjernvarmesystem kan drage fordel af et 

større varmelager og kan dermed anvendes til at flytte elforbrug på 

døgn/ugebasis. Elforbruget til en varmepumpe tilsluttet et fjernvarmesystem 

kan flyttes så længe der er lagerkapacitet. 

Elforbruget i individuelle varmepumper kan uden komforttab afbrydes i 

kortere perioder, idet varme lagret i varmtvandsbeholderen eller husets 

varmekapacitet kan udnyttes. 

For at sikre, at dette potentiale udnyttes, bør alle varmepumper snarest 

muligt være klargjort til dette. Standarder for varmepumpers kommunikation 

med elsystemet kan udarbejdes på baggrund af erfaringer fra et 

demonstrationsprojekt om varmepumper som fleksibelt elforbrug som 

energinet.dk og Energistyrelsen sætter i gang i efteråret 2010. 

Omkostningen til den styringselektronik, der er nødvendig, er begrænset. 

I realiseringen af det intelligente elsystem indgår således en lang række 

elementer: netudbygning, back up-kapacitet, intelligente elmålere, fleksibelt 

forbrug, osv.. 

Der er tale om et helt nyt elsystem, og der er en række udfordringer, som 

skal løses for at systemet kan fungere omkostningseffektivt og give en 

høj forsyningssikkerhed. Etableringen af de enkelte elementer tager tid, 


og der er behov for at få erfaringer – ikke mindst med sammenhængen 

mellem disse. Derfor er det nødvendigt, at indsatsen med at gøre energisystemet 

sammenhængende, intelligent og fleksibelt påbegyndes nu. 

På denne baggrund anbefaler Klimakommissionen: 


At der i samarbejde med Energinet.dk og elnetselskaberne udarbejdes en 

konkret plan for udviklingen af et intelligent energisystem. Planen skal 

med udgangspunkt i visionen om at gøre Danmark uafhængigt af fossile 

brændsler i 2050 have særlig fokus på indsatsen frem til 2025. 

Udover fjernvarme og individuel opvarmning er der behov for at øge 

fleksibiliteten i elforbrug i erhverv og husholdninger. Et øget fleksibelt 

elforbrug bør fremmes gennem en kombination af timemåling og prisincitamenter 

via tariffer og afgifter. Samtidig kan der i fremtidens elapparater 

indbygges intelligens og mulighed for fjernkontrol. 

På længere sigt repræsenterer transportsektoren et stort potentielt fleksibelt 

elforbrug. Det er derfor vigtigt at sikre, at udbredelsen af elbiler understøtter 

dette, jf. afsnittet om transport. 


At der etableres muligheder for og incitamenter til fleksibelt elforbrug 

i erhverv, husholdninger og transport ved, 

At der løbende følges op på udbredelsen af intelligente elmålere 

med henblik på at sikre, at disse lever op til kravene i et intelligent 

elsystem. 

At det fremtidige potentiale for fleksibelt elforbrug indenfor erhverv 

og husholdninger analyseres, herunder hvilke incitamentsstrukturer 

der bedst kan understøtte et fleksibelt forbrug. 

At fremme elbiler, som er forberedt på fleksibelt elforbrug, det 

vil sige biler med den nødvendige styringselektronik. 



ger vedr. et nyt transportsystem frem mod 

2050 

Transportsektoren udgør en særlig vanskelig udfordring i forhold til målsætningerne 

om reduktion af CO2-udledningen og ikke mindst i forhold 

til det mere vidtgående mål om et samfund uafhængigt af fossile brændsler. 

Dette beror ikke mindst på følgende forhold: 

Transportens iboende mobile natur indebærer et særligt behov for, at 

transportmidlernes fremdriftsenergi kan lagres koncentreret og uden 

at det vejer for meget. Olieprodukter har indtil i dag været teknisk 

overlegne i denne henseende, hvilket hidtil har gjort dem til den altdominerende 

energiform i transportsektoren og bevirket, at bilers, 

flys og skibes rækkevidde er fuldt ud tilstrækkelig til ikke at udgøre 

en væsentlig begrænsning for mobiliteten. 

Befolkningens betalingsvilje for høj mobilitet er stor. Både på tværs 

af befolkningsgrupper og over tid har stigende indkomst vist sig som 

en meget stærk drivkraft i forhold til ønsket om større mobilitet med 

deraf følgende tendens til stigende transportrelateret energiforbrug 

trods et højt afgiftsniveau. På trods af politiske målsætninger om begrænsninger, 

er transportsektorens CO2-udledning i modsætning til 

andre sektorer steget og udgør en væsentlig og stadig stigende andel 

af den samlede drivhusgasudledning. Hertil kommer transportsektorens 

stadigt mere betydende internationale dimension, der gør det 

vanskeligt at implementere selvstændige nationale strategier på området. 

Olie er langt den mest kritiske energikilde i et forsyningssikkerhedsperspektiv. 

Dette taler for at prioritere en tidlig udfasning af transportsektorens 

olieforbrug. Heroverfor står imidlertid det forhold, at de eksisterende 

alternativer på nuværende tidspunkt i de fleste tilfælde er teknisk utilstrækkeligt 

udviklede. Både samfundsøkonomiske og tekniske hensyn 

tilsiger, at olieprodukter i transportsektoren fortsat vil blive anvendt på et 

relativt betydeligt niveau indtil sent i den samlede afviklingsperiode, afhængigt 

af, om og hvor hurtigt alternativer (f.eks. batterier til elbiler, og 

anden generations biobrændsler) bliver samfundsøkonomisk rentable. 


9.1 Den internationale dimension 

International transport af personer og varer er steget betydeligt over de 

seneste 30 år. Det er blandt andet sket som led i den stigende integration 

i EU med dertil hørende fri bevægelighed for personer og varer og som 

del af en bredere globalisering. Det globale energiforbrug til international 

sø- og lufttrafik er således ifølge OECD/IEA’s opgørelser blevet fordoblet 

i perioden 1975 til 2007. Dog er denne udvikling blevet bremset lidt 

op som følge af den internationale økonomiske krise. 

Fortsat aktiv deltagelse i den globale økonomi med dens store produktivitetsfordele 

gennem global arbejdsdeling og handel er en forudsætning 

for fortsat vækst og velstand i Danmark. Dette er vanskeligt at forestille 

sig, uden at Danmarks internationale person- og godstransport har mindst 

samme størrelsesorden som i dag og formentligt også vokser over de 

kommende årtier. 82 

Den internationale sø- og lufttransport er først og fremmest internationalt 

reguleret, og det er næppe sandsynligt, at en særlig dansk energipolitik 

om radikal omlægning til alternative energikilder vil kunne slå igennem i 

internationalt regi, med mindre begrænsningerne i den globale fossile 

energiforsyning og de teknologiske muligheder alligevel driver udviklingen 

den vej. Dette udgangspunkt har ført til følgende konklusioner og afgrænsninger 

i Klimakommissionens arbejde: 

− Såvel energiressource-betragtninger som omkostningsbetragtninger 

peger på, at sø- og lufttransport er de områder, 

hvor olieprodukter er vanskeligst at fortrænge og derfor bør udfases 

senest. I lyset af de teknologiske vanskeligheder med at 

elektrificere dette område, må de reelle alternativer her forventes 

at være begrænset til drivmidler baseret på biomasse. Ikke 

mindst af arealmæssige årsager forventes biomasseressourcerne 

imidlertid i praksis at være en begrænset ressource, som der vil 

blive stor efterspørgsel efter i en overgang til fossil uafhængighed. 

Dette taler for, at initiativer i forhold til klima- og energiforsyningsudfordringen 

på dette område først søges løst ved at give 

de internationale organer (IMO og ICAO) mulighed for at fortsætte 

allerede igangværende arbejde på området, før der tages 

skridt til drøftelse af nationale tiltag. Klimakommissionen kan 

kun støtte en fortsættelse af danske initiativer (specielt i IMO) 

med henblik på at gøre international skibsfart mere klimavenlig. 

82 Energistyrelsen forventer i Danmarks Energifremskrivning 2010 en stigning i energiforbrugettil 

transport i Danmark fra 207 PJ i 2009 til 242 PJ i 2030. ”Danmarks Energifremskrivning”, 

Energistyrelsen, april 2010 


− Søfart: Danske skibe i arbejde uden for landets grænser bør efter 

Klimakommissionens opfattelse ikke omfattes af en selvstændig 

national politik til afvikling af fossile brændsler. Ud over det juridisk 

problematiske i en sådan politik, vil det næppe få særlig 

energi- eller klimamæssig betydning, - måske snarere tværtimod, 

da det drastisk kan reducere de, relativt energieffektive, danske 

skibes konkurrenceevne på det internationale transportmarked. 

Det er ligeledes næppe realiserbart at pålægge skibe, der anløber 

danske havne som led i international transport, at bunkre ikkefossil 

brændsel i danske havne, da fragtskibe typisk har tankkapacitet 

til at kunne vælge bunkring, hvor den er billigst. På denne 

baggrund har Klimakommissionen besluttet alene at betragte den 

indenlandske søtransport som relevant for sit arbejde, uden at der 

heri skal lægges nogen stillingtagen til fremtidige perspektiver 

for anvendelsen af fossile brændsler i international søtransport. 

− Luftfart: For den internationale luftfart er situationen en anden 

end for søfarten, idet stort set al dansk relateret luftfart flyver fra 

eller til Danmark, og fordi fly stort set altid tanker brændstof før 

hver enkelt flyvning. Brændstof til jetmotorer stiller høje krav til 

brændstoffets renhed, stabilitet og energitæthed. Brændstoffet 

må eksempelvis ikke kunne nedfryses eller indeholde vand, der 

kan fryse forskellige steder i brændstoflinjen, ligesom det heller 

ikke må kunne danne aflejringer i motorerne. Der gennemføres 

allerede nu en række testflyvninger med forskellige typer af 

biobrændstoffer 83 ligesom der er udarbejdet en række internationale 

udredninger om biobrændstoffer til luftfart. Flybrændstof vil 

formentlig i fremtiden kunne fremstilles på basis af biomasse, 

men en omlægning til biobrændstof for jetfly vil forudsætte, at 

de nye brændstoffer kan opfylde eksisterende internationale krav 

og brændstofspecifikationer. De høje krav til flybrændstof og de 

betydelige energitab i konverteringsprocessen vil givetvis føre til 

væsentlig højere brændstofomkostninger. Samtidig vil et brændstof 

med lav energitæthed reducere flyets rækkevidde. 84 . 

− Vejtransporten har også en betydelig international dimension, 

dels fordi køretøjerne bevæger sig over grænserne med behov for 

at kunne tanke, hvor de er, dels fordi køretøjerne fremstilles med 

”internationalt” markedsperspektiv på grund af betydelige stordriftsfordele 

i teknologiudvikling og produktion. En bilprodukti- 

83 ”Beginners Guide to Aviation biofuels” Air Transport Action Group. May 2009. 

84 Se ”European Biofuels Technology Platform.” (http://www.biofuelstp.eu/index.html) 


on alene rettet mod det danske marked på grund af særlige danske 

krav forekommer ikke realistisk, og ville i givet fald indebære 

meget store meromkostninger. Endvidere må en dansk strategi 

for alternative drivmidler tage højde for vejtransportens fremtidige 

muligheder for brændstoftankning i vore nabolande. For 

biobrændstoffer som bioethanol og biodiesel, der anvender konventionel 

motorteknologi, er dette ikke et problem. Men for andre 

drivmidler, så som el og brint, kan dette blive en begrænsende 

faktor for langdistance-køretøjer til såvel person- som godstransport. 

Der findes en række internationale bud på hvordan 

teknologierne til vejtransport forventes at udvikle sig. Det Internationale 

Energi Agentur, IEA, forventer således at der vil ske en 

indfasning af nye teknologier inden for personbiler med en deraf 

følgende udfasning af benzin- og dieselbiler 85 . Dog vil der primært 

være tale om hybridteknologier, der kombinerer benzin eller 

diesel med et andet drivmiddel. Det er IEA’s forventning, at 

selv med en meget dedikeret indsats vil der fortsat være en del 

køretøjer tilbage i 2050, som helt eller delvist fremdrives af fossile 

brændsler. 

Klimakommissionen har i forlængelse af ovenstående koncentreret sit 

arbejde vedr. transport om belysning af mulighederne for at afvikle brugen 

af fossile brændsler i den indenlandske transportsektor. 

9.2 En dansk transportsektor uden brug af fossile 

brændsler 

En fremtid uden fossile brændstoffer kræver en total omstilling af energiforsyningen 

i transportsektoren. Men selv uden denne restriktion vil klimaudfordringen 

alene lede til stort set samme resultat, idet de langsigtede 

mål vil indebære, at CO2-intensiteten i den danske transportsektor skal 

formindskes med mindst en faktor 10 under forenklede, men ikke urealistiske, 

forudsætninger 86 . Energieffektivisering af og overflytning mellem 

eksisterende transportformer kan bidrage til at ’knække kurven’ på kort 

sigt, men det er meget svært at forestille sig, at man med denne type tiltag 

kan opnå reduktioner i det omfang, som klimaudfordringen kræver på 

længere sigt. 

Et helhedsperspektiv i den samlede transportpolitik, der inddrager klimahensyn 

og målsætningen om uafhængighed af fossile brændstoffer, kan 

85 

Se f.eks. IEA ETR 2010, side 276, der viser den forventede udvikling frem til 2050 i et basisscenarie 

og et mere ambitiøst scenarie. 

86 

Halvering af den globale drivhusgasudledning i 2050 med ens udslip per borger i verden, 

fortsat transportvækst og transportsektoren reducerer gennemsnitligt. 


og bør medvirke til, at det samlede transportarbejde begrænses. Her kan 

overflytning fra bil til offentlig transport, cykling og gang bidrage til at 

begrænse det samlede energiforbrug, som derved lettere vil kunne dækkes 

af vedvarende energi. 

I et overordnet perspektiv er potentialet for overflytning i praksis imidlertid 

begrænset i forhold til en betydelig reduktion af transportsektorens 

samlede energiforbrug, fordi den individuelle trafik er så dominerende. 

En tidligere undersøgelse har vurderet, at selv med et meget omfattende 

scenario for overflytning fra bil til cykel, vil man få en reduktion i biltrafikken 

og det dertil knyttede energiforbrug på blot 2 – 2½ pct. 87 . 

Tilsvarende vil en fordobling af den offentlige transport gennem overflytning 

fra bil kun betyde en reduktion af biltrafikken med 15 pct. 88 , 

svarende omtrent til det næste årtis forventede vækst i biltrafikken 89 . 

Der er således uundgåeligt behov for at se på alternative drivmidler i vejtransporten 

og transportsektoren generelt, når det langsigtede mål er uafhængighed 

af fossile brændsler. Der tegner sig på nuværende tidspunkt 

to hovedspor i den fremtidige transformation: 

Biobrændstoffer, som uden væsentlige tekniske problemer kan substituere 

benzin og diesel i dagens motorer med gnist- og kompressionstænding. 

El-drift, som har betydeligt bedre energiudnyttelse, og hvor energilagringen 

i køretøjet kan ske i batterier eller kemisk, typisk som 

brint, med konvertering til el gennem en brændselscelle. 

I tabellen nedenfor oplistes virkningsgrader og samfundsøkonomi for 

en række alternative drivmidler vurderet på mellemlangt sigt illustreret 

ved året 2025. 

87 

Linda Christensen og Thomas Chr. Jensen: Korte ture i bil – kan bilister ændre adfærd til gang 

eller cykling, DTU 2008. 

88 

Nøgletal for Transport 2009, Transportministeriet og Danmarks Statistik. 

89 

Camilla Brems og Allan Hansen: Prognoseforudsætninger for trafikberegninger, DTU Transport 

2010. 


Tabel 9.1 Alternative drivmidler i transportsektoren 90 

Teknologi- 

Økonomi (kr/km) Virkningssporgrad 

(for 2025) Merudgift Driv- Værdi af I alt (GJ output 

til køretøj middel emissioner (samf.øk) / GJ input) 

Diesel 

konventionel 

Benzin 

konventionel 

Bioethanol 

(1. gen.) 

Bioethanol 

(2. gen.) 

Bio diesel 

(RME) 

Bio-olie 

Naturgas 


fra biomasse 

Brint 

Elbiler 91 

Diesel fra 

kul 

Diesel fra biomasseaffald* 

Biogas 


CO2 emissioner 

(g/km) 

0,05 0,22 0,04 0,31 23% 120 

0 0,24 0,03 0,28 21% 124 

0 0,27 0,03 0,30 18% 99 

0 0,25 0,02 0,26 19% 59 

0,05 0,25 0,03 0,33 20% 65 

0,12 0,23 0,03 0,39 21% 60 

0,04 0,15 0,03 0,22 22% 111 

0,29 0,17 0,01 0,47 19% 38 

0,29 0,11 0,07 0,47 18% 227 

0,25 0,06 0,03 0,34 37% 109 

0,05 0,17 0,06 0,27 16% 164 

0,18 0,30 0,03 0,50 13% 62 

0,04 0,11 0 0,15 20% -23** 

Bemærkninger til tabellen: 

Der er for alle teknologier regnet med sammenlignelige personbiler 

Merudgifter til køretøj er beregnet som meromkostninger i forhold til den 

billigste teknologi (benzinbil). 

For teknologier hvori indgår el (brint og el), er der taget udgangspunkt i 

gennemsnitlig marginal kondensel. Der er således ikke taget hensyn til 

hverken den nuværende eller kommende udvidelse af VE i elsektoren eller 

til intelligent opladning. Der er således tale om en ”worst-case” beregning, 

hvor elektriciteten for størstedelens vedkommende er baseret på kul og na- 

90 

Kilde: Supplerende alternative drivmidler analyser – Dokumentationsrapport, Energistyrelsen 

juni 2010. 

*: DME via katalysator (baseret på syntesegas fra træ) **: Forudsat at biogassen ellers ikke 

udnyttes. 

91 

CO2-emissionen for el-biler er baseret på et enkelt køretøj og marginal el-produktion, hvor 

spildvarmen ikke udnyttes. Hvis fx el-biler lades intelligent og anvender vedvarende energi, vil 

CO2-udledningen være væsentligt lavere. Ved brug af scenarier for et større antal el-biler, vil en 

el-bil i 2020 ved intelligent opladning udlede ca. 43 gram CO2. Hvis der forudsættes et højt 

indhold af vind i el-produktionen, vil CO2-udledningen ved intelligent ladning kunne reduceres 

til 22 gram CO2. ”El- og hybridbiler - samspil med energisystemet”, Energistyrelsen 2010.

turgas. Såfremt elproduktionen til elbiler alene er baseret på VE vil CO2udledningen 

for elbiler være 0. 

Der er ikke medtaget infrastrukturomkostninger til f.eks. ladeinfrastruktur 

eller fyldestationer til naturgas, brint eller methanol mv. Da der allerede 

eksisterer en infrastruktur for benzin/diesel vil der ikke være yderligere 

omkostninger ved disse teknologier, mens der for en række af de alternative 

teknologier kan være betydelige omkostninger forbundet med etablering 

af infrastruktur. Dette gælder dog ikke teknologier, hvor det eksisterende 

system kan benyttes, f.eks. de flydende biobrændstoffer. 

Bioethanol er baseret på hhv. hvede og halm for 1. og 2. generation 

Biodiesel er RME baseret på raps 

Diesel fra biomasseaffald er DME via katalysator (baseret på syntesegas 

fra træ) 

Nogle teknologier har begrænset potentiale, hvilket er angivet i drivmiddelrapporten. 

9.3 Biobrændstoffer 

Transportsektorens brændselsforbrug udgøres i dag stort set kun af olieprodukter, 

især benzin, jetbrændstof og dieselolie, som alle teknisk set 

kan erstattes af biobrændstoffer eller biogas produceret på basis af biomasse 

med velkendt teknologi. 

9.3.1 Flydende biobrændstoffer 

De vigtigste flydende biobrændstoffer er bioethanol, der kan bruges i ren 

form eller blandes med benzin, eller biodiesel, der kan iblandes diesel. 

Ud fra typen af råvarer opdeles disse endvidere i 1. og 2. generations 

biobrændsler. 

1. generations bioethanol er baseret på sukker- eller stivelsesholdige 

afgrøder som sukkerrør, hvede og majs. 

2. generations bioethanol er baseret på restprodukter som halm, 

majsstængler og lignende. 

1. generations biodiesel er baseret på olieholdige afgrøder som raps 

eller palmeolie. 

2. generation biodiesel kan baseres på bl.a. slagteriaffald, men kan 

også fremstilles af træ eller halm. 

En omlægning til biobrændstoffer vil kunne påbegyndes med det samme, 

men omlægningen ville med de nuværende produktionsmetoder være dyr 

og indebære et betydeligt konverteringstab 92 , jf. tabel 9.2, hvor konverte- 

92 Konverteringsprocesser medfører energitab. Jo mere direkte energiinputtet til teknologikæden 

kan udnyttes, desto højere energieffektivitet kan der potentielt opnås. Desuden er der færre proces 

led, der skal optimeres. 


ingseffektiviteten kan være problematisk i forhold til den samlede 

mængde biomasse, der er til rådighed. Ea Energianalyse opererer i denne 

analyse med et højt tal for, hvor meget ethanol der kan producers på et 

ton halm. De første erfaringer fra forsøgsanlægget Inbicon peger dog i 

retning af et noget lavere udbytte: 180 – 220 liter pr. ton halm. 

Tabel 9.2: Energibalance vedrørende konvertering af halm til bioethanol. 

Regneeksempel. 93 

Energi pr. ton halm (GJ) 

Input 

Halm 14,5 

El 0,7 

Damp Ca. 4 

I alt 19,2 

Output 

Bioethanol 5,8 

Biobrændsel (halmpiller) 5,1 1) 

Foderstof (melasse) 2,3 2) 

Energitab 6 

I alt 19,2 

Liter ethanol/ton halm 275 liter 

Virkningsgrad 57 pct. 3) 

Bemærkninger til tabellen: 

1. Biobrændsel anvendes i kraftvarmesektoren parallelt med uforarbejdet 

halm. 

2. Foderstof (melasse) kan anvendes dels som foder og dels som basis for biogas. 

3. Ved beregning af virkningsgrad er konverteringstabet tillagt bioethanol og 

foderstof ud fra en antagelse om, at kraftvarmesektoren ikke har en umiddelbar 

gevinst rent energimæssigt af, at halmen forarbejdes. I praksis sker 

dette ved at trække 5,1 GJ ud både på input- og outputsiden. 

Bioethanol baseret på halm har dertil et begrænset potentiale. Ud fra 

Danmarks Statistik opgørelse over halmmængder i 2006-08 vurderer 

bl.a. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, at der er 

et samlet potentiale på knap 2,5 mio. ton halm årligt til energiformål (fyring 

og ethanolproduktion). Af de 2,5 mio. ton halm kan der, baseret på 

93 Kilde: EA Energianalyse: Samfundsøkonomiske aspekter ved produktion af 2. generations 

bioethanol, oktober 2009 


Inbicon-erfaringerne, produceres 450-550 mio. liter bioethanol – svarende 

til omkring 15 pct. af det danske benzinforbrug. 

Såfremt al benzin i dag skulle erstattes med bioethanol vil det svare til et 

årligt forbrug af bioethanol på godt 3,5 mia. liter. Biomasse (hvede og 

halm) til produktion heraf vil i givet fald lægge beslag på omkring 8.000 

km 2 (svarende til godt 30 pct. af det dyrkede areal i Danmark). Tilsvarende 

vil produktion af biodiesel (RME) baseret på raps lægge beslag på 

ca. 19.000 km 2 (73 pct. af det opdyrkede areal i Danmark) for at dække 

det danske dieselforbrug. Hvis hele transportsektorens energiforbrug skal 

dækkes med indenlandsk produktion af bioethanol og biodiesel, vil dette 

således lægge beslag på ca. 27.000 km 2 svarende til ca. 63 pct. af Danmarks 

areal 94 - eller af samme størrelsesorden som det samlede opdyrkede 

areal i Danmark. Det vil ikke umiddelbart være muligt at dække behovet 

alene med 2. generations biobrændsler med det areal, der er til rådighed. 

Anvendelse af særlige energiafgrøder gør det muligt at reducere 

arealet, men ikke i en grad, der under fuld indenlandsk substitution af 

transportens benzin- og dieselforbrug gør det muligt at fastholde en sideløbende 

fødevareproduktion. 

Biodiesel kan også produceres på basis af animalske restprodukter eller 

cellulose (halm / træ). I Danmark er der således i dag en mindre produktion 

af biodiesel baseret på slagteriaffald. Dog er potentialet herfor begrænset 

af den beskedne mængde let tilgængelige råvarer, der er adgang 

til. 

Import af biomasse eller biobrændstoffer vil kunne dække forskellen 

mellem indenlandsk produktion og efterspørgsel. Som nævnt i kapitel 2 

er det et politisk valg, om og under hvilke betingelser betydelig nettoimport 

af biomasse er et acceptabelt fundament for fuld uafhængighed af 

fossile energikilder. Under alle omstændigheder må det forventes, at prisen 

på biomasse vil stige med olieprisen og CO2-kvoteprisen, jf. kapitel 5 

og i takt med andre landes bestræbelser på at nedbringe CO2udledningen. 

I og med at 2.generatons biobrændsler er baseret på restprodukter fra 

landbrug og skovbrug, må de alt andet lige forventes at have en bedre 

bæredygtighedsprofil. 95 Når der til trods herfor stadig kun er marginale 

mængder 2. generations biobrændstoffer på markedet, skyldes det først 

94 Beregninger foretaget ud fra udbyttestatistikker i Danmarks Statistikbank samt ”Opdatering af 

Alternative drivmidler i transportsektoren”, Energistyrelsen, juli 2010” 

95 Der er ikke generel enighed om definitionen på “2. generation”. Men hovedtanken er, at biomassen 

ikke kommer fra kulhydratindholdet af dyrkede afgrøder men fra lignocelluloseholdige 

planter, typisk restprodukter fra anden planteproduktion. 


og fremmest, at de stadig er for dyre at producere til at gøre dem kommercielt 

attraktive, også i forhold til 1.generations biobrændsler. 96 Anvendelse 

af 2. generations biobrændstoffer fremmes gennem 10 pct. vedvarende 

energi målet i transportsektoren i 2020, hvor 2. generations 

biobrændstoffer tæller dobbelt, jf. et EU-direktiv om medlemslandenes 

forpligtelse til anvendelse af energi fra vedvarende energikilder. 

Uanset at der kan herske tvivl om de kommercielle muligheder for 2. generations 

biobrændstoffer på kort og måske mellemlangt sigt, er der 

næppe tvivl om at biomasse på længere sigt, vil blive en nødvendig del af 

transportsektorens energiforsyning. Ikke mindste i takt med at det globale 

behov for transportenergi vil overstige de fysiske muligheder for olieproduktion. 

Forventningerne er, at 2. generations bioethanol i de næste 5 

- 15 år vil være dyrere end 1. generations bioethanol. 97 På lang sigt satses 

der dog på (og forventes det), at 2. generation bliver billigere end 1. generations 

bioethanol, da 2. generations bioethanol er baseret på billigere 

restprodukter (og ikke de noget dyrere fødevarer). Produktionen vil samtidig 

være mindre følsom for svingninger i råvarepriser, da råvarerne udgør 

en forholdsmæssigt mindre del af produktionsomkostningerne. 

Da flere danske virksomheder har interesse i udviklingen af metoder 

til produktion af 2. generations bioethanol kunne der evt. være 

basis for yderligere at fremme demonstration af 2. generations 

bioethanol. 

Som nævnt i afsnit 2.2 vil biomasse til energiformål på længere sigt skulle 

betragtes som en knap ressource, som bør anvendes, hvor det er samfundsøkonomisk 

mest lønsomt. Konvertering af biomassen til flydende, 

eller gasformigt, brændstof er forbundet med både energitab og omkostninger. 

Derfor kan det være mere hensigtsmæssigt på kort sigt, at uforarbejdet 

biomasse i stedet fortrænger kul som brændsel i kraftvarmeproduktionen 

98 eller industriel procesenergi i stationære anlæg 99 . Så længe 

der er potentiale for at biomasse kan fortrænge fossil energi i stationære 

anlæg, bør omkostningerne herved være referencen for den samfundsøkonomiske 

vurdering af biobrændstoffer i transportsektoren og ikke 

kun sammenligning af biobrændstoffets produktionsomkostninger 

med den fortrængte benzin og diesel. 

96 

Drivmiddelrapporten (version 2007 side 37 og version 2010 side 25) siger at omkostningerne i 

2025 til 2G bioethanol vil være på niveau med 1G bioethanol. Der er ikke en vurdering af prisen 

på 2G i dag, da der indtil videre er tale om småskala udviklingsanlæg og der ikke findes 

markedspriser. 

97 

”Opdatering af alternative drivmidler i transportsektoren” Energistyrelsen, juli 2010. 

98 

”Alternative drivmidler i transportsektoren.” Energistyrelsen, januar 2008. Side 25 

99 

Se f.eks. King (2007) 


På baggrund af ovenstående konkluderer Klimakommissionen, at især 

knaphedsaspektet for biomasse gør det problematisk, med den nuværende 

viden, at basere en fremtidig national strategi for transportsektorens 

uafhængighed af fossil energi fuldt ud eller overvejende på 


På kortere sigt bør der satses på forsat investering i forskning, udvikling 

og eventuelt et forsøgsanlæg i stor skala for 2. generations bioethanol. 

Det bør ske med sigte på at nedbringe produktionsomkostningerne, for at 

gøre bioethanol til et af flere attraktive alternativer ved fortsat stigende 

oliepriser, eller når sektorens olieforbrug udfases som led i uafhængigheden 

af fossile brændsler. 

Befolkningens og erhvervenes høje betalingsvilje for transport vil formentlig 

bevirke, at en betydelig del af den tilgængelige biomasse vil finde 

anvendelse som biobrændstof til transport i en overgangsperiode. 

Mængden af indenlandsk biomasse, der vil være tilgængelig til andre 

formål, herunder til direkte indfyring i energiproduktion, hvor konverteringstab 

og omkostninger som nævnt er væsentlig lavere - vil derfor i et 

vist omfang afhænge af, at dele af transportefterspørgslen kan dækkes 

med transportmidler, der kan drives af andre former for vedvarende 

energi, dvs. først og fremmest vindkraft. 

Vurderet ud fra de kendte teknologiske muligheder er det mest sandsynligt, 

jf. det følgende, at el-lagring og -fremdrift, herunder i elbiler og 

plug-in hybridbiler, vil være bedst til at dække energibehovet til kortdistance-transport 

samt togdrift. Derfor giver biobrændstof formentlig 

størst samfundsmæssig nytte inden for langdistance-transport, herunder 

på sigt international vejgodstransport, men især fly og søfart, - områder 

hvor batteridrift ikke forekommer realistisk, og hvor flydende 

biobrændstoffer ud fra de kendte teknologiske perspektiver vurderes som 

det mest nærliggende alternativ til flydende fossile brændstoffer. 100 

9.3.2 Biogas 

I modsætning til de flydende 2. generations biobrændstoffer, der generelt 

endnu befinder sig på forsøgsstadiet, er biogasfremstilling en etableret 

teknologi. Biogas kan, ligesom naturgas anvendes i både gnisttændings(benzin)motorer 

og i kompressionstænding(diesel)motorer. 

100 Se ”European Biofuels Technology Platform.” (http://www.biofuelstp.eu/index.html) 


Det anslåede maksimale potentiale for biogasproduktion (max. 35 PJ) i 

Danmark vil langt fra kunne dække vejtransportens samlede energibehov 

på ca. 175 PJ. 101 Men det er rigeligt til at dække Danmarks forpligtelse i 

2020 på 10 pct. vedvarende energi i landtransporten. Ikke mindst da 2. 

generations biobrændstoffer som biogas tæller dobbelt. 

Direkte anvendelse af biogas i personbiler er aktuelt ikke en attraktiv 

løsning. Hvis de enkelte biler skal tanke op på biogasanlæggene vil omkostningerne 

med de nuværende afgifter blive for høje. Alternativt kunne 

man sende biogassen til naturgasnettet og lade bilisterne tanke fra naturgasnettet. 

Det kræves dog, at biogassen opgraderes før den kan sendes på 

naturgasnettet. 102 

En bedre løsning vil være at bruge biogassen som naturgaserstatning. 

Med tiden vil en sådan model indebære at biogasandelen i naturgasnettet 

vil stige i takt med udfasningen af fossile brændsler. Muligheden for 

fremover at anvende andre kilder som råstof for biogasfremstilling, f.eks. 

’blå’ biomasse, vil øge muligheden for at dække en betydelig del at 

transportsektorens energibehov med biogas. Klimakommissionen mener, 

at de forskellige anvendelsesmuligheder for biogas bør undersøges nærmere. 

9.4 El‐drift 

El er et oplagt svar på transportsektorens dobbelte udfordring: En høj og 

stigende CO2-udledning samt næsten 100 pct. olieafhængighed. 

Ud over at olie som tidligere beskrevet er det mest presserende problem i 

forhold til forsyningssikkerheden, har overgang til el i transportsektoren 

yderligere fordel af en langt højere virkningsgrad. Desuden kan det bidrage 

til at afhjælpe problemerne med kortsigtede variationer i den vindbaserede 

el-produktion gennem tidsstyret batteriopladning tilpasset andet 

el-forbrug samt vindforholdene 103 . 

9.4.1 El‐biler 

Hovedudfordringen ved anvendelse af el i vejtransporten er oplagring af 

den nødvendige energimængde i køretøjet til at sikre en rækkevidde 

(kørselsafstand mellem opladninger), der opleves som tilstrækkelig mht. 

fleksibilitet og komfort hos forbrugeren. Batteriskiftestationer og lynladning 

vil kun delvist kompensere for disse svagheder, idet hyppigheden af 

”tankninger” og f.eks. tophastighed ikke grundlæggende ændres. Selv 

101 ”Energiforsyning i Danmark.” Klima- og Energiministeriets redegørelse,, februar 2010.. 

102 Se ”Naturgasnettet i Danmark”, www. naturgasfakta.dk 

103 ”Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark.” Energinet.dk. Afsnit 4, side 32. 


om energieffektiviteten fra el til bilens fremdrift er væsentlig højere end 

for benzin og diesel i forbrændingsmotorer, er de bedste batterier trods 

markante teknologiske forbedringer i de seneste årtier i dag stadig så 

tunge og, mere afgørende, så dyre, at el-bilen hidtil ikke har været konkurrencedygtig, 

selv med den eksisterende fulde fritagelse for registreringsafgiften. 

Det vil kræve, at teknologiske fremskridt kan nedbringe 

omkostningerne, så tilstrækkeligt store batterier kan give el-bilerne en 

rækkevidde og fleksibilitet, som er sammenlignelig med dagens biler. 

Yderligere vil almindelig risikobegrundet forbrugerkonservatisme hos en 

stor del af bilkøberne bevirke, at markedsgennemtrængning til en stor 

andel af nybilsalget vil tage adskillige år efter at el-bilen på papiret er 

driftsøkonomisk fordelagtig. 

Så med mindre der politisk skabes endnu større incitamenter til at vælge 

el-biler end den nuværende afgiftsfritagelse, vil der selv med de mest optimistiske 

vurderinger af teknologiudviklingen gå nogle år før el-bilerne 

vil kunne udgøre en betydelig del af nybilsalget og dermed endnu længere 

tid før dette vil kunne slå igennem i den samlede bilpark på grund af 

alderssammensætningen. 

Samtidig er el-drevne biler på nuværende tidspunkt stadig en samfundsøkonomisk 

meget dyr løsning til nedbringelse af CO2-udledningen. En 

del af meromkostningerne til el-biler skyldes, at egentlig masse produktion 

først er ved at blive etableret. Der er forskellige bud på 104 hvor langt 

og hvor hurtigt masseproduktion og teknologiudvikling kan nedbringe 

omkostningerne i de kommende år. 105 

El-biler i modsætning til konventionelle biler på biobrændstof lokalt luftforureningsfrie 

og støjsvage. Hidtidige og kommende skærpelser af kravene 

til konventionelle bilers emissioner vil dog betyde, at den lokale 

luftforurening fra bilerne på sigt ikke vil være et væsentligt argument for 

el-drift. Elbiler støjer væsentligt mindre end konventionelle biler ved lave 

hastigheder. Det betyder at der her er en væsentlig gevinst at opnå ved 

omlægning fra konventionelle biler til elbiler – især i byområder – hvor 

støjproblemerne er størst. Elbiler giver også den største støjeffekt i byerne: 

Ved kørsel med hastigheder over 50 km/t. vil dækstøj som regel være 

dominerende, hvorfor støjreduktionen ved elbiler er begrænset uden for 

byerne. Elmotoren giver ikke umiddelbart anledning til lokale luftemissioner, 

men der er dog luftforurening fra andet end motoren – f.eks. fra 

dækslid. Elbiler bidrager derudover til stort set samme eksternaliteter 

som tilsvarende konventionelle biler. 

104 Teknologiredegørelse for batterityper til elbiler, Energistyrelsen September 2009 

105 Redegørelse – el-biler og plug-in hybridbiler. Center for grøn transport, april 2010 


Prisen for elbiler er indtil videre høj, primært fordi der ikke eksisterer en 

egentlig masseproduktion. Det forventes, at der går flere år, inden batteridrevne 

el-biler har en konkurrence dygtig pris i forhold til brændstofdrevne 

biler. 106 Derfor er en forbedring af driftsøkonomi samt fleksibilitet 

og komfort i de kommende år afgørende for, hvorvidt det kan betragtes 

som hensigtsmæssigt eller realistisk, at en stor del af vejtransporten 

overgår til eldrevne køretøjer inden for de næste ti år. 

Boks 9.1 El-drevne lastbiler 

Som alternativ til stor batterikapacitet i køretøjerne kunne man principielt også forestille sig, at 

langdistance- turene, måske kun med lastbil og bus, kunne dækkes af et netværk af køreledninger 

langs statsvejene, hvor den største del af de lange ture finder sted, kombineret med et mindre 

batteri til den resterende del af turen. 

Trolleytrucks har tidligere været anvendt forskellige steder i verden. En trolleytruck er en elektrisk 

lastbil der drives af luftledninger, der overfører elektricitet til køretøjet. Trolleytrucks har 

været anvendt i forskellige steder rundt om i verden og er stadig i brug i byer i Rusland og Ukraine, 

samt i miner i Nordamerika og Afrika. 

Køreledninger til veje benyttes i dag i nogle byer i udlandet til rutebusser, ”trolley-busser”, om 

end med begrænset succes. En sådan vision er derfor givetvis teknologisk set realisabel om end 

nok kun relevant på europæisk niveau. Men fra en økonomisk synsvinkel er omkostningerne til 

infrastrukturen så voldsomme, at det næppe er en billigere løsning end et netværk af batteriskiftestationer, 

- selv for tunge køretøjer. Men eksemplet illustrerer, at man på så lang sigt som frem 

til 2050 kan forestiller sig, at der teknologisk udvikles helt nye løsninger, som kan vise sig realisable, 

og at det derfor - også i transportsektoren - er vanskeligt eller snarere umuligt at have en 

sikker vision om det samlede fremtidige energisystem. Under alle omstændigheder er faktuelle 

analyser af et system baseret på trolley-busser på nuværende tidspunkt så sporadiske, at Klimakommissionen 

ikke har forfulgt tanken nærmere og derfor ikke har grundlag for anbefalinger i 

denne henseende. 

106 Ibid. 

Samlet set vurderer Klimakommissionen, at kombinationen af de forventede 

stigende oliepriser og realistiske reduktioner i batteriomkostningerne 

i løbet af en årrække kan gøre batteribaserede el-biler til en attraktiv 

transportform for i hvert fald dele af persontransporten og varedistributionen. 

9.4.2 Plug‐in hybrid biler 

De forhold, der kan begrænse el-bilernes udbredelse (høj pris, kort rækkevidde, 

afhængighed af begrænset infrastruktur) kan afhjælpes ved at 

udstyre bilen med både elektrisk drive og en konventionel forbrændingsmotor. 

Batteriet i en sådan plug-in-hybrid bil er mindre end i den 

rene el-bil, typisk ca. en tredjedel svarende til 50 km kørsel. Til gengæld 

er der en bedre udnyttelse, fordi mange ture stadig vil kunne dækkes 


fuldt ud og batterikapaciteten kan ”køres i bund”. Den rene el-bil må altid 

reservere en del af kapaciteten til at kunne nå frem til en genopladningsmulighed. 

Ekstraomkostningen til forbrændingsmotoren vil med de 

eksisterende batteripriser formentlig opvejes af besparelsen på batteriet. 

Fordelen ved plug-in-hybridbiler i forhold til den rene el-bil ligger således 

i langt højere grad at kunne matche de fordele almindelige biler har. 

9.4.3 Indpasning af el‐biler og plug‐in‐hybrid biler i elforsynings‐ 

strukturen 

På grund af el-bilernes høje effektivitet vil selv et relativt stort antal elbiler 

kun medføre et begrænset ekstra elforbrug. 107 

To faktorer kan dog have betydning for belastningen af transmissionsnettet: 

1. At udbredelsen af el-biler vil ske hurtigere end forventet, og 

2. at el-bilerne ikke oplades intelligent. 

Hvorvidt opladning af et stort antal elbiler belaster el-systemets kapacitet, 

afhænger ikke så meget af mængden af energi, der trækkes gennemsnitligt 

fra nettet, men mere af den øjeblikkelige belastning. Analyser af 

kapaciteten i el-nettet i forhold til en udbygning med elbiler viser, at der 

er relativ god kapacitet på det såkaldte transmissionsniveau, som er elnettets 

”motorvejssystem”, og at det især er de lavere spændingsniveauer, 

herunder distributionsnettet, der i særlig grad kan blive belastet. 108 

El-biler vil fremover i helt overvejende grad kunne oplades på en måde, 

der ikke stiller krav til udbygning af nettet, udover hvad den generelle 

stigning i el-forbruget indebærer. Det forudsætter, at opladninger sker intelligent, 

dvs. først og fremmest på tidspunkter, hvor el-systemet ikke er 

højt belastet. 

107 

El- og hybridbiler - samspil med energisystemet. Energistyrelsen 2010. Bilag 2. 

108 

Ibid. Side 28. 


Boks 9.2 

På lang sigt (2050) kan situationen belyses således: 

Hvis man antager, at 2.5 mio. biler årligt kører 15.000 km på el med et forbrug på 6 

km/kWh, vil det indebære et samlet elforbrug på 6,25 TWh eller mindre end 10 pct. af 

det til den tid forventede el-forbrug. Det er vanskeligt at forestille sig et opladningsmønster, 

der ikke vil kunne indpasse dette forbrug i det net, der allerede af andre grunde vil 

være nødvendigt. 

På det kortere sigt, med 100.000 el-biler med en årlig kørsel på 15.000 km vil elforbruget 

være ca. 0,25 TWh, ca. 0,7 pct. af det nuværende el-forbrug. 

Det er således ikke kapaciteten på transmissions- og distributionsnettene 

der umiddelbart er den største hindring for en gradvis indførelse af elbiler. 

Den store udfordring er at få en offentlig lade-infrastruktur på plads, som 

vil muliggøre opladning af el-biler. En generel overgang til el-biler vil 

nødvendiggøre en massiv investering, som i opstartsfasen vil være svær 

at forrente på grund af el-bilernes ringe udbredelse. Der er derfor et ”hønen-og-ægget”-problem, 

idet ringe adgang til opladning netop vil være 

en afgørende barriere for bilkøberne 109 . Det vil betyde, at udviklingen 

forsinkes hvis den alene overlades til markedet, og at der derfor er behov 

for statslig intervention i forhold til udbygningen af de kollektive dele af 

den nødvendige ladeinfrastruktur. 

Samtidig er der problemet med el-bilernes begrænsede rækkevidde som 

kan imødegås på flere måder: 

− Ved lynladning, med meget store strømstyrker på særlige anlæg, 

evt. på eksisterende tankstationer. En næsten fuld opladning vil 

kunne ske på en tid, der omtrent svarer til dagens brændstoftankning. 

− Ved, at ladestandere med samme egenskaber som i boligen kan opstilles 

ved destinationerne fx parkeringsanlæg i forbindelse arbejdspladser, 

indkøbscentre m.v. 

− Ved at batteriskifte foretages automatisk på specielle stationer 

(Better Place-konceptet) på kortere tid end det i dag tager at tanke 

brændstof. 

− I en opstartsfase må man antage, at el-biler især vil være attraktive 

for bilejere med privat parkering og dermed eget ladestik. 

109 Redegørelse – elbiler og plug-in hybridbiler. Trafikstyrelsen, april, 2010,afsnit 4.5. 


Tabel 9.3 Parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse (2010) 110 

Parcelhuse Række-, kæde- 

og dobbelthuse 

I alt 

Hele landet 1.088.812 388.351 1.477.163 

Region Hovedstaden 

Større byområder 

i alt 

186.898 105.744 292.642 

314.377 173.335 487.712 

Ca. 85 pct. af de familier, der bor i parcelhus har bil. Heraf har knap 30 

pct. mere end 1 bil. 111 For række-, kæde- og dobbelthuse er tallene noget 

lavere. Der er således et rimeligt potentiale ved i første omgang at satse 

på husstande med mulighed for opladning fra eget ladestik (og bosat i 

større byområder). 

Ved i første omgang at satse på el- og plug-in hybrid biler i husstande 

med mulighed for egen opladning, kan man både opnå en tilstrækkelig 

’kritisk masse’ af biler og indhøste den fornødne erfaring med bilerne. 

Herefter vil det være lettere at påbegynde udrulningen af en offentligt 

tilgængelig lade-infrastruktur for folk i etageejendomme eller uden mulighed 

for egen opladning. 

9.4.4 Brint som mobil energilagring 

En anden mulig omgåelse af batteriproblemet kan være omdannelse af 

elektriciteten til brint (ved elektrolyse) eller andre energibærere, som for 

eksempel metanol, og efterfølgende konvertering tilbage til elektricitet i 

en brændselscelle. Det kræver imidlertid en ganske meget bedre lagringsmulighed 

i køretøjet for brint end for el for at retfærdiggøre såvel 

energitabet ved konverteringerne, let 50 pct., som de betydelige investeringer 

i infrastruktur til distribution eller lokal fremstilling af brint. Det er 

næppe muligt på nuværende tidspunkt at forudse om en sådan udvikling i 

brintteknologien er sandsynlig, men de fleste vurderinger peger på at et 

markedsgennemslag har længere udsigter end batteribaseret el-drift 112 . 

Termodynamisk og økonomisk vil el forsynet direkte til en elmotor aldrig 

kunne overgås af el, der først konverteres, f.eks. til brint og derefter 

konverteres tilbage igen til el i en brændselscelle. Brint og andre konver- 

110 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (BOL33) 

111 

Danmarks statistik: Statistikbanken (BOL33 og BIL88). 

112 

”Alternative drivmidler i transportsektoren.” Energistyrelsen, januar 2008. Samt IEA ETP 

2010, side 276 


teringer fra el vil som energibærer fra el til elmotor altid være en omvej – 

en omvej som kan være relevant, hvis der er overskuds-el fra vindkraft, 

eller mangel på anden oplagringsmulighed. 

Klimakommissionen har på den baggrund ikke fundet brint-alternativet 

tilstrækkeligt veludviklet til på nuværende tidspunkt at foreslå, at man 

satser på udbygning af brintforsyningsinfrastruktur på kort eller mellemlangt 

sigt som led i at afvikle transportsektorens brug af olieprodukter. 

9.4.5 El‐baseret togdrift 

Jernbanedriften er allerede helt overvejende el-drevet i nogle lande, mens 

det i Danmark kun er 30 pct. (af energiforbruget, procentdelen af transportarbejdet 

er højere). 113 En øget elektrificering af jernbanenettet indgår 

allerede i regeringens planer. 114 En fremtidig knaphedsrestriktion på 

biobrændstoffer vil dog kunne begrunde en forstærket indsats for elektrificering. 

Ligeledes kan stigende priser på brændstof til biler samt transportpolitiske 

hensyn være medvirkende til at jernbanens andel af trafikken 

øges. En elektrificering på de mindre befærdede strækninger er dog 

bekosteligt og uforholdsmæssigt dyrt. 115 Jernbanen står for ca. 2 procent 

af transportsektorens energiforbrug 116 , og det er således ikke afgørende 

ud fra en samlet energibalancebetragtning, om den resterende del overgår 

til el eller biobrændstof. 

9.5 Forsyningssikkerhed på mellemlang sigt 

Fra et forsyningssikkerhedsperspektiv er afvikling af olieforbruget som 

tidligere beskrevet klart det mest presserende set i lyset af mængden af 

kendte reserver og takten i nye fund. Hertil kommer at olieprodukter har 

relativt høj CO2-intensitet og, i transportsammenhæng, uden mulighed 

for CO2-lagring. Begge forhold er væsentlige argumenter for et fremtidsforløb, 

der relativt tidligt påbegynder en omlægning af transportsektorens 

energiforbrug, hvor størstedelen af olieforbruget sker. I modsat retning 

trækker det forhold, at både biobrændstoffer og el-biler i dag er relativt 

dyre tiltag til reduktion af CO2-udledningen. Samlet set taler dette for, at 

vi som samfund mindsker transportsektorens afhængighed af olien ved at 

nedbringe teknologiske, markedsmæssige og andre barrierer for en hurtig 

113 

Ca. 30 af energiforbruget til banedriften er el, mens resten er gas-/dieselolie. Energistatistik 

2008, Energistyrelsen 

114 

Jf. aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, 

Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om ”En grøn transportpolitik 

– 2009” 

115 

”Fortsat elektrificering af banenettet. Screeningsundersøgelse. Transportministeriet, april 

2009. 

116 

Energistatistik 2008, Energistyrelsen. 


omstilling til alternativer energikilder i takt med at olieforsyningen trues 

eller fordyres voldsomt som følge af udtømning af de globale reserver. 

9.5.1 Naturgas som overgangsbrændstof for olie 

Naturgas er det eneste alternativ til konventionelle motorbrændstoffer, 

der ikke er væsentlig dyrere end benzin og diesel, både set med dagens 

priser og de forventede prisrelationer i den nærmeste fremtid. 

Naturgas kan substituere både benzin og diesel, men er selvsagt ikke svaret 

på en transportsektor uden fossile brændsler. I overgangsperioden 

indtil fuld uafhængighed af fossile brændsler byder naturgas på flere fordele 

i forhold til olie. Udover at naturgas i udgangspunktet er billigere, 117 

har naturgas op til 25 pct. lavere CO2-emission pr. GJ, men kan give anledning 

til emissioner af uforbrændt metan. Men mest betydningsfuldt 

for overgangsperioden er der forsyningssikkerhedsmæssige fordele. Hvor 

olien må forventes at komme under stigende forsyningspres i løbet af de 

næste 10 – 20 år tegner der sig et langt mindre bekymrende billede for 

naturgas i perioden frem mod 2050. 

Samfundsøkonomien i indførelse af naturgas i transportsektoren afhænger 

af infrastruktur og af det årlige kørselsbehov for køretøjerne Eftersom 

gassen skal komprimeres til ca. 350 atmosfære, bliver optankningsanlæggene 

dyre og kræver derfor en høj årlig omsætning, hvis man vil 

undgå at fordelen ved det billigere brændsel spises op af kapitalomkostninger 

til optankningsanlæg. Tilsvarende er det vigtigt, at investeringen i 

tryktanke på køretøjerne kan forrentes og afskrives over et højt årligt 

brændstofforbrug. Disse forhold taler for, at naturgas bør anvendes i professionelle 

køretøjer, f.eks. i lastbiler der kører i langturstrafik og i lastbilflåder 

eller busser, der kan udnytte egne optankningsanlæg. Den økonomiske 

fordel ved naturgas afhænger selvfølgelig af forholdet til olieprisen, 

som naturgasprisen traditionelt har været relateret til. Der er tegn 

på, at naturgasprisen fremover i højere grad vil blive afkoblet fra olieprisen 

(mod relativt billigere naturgas). 

117 Prisen på naturgas er ca. halvdelen af benzin- eller dieselprisen. 


Figur 9.1. Væksten i brugen af naturgas i forskellige regioner 

Som det ses af figur 9.1 er anvendelse af naturgas i transportsektoren en 

etableret teknologi. Udviklingen i anvendelse af naturgas har været så 

moderat i Europa i forhold til Asien og Sydamerika Teknisk regulerende 

lovgivning og udbygning af forsyningsinfrastruktur er en nødvendig forudsætning 

for en væsentlig europæisk udbredelse af transport baseret på 

gas. 

9.5.2 Demonstrationsprojekter med gasformige brændsler (bio‐ 

gas/naturgas) 

På kort sigt vurderes biobrændstof som nævnt overordnet set at være et 

dyrt tiltag. Samtidig er det formentlig yderst vanskeligt at opnå EUmålsætningen 

om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020 

uden en vis andel biobrændstof. Dette fremmer iblanding af mindre 

mængder bioethanol og biodiesel i vejtransportens benzin og diesel er 

teknologisk uproblematisk men ikke særligt fremadrettet i forhold til 

transportsektorens teknologiske udfordringer i en vision om 100 pct. 

vedvarende energi. 

Der er grund til at fremhæve, at anvendelse af biobrændstof også automatisk 

fremmes af den generelle afgift på fossile brændsler i takt med 

afgiftens indførelse, da det vil styrke de økonomiske incitamenter til at 

vælge biobrændstof (jf. afsnit 6.2). Det samme gælder naturligvis for den 

forventede omkostningsreduktion for 2. generations biobrændstof samt 

stigninger i priserne på olie- og/eller CO2-kvoter. 

Biogas versus naturgas 

Det identificerede betydelige biogas-potentiale samt målsætningen om 

udnyttelse af 50 pct. af husdyrgødningen til energiformål i 2020 i Grøn 


Vækst-aftalen af juni 2009 giver anledning til at se særligt på rollen for 

biogas i transportsektoren i forhold til i kraftvarmeforsyningen på kort og 

mellemlang sigt. Ved anvendelse til transportformål er der ikke ubetydelige 

omkostninger til rensning og opgradering af biogassen, som kan spares 

ved alternativt at lade biogassen erstatte naturgas i kraftvarmeanlæg 

og anvende den substituerede naturgas i køretøjerne. Ulempen herved er 

dog, at biogassen så ikke tæller med i forhold til opnåelse af VEmålsætningen 

for transport i 2020. 

Ydermere viser Rapporten om Alternative Drivmidler (ref. 47), at naturgas 

i 2025 økonomisk set formentlig vil være ganske attraktiv som alternativ 

til benzin og diesel, hvis der ses bort fra distributionsomkostningerne. 

Naturgas kan derfor som tidligere nævnt få en betydelig rolle som 

erstatning for benzin og diesel, som kan ligge langt ud over potentialet 

for biogassen, afhængigt af hvor hurtigt knapheden og dermed prisen på 

olie udvikler sig. Uanset om biogassen på mellemlang sigt vil skulle anvendes 

til transport eller kraftvarme, giver det derfor mening på kort sigt 

også at opnå større erfaringer med naturgas og dermed også delvist gennemføre 

demonstrationsprojekter. 

9.5.3 Indpasning af el‐biler i el‐forsyningen 

Sammenhængen med udviklingen af et nyt energisystem uafhængig af 

fossile brændsler gør det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en samlet 

plan for en udbygning af infrastrukturen til opladning af el-bilerne, der 

omkostningseffektivt kan understøtte en gradvis fuldskala indførsel af elbiler. 

Herunder bør der bl.a. ses på udbredelsen af ladestandere i det offentlige 

rum, lynladning samt batteriskiftestationer samt på konsekvenser 

for udbygningen af den generelle elforsyningsinfrastruktur. 


Boks 9.3. Energieffektiviseringer ved begrænsning af transportomfanget 

og overflytning til mere energieffektive transportformer 

Som det fremgår af kapitel 3 er et væsentligt aspekt af en realiserbar fremtid uden fossile 

brændsler ikke blot erstatning af fossile brændsler med vedvarende energi, men også 

nedbringelse af det samlede energiforbrug gennem betydelige energieffektiviseringer. I 

transportsektoren tænkes denne effekt først og fremmest opnået gennem stadigt mere 

energieffektive køretøjer, mens der (ligesom for de øvrige sektorer 118 ) ikke er set på tiltag, 

der sigter på at reducere energitjenesten, altså mobilitet og transportomfang. 

Imidlertid kan man forestille sig en lang række relevante tiltag og virkemidler, der uden 

at forringe mobiliteten vil kunne have en vis effekt på transportsektorens samlede energiforbrug 

gennem 

− begrænsning af transportbehovet, herunder arealplanlægning og stationærhed i placeringen 

af nybyggeri, bedre logistik og kapacitetsudnyttelse i køretøjerne, samt 

moderne kommunikationsteknologi som susbstitut til mødeaktivitet 

− skift til mere energieffektive transportformer, herunder fremme af kollektiv persontrafik 

og overflytning af godstransport fra vej- til bane- eller søtransport 119 

Samlet set er disse dog først og fremmest transportpolitiske tiltag, hvor energi- og CO 2reduktioner 

naturligvis bør indtænkes og medtages i en samlet afvejning af tiltaget fordele 

og ulemper. 

Uagtet at det i transportsektoren historisk har været særligt vanskeligt at ”knække kurven”, 

har Klimakommissionen således ikke fokuseret på tiltag, der sigter på begrænsning 

af transportomfanget eller overflytning af personer eller gods til mere energieffektive 

transportformer. Det bør dog her bemærkes, at det generelle forslag om gradvis forøgelse 

af afgiften på fossile energikilder (afsnit 6.2) vil give incitamenter til mange af de ovennævnte 

adfærdsændringer, som vil blive effektueret i det omfang, de er omkostningseffektive. 

9.6 Opfyldelse af EU‐lovgivningen 

Danmark er forpligtet til at sikre 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren 

i 2020 ifølge EU-lovgivningen. Brug af 2. generations 

biobrændstoffer tæller dobbelt og el fra vedvarende energi tæller med en 

faktor 2,5 i vejtransporten 120 . Dvs. forpligtelsen vil kunne opfyldes blot 

ved at benytte 2. generations biobrændstoffer og fastholdelse af den i 

2012 indfasede iblanding på 5,75 pct. biobrændsel. 

118 

Eksempelvis er der i forhold til boligopvarmningen implicit forudsat uændret boligareal og 

rumtemperatur. 

119 

Mens man i boligopvarmningen må betragte en overgang fra individuelt oliefyr til et kollektivt 

varmepumpebaseret fjernvarmenet som leverende den samme energitjeneste til boligen, kan 

det samme ikke nødvendigvis siges at være tilfældet ved skift mellem personbil og kollektiv 

trafik. Ofte bestemmes dette valg af forskelle i rejsetid, fleksibilitet, komfort (eksempelvis pga. 

vejrliget) og bagagebehovet. 

120 

Eurpaparlementets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen 

af vedvarende energikilder 


Boks 9.4. VE-målet for transportsektoren 

Ifølge VE-direktivet er Danmark forpligtet til at sikre, at 10 pct. af den energi, der anvendes i 

transportsektoren i 2020 er vedvarende. Ved beregningerne vedrørende målopfyldelse indgår al 

vedvarende energi anvendt i transportsektoren. Dette forholdes herefter til det samlede energiforbrug 

til vej- og banetransport (ikke sø- og luftfart). Ved beregningerne anvendes i øvrigt 

følgende faktorer for vedvarende energi: 

1. generations biobrændsel: 1 

2. generations biobrændsel: ganges med 2 

El til tog: 1 

El til biler: ganges med 2,5 

Det skal bemærkes, at det alene er den vedvarende del af elforbruget, der medgår som VE. I 

Danmark er denne andel anslået til 47 pct. i 2020. 

Ved beregningerne følges nedenstående formel: 

VE-el til biler*2,5+VE-el til tog+1.g bio+2.g. bio*2 (alle transportformer) 

Energiforbrug til vej og bane hvor VE-el til biler ganges med 2,5 

Da elbiler kun bruger omkring 25 pct. så meget energi som konventionelle biler – vil VEbidraget 

herfra ligeledes være relativt lavt. Det betyder at selv en meget markant indfasning af 

elbiler ikke vil være nok til at opfylde VE-målet. 

Med krav om iblanding af 5,75 pct. biobrændstof i benzin og diesel og med den eksisterende 

togtrafik baseret på el, vil VE-andelen være 6 pct. i 2020. Skal mankoen op til 10 pct. opfyldes 

med elbiler – vil det kræve, at knap 30 pct. af alle personbiler erstattes med elbiler op til 2020. I 

antal svarer dette til over 600.000 stk. Det årlige nybilsalg er til sammenligning 120-140.000 

stk. 

Hvis VE-målet skal nås uden el-biler vil det kunne ske ved iblanding af knap 10 pct 1. generations 

biobrændsler. Ved brug af 2. generations biobrændsler er den nødvendige iblanding knap 5 

pct. 

En isoleret fokusering på 2020-målsætningen i de kommende år vil derfor 

ikke i tilstrækkelig grad virke fremmende i forhold til det teknologiskift, 

der skal til i en satsning på en 100 pct. VE-baseret transportsektor i 

2050. For at en sådan langsigtet omlægning kan ske mest hensigtsmæssig 

er det vigtigt, at der satses på en bredere vifte af teknologier baseret på 

de drivmidler, der på indeværende tidspunkt ser mest lovende ud på længere 

sigt. 

Såfremt der fokuseres på at fremme nye teknologier, kan behovet for at 

øge iblandingskravet mv. reduceres. En vis andel af f.eks. elbiler, plug-in 

hybridbiler og køretøjer, der kan køre på 100 pct. biobrændsel (f.eks. 

biogas), kan dels medvirke til opfyldelse af 2020 VE-målet for transport- 


sektoren – men vil ikke mindst bidrage til en mere holdbar langsigtet 

målsætning om 100 pct. VE i transportsektoren i højere grad end den 

simple iblandingstrategi med i øvrigt helt uændret videreførelse af de eksisterende 

benzin- og dieseldrevne køretøjer. 

Figur 9.2 Fleksibel opfyldelse af transport VE-målet i 2020 

Figur 9.2 er baseret på ligelig indfasning af hhv. elbiler og plug-in 

hybridbiler (alene personbiler), og lastbiler, der kan anvende 100 pct. 

biobrændstof. Der indfases 0-10 pct. inden for hver kategori. 5 PJ af den 

biobrændsel, der benyttes er sat til at være biogas i alle eksempler. I 

beregningerne indgår det nuværende forbrug af el til tog, men ikke de 

5,75 pct. iblanding af biobrændstoffer, der ellers er gældende fra 2012. 

Med en indfasning af 4 pct. elbiler, 4 pct. plug-in hybridbiler og 4 pct. 

Lastbiler eller andre tunge køretøjer, der kan fremføres med 100 pct. 

biogas/biodiesel vil der således være behov for omkring 3,5 pct. 

iblanding af 2. generations biobrændstof. Såfremt der benyttes 1. 

generation biobrændsel vil iblandingsprocenten skulle fordobles. 

9.7 Forslag til virkemidler på kort sigt 

I dette afsnit beskrives de virkemidler, som Klimakommissionen foreslår 

implementeret på kort sigt med henblik på at realisere de transportrelaterede 

tiltag, som i de foregående afsnit blev vurderet hensigtsmæssige ud 

fra fremtidsperspektiverne med hensyn til tekniske potentialer og samfundsøkonomiske 

omkostninger. 


De kendte globale reserver af olie, som transportsektorens energiforsyning 

langt overvejende er baseret på, rækker kun til få årtier med den 

forventede vækst i forbruget. Samtidig tegner der sig i dag ikke et klart 

billede af, hvilke fremdriftsteknologier der skal tage over. Men efterhånden 

som olie bliver en mere og mere knap ressource, og prisen som følge 

deraf stiger, vil industriens incitamenter til intensiveret forskning og udvikling 

i alternativer skærpes og efterhånden vil de økonomisk mest konkurrencedygtige 

alternativer vinde indpas på markedet. 

Jo kortere en periode denne omstillingsproces skal ske over, jo mere problematisk 

vil den være for samfundet som helhed og kan i en overgangsperiode 

give anledning til en meget betydelig forøgelse af transportomkostningerne. 

Det er derfor i et strategisk planlægningsperspektiv fornuftigt 

at fremme udvikling og efterfølgende kommerciel afprøvning af de 

på ethvert tidspunkt mest lovende teknologier, der kan fortrænge olieforbruget. 

Det er Klimakommissionens vurdering, at de samfundsøkonomisk billigste 

tiltag til at reducere transportsektorens CO2-udledning og olieforbrug 

på det korte sigt fortsat ligger i forbedring af de nye køretøjers energieffektivitet. 

Dette fører naturligvis ikke til en egentlig udfasning af de 

fossile drivmidler og overgang til alternative CO2-fri drivmidler på lang 

sigt. Klimakommissionen vurderer, at en udfasning først og fremskal nås 

ved substitution til el, biogas og flydende 2.generations biobrændstof 

samt naturgas i en overgangsperiode til visse anvendelser, hvor infrastrukturbehovet 

er mindst. 

9.7.1 Afgiftsstrukturen 

Transportsektorens drivhusgasudledning og energiforbrug bør underlægges 

de generelle principper for tværgående økonomiske virkemidler som 

er beskrevet i afsnit 6.2. I en sammenligning på tværs af sektorer ser vejtransporten 

umiddelbart ud til at have et højt beskatningsniveau ud fra en 

isoleret energi- og klima-betragtning 121 . 

121 Energiafgiftssatserne findes på Energistyrelsens hjemmeside. 


Tabel 9.4 CO2- og energiafgifter 2010 

Anvendelse 

Transport-formål 

Andre formål 

Energiform CO2 Energi Afgiftsniveau 

Miljødiesel (biler) 1) 

DKK/GJ DKK/GJ 

12 74 308 øre/l 

Miljødiesel (traktorer) 12 69 289 øre/l 

Naturgas 9 71 318 øre/m 3 

Autogas (LPG) 10 69 198 øre/l 

Benzin 11 119 429 øre/l 

Gasolie 0,2% S 12 57 247 øre/l 

Fuelolie 1% S 12 57 282 øre/kg 

Gas (LPG) 10 57 310 øre/kg 

Stenkul, koks 16 61 2019 kr/ton 

Naturgas 9 57 262 øre/m 3 

El til opvarmning 17 151 61 øre/kWh 

El i øvrigt 17 183 72 øre/kWh 

Affald til forbrænding 0 31 330 kr/ton 

Affald til deponering (aff.-a.) 475 kr/ton 

Varme fra affald 13 13 kr/GJ 

1) Personbiler med dieselmotor er desuden pålagt en årlig udligningsafgift. Udligningsafgiften 

korrigerer for forskellen i afgiften på benzin- og dieselolie, så der skabes en vis ligestilling 

mellem de biler, der anvender diesel, og dem der anvender benzin som brændstof. 

Men ud over det fiskale hensyn, som historisk har været et vigtigt element 

i beskatningen af transportsektoren, og som fortsat spiller en meget 

betydelig rolle, er biltrafikken også årsag til en række alvorlige eksternaliteter, 

først og fremmest dræbte og tilskadekomne, sundhedsskadelig 

luftforurening og støj samt trængsel og slid på infrastruktur, som berettiger 

den højere beskatning. 

Brændstofafgifter (inkl. CO2-afgift) udgør gennemsnitligt ca. 0,47 kr./km 

for personbiler. 122 Dertil kommer registreringsafgift og grøn ejerafgift. 

Samlet udgør afgifterne for personbiler i gennemsnit 1,35 kr./km. Forsøg 

på at værdisætte de samfundsøkonomiske omkostninger ved disse skadesvirkninger 

indikerer, at de er langt større end omkostningerne forbundet 

med CO2-udledningen målt ved den eksisterende CO2-afgift på ca. 

150 kr/ton, svarende til omkring 3 øre/km. Endvidere viser disse opgørelser, 

at afgifter og eksterne omkostninger gennemsnitligt er af samme 

størrelsesorden, men at de eksterne omkostninger for bykørsel med personbiler 

på grund af trængselseffekterne er større end det samlede gennemsnitlige 

afgiftsniveau pr. kørt kilometer (godt 1 kr/km), og omvendt 

uden for byerne. Afgiftsniveauet for lastbiler er derimod formentlig no- 

122 DTU Transport og COWI for Transportministeriet: Transportøkonomiske Enhedspriser version 

1.2 – aug. 09. Tal angivet i 2009-niveau. 


get lavere end de samfundsøkonomiske omkostninger. Imidlertid er denne 

type opgørelser imidlertid så vanskelige og usikre, at der ikke er fagligt 

belæg for klart at konkludere, at afgiftsniveauet er for lavt eller for 

højt i forhold til trafikkens eksterne omkostninger, i hvert fald for personbiler. 

9.7.2 Løbende forhøjelser af de kørselsafhængige afgifter 

Med dette udgangspunkt bør transportsektorens drivhusgasudledning og 

energiforbrug underlægges de generelle principper for tværgående økonomiske 

virkemidler som er beskrevet i afsnit 6 Det indebærer en gradvis 

forøgelse af afgifterne på fossil energi og CO2 frem mod 2050. Men en 

isoleret dansk forhøjelse af brændstofafgifterne er problematisk på grund 

grænsehandelseffekterne, idet en væsentlig del af det umiddelbare merprovenu 

forsvinder igen som følge af øget grænsehandel, hvilket fra en 

national betragtning er et alvorligt samfundsøkonomisk tab ved en eventuel 

forhøjelse. 

Dette leder naturligt tanken hen mod kørselsafgifter, hvor der betales for 

kørsel på det danske vejnet. En ”intelligent” løsning (baseret på geopositionering) 

er et kompliceret og dyrt system, som først og fremmest giver 

mening, hvis man udnytter muligheden for at differentiere afgiftssatserne 

efter tid og sted og dermed målrette dem mod den trafik, hvor skadesvirkningerne, 

især trængslen, er størst, snarere end at indføre systemet 

for at reducere CO2-udledningen eller brugen af fossile brændstoffer. 

Kørselsafgifter er ikke helt så effektive til regulering af CO2udledningen, 

da det ikke i sig selv fremmer energiøkonomisk kørsel 

(hvilket en brændstofafgift i nogen udstrækning gør). Det udelukker ikke, 

at kørselsafgifter kan bidrage til at reducere transportens CO2udledning 

gennem mindre kørsel og mere glidende kørsel ved mindre 

trængsel. Såfremt en kørselsafgift differentieres i forhold til den enkelte 

bils typegodkendte energiforbrug/CO2-udledning, vil det fremme mere 

energieffektive køretøjer. En betydelig CO2-effekt vil dog kræve en meget 

væsentlig forøgelse af det samlede afgiftsniveau, som formentlig ikke 

kan opnås ved en provenuneutral omlægning fra registreringsafgiften til 

en kørselsafgift. 

Når et intelligent kørselsafgiftssystem er implementeringsklart, giver det 

mulighed for uden grænsehandelsproblemer, at øge den samlede energi- 


eskatning af transportenergiforbrug i takt med den gradvise generelle 

energiafgiftsstigning, som Klimakommissionen foreslår, jf. afsnit 6.2. 123 

9.7.3 Omlægning af registreringsafgiften 

Den danske registreringsafgift på personbiler er blandt de højeste i EU. 

Registreringsafgiften er på mange måder en uhensigtsmæssig beskatningsform, 

men i forhold til reduktion af CO2-udledningen og udfasning 

af fossile brændstoffer, har den en vis effekt, i og med den begrænser trafikken 

og energiforbruget ved at salget af biler begrænses ved det høje 

prisniveau. Effekterne på energiforbruget er dog ikke helt entydige, da en 

høj registreringsafgift også påvirker andre forhold. Registreringsafgiften 

har her især to uheldige konsekvenser: 

− For det første holder bilejeren liv i gamle biler for længe. Den danske 

bilpark har derfor en høj gennemsnitsalder, da bilejerne levetidsforlænger 

bilerne frem for at skrotte dem 124 . Det går ud over den 

samlede bilparks energieffektivitet, da nye energibesparende teknologier 

ikke indfases så hurtigt. En gammel bilpark er endvidere også 

et problem mht. trafiksikkerhed og miljøbelastning. 

− Nybilkøberens økonomiske risiko ved at vælge en bil med alternativ 

fremdriftsteknologi øges, idet ikke kun bilens værdi men også afgiften 

skal afskrives, hvis (de første generationer af) en ny og derfor 

ikke gennemprøvet teknologi generelt ikke viser sig at være levedygtig. 

En provenuneutral omlægning af registreringsafgiften til en årsafgift vil 

derfor kunne fremme dels en bedre brændstoføkonomi og dels indfasningen 

af teknologier baseret på alternative drivmidler. 

Den varslede omlægning af afgiftsstrukturen for personbiler, jf. den politiske 

aftale En Grøn Transportpolitik, er imidlertid en kompleks opgave 

som skal ses i en helhed hvor alle skatte-, transport- og miljøpolitiske 

hensyn inddrages. Efter Klimakommissionens opfattelse bør det i den 

sammenhæng sikres, at biler, der er dyre i anskaffelse men billige i drift 

(nye biler og nye teknologier) afgiftsbelastes på lige fod med biler, der er 

billige i anskaffelse men dyre i drift (gamle biler og forbrændingsmotor). 

123 Afgiftsteknisk set vil de eksterne omkostninger, der ikke er relateret til energiforbruget 

(trængsel, trafikulykker, støj og til dels luftforurening), kunne siges at være dækket af kørselsafgifterne 

og eventuelle resterende faste afgifter (registreringsafgift og årsafgift), således at afgifterne 

på brændstoffet vil kunne tilpasses niveauet i en generel energi og CO 2-beskatningsmodel. 

124 Gennemsnitsalderen for personbiler i Danmark pr. 1. januar 2010 var 9,3 år. Middellevetiden 

(hvor ½-delen af en bestand er tilbage) er 16,5 år. Danmarks Statistik/statistikbanken/transport/BIL8. 

Danmarks Statistik opgør ikke levetid. 


9.7.4 EU‐normer for nye biler, CO2‐differentiering af bilafgifter 

samt standarder 

Internationale studier af virkemidler til reduktion af transportens CO2udledning 

(og dermed i praksis dens olieforbrug) har vist, at de mest omkostningseffektive 

tiltag er implementering af kendte teknologier til forbedring 

af bilernes energieffektivitet. En del af disse teknologiske forbedringer 

kan endda betale sig hjem i løbet af få år, men har trods dette 

vanskeligt ved at vinde indpas på markedet. Dette tolkes ofte som risikoaversion 

fra bilproducenternes side og usikker information hos bilkøberne. 

Mulighederne for afhjælpning kan f.eks. være gennem mærkningsordninger 

og differentiering af bilafgifterne efter brændstofeffektivitet eller 

CO2-udledning. 

Danmark er allerede gået langt med hensyn til afgiftsdifferentiering og 

har længe haft en god mærkningsordning for personbiler. Der kan formentlig 

stadig opnås en begrænset yderligere energieffektivisering ad 

den vej. En markant sænkning af CO2-udledningen for konventionelle biler 

vil dog kræve meget radikale skævvridninger af priserne og vil næppe 

kunne udformes provenu-neutralt. 

Derfor er der formentlig potentielt større perspektiver i at arbejde for 

standarder i EU-regi i form af skærpede normkrav til nye bilers (gennemsnitlige) 

CO2-udledning 125 . Dette er et langsigtet perspektiv, idet 

kravene til bilernes CO2-udledning er lagt fast frem til 2020 og ikke forventes 

revideret eller skærpet inden. En fælles langsigtet europæisk indsats 

for yderligere stramninger vil fremme teknologiudviklingen ved at 

give industrien et klart incitament til en fortsat udvikling af energieffektive 

teknologier. Dette vil formentlig have en større effekt på nye bilers 

energieffektivitet end en ren dansk indsats, da det danske bilmarked er 

ubetydeligt i europæisk sammenhæng. 

9.7.5 Fremme af alternative drivsystemer 

Som nævnt finder Klimakommissionen det samfundsmæssigt fornuftigt 

ud fra et forsyningssikkerhedsperspektiv, at der allerede på kort sigt satses 

på at høste erfaringer med egentlig operationel drift af køretøjer baseret 

på alternativer til oliebaserede drivmidler. Dette gælder også selv om 

disse alternativer i dagens situation ser ud til at være en relativt dyr måde 

at reducere transportsektorens olieafhængighed på. 

125 

”Grænseværdier for nye bilers CO2-emissioner.” Resumeer af EU-lovgivningen. 

(http://europa.eu/index_da.htm) 


Selv konkurrencedygtige nye teknologier vil i en indledende fase møde 

barrierer i form af eksempelvis manglende stordriftsfordele, uudbygget 

forsyningsinfrastruktur og ikke mindst rationel forbrugerkonservatisme 

på grund af risikoen for, at man investerer i en teknologisk blindgyde. 

Dette taler for, at fremme afprøvningen af alternative teknologier ved at 

minimere usikkerheden hos industrien gennem en statslig regulering, der 

sikrer udviklingen af forsyningsinfrastrukturen og/eller afgiftsdifferentierer 

til fordel for alternative drivmiddel-køretøjer i en overgangsperiode. 

Det er dog en balancegang at prioritere indsatsen, så man ikke spreder 

sig for meget, og omvendt ikke satser for entydigt på enkelte teknologier, 

der viser sig ikke at være økonomiske eller på anden vis bæredygtige 

(picking the loser). 

På nuværende tidspunkt tegner der sig ikke et klart billede af drivsystemet 

i vejtransporten i et fremtidsbillede uden fossil energi, men meget 

tyder på, at el-drevne biler vil stå for en stor del, og at plug-in hybridbiler 

med deres dobbelte drivsystem kan spille en væsentlig rolle i overgangen 

og eventuelt også på lang sigt i kombination med biobrændstoffer. Derfor 

anbefaler Klimakommissionen, at den nuværende afgiftsfritagelse af 

el-biler (og biler baseret på brint) umiddelbart udbredes til også at omfatte 

plug-in hybridbiler frem til 2020. Det bør løbende overvejes om afgiftsfritagelsen 

bør udvides til andre drivmiddelteknologier i det omfang 

det viser sig relevant. 

Den nuværende afgiftsfritagelse for el-biler rækker kun frem til 2015, 

hvilket sender uklare signaler til bilindustrien om politikken på mellemlang 

sigt. Fem år ud i fremtiden er i denne sammenhæng en meget kort 

tidshorisont. Samtidig er det næppe realistisk at forvente, at 100 pct. afgiftsfritagelse 

kan fortsætte, hvis el-biler for alvor får en markedsgennemtrængning, 

fordi det meget betydelige provenutab fra registreringsafgiften, 

som dette vil indebære, ikke er finanspolitisk holdbart. 

Boks 9.5 Registreringsafgift på biler 

For personbiler på hvide plader betales 105 pct. i registreringsafgift af bilens værdi (inkl. 

moms og forhandleravance) op til 79.000 kr. og 180 pct. af værdien over 79.000 kr. Dertil 

kommer forskellige tillæg og fradrag for sikkerhedsudstyr, og efter hvor energieffektiv 

bilen er. 

Som det fremgår af figur 9.3, får staten et årligt provenu fra registreringsafgiften 

og ejerafgiften/vægtafgiften på mellem 20 – 30 mia. kroner. 

Med den meget høje registreringsafgift vil der være et væsentligt provenutab 

forbundet med at fritage elbiler fra registreringsafgift over en længere 

periode. 


40.000 

35.000 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

- 

Figur 9.3: Provenu fra bilbeskatning (mio. kroner) 126 

1997 1999 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Afgift på ansvarsforsikring 

Registreringsafgift 

Vejbenyttelsesafgift 

Samlet vægtafgift / grøn ejerafgift 

Klimakommissionen foreslår derfor i stedet, at man fastlægger en samlet 

kvote på 100.000 el-biler, som man vil give afgiftslempelse for frem til 

2020, svarende til ca. 4 pct. af bilparken. En sådan kvote er på den ene 

side være stor nok til at give et omfattende erfaringsgrundlag med almindelig 

drift af el-biler, og på den anden side begrænset af samfundsøkonomiske 

og statsfinansielle hensyn. Den rette balance herimellem må i 

sidste instans bero på en politisk afvejning. Klimakommissionen har taget 

udgangspunkt i, at disse teknologier herved også bidrager væsentligt 

til målsætningen om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 

2020. 

Den nuværende afgiftsfritagelse af rene el-biler giver alt andet lige en 

større fritagelse for større og dyrere biler, hvilket ikke er formålstjenligt 

ud fra et klima- og energiperspektiv. Man bør derfor overveje indretningen 

af afgiftslempelsen efter udløbet af den nuværende ordning i 2015. 

En model kunne være at basere lempelsen for både el-biler og plug-in 

hybrid-biler på batterikapaciteten (kWh), som jo er det centrale fordyrende 

element. Dette kan eventuelt om nødvendigt kombineres med et 

ekstra fast beløb for plug-in hybrid-biler for at tage højde for disses dobbelte 

drivsystem. Da der i dag ikke er særlige afgiftsregler for plug-in 

hybrid biler kan ordningen indføres for disse med det samme. 

126126 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Tallene fra 2007 – 2009 er foreløbige. 


Endelig bør der formentlig inkluderes, og fra starten udmeldes, en vis 

gradvis aftrapning frem mod 2020 i takt med det forventede fald i produktionsomkostningerne 

for batterierne. Det vil endvidere belønne first 

movers, som tidligt introducerer de alternative teknologier. 


At den indfasningsstøtte der ligger i den nuværende afgiftsfritagelse 

for elbiler videreføres efter 2015 med henblik på at skabe klare rammer 

for producenterne over en længere periode. Den konkrete udformning 

skal ses i sammenhæng med omlægningen af bilbeskatningen, 

og 

- afgiftslempelsen skal fremme en så betydelig mængde elbiler, at 

det tillader en fuldskala afprøvning af bilerne og den dertil knyttede 

infrastruktur. Af fiskale og samfundsøkonomiske hensyn bør 

lempelsen begrænses til i størrelsesordenen 100.000 biler frem til 

2020 svarende til ca. 4 pct. af bilparken 

- afgiftslempelsen kan udformes som en afgiftslettelse pr. kWh installeret 

batterikapacitet, med en gradvis nedtrapning, hvis elbilerne 

efterhånden bliver mere konkurrencedygtige 

- afgiftslempelsen bør også og allerede fra i dag omfatte plug-in 

hybrid-biler. Den kan efterfølgende udvides til andre alternative 

drivmidler. 

At der udarbejdes en samlet plan for en udbygning af infrastrukturen 

til opladning af el-bilerne, der omkostningseffektivt vil kunne understøtte 

en gradvis fuldskala indførelse af el-biler, herunder gennem 

udbredelsen af ladestande i det offentlige rum, lynladning samt batteriskiftestationer. 

Planen skal forholde sig til eventuelle konsekvenser 

for udbygningen af den generelle elforsyningsinfrastruktur. 

At der bl.a. gennem støtte til demonstrationsprojekter opnås erfaring 

med og skabes rammer for, at køretøjer med højt årligt brændstofforbrug 

og begrænsede krav til infrastruktur, kan skifte til biogas/naturgas. 

Andre alternative drivmidler kan omfattes af ordningen. 


Stigende global efter‐ 

spørgsel på energi 

10 Erhvervsudvikling i et samfund uden fossile 

brændsler 

Danmark er en åben markedsøkonomi med udstrakt samhandel og videns-udveksling 

med omverdenen. Danmarks velstand er således baseret 

på åbenhed overfor udlandet. Udviklingen i omverdenen har derfor stor 

betydning for både de omkostninger og de muligheder, der ligger i en 

omlægning af det danske energisystem til ikke at omfatte fossile brændsler. 

Den globale efterspørgsel efter teknologi og udstyr inden for energi og 

miljø har været stærkt stigende, og denne udvikling forventes at fortsætte 

i stadig stigende tempo i de kommende år. 

Ifølge det Internationale Energi Agentur (IEA) vil verdens energibehov – 

i fravær af bedre teknologi – stige med mere end 50 pct. frem til 2030. 

1,6 mia. mennesker skal i de kommende år have adgang til elektricitet. 

Selv om hovedparten af dette behov forventes at ville blive dækket ved 

anvendelse af fossile brændsler, forventer eksperter og internationale institutioner 

127 , at markederne for clean tech (dvs. miljø- og energiløsninger) 

relativt vil vokse med 6 – 14 pct. 128 , hvilket er højere end den generelle 

vækst i økonomien. Væksten på clean tech-området vil naturligvis 

styrkes af en global klimaaftale med langsigtede reduktionsmål. Men 

selv uden en sådan aftale tyder alt på, at denne vækst vil fortsætte. 

En global omstilling mod en low carbon-økonomi vil kræve meget betydelige 

globale investeringer. IEA anslår, at der vil være behov for yderligere 

investeringer i størrelsesordenen ca. 60.000 mia. kr. frem mod 2030 

i forhold til et business as usual-scenarium, hvis vi skal holde den globale 

opvarmning på 2º C som anbefalet af FN's Klimapanel (IPPC). 129 Omstillingerne 

vil gælde inden for alle sektorer – industri, energi, bygninger, 

landbrug og biobrændsler og transport. Investeringerne svarer ifølge IEA 

til 0,5 pct. af det samlede globale bruttonationalprodukt i 2020 og 1,1 

pct. i 2030. Nogle af de teknologier, der vil være særligt fokus på, er 

vind, biomasse og løsninger inden for energieffektivitet. 

127 Debatoplæg til møde i regeringens Vækstforum den 15.-16- februar 2010: Grøn vækst – 

udfordringer, muligheder og dilemmaer i den grønne omstilling. 

128 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2008. Er blandt andet fremlagt i forbindelse med møde i 

regeringens Vækstforum den 25.-26. februar 2010. 

129 http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/syr/ar4_syr.pdf 


Markedet for ny energi‐ 

teknologi drives frem af 

politiske målsætninger 

Kina er verdens største 

investor i vedvarende 


Der er en bred international konsensus om, at det voksende marked for 

teknologi og udstyr inden for energi og miljø også rummer et stort og 

vigtigt vækstpotentiale i en verdensøkonomi, der er ramt af lave vækstrater. 

Det er blandt andet baggrunden for, at der har været fokus på grønne 

teknologier i de nationale krisepakker, der blev vedtaget verden over i 

forbindelse med den økonomiske krise. Selvom de planlagte investeringerne 

ikke matcher den egentlige energirevolution, som IEA, FN (klimakonventionens 

parter), OECD m.fl. anser for nødvendig, er de nu af en 

størrelse, som får Danmark til at se meget lille ud i det samlede billede. 

Efterspørgslen på nye energiteknologier er drevet af hensyn til både forsyningssikkerhed, 

behovet for uafhængighed af særligt olie og gas samt 

af klimahensyn. Markedet er således i høj grad drevet frem af politiske 

målsætninger på klima- og energiområdet i en lang række lande, der 

samtidig investerer kraftigt i nye energisystemer og energieffektiviseringer. 

130 

I lyset af de senere års økonomiske situation er clean tech-området i sig 

selv blevet et centralt, erhvervspolitisk udviklingsområde. 

En række af de største økonomier i verden er i gang med omfattende initiativer 

for at reducere afhængigheden af fossile brændsler. 131 I dag er 

Kina, Indien og USA de tre største aktører inden for udvikling og implementering 

af alternativer til fossile brændsler. Disse lande er dog samtidig 

de tre lande med størst forbrug af fossile brændsler. 

Særligt Kina kan betragtes som vækstcenter for den nye grønne økonomi. 

Kinas investeringer i vedvarende energi steg i 2009 med 50 pct. og er 

nu verdens største investor i VE-projekter. 132 Kina indtager en syvendeplads, 

når det gælder om at hjemtage patenter på VE-teknologi. Ligesom 

Indien har Kina desuden stærkt stigende forsknings- og udviklingsbudgetter 

inden for grøn teknologi og et stort antal højtuddannede indenfor 

IT, ingeniørfaget og andre relevante fag. 

USA's forskningsbudget på området er også stigende. Men det er i dag 

udviklingslandene, der står for produktion af f.eks. de billigste solceller, 

lavenergipærer og biobrændstoffer. Sydkorea har også formået at skabe 

130 Se eksempler og data: Verdensbanken 2010. World Development Report. I denne er brugt 

følgende kilder:: Government of China 2008; Government of India 2008; Government of Mexico 

2008; Brazil Interministerial Committee on Climate Change 2008; Pew Center 2008a; Pew 

Center 2008b; Project Catalyst 2009. 

131 COWI for Klimakommissionen (maj 2010): Udenlandske eksempler på grøn omstilling 

132 Se bl.a. Pew Charitable Trust 2010: Who’s Winning the Clean Energy Race? 


Danmark har gode for‐ 

udsætninger for at ud‐ 

nytte det voksende mar‐ 

ked 

Danmark er en stor eks‐ 

portør af energiteknolo‐ 

gi og ‐udstyr 

bred opbakning til en national satsning på effektivt energiforbrug og ren 

teknologi. 

En lang række lande udbygger fortsat deres energiforsyning med navnlig 

kul. Det er her centralt, at der anvendes den bedst mulige teknologi 

(BAT) for en minimering af forbruget af fossile brændsler og af drivhusgasudledningerne. 

Danmark har siden energikrisen i 1970’erne via omlægninger og politiske 

initiativer øget effektiviteten af energisystemerne og reduceret emissionerne 

(bilag 3). 

Den globale vækst vil i høj grad ske på områder, hvor bl.a. danske virksomheder 

i dag har styrkepositioner, og hvor produktiviteten og værditilvæksten 

synes at udvikle sig positivt. Danmark har i kraft af en relativt 

stor eksport af energiteknologi og omfattende viden og know how om 

energiløsninger og systemintegration et godt udgangspunkt for at kunne 

udnytte det voksende markedspotentiale. 

En ambitiøs dansk energipolitik kan bidrage til at styrke det danske erhvervsliv. 

En ambitiøs politik vil være kendetegnet ved en målsætning 

om, at Danmark bliver et af de første lande, der omlægger energisystemet 

til ikke at anvende fossile brændsler. 

Omstillingsprocessen kan dog alt andet lige indebære en risiko for mistet 

konkurrenceevne i form af højere omkostninger. En anden risiko vil være 

free rider-problemet: at danske virksomheder reelt betaler omkostninger 

til udvikling og læring i forbindelse med udvikling og implementering af 

nye løsninger i Danmark og dermed sparer udenlandske konkurrenter for 

tilsvarende udgifter. 

I øjeblikket er Danmark den relativt største eksportør af energiteknologi 

og –udstyr sammenlignet med de øvrige EU15-lande (se figur 10.1). 

Dansk eksport af energiteknologi- og udstyr – f.eks. vindmøllekomponenter 

og varmeisoleringsmaterialer – udgjorde 58 mia. kr. i 2009. 133 

Eksporten af energiteknologi udgør en stadigt større andel af den samlede 

danske eksport af varer. Andelen udgjorde 11,6 pct. i 2009. Det er tæt 

ved en fordobling siden 2000. Dertil kommer, at andelen af energiteknologi 

i den samlede vareeksport steg fra 2008 til 2009 på trods af den økonomiske 

krise, mens gennemsnittet for EU15 er uændret i perioden. 

133 Energierhvervsanalysen 2009 (juni 2010). Statistikken er udviklet i samarbejde mellem Energistyrelsen, 

DI Energibranchen og Erhvervs- og Byggestyrelsen. 


Figur 10.1: Danmarks eksport af energiteknologi og –udstyr i sammenligning 

med de øvrige EU15-lande 

Kilde: Energistyrelsen 

0 

1 

= 

0 

s 

, 

2 

k 

e 

d 

In 

Den økonomiske krise har imidlertid også sat sine spor i den danske 

energiteknologiindustri, og i perioden 2008 – 2009 faldt Danmarks eksport 

af energiteknologi og -udstyr med 11, 8 pct. EU15-landenes samlede 

eksport faldt med 18,8 pct. fra 2008 til 2009. Danmarks markedsandele 

er stadig større end EU15, jf. figur 10.2. 

Figur 10.2: Eksport af energiteknologi og -udstyr fra Danmark og EU15 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

Kilde: Energistyrelsen. 

Eksport af energiteknologi og -udstyr fra Danmark og EU15 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Danmark EU15 


En styrkeposition kan defineres ved, at produktiviteten indenfor en branche 

eller erhvervsområde i forhold til den samlede produktivitet, er højere 

i Danmark end i udlandet 134 . 

Danmark har en række styrkepositioner med hensyn til både forsyning, 

effektivisering og systemintegration. Det gælder særligt inden for følgende 

områder: 

 

Vind. Den danske vindmølleindustri eksporterede for i alt 41,7 

mia. kr. og udgjorde derfor i alt mere end 72 pct. af den samlede 

danske energieksport. Danmark er desuden det land med det største 

antal patenter på vindområdet. 

Teknologier inden for biomasse. I et strategisk forsknings- og udviklingssamarbejde 

har en række danske forskningsinstitutioner og 

virksomheder gennem de senere år opbygget en international styrkeposition 

inden for biomasse, herunder ny 2. generationsteknologi 

til fremstilling af ethanol på basis af biologiske restprodukter. 

Energieffektiviseringer. Herunder energieffektive bygninger og 

fjernvarmesystemer 

Systemintegration. Danmark har en unik viden og erfaring, der løbende 

vil blive videreudviklet i takt med, at en stigende andel af 

elektricitet fra navnlig vindenergi skal indpasses i det danske energisystem. 

Systemerne vil i stigende være intelligente, brugerstyrede 

og integreret med andre sektorer. 

Det er kendetegnende, jf. figur 10.3 nedenfor, at mange af disse teknologier 

også globalt er så veludviklede, at de nærmer sig det kommercielt 

bæredygtige, at hvis de blev implementeret globalt, vil teknologierne 

kunne reducere den samlede CO2-udledning betydeligt. I den stigende 

globale konkurrence om levering af energiteknologier og know how er 

det derfor vigtigt, at: 

Understøtte størst mulig udnyttelse af de teknologier, der allerede er 

kommercielle eller næsten kommercielle. En større udnyttelse af 

sidstnævnte kan – via den internationale efterspørgsel – gøre dem 

kommercielle. 

Udvikle og vedligeholde nationale og internationale energisystemer, 

som ikke er afhængige af enkelte energiteknologier, men som er så 

fleksible, at nye teknologier og energiressourcer kan kobles ind i takt 

med deres kommercialisering 

134 F.eks. i Vækstredegørelsen 2005 eller i Baggrundsrapport om danske styrkepositioner på 

klimaområdet til Erhvervsklimapanelet 2009 


Udbygge både den nationale forskning, udvikling og demonstration 

af nye teknologier, herunder inden for danske styrkepositioner, som 

også har et eksportpotentiale, samt de internationalt udviklede teknologier, 

som med fordel kunne importeres til et endnu stærkere og 

konkurrencedygtigt dansk energisystem. 

Figur 10.3 Drivhusgasreduktionspotentiale 135 

En mangel i Verdensbankens figur 10.3 oven for er fraværet af teknologier 

til indpasning af fluktuerende energi i et samlet system. 

Danske systemløsninger kan være interessante for en række andre markeder 

tilpasset disse landes særlige markedsforhold. Disse danner potentielt 

basis for nye eksportmarkeder for danske virksomheder. Danmark 

har i den forbindelse en fordel at have et energi-mix, som i dag ligner 

både Indiens, Kinas og USA's. Disse lande har alle en høj andel af kul i 

deres el-produktion. Disse lande vil komme til at stå overfor de samme 

indpasningsudfordringer, som Danmark allerede håndterer i dag. 

135 Kilde: Verdensbanken. World Development Report 2010, side 207 


Produktivitet og værdi‐ 

tilvækst 

En forudsætning for, at energiteknologibranchen også kan bidrage til 

vækst og velstand er, at den også i fremtiden bevarer en høj produktivitet. 

Analyser viser, at værditilvæksten pr. beskæftiget i energiindustrien ligger 

lidt under gennemsnittet for industrien, jf. figur 10.4 nedenfor. 136 

Figur 10.4 Produktivitetsudviklingen 

Udviklingen i produktiviteten målt i værditilvækst pr. heltidsbeskæftiget 

værditilvækst i kr. pr. beskæftiget 

700.000 

600.000 

500.000 

400.000 

300.000 

200.000 

Energiindustri Erhverv i alt Industri i alt 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Anm: Afgrænsning af energiteknologibranchen udarbejdet af ENS og DI Energibranchen. Løbende 

priser. 

Kilde: Danmarks Statistik, firmastatistikken og Økonomi- og Erhvervsministeriet 

Forskellen er imidlertid snævret ind de senere år, idet væksten i produktiviteten 

i energiteknologibranchen siden 2000 har været højere end for 

industrien samlet set. 137 Samtidig ligger produktiviteten højere end for 

erhverv generelt. 

Samlet kan der ikke påpeges en produktivitetsmæssig fordel i danske 

miljø- og energiteknologivirksomheder. Der er dog stor variation mellem 

virksomhederne. Samtidig har der i de seneste år været en tendens til højere 

produktivitetsvækst i de danske energi- og miljøteknologiske virksomheder. 

Analyser fra Økonomi- og Erhvervsministeriet udarbejdet i forbindelse 

med det grønne temamøde i Vækstforum i februar 2010 viser, at virksomheder, 

der leverer energi- og miljøløsninger, har haft et relativt lavt 

afkast af den investerede kapital frem til 2006 sammenlignet med indu- 

136 

Debatoplæg til Vækstforum (2010): Grøn Vækst: Udfordringer, muligheder og dilemmaer i 

den grønne omstilling 

137 

Denne tendens bekræftes af COWI, som har lavet en række beregninger af produktiviteten for 

Klimakommissionen. 


strien og erhvervslivet generelt. Det lavere afkast kan blandt andet skyldes 

høje løn- eller produktionsomkostninger. En forklaring kan endvidere 

være, at branchen befinder sig i en udviklingsfase, hvor afkastet af 

branchens hidtidige investeringer samt forsknings- og udviklingsindsats 

først for alvor viser sig i de kommende år i form af stigende indtjening. 

Overordnet synes især gode rammer for virksomhedernes forsknings-, 

udviklings- og demonstrationsaktiviteter samt langsigtede og bindende 

klima- og energipolitiske målsætninger på både nationalt og internationalt 

niveau at være afgørende for en voksende dansk clean tech-industri. 

Omstilling til grøn energi ventes ikke i sig selv at koste arbejdspladser. 

Det gælder også i udkantsområder, hvor der typisk er flere produktionserhverv. 

Udkantsområderne kan nyde godt af betydelige og nødvendige 

investeringer i vedvarende energi og infrastruktur, der typisk skal udbygges 

uden for de større byer. Også nye mål for energieffektivisering af 

f.eks. bygninger kan fremme lokal beskæftigelse. 

Allerede i dag ligger en stor del af clean tech-arbejdspladserne i yderområderne, 

og der er i stort omfang tale om produktions-arbejdspladser. 

Væksten i fremtidige arbejdspladser vil antageligt ske indenfor især udvikling 

og produktion af vindmøller og energieffektiviseringsteknologier. 


11 Alle aktører er vigtige i omstillingen til uaf‐ 

hængighed af fossile brændsler 

En omstilling af det danske samfund kræver en aktiv indsats fra alle samfundets 

aktører. Regering og folketing skal udstikke de overordnede 

rammer og få den fornødne lovgivning på plads. Regioner og kommuner 

skal bl.a. medvirke til at sikre, at de overordnede klima- og energipolitiske 

hensyn indarbejdes i den fremtidige planlægningsindsats. Og virksomheder 

og borgere kan gennem deres investeringer, indkøb og adfærd 

bidrage til, at målet om uafhængighed af fossile brændsler. 

En række kommuner og virksomheder er allerede i gang med at omstille 

sig, så de kan møde kommende skærpede klima- og energipolitiske krav 

eller ligefrem sætte nye standarder. Mange borgere efterspørger nye og 

mere energivenlige løsninger på fremtidens udfordringer. Kravet om omstilling 

kommer således også ’nedefra’, hvilket er med til at sætte skub i 

den nødvendige omstillingsproces. 

11.1 Kommunernes bidrag til Klimakommissionens 

arbejde 

Kommunerne spiller en væsentlig klima- og energipolitisk rolle. Derfor 

besluttede Klimakommissionen at gennemføre en række lokale workshops 

i løbet af sommeren og efteråret 2009. Formålet med disse workshops 

var både at få input og inspiration til Kommissionens arbejde gennem 

ideer og konkrete forslag fra kommunerne. Formålet var også at 

stimulere den offentlige debat om vores fremtidige energisystem. 

Til de lokale workshops var en bred skare af politikere, embedsmænd, 

virksomheder og borgere inviteret. Alle er/var i en eller anden forstand 

involveret i det kommunale klima- og energipolitiske arbejde. 138 Der blev 

afholdt 10 møder, som resulterede i to rapporter, hvor udbyttet af møderne 

kan læses 139 Der var samlet 537 personer ved de 10 workshops. 

Derudover blev der afholdt et opfølgende møde med Klimakommissionen 

i januar 2010, hvor kommunerne fik mulighed for at samle op på de 

138 Der blev inviteret ca. 50 personer fra hver kommune. Det var en forudsætning, at de inviterede 

repræsenterede et bredt udsnit af kompetencer, viden og ideer inden for klima- og energispørgsmål.. 

Samtidig skulle de bredt repræsentere bl.a. forvaltningen, de politiske partier, virksomheder 

og borgere m.v. 

139 Resultaterne kan læses i de to rapporter ”10 byer 10 bud – samlet rapport fra kommunerne.” 

og ”10 byer 10 bud – byernes bidrag.” Begge rapporter er udarbejdet af konsulenten på opgaven, 

Alt4kreativ og kan findes på Klimakommissionens hjemmeside. 


mange input og ideer, som var kommet på møderne, samt kvalificere deres 

forslag, så de kunne fremstå som kommunernes samlede bud til Klimakommissionen. 

140 

De 10 kommuner som deltog i de lokale workshops var: 

Albertslund 

Frederikshavn 

Skive 

Århus 

Sønderborg 

Middelfart 

Lolland 

Egedal 

København 

Bornholms regionskommune 

Gennem de lokale workshops blev Kommissionen opmærksom på, at der 

er stor, positiv energi omkring den klima- og energipolitiske dagsorden. 

De pågældende kommuner vil gerne påtage sig en aktiv rolle i forhold til 

at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Mange af kommunerne 

fremførte, at de ønsker klarere rammer om deres arbejde samt en større 

sammenhæng og konsistens i de overordnede politikker og udmeldinger, 

så kommunerne har et bedre grundlag for at realisere de overordnede 

mål. 

I den forbindelse gav nogle af kommunerne udtryk for, at det eksisterende 

system med ’hver kommune for sig’ på en lang række planlægningsmæssige 

områder kan resultere i, at der ikke er en overordnet koordinering 

og styring af f.eks. planer med klima- og energipolitisk indhold. Det 

har i visse tilfælde endda den konsekvens, at kommunerne utilsigtet 

kommer til at modarbejde hinanden. Klimakommissionen anbefaler derfor 

en bedre kommunal koordinering på tværs af kommunegrænser. 

Med en bredere og mere overordnet koordinering af planer mellem 

kommunerne på det klima- og energipolitiske område sikres det, at erfaringer 

og viden i langt højere grad deles mellem kommunerne. Det giver 

desuden den fordel, at kommuner, som ikke er kommet så langt med deres 

klima- og energimålsætninger, kan høste af andres erfaringer. Dermed 

får man skabt en række positive synergieffekter. 

140 Kommunerne blev valgt ud ud fra geografisk spredning og ud fra, at de i forvejen har en 

række initiativer på det klima- og energipolitiske område, var blevet udpeget som eller ansøgt 

om at blive Energibyer, eller er Klimabyer. 


Der blev identificeret 10 overordnede temaer ved de lokale workshops. 

Disse temaer resulterede i en række underliggende spørgsmål og forslag 

til Klimakommissionen. Kommissionen er opmærksom på, at møderne 

samtidig har været medvirkende til, at aktører fra forskellige dele af 

kommunernes forvaltning, erhvervsliv m.m., har haft mulighed for at 

diskutere og kvalificere den lokale dagsorden. Det har været medvirkende 

til at skabe ejerskab til målet om at gøre Danmark uafhængig af fossile 

brændsler. En faktor som ikke er umiddelbart målbar, men ikke desto 

mindre væsentlig for at skabe opbakning til målet. 

De 10 overordnede temaer, som kommunerne mener, det er vigtigt at se 

på i en overgang til 100 pct. vedvarende energi, er: 

1. Adfærdsændringer, herunder borgerinddragelse 

2. Boliger, herunder incitamenter og krav til effektvisering af boligers 


3. Erhvervsliv, herunder muligheder for at omstille erhvervslivet til 

klima- og energivenlig produktion og forbrug. 

4. Landbrugets rolle, herunder anvendelse af biomasse 

5. Regulering, herunder skatte- og afgiftssystemets indretning 

6. Koordinering, vidensdeling og samarbejde på tværs af kommuneskel 

7. Vedvarende energiteknologi, herunder opgørelse af VE-potentialer 

og modning af de forskellige teknologier 

8. Transport, herunder indførelse af el- og hybridbiler, forlængelse af 

afgiftsfritagelsen og adfærdsændringer hos bilisterne 

9. Uddannelse, herunder undervisning rettet mod børn og unge, samt 

sikring af kvalifikationer hos håndværkere, ejendomsfunktionærer 

m.m. 

10. Økonomiske incitamenter, dvs incitamenter til at borgere, virksomheder 

m.m. investerer i VE-teknologi og/eller energieffektiviseringer. 

Klimakommissionen er som nævnt gennem møderne blevet opmærksom 

på, at der blandt kommunerne er en stor vilje til at medvirke til at gøre 

Danmark uafhængig af fossile brændsler, og at kommunerne har igangsat 

en række initiativer, som kan bidrage til at understøtte processen, herunder 

planer for hvordan kommunerne kan nedsætte deres CO2-udledning 

eller blive CO2-neutrale. En række af de forslag kommunerne er kommet 

med, har kommissionen derfor også taget med i sine overvejelser til anbefalinger. 


11.2 Øvrige aktørers bidrag til Klimakommissionens ar‐ 

bejde 

Ud over de lokale workshops har Klimakommissionens også ønsket at 

inddrage andre aktører i sit arbejde med det formål at få input og skabe 

dialog omkring arbejdet. 

Kommissionen har derfor holdt møde med en lang række virksomheder 

og offentlige myndigheder. Herudover er der holdt møder med interesse- 

og brancheorganisationer og vidensinstitutioner. 

Formålet med møderne har været at give en gensidig orientering om 

hvad man har i gang på det klima- og energipolitiske område og fortælle 

om Klimakommissionens arbejde. Derudover har møderne haft til formål 

at høre om, hvordan aktørerne kan medvirke til at understøtte processen 

med at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler og om eventuelle 

problemstillinger, tiltag og virkemidler, det er væsentligt at forholde sig 

til i omstillingsprocessen. Det overordnede indtryk fra møderne har været, 

at der er generel opbakning til visionen om at gøre Danmark uafhængig 

af fossile brændsler og en vilje til at understøtte processen. 

Den generelle opbakning der er blandt de overordnede aktører om at gøre 

Danmark uafhængig af fossile brændsler, er efter Klimakommissionens 

opfattelse en væsentlig forudsætning for, at visionen kan realiseres. En 

generel opbakning bør dog favne bredere til også at omfatte borgere, 

virksomheder og organisationer som ikke nødvendigvis føler sig ”kaldet” 

eller har forståelse for problemstillingen og de udfordringer den giver. 

Derfor er det væsentligt at sikre sig, at ikke kun de væsentligste aktører 

men også en bredere kreds af aktører får forståelse for og medejerskab til 

hvorfor det er vigtigt at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. 

En tilrettelæggelse af den fremtidige proces må derfor inddrage dette 

element. 


12 Muligheder for reduktion af drivhusgasud‐ 

ledninger udenfor energisektoren 

I foregående kapitler har Klimakommissionen vist, at Danmark kan gøre 

sig uafhængig af fossile brændsler i 2050. Men det er også opgjort, at en 

udfasning af fossile brændsler i energisektoren (dvs. inkl. transport) ikke 

sikrer, at Danmark kan nå EU's reduktionsmål for drivhusgasser på 80 – 

95 pct. i beregningen baseret på situationen i 2008 (jf. kapitel 4). Beregningen 

for 2050 er sammenfattet i tabel 12.1. 141 Det indgår da også i 

Klimakommissionens kommissorium, at udledninger af andre drivhusgasser 

og sektorer skal analyseres (jf. bilag 1). 

Tabel 12.1 sammenfatter emissionerne fra alle sektorer i 1990, 2008 og i 

2050 fordelt på forskellige reduktionsscenarier. 2050-forløbene svarer til 

hhv. forløbet med uambitiøs international klimapolitik (U), forløbet med 

ambitiøs klimapolitik (A) og et særligt forløb mod 2050, hvor effekten af 

yderligere tiltag i forhold til det ambitiøse scenarie er søgt kvantificeret. 

Antagelserne om udledninger i 2050 er for alle tre fremtidsforløb behæftet 

med stor usikkerhed, da der for en del af kilderne har måttet foretages 

fremskrivninger baseret på usikre antagelser og datagrundlag. 

141 Tabel 12.1 er baseret på følgende kilder: Historiske tal er hentet fra den seneste rapportering 

til UNFCCC, Danish Inventory Report 2010, dog er 2008-tallet for energisektorens CO 2udledning 

hentet fra STREAM-modellen. For 2050 er søgt anvendt de seneste fremskrivninger, 

hvorfor kilderne her afviger fra hinanden. Kilderne er: 

CO 2-energisektoren: STREAM modelberegninger 

Off-shore produktion & flaring: Energistyrelsen, forår 2010 

CO2 fra fossil andel af affald: Miljøstyrelsen, september 2010 

Metan fra brændsler: DMU september 2010: Projections of Greenhousegas emissions 2009 

to2030. 

Lattergas fra brændsler: Egne beregninger på basis af STREAM energiforbrug 

CO2 fra processer: DMU september 2010 

Landbrug, metan & lattergas: Jørgen E. Olesen, Århus Universitet, september 2010 

Kulstoflagring i landbrug: Jørgen E. Olesen, Århus Universitet, september 2010 

Kulstoflagring i skov: Notat fra Skov & Landskab, Københavns Universitet, september 2010: 

Kulstofbinding i skov samt potentiale for biomasseproduktion i skov. 

HFC, PFC, SF6: DMU september 2010 

Opløsningsmidler: DMU september 2010 

Metan fra lossepladser: DMU september 2010 

Metan & lattergas fra spildevandshåndtering: DMU september 2010 

DMUs fremskrivninger for 2030 er forlænget til 2050 jf. teksten nedenfor 


Tabel 12.1: Drivhusgasemissioner udenfor energisektoren 

2050 


U 

2050 


A 

2050 Forløb 

med yderligere 

tiltag 

Emissioner i CO2- 

Yderligere 

ækvivalenter 

CO2 fra fossile brændsler, 

1990 2008 

tiltag 

energisektoren 

Øvrige energirelaterede 

50,27 45,9 0 0 0 

emissioner 1,81 4,34 4,04 3,00 1,20 

Off-shore platforme 0,54 1,61 1,25 0,375 El fra VE 0 

Flaring fra offshore platfor- 

Øget geninme 

0,26 0,38 0,15 0,15 vinding 

Øget sorte- 

0,11 

CO2 fra fossil andel af affald 

Metan fra brændsler & 

0,39 1,34 1,87 1,87 ring/CCS 0,47 

energianvendelse 0,22 0,58 0,50 0,50 0,5 

Lattergas fra forbrænding 0,40 0,44 0,27 0,11 0,12 

Industrielle processer 2,24 2,22 2,10 0,54 

100% CCS 

0,50 

CO2 fra processer 1,32 1,88 0,32 cement 0,282 

HFC, PFC, SF6 0,90 0,22 0,22 0,22 

Opløsningsmidler o.l. 0,18 0,09 0,11 0,11 

Se Land- 

0,11 

Landbrug, metan & lattergas 13,01 10,02 8,3 6,9 brugsrapport 5,9 

Kulstoflagring i jord & skov 0,55 0,50 -1,9 -2,4 -2,8 

landbrug 0,5 0,5 

5000 ha extra 

0,5 

skovbrug -2,4 -2,9 skov/år -3,3 

Affald & spildevand 1,55 1,21 1,29 1,29 

Forgasning 

0,34 

Metan fra lossepladser 

Metan & lattergas fra spilde- 

1,06 1,113 1,113 & biocovers 0,17 

vandshåndtering 

I alt incl. kulstoflagring i jord 

0,15 0,18 0,18 0,18 

& skov 

I alt excl. kulstoflagring i jord 

69,61 64,35 13,9 9,43 5,25 

& skov 

Emissioner udenfor energisektoren 

excl. kulstoflagring i 

69,06 63,85 15,83 11,83 8,05 

jord & skov 


i % af basisårsudledningen 

excl. kulstof- 

18,79 17,88 15,83 11,83 8,05 

lagring i jord & skov 


incl. kulstoflagring i 

27,1% 25,8% 22,8% 17,1% 11,6% 

jord & skov 


i % af basisårsudledningen 

incl. kulstof- 

19,34 18,38 13,93 9,43 5,25 

lagring i jord & skov 27,9% 26,6% 20,1% 13,6% 7,6% 

Basis-år emission 69,3 


Som det fremgår af de nederste rækker i tabel 12.1, vil kun det ambitiøse 

forløb og forløbet med yderligere tiltag reducere de samlede, indenlandske 

drivhusgasemissioner med over 80 pct., som er den nedre grænse for 

EU's reduktionsmål for 2050. 

Det skal understreges, at tabellens tal for kulstoflagring i 1990 og 2008 

er opgjort efter Kyoto-protokollens regler, mens tallene for kulstoflagring 

i 2050 er de faktisk forventede netto-tal. Denne forskel skyldes, at 

reglerne for indregning af kulstoflagring efter 2012 ikke er kendt på nuværende 

tidspunkt. Der er således ikke sikkerhed for, at Danmark får adgang 

til at medregne det ventede netto-optag af kulstof i 2050. Tilsvarende 

er der usikkerhed omkring det fremtidige netto-optag, som i princippet 

også kan blive til en netto-emission som det f.eks. var tilfældet i 

2008. 

I både det ambitiøse og det uambitiøse 2050-forløb, ventes 5 – 6 områder 

at dominere emissionerne efter udfasning af fossile brændsler i 2050: 

Landbrugets emissioner af metan og lattergas, 

CO2 fra industrielle processer 

CO2 fra afbrænding af plastfraktionen i affald, 

offshore olie- og gasproduktion, 

metan fra lossepladser og 

Kulstofoptag i jord og planter (LULUCF) 

Klimakommissionens har ikke foretaget en samlet vurdering af de økonomiske 

omkostninger ved emissionsreduktioner udenfor energisektoren. 

Det kan generelt anbefales, at der iværksættes nærmere udredninger af 

omkostningerne ved sådanne yderligere reduktioner udenfor energisektoren. 

Nedenfor gennemgås forudsætningerne for tal for emissioner udenfor 

energisektoren i tabel 12.1. 

12.1 Landbrugets drivhusgasudledninger 

Landbrugets udledninger af drivhusgasser omfatter metan og lattergas, 

fratrukket kulstofbinding i jorden. Landbrugets CO2-udledning fra energianvendelse 

indgår således ikke, idet dette indgår i energi- og transportsektorerne. 

Danmark har en meget intensiv landbrugsproduktion og en betydelig 

eksport af landbrugsprodukter. Dansk landbrug er en væsentlig kilde til 



udledning af drivhusgasser i form af metan (CH4 - især fra kvæg og andre 

drøvtyggere), lattergas (N2O - især fra tilførsel af handels- og husdyrgødning), 

og kuldioxid (CO2 – som enten kan gemmes i organisk materiale 

(sinks) eller udledes ved nedbrydning af organisk materiale (sources) 

gennem biologiske processer. 

Den estimerede udledning af drivhusgasser fra dansk landbrug i 2010 

udgør 10,7 mio. ton CO2-ækvivalenter. Heraf kommer 3,7 mio. ton fra 

metan, 6,3 mio. ton fra lattergas og 0,8 mio. ton fra nettoudledning af 

kulstof fra jorden (reference 1). 

I referenceforløbet beskrives den forventede udvikling i jordbrugets produktionsstruktur 

og udledning af drivhusgasser under en række forudsætninger, 

hvoraf den vigtigste er, at fødevareproduktionen og den tilhørende 

import og eksport af landbrugsvarer vil være stabil i hele perioden 

frem mod år 2050. 

Derudover er de vigtigste forudsætninger en opnåelse af de politisk fastsatte 

mål i Vandmiljøplan III-aftalen, der implementeres frem mod 2015, 

og som nu er inkluderet i det mere omfattende Grøn Vækst-program, der 

implementeres frem mod 2020. 

Forudsætningerne bag den videre udvikling frem mod 2050 bygger på en 

række ekspertvurderinger og antagelser. De væsentligste heraf er sammenfattet 

i det følgende. 

Som vist i tabel 12.2 forudsættes en række betydelige forbedringer af effektiviteten 

i dansk husdyrbrug. 

Tabel 12.2. Oversigt over de forventede effektivitetsændringer i husdyrbruget 

i referenceforløbet frem mod 2050. (1 FE= 1 foderenhed) 

Dyregruppe 2008 2050 

Malkekøer Mælkeydelse (kg årsko -1 ) 8.922 13.600 

Effektivitet (kg mælk FE -1 ) 1,36 1,54 

Kvælstof-udnyttelse (%) 27 30 

Søer Producerede smågrise per årsso 25,5 35,0 

Effektivitet (FE produceret gris -1 ) 58 51 

Smågrise Effektivitet (FE produceret gris -1 ) 58 51 

(7 – 30 kg) N udnyttelse (%) 48 58 

Slagtesvin Effektivitet (FE produceret gris -1 ) 215 198 

Kvælstof-udnyttelse (%) 42 48 


Da den samlede mælkeproduktion antages konstant i perioden 2020 – 

2050, vil antallet af malkekøer falde svarende til den forventede øgede 

mælkeydelse per ko. 

Landbrugsarealet forventes at blive reduceret med ca. 15.000 ha per år i 

perioden 2009 – 2020 som følge af den almindelige samfundsudvikling, 

hvor der overføres arealer til veje, boliger, skovrejsning, etc. Dels som 

følge af Grøn Vækst-forliget med videreførelsen af Vandmiljøplan IIIaftalerne, 

som bevirker yderligere udtagelse af landbrugsjord til randzoner, 

vådområder, naturbeskyttelse mv. Reduktionen i landbrugsarealet 

som følge af den almindelige samfundsudvikling forventes fortsat i referenceforløbet 

fra 2020 – 2050. Dette inkluderer en årlig reduktion i landbrugsarealet 

på 7000 ha og en fortsat skovrejsning svarende til en årlig 

tilplantning af ca. 1900 ha landbrugsjord pr. år i hele perioden frem til 

2050. Dette svarer til lidt under halvdelen af den politisk fastsatte målsætning 

om at fordoble skovarealet over en periode på 80 – 100 år fra 

1989. I perioden fra 2020 – 2050 antages det økologisk dyrkede areal at 

være forholdsvist konstant (ca. 0,3 mio. ha), svarende til en stigning på 

ca. 10 pct. i arealanvendelsen af økologisk jordbrug. 

Som konsekvens af den antagne udbyttestigning frigøres der – ved siden 

af arealet der nyplantes med skov – et yderligere areal, som vil være ledig 

til øvrig biomasseproduktion, f.eks. bioenergiafgrøder (figur 12.1). 

Dette er yderligere behandlet i afsnittet med opgørelsen af danske VEressourcer 

(afsnit 2.4). 


Areal (m io. ha) 

4,5 

3,5 

2,5 

1,5 

0,5 

Figur 12.1. Referenceforløb for udviklingen i landbrugsarealet i Danmark 

1990 – 2050 og fordelingen på økologisk og konventionel fødevareproduktion, 

rejsning af ny skov, og det areal der, som konsekvens af 

stigende afgrødeudbytter og en uændret fødevareproduktion teoretisk set 

bliver ledigt til øvrig biomasseproduktion, f.eks. bioenergiafgrøder. 

4 

3 

2 

1 

0 

1990 

1995 

2000 

2005 

2010 

2015 

2020 

2025 

2030 

2035 

2040 

2045 

2050 

Øvrige arealer (byer, 

veje, skove mv.) 

Areal til konventionel 

fødevareproduktion 

Areal til økologisk 

fødevareproduktion 

Areal til ny skov 

Ledigt areal til øvrig 

biomasseproduktion 

Den samlede drivhusgasbelastning fra udledningen af metan og lattergas 

samt netto-udledningen af kulstof i form af kuldioxid fra dansk landbrug 

er vist i tabel 12.3, opgjort som CO2-ækvivalenter. 

Tabel 12.3. Den estimerede totale udledning af metan og lattergas samt 

netto udledningen (sources minus sinks) af kulstof i form af kuldioxid. 

Opgjort i mio. ton CO2-ækvivalenter ifølge referenceforløbet for dansk 

landbrug 1990 – 2050. 

1990 2000 2005 2010 2020 2030 2040 2050 

Metan 4,0 3,8 3,7 3,6 3,4 3,3 3,1 3,0 

Lattergas 9,0 6,8 6,3 6,3 5,8 5,6 5,4 5,3 

Kulstof 3,3 0,8 0,8 0,8 0,7 0,6 0,5 0,5 

I alt 16,3 11,4 10,7 10,7 9,8 9,5 9,1 8,7 

Om kulstofudledningen er positiv (source) eller negativ (sink) afhænger 

af, om den pågældende biomasse reduceres eller vokser. Det drejer sig 

om kulstofbinding i jorden (humus), levende biomasse under jorden 

(f.eks. rodnettet fra flerårige energiafgrøder), frugttræer, buske og hegn. 


Fremtidsbillede af dansk 

landbrug 2050 

Det ses, at den opgjorte drivhusgasudledning fra dansk landbrug næsten 

halveres fra 1990 til 2050, men at reduktionen klinger af, således at faldet 

fra 2010 til 2050 udgør en reduktion på knapt 20 pct. De væsentligste 

årsager til denne udvikling kan findes i bedre omsætning i drøvtyggeres 

maver, mindsket kvælstofudvaskning og reduceret forbrug af kvælstofgødning 

som følge af et mindre landbrugsareal. 

Der findes en række kendte tiltag som vil kunne reducere landbrugets 

drivhusgasudledninger yderligere. Disse tiltag retter sig mod metan fra 

husdyrene, metan og lattergas fra håndtering af husdyrgødningen, og lattergas 

og kulstoflagring fra dyrkning af jorden. 

Metan fra kvægholdet vil kunne reduceres yderligere med ca. 10 – 20 

pct. ved at tilpasse sammensætningen af foderet. Det omfatter forhold 

som andel og fordøjelighed af grovfoderet, typen af kulhydrat og andelen 

af fedt i foderrationen. Især vil et stigende indhold af fedt kunne reducere 

metanudledningerne men også have potentielle negative effekter for dyrenes 

produktion og sundhed samt for kvaliteten af den producerede 

mælk. Desuden kan hensyn til dyrevelfærd og et øget økologisk areal gøre 

det vanskeligt at gennemføre disse ændringer i fodring. Generelt ligger 

metanudledningerne fra dansk kvægbrug allerede lavt i forhold til niveauet 

internationalt. Yderligere reduktioner kræver derfor en betydelig 

forsknings- og udviklingsindsats kombineret med en bedre styring af 

fodring og avl rettet mod reduktion af disse udledninger. Med den nuværende 

viden vurderes udledningerne at kunne reduceres med 0,2 – 0,3 

mio. ton CO2-ækvivalent i 2050. Potentialet for reduktioner er formentlig 

noget større, men dette forudsætter en betydelig forsknings- og udviklingsindsats. 

Langt størstedelen af husdyrgødningen håndteres i dag som gylle. Frem 

mod 2050 må det forventes, at der vil ske en yderligere omlægning til 

gyllebaserede systemer. Tiltag til reduktion af drivhusgasser fra håndteringen 

af husdyrgødningen må derfor rette sig mod emissioner fra stalde 

og husdyrgødningslagre med gylle. Her vil teknologier og håndteringsmetoder 

som køling af gylle i stalden, hurtig udslusning fra stald til gyllebeholder, 

forsuring af gylle, separation til fast og flydende fraktioner, 

overdækning af gyllebeholdere og biogasbehandling kunne reducere 

emissionerne. Det er ikke alle disse tiltag, der vil kunne kombineres. Eksempelvis 

er køling af gyllen i stalden ikke foreneligt med en strategi, 

som er baseret på hurtig udslusning til udendørs lager, og forsuring er pt. 

kun delvist foreneligt med biogasbehandling. 


Nogle håndteringsmæssige tiltag kan dog kombineres med behandling af 

husdyrgødningen. Eksempelvis vil hurtig udslusning af gylle være anvendelig 

på både kvæg- og svinebedrifter. Gyllen vil efterfølgende kunne 

behandles gennem separation efterfulgt af forsuring af den tynde fraktion. 

Kombinationen af de to processer forventes at reducere metanudledningen 

fra den tynde fraktion med ca. 70 pct., mens effekten på lattergas 

vil være beskeden. Det tørstof, som fjernes gennem separation, kan biogasbehandles 

sammen med den gylle, som i forvejen skal biogasbehandles. 

Herved reduceres potentialet for metan-udledninger yderligere. Der 

findes givetvis en række andre muligheder for at kombinere teknologier, 

og det mest fordelagtige vil afhænge af lokale forhold og af den teknologiske 

udvikling inden for stald- og gødningshåndteringssystemer. 

Det er i flere sammenhænge foreslået at afbrænding af fast husdyrgødning 

eller den fraseparerede fiberfraktion fra gylle kan reducere drivhusgasemissionerne. 

Der vil givet være en reduktion af metan- og lattergasemissioner 

fra lagring af husdyrgødning ved forbrænding af fiberfraktionen. 

Dog vil der også være en betydeligt lavere tilførsel af kulstof til jorden, 

således at denne afbrænding samlet set vil øge landbrugets klimabelastning. 

Endvidere vil afbrænding af fast husdyrgødning og gyllefibre 

baseret på traditionel teknologi passe forholdsvis dårligt ind i et fleksibelt 

energisystem baseret på vedvarende energi. Afbrænding af husdyrgødning 

er derfor ikke medregnet som et egnet tiltag i fremtidsforløb for 

2050. 

Under antagelse af, at 70 pct. af det resterende potentiale for teknologier 

til håndtering husdyrgødning implementeres i 2050, fås en yderligere årlig 

reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner på ca. 1,1 mio. ton 

CO2-ækvivalent, hvoraf langt den største del stammer fra reducerede metanemissioner 

(ref. 1). 

Udledninger af lattergas og CO2 fra de dyrkede marker kan reduceres ved 

udtagning af landbrugsjord fra dyrkning eller ved ændrede dyrkningsteknologier. 

Udtagning af drænede lavbundsjorder giver særligt store reduktioner, 

da disse jorder har et meget højt kulstofindhold og dræning og 

dyrkning af sådanne jorder giver betydelige udledninger af både CO2 og 

lattergas. Her er ophør af dræning og intensiv dyrkning den eneste måde 

at reducere udledningerne effektivt. En del af disse arealer vil kunne dyrkes 

med flerårige energiafgrøder, f.eks. pil, uden at indebærer væsentlige 

emissioner. Skovrejsning og dyrkning af flerårige energiafgrøder på mineraljorderne 

vil ligeledes kunne give både kulstoflagring og reducere 

lattergasemissionerne. 


På de dyrkede mineraljorder vil øget anvendelse af efterafgrøder og mellemafgrøder 

kunne øge kulstoflagringen i jorden, men selv om disse afgrøder 

vil reducere kvælstofudvaskningen, vil der formentlig kun være 

små eller ingen effekter på lattergasemissionerne. Reduceret jordbearbejdning 

vil ligeledes kunne øge kulstoflagringen i jorden, men der er 

kun små og usikre effekter på lattergasemissionerne. Den eneste effektive 

metode til reduktion af lattergas fra landbrugets gødningsanvendelse 

synes pt. at være anvendelse af nitrifikations-inhibitorer til handelsgødninger. 

Denne teknologi har ingen eller kun lille effekt ved anvendelse i 

husdyrgødning. 

Under antagelse af, at 70 pct. af potentialet for disse arealrelaterede tiltag 

implementeres, fås en årlig reduktion af de samlede drivhusgasemissioner 

fra dansk landbrug på 1,1 mio. ton CO2-ækvivalent, hvoraf langt hovedparten 

stammer fra øget kulstoflagring i jorden. 

Samlet set indebærer implementering af de foreslåede tiltag, at landbrugets 

emissioner kan reduceres til ca. 6,0 mio. ton CO2-ækvivalent i 2050 

(figur 12.2) (ref. 1). Den resterende udledning stammer næsten udelukkende 

fra metan fra husdyrenes fordøjelse og fra lattergas fra kvælstofomsætningen 

i den dyrkede jord, bl.a. som følge af gødningsanvendelse 

og nedmuldning af planterester. 

Fig. 12.2. Sammenligning af landbrugets drivhusgasudledninger i 1990, 

2005 og 2050 (ifølge referenceforløbet) sammenlignet med fremtidsbilledet 

for 2050, hvor kendte teknologier implementeres med 70 pct. af det 

identificerede potentiale 

Fremtidsbillede 

2050 


2050 

2005 

1990 

-10,0 0,0 10,0 20,0 

mio. t CO2-ækv. 

Metan 

Lattergas 

Kulstof 

I fremtidsforløbet er ikke taget stilling til tiltag, som påvirker omfanget 

af den animalske produktion. Her er en af problemstillingerne, at dansk 

produceret kød og mælk som hovedregel resulterer i mindre drivhusgasemissioner 

end udenlandsk produktion. Reduktion i den danske husdyr- 


Økonomi og virkemidler 

bestand vil især påvirke eksporten af animalske produkter, og denne faldende 

eksport vil blive opvejet af øget udenlandsk produktion. Nettoeffekten 

på de globale emissioner vil være uændret eller muligvis endda 

stigende. Med de teknologier, der tænkes implementeret i fremtidsforløbet 

for 2050, vil der være meget små udledninger fra svine- og fjerkræproduktion, 

hvorimod metanudledningerne fra drøvtyggernes fordøjelse 

(kvæg og får) stadig i vidt omfang består. 

I fremtidsforløbet er indregnet en betydelig stigning i omfanget af dyrkning 

af bioenergiafgrøder og udnyttelse af landbrugets restprodukter 

(f.eks. halm, gylle, efterafgrøder) til bioenergi. Denne bioenergi vil kunne 

anvendes til at fremme produktionen på det øvrige areal, f.eks. ved 

udtagning af miljøfølsomme arealer til flerårig bioenergi eller ved recirkulering 

af næringsstoffer fra bioenergi til økologisk planteavl, hvor 

kvælstofbegrænsning spiller en væsentlig rolle for høstudbytterne. Det 

skal pointeres, at en række af de bioteknologier, der vil kunne indgå i 

fremtidsforløbet, kan give anledning til en afledt erhvervsudvikling både 

inden for og uden for landbruget. Her kan nævnes bioraffinaderier, hvor 

landbrugets restprodukter og celluloseholdige energiafgrøder kan konverteres 

til biobrændstoffer, foder og andre råprodukter til materiale og 

bioindustrien. 

En række af de mulige tiltag til reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner 

er forbundet lave eller meget lave velfærdsøkonomiske omkostninger. 

Det gælder bl.a. forsuring af gylle, biogasbehandling af gylle, efterafgrøder 

og skovrejsning på sandjord samt udtagning af lavbundsarealer 

fra landbrugsmæssig dyrkning. De lave velfærdsøkonomiske omkostninger 

skyldes, at disse tiltag har store sideeffekter på f.eks. ammoniakfordampning 

og kvælstofudvaskning. Andre tiltag ser ud til at være dyre, 

både ud fra en budgetøkonomisk og en velfærdsøkonomisk betragtning. 

Dette gælder f.eks. anvendelse af nitrifikationshæmmere. 

Det skal dog understreges, at der er stor usikkerhed omkring disse omkostninger. 

Ikke mindst fordi de er beregnet ud fra nutidige teknologiske 

muligheder, prisniveauer og gevinster samt omkostninger ved andre miljøpåvirkninger. 

I 2050 kan disse forudsætninger være ændrede, f.eks. ved 

at energiprisen ændres, eller at nye teknologier til fremstilling af f.eks. 

nitrifikationshæmmere er til stede. Desuden kan det tænkes, at tiltagene 

bliver mere eller mindre fordelagtige af andre grunde. F.eks. kan biogas 

af græs høstet på naturarealer være med til at forsyne økologisk jordbrug 

med værdifuld gødning, hvilket muligvis vil kunne opveje de høje omkostninger. 

Omvendt kan der være fundet andre løsninger på udvaskning 

af kvælstof, hvilket kan gøre denne sideeffekt værdiløs. 


Der findes en række muligheder for gennem økonomiske virkemidler 

(tilskud, afgifter og beskatning) at fremme udbredelsen af de klimavenlige 

tiltag i landbruget. Herudover er der også muligheder for at inkludere 

hensynet til reduktion af drivhusgasser i den eksisterende miljøregulering 

på landbrugsområdet. I mange tilfælde vil tiltag til reduktion af ammoniakfordampning 

og kvælstofudvaskning også kunne medvirke til reduktion 

af lattergasemissioner. Tilsvarende vil tiltag til naturgenopretning have 

effekter på metan og lattergasemissioner samt kulstoflagring i jorden. 

Der er inden for husdyrproduktionen mulighed for en række teknologier, 

der reducerer udledningen af metan og lattergas fra håndtering og lagring 

af husdyrgødning. For at fremme disse teknologier vil det være hensigtsmæssigt, 

at reduktion af drivhusgasemissioner fra stald- og husdyrgødningssystemer 

inddrages som en specifik målsætning ved miljøgodkendelse 

i forbindelse med udvidelse og ombygninger på husdyrbedrifter. 

Dræning og dyrkning af kulstofrige organiske jorder (lavbundsjord og 

tørvejorder) indebærer betydelige udledninger af CO2 og lattergas, som 

vil kunne reduceres ved retablering af vådområder på disse arealer. En 

sådan omlægning vil kunne sikres på forskellige måder, f.eks. gennem en 

særlig afgift på dyrkning af disse arealer, ved støtteordninger til ophør af 

dyrkning eller ved direkte forbud mod dræning og dyrkning. Alle sådanne 

tiltag kræver dog, at forefindes en korrekt og verificerbar kortlægning 

af disse jorder som grundlag for udpegning af beskatningsgrundlag eller 

ved fastsættelse af restriktioner på benyttelsen. Et sådant grundlag findes 

pt. ikke, og arbejdet med at udforme et sådant kortgrundlag bør derfor 

snarest iværksættes. Når dette kortgrundlag foreligger, kan der etableres 

en eller flere af de nævnte virkemidler, som kan sikre ophør af dræning 

og intensivdyrkning af disse jorder. 

Samlet set vil disse virkemidler kombineret med fokus på inddragelse af 

ny teknologi og viden i landbrugspraksis forventes at kunne føre til de 

reduktioner i landbrugets drivhusgasemissioner, der er beskrevet i ovennævnte 

fremtidsforløb for 2050. 

Når det gælder mulighederne for yderligere reduktioner af drivhusgasser 

fra landbruget, er der i høj grad brug for mere viden og udvikling af nye 

teknologiske og bioteknologiske løsninger. Der bør derfor igangsættes et 

langsigtet forsknings- og udviklingsprogram med henblik på reduktion af 

metan fra drøvtyggere og mindskelse af lattergas fra landbrugets gødningsanvendelse. 

Denne forskning skal samtænkes med teknologiske 


Gasturbiner anvendt i 

olie‐ og gasproduktionen 

Flaring af gas i Nordsøen 

løsninger til håndtering af husdyrgødning og mulighederne for yderligere 

kulstoflagring i jorden. Forskningen bør foregå i et internationalt samarbejde, 

men Danmark har som en væsentlig fødevareeksporterende nation 

en særlig interesse i at fremme forskning og udvikling på dette område. 

12.2 Øvrige udledninger fra energisektoren 

Klimakommissionens analyser om udfasning af fossile brændsler omfatter 

ikke energiforbruget til produktion af olie og naturgas i Nordsøen. 

Emissioner fra denne produktion behandles derfor her. Den danske offshore 

produktion af olie og gas anvender betydelige mængder energi til 

kompression af gas samt injektion af gas og væske. Denne energi produceres 

i dag ved hjælp af gasturbiner på produktionsenhederne i Nordsøen. 

I 2009 udgjorde CO2-udledningen herfra 1,57 mio. ton, hvilket er lidt 

lavere end i 2008, hvor udledningen var på 1,61 mio. ton. 

Energistyrelsen har for Klimakommissionen regnet på et muligt scenarium 

for udviklingen i offshore produktionen af olie og gas frem til 2040. I 

scenariet stiger udledningen fra brændstofforbruget i gasturbiner til 1,93 

mio. ton CO2 i 2025 for derefter at falde til 1,25 mio. ton CO2 i 2040. I 

Klimakommissionens beregninger med de uambitiøse rammebetingelser 

er det antaget, at udledningen fra gasturbiner på produktionsenheder i 

Nordsøen i 2050 er uændret i forhold til 2040. 

Det er teknisk muligt at elektrificere energiforbruget på offshoreanlæggene 

og forsyne disse med energi via et kabel fra land. En beregning 

fra Energistyrelsen indikerer, at dette i princippet er rentabelt, men 

har en tilbagebetalingstid på mellem 14 og 27 år. 

Da alle større offshoreanlæg er omfattet af EU's kvotesystem, vil høje 

kvotepriser ved en ambitiøs international klimapolitik muligvis kunne 

sikre udfasning af fossile brændsler også i denne sektor. Det er her antaget, 

at den høje kvotepris med ambitiøs international klimapolitik vil sikre, 

at 70 pct. af offshore sektoren overgår til elforsyning fra land. I forløbet 

med yderligere tiltag antages alle offshore anlæg at være forsynet 

med VE-baseret el fra land. 

Drivhusgasudledningen fra flaring, dvs. afbrænding uden nyttiggørelse af 

gas fra de danske olie- og gasfelter i Nordsøen, udgjorde i 2009 0,24 

mio. ton CO2. Dette er opnået efter en betydelig indsats for at reducere 

udledningen, som i 2007 var på 0,45 mio. ton CO2-ækvivalent, svarende 

til 0,7 pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. 


CO2 fra afbrænding af 

plastaffald 

Udledningen fra flaring vil ikke falde lineært i takt med produktion fra de 

danske oliefelter, da omfanget af flaring delvis styres af sikkerhedshensyn 

og derfor afhænger mere af antallet af produktionsenheder i drift end 

af produktionens størrelse. Fremskrivninger af udledningen fra flaring er 

derfor forbundet med betydelig usikkerhed. Energistyrelsen har for Klimakommission 

regnet på et muligt scenarium for udviklingen frem til 

2040. I scenariet falder udledningen fra flaring til 0,17 mio. ton CO2 i 

2025 og 0,15 mio. ton CO2 i 2040. I Klimakommissionens beregninger er 

det antaget, at udledningen fra flaring i 2050 er uændret i forhold til 2040 

i det uambitiøse fremtidsforløb. 

En mulighed for at reducere flaringen yderligere vil være at genindvinde 

en større andel af gassen. Det vurderes, at omkring halvdelen af gassen 

vil kunne genindvendes og recirkuleres uden at kompromittere sikkerheden. 

Allerede i dag genindvindes en mindre andel af gassen. Denne andel 

forventes i Energistyrelsens beregning at blive større frem mod 2040. 

Der forventes dog, at der stadig vil være et uudnyttet potentiale på ca. 

0,04 mio. ton CO2 i 2050. 

Da alle større offshoreanlæg er omfattet af EU's kvotesystem, vil høje 

kvotepriser ved en ambitiøs international klimapolitik muligvis kunne 

sikre minimering af flaring. Her er dog antaget, at selv den høje kvotepris 

i det ambitiøse fremtidsforløb ikke vil føre til yderligere reduktioner i 

forhold til det uambitiøse fremtidsforløb. 

Ifølge en fremskrivning udarbejdet af Miljøstyrelsen vil CO2udledningen 

fra afbrænding af fossilt affald være 1,5 mio. ton i 2025 og 

1,87 mio. ton i 2050. Det kan dermed blive den tredjestørste emissionskilde 

i 2050, når fossile brændsler udfases fra energisektoren (Miljøstyrelsen 

2010). 

Der er betydelig usikkerhed omkring fremskrivningen af emissioner fra 

afbrænding af plast i affald. For det første er fremskrivningen af plastmængderne 

behæftet med usikkerhed. For det andet er der usikkerhed 

omkring det faktiske plastindhold i affald. Nye undersøgelser af affaldssammensætningen 

indikerede i 2009, at plastindholdet var væsentlig højere 

end tidligere antaget. På den baggrund estimerede DMU, at CO2emissionen 

fra plast ligger omkring 340 kg CO2 pr. ton forbrændt affald 

mod tidligere antaget ca. 185 kg pr. ton affald. Pt. (2010) foretages en 

nærmere undersøgelse, hvor man forsøger at måle den fossile andel af 

CO2-udledningen direkte. 


Der findes pt. (2010) både kommercielle anlæg til bioforgasning af fast, 

organisk affald og forskellige forsøg på at forbedre energiudnyttelsen af 

affald i kombination med en bedre opdeling af affaldet. Flere virksomheder 

i ind- og udland arbejder med kombinationer af kildesortering og 

central sortering. Solum modtager i dag kildesorteret organisk dagrenovation 

på et fuldskala AIKAN-anlæg ved Holbæk, hvor der produceres 

biogas og organisk gødning til landbruget. Et tilknyttet projekt har vist 

øget mulighed for udsortering af bl.a. plast, når det ’våde’ organiske affald 

på forhånd er sorteret fra dagrenovationen. DONG Energy har for 

øjeblikket (2010) et pilot-projekt, hvor dagrenovation leveret til Amagerforbrænding 

behandles i det såkaldte Renescience-anlæg. Anlægget kan 

opdele affaldet i en flydende bio-pulp, metal, glas og plast, hvorved plasten 

efter videre behandling i princippet kan genanvendes. Vestforbrænding 

kører et andet forsøg, hvor forbrugerne skal frasortere tørre fraktioner 

af husholdningsaffaldet som plast og papir, som herefter udsorteres i 

et centralt sorteringsanlæg. Denne metode vil i princippet muliggøre en 

væsentligt højere genanvendelse af plast-fraktionen. 

Affald Danmark har i et igangværende projekt opgjort, at genanvendelse 

af plast medfører en betydelig nedsat emission af CO2 med en såkaldt 

netto carbon footprint på mellem -1500 og -1750 kg CO2-ækvivalenter 

pr. ton plastik, mens forbrænding resulterer i en CO2-emission med et 

netto carbon footprint på ca. 1200 kg CO2 pr. ton plastik. Ud over plast 

har Affald Danmark også vurderet netto carbon footprint for genanvendelse 

af bl.a. papir og flere metaller og fundet en betydelig nedsat CO2emission 

i forhold til affaldsforbrænding med energiudnyttelse (jf. ref. 

27). 

For yderligere kildesortering er et foreløbigt bud på indsamlingsomkostningerne 

ved yderligere frasortering af plast fra affald ca. 4.300 kr. pr. 

ton CO2. Hertil kommer behandlingsomkostninger. Dette beløb kan dog 

nedbringes, hvis der samtidigt sker kilde- eller central sortering af andre 

fraktioner, hvorved disse kommer til at bære deres del af de samlede 

meromkostninger. Endvidere vil der blive tale om indtægter ved salg af 

plast til granulatoparbejdning på 1-2.000 kr./ton 

CO2-emissioner fra forbrænding af plast i affald er pålagt CO2-afgift. Da 

CO2-afgiften i princippet følger kvoteprisen vil en høj kvotepris som følge 

af en ambitiøs klimapolitik i omverden kunne øge frasorteringen af 

plast. Det antages dog, at CO2-afgiften ikke vil være tilstrækkeligt høj 

under hverken de uambitiøse eller de ambitiøse rammebetingelser til at 

sikre udsortering af plast fra affaldet. Kun i fremtidsforløbet med yderligere 

tiltag antages, at omkostningerne ved at frasortere plast er reduceret 


Metan fra brændsler og 

energianvendelse 

Lattergas fra forbræn‐ 

ding 

så meget, at 75 pct. af plasten frasorteres og genanvendes. Alternativt 

kan plasten afbrændes på anlæg, der lagrer CO2 ved hjælp af CCS. 

Udledningen af metan fra brændsler udgjorde i 2008 0,58 mio. ton CO2ækvivalent, 

svarende til ca. 0,9 pct. af Danmarks samlede udledning af 

drivhusgasser. Udledningen forventes, jf. DMU’s fremskrivning, at falde 

til 0,50 mio. ton i 2025. 

Hovedkilderne til udledningen er uforbrændt gas fra gasmotorer, udslip 

af metangas i forbindelse med oplagring af brændsler samt udslip i forbindelse 

med små træfyrede varmeanlæg i boliger. Udledningerne afhænger 

både af brændselstype og af, hvordan det enkelte brændsel bruges. 

F.eks. giver biomasse indfyret på fjernvarmeværker en langt mindre 

udledning pr. indfyret GJ end udledningen fra individuelle anlæg i boliger. 

Metanudledning fra gas-motorer er pålagt CO2-afgift. 

Udledningerne afhænger både af brændselstype og af, hvordan det enkelte 

brændsel bruges. F.eks. giver biomasse indfyret på fjernvarmeværker 

en langt mindre udledning pr. indfyret GJ end udledningen fra individuelle 

anlæg i boliger. 

Det er således kompliceret at forudsige udledningen, og derfor fastholdes 

udledningen i både i referenceforløbet og i fremtidsforløbet, fastholdes 

på de 0,5 mio. ton fra og med 2025. Dette vurderes at være på den sikre 

side, forstået sådan, at en detaljeret beregning sandsynligvis ville give en 

lavere udledning end det her antagne. 

Udledningen af lattergas fra forbrænding udgjorde i 2008 0,44mio. ton 

CO2-ækvivalent, svarende til ca. 0,7 pct. af Danmarks samlede udledning 

af drivhusgasser. Udledningen forventes, jf. DMU’s fremskrivning, at 

være 0,41 mio. ton i 2025. 

Som for metan afhænger udledningen af lattergas af brændselstype og 

forbrændingsmetode, men forskellene i udledning pr. indfyret GJ brændsel 

er meget mindre end for metan. Man kan derfor med rimelighed antage, 

at udledningen af lattergas følger mængden af forbrændt brændsel, 

uden at skelne mellem de enkelte brændselstyper m.m. Det indebærer, at 

udledningerne vil være større i fremtidsforløbet med udstrakt brug af 

biomasse end i fremtidsforløbet, hvor el fra vind dominerer. 

Prognosen på 0,44 mio. ton CO2-ækvivalent i 2025 fremkommer som 

følge af et brændselsforbrug på i alt 828 PJ, svarende til en udledning på 

530 ton CO2-ækvivalent /PJ. Det er antaget, at udledning af lattergas fra 


CO2 fra industrielle pro‐ 

cesser 

forbrænding for 2050 i både reference- og fremtidsforløb kan findes ved 

at gange brændselsforbruget med denne faktor. 

12.3 Industrielle processer & industrigasser 

Visse industrielle processer, som forandrer et stofs kemiske sammensætning, 

udleder CO2. Den absolut væsentligste kilde er cementproduktion, 

der i Danmark bidrager med mere end 85 pct. af den procesrelaterede udledning 

af CO2. De resterende udledninger stammer bl.a. fra metalproduktionen, 

teglværker og produktion læsket kalk til røgrensning, mv. 

I 2008 udgjorde CO2-udledningerne fra industrielle processer 1,32 mio. 

ton CO2, svarende til ca. 2 pct. af de samlede danske drivhusgasudledninger. 

Det udgjorde et betydeligt fald i forhold til 2007, hvor disse 

emissioner var 1,64 mio. ton. For 2030 forventer DMU en samlet procesrelateret 

udledning på 1,88 mio. tons CO2. Det antages, at disse emissioner 

herefter vil være konstante. Denne antagelse er ikke inkonsistent 

med Klimakommissions forventning om fortsat økonomisk vækst, da 

cementproduktionen i Nordamerika og Europa har været stort set konstant 

siden 1970’erne på trods en markant økonomisk vækst. Helt generelt 

er fremskrivningen af de danske CO2-udledninger fra processer usikker, 

da udledningerne kan påvirkes markant af beslutninger i ganske få 

virksomheder. 

Den proces-relaterede CO2-emission i forbindelse med cementproduktionen 

formodes at kunne forbedres en del gennem teknologisk udvikling - 

de mest optimistiske analyser siger med op til 40 pct. En måde at opnå 

reduktioner er at blande andre materialer – bl.a. flyveaske fra afbrændt 

kul – i cementen. Det sker allerede i vid udstrækning i Danmark i dag, 

men i et samfund uafhængigt af fossile brændsler vil flyveaske fra kul 

dog forsvinde, og denne vil kun delvist kunne erstattes med affalds-aske 

og bio-aske. Det vil dog sandsynligvis være muligt at omdanne andre 

danske råmaterialer som f.eks. ler til aktivt materiale, der kan blandes i 

cementen. Der er imidlertid betydelige teknologiske barrierer at overvinde. 

Endelig findes der i andre lande alternative råvarer, som kan omdannes 

til cement med lavere CO2-emissioner. På grund af store usikkerheder 

omkring ressourcer og omkostninger ved disse alternative cementtyper 

er det her antaget, at cementproduktionen fortsat vil ske på basis af 

de traditionelle råvarer. 

Det anslås, at teknologisk udvikling i cementproduktionen under visse 

forudsætninger vil kunne resultere i en reduktion af den procesrelaterede 

CO2-emission fra cementproduktionen på omkring 20 pct. frem mod 


Industrielle drivhusgas‐ 

ser 

2050. Hvis CO2-emissionen fra cementproduktionen skal bringes længere 

ned, synes CCS at være den eneste løsning. Omkostningerne herved er 

med stor usikkerhed anslået til 350 – 900 kr/t CO2, hvis det etableres i 

tilknytning til et eksisterende CCS-anlæg. 

Cementproduktion er omfattet af EU's kvotesystem. I det uambitiøse 

fremtidsbillede ventes det ikke at ændre på ovenstående antagelser om 

2050. I det ambitiøse fremtidsbillede for 2050 forudsættes der en kvotepris 

på ca. 1170 kr. Denne kvotepris formodes derfor at kunne udløse 

CCS for 80 pct. af procesemissioner fra cementproduktion. I forløbet 

med yderligere tiltag antages, at der ikke længere vil være procesemissioner 

af CO2 fra cementproduktion. 

De industrielle drivhusgasser omfatter HFC’er, PFC’er og SF6. Der er tale 

om meget potente drivhusgasser, og de er derfor blevet underlagt en 

meget stram regulering, der allerede har realiseret en del af potentialet 

for reduktioner. Udledningen af de industrielle drivhusgasser var 0,89 

mio. ton CO2-ækvivalent i 2008. 

I 2025 forventer DMU, at udledningen vil være 0,22 mio. ton CO2ækvivalent. 

Det antages, at udledningen vil være konstant efter 2025. 

12.4 Opløsningsmidler 

Denne kategori omfatter udledning i forbindelse med anvendelse af drivhusgasserne 

til bedøvelse, som opløsningsmidler i maling, i renserier etc. 

Den samlede udledning fra denne gruppe var i 2008 0,09 mio. ton CO2ækvivalent, 

svarende til 0,1 pct. af den samlede drivhusgasudledning. 

Udledningen forventes af DMU fortsat at være 0,11 mio. ton i 2025. 

Da denne udledning udgør en meget lille andel af den samlede drivhusgasudledning 

er den fremskrevet uændret fra 2025 til 2050 uden yderligere 

undersøgelser af, hvad der påvirker udledningen. 

12.5 Kulstoflagring i planter og skove 

Danmark har valgt at indregne netto-optag af kulstof i jord og planter i 

opfyldelsen af reduktionsmålet for Kyoto Perioden 2008-12. Det sker efter 

reglerne i Kyoto Protokollen, som lægger visse begrænsninger på, 

hvilke optag, der kan indregnes (LULUCF reglerne). Disse regler genforhandles 

som led i de internationale klimaforhandlinger, og det er der- 


Metan fra lossepladser 

for ikke muligt at beregne, hvilke kulstofoptag det fremover vil være tilladt 

at indregne i det danske klimaregnskab. I tabel 12.1 er det derfor 

valgt at anføre forventningerne til det fysiske kulstofoptag/emission for 

skov og landbrug. Som det vil fremgå forventes landbruget i 2050 fortsat 

at have en lille netto-udledning på ca. 0,5 mio. t, mens der forventes et 

nettooptag i skov på ca. 2,4 mio. t (det ambitiøse forløb). Disse fremskrivninger 

er behæftet med betydelig usikkerhed – bl.a. fordi kulstofoptaget 

kan blive påvirket af fremtidige klimaændringer. 

Da der er stor usikkerhed omkring både størrelsen af og reglerne for indregning 

af kulstofoptag, er opgørelserne i tabel 12.1 foretaget både med 

og uden indregning af kulstofoptag. 

12.6 Affald og spildevand 

Udledningen af metan fra lossepladser udgjorde i 2008 1,06 mio. ton 

CO2-ækvivalent, svarende til ca. 1,6 pct. af Danmarks samlede udledning 

af drivhusgasser. Udledningen forventes ifølge DMU’s fremskrivning at 

stige svagt til 1,11 mio. ton i 2030. Det antages i tabel 12.1, at udledningen 

derefter vil være konstant, selvom dette må anses for et konservativt 

skøn jf. nedenfor. 

DMU’s fremskrivning er baseret på regeringens affaldsstrategi for 2005 

– 2008. Heri er antaget, at 9 pct. af den samlede producerede affaldsmængde 

i Danmark deponeres. Allerede i 2007 kom andelen af deponeret 

affald ned på 6 pct. for dog i 2008 at stige til 7 pct. Målsætningen i 

regeringens nye affaldsstrategi for 2009 – 12 er en deponeringsprocent 

på 6 pct. Strategien indeholder flere initiativer, der kan medvirke til at 

nedbringe mængden af deponeret affald. Det skal bemærkes, at deponeret 

affald generelt har et lavt organisk indhold. 

Metan dannes ved iltfri nedbrydning af organisk affald. Metanudledningen 

vil derfor kunne reduceres ved yderligere at reducere deponeringen 

af organisk nedbrydeligt affald. Den organiske fraktion, som i 

dag deponeres, stammer hovedsageligt fra storskrald og shredderaffald 

(dvs. affald fra neddeling af bl.a. biler og kølemøbler). En del af den organiske 

fraktion består af plast, som kun nedbrydes meget langsomt på 

lossepladser. Shredderaffald er – begrundet i både tekniske og miljømæssige 

hensyn – ikke egnet til indfyring i almindelige forbrændingsanlæg. 

Det antages, at deponering af organisk materiale vil kunne reduceres med 

op mod 60 pct. i 2050. Da der i 2050 stadig vil forekomme metanudledning 

fra affald, der er deponeret tidligere, anslås det, at den samlede me- 


tanudledning vil kunne reduceres med 50 pct. ved fremover at reducere 

deponeringen af organisk affald. Derved vil udledningen af metangas fra 

lossepladser kunne nedbringes til omkring 0,56 mio. ton CO2-ækvivalent 

i 2050. 142 

Deponering af shredderaffald kan undgås, hvis affaldet behandles ved en 

termisk proces (forbrænding eller forgasning) i særligt dedikerede anlæg. 

Termisk forgasning af shredderaffald har været demonstreret men anvendes 

endnu ikke i større udstrækning. Almindelige forbrændingsanlæg 

har typisk behandlingsomkostninger på 150 – 200 kr./ton affald. Forbrænding 

af de brændbare fraktioner af shredderaffaldet m.v. vil dog 

skulle ske på særligt indrettede anlæg, idet der kræves ekstra røggasrensning 

og evt. spildevandsbehandling samt tiltag med henblik på at forebygge 

korrosion af forbrændingsovne og -kedler. Da sådanne anlæg vil 

skulle bygges i mindre skala end almindelige forbrændingsanlæg, skønnes 

behandlingsomkostningerne ved forbrænding at være i størrelsesordenen 

300 – 400 kr/ton affald. For termiske forgasningsprocesser er 

estimeret omkostninger mellem 500 og 1100 kr./ton. Termisk behandling 

skønnes for dyrt til at ville blive implementeret alene af klimamæssige 

årsager i såvel det uambitiøse som det ambitiøse fremtidsforløb, 

hvorimod det kan tænkes realiseret som yderligere tiltag af andre årsager. 

Metanudledningen fra såvel bestående som nedlagte lossepladser vil 

kunne reduceres enten ved at opsamle og udnytte gassen (hvilket sker på 

mange ældre lossepladser) eller ved at overdække lossepladserne med 

lerholdig jord og dermed tvinge metangassen til at sive ud gennem kontrollerede 

’vinduer’ fyldt med biologisk aktivt materiale, der (ved tilstedeværelse 

af ilt) omdanner metangassen til CO2 . Sidstnævnte metode 

kaldes biocover og forventes anvendt på lossepladser, hvor det ikke er 

rentabelt at etablere egentlige gasopsamlingsanlæg. Hvor store reduktioner, 

der vil kunne opnås herved er under udredning (2010) i et projekt ledet 

af et forskerhold på DTU. Foreløbige resultater herfra indikerer, at et 

velfungerende biocover vil kunne reducere metanemissionerne med op 

mod 90 pct. afhængigt af lossepladsens indretning og det affald, som er 

deponeret på anlægget. Omkostningerne er foreløbigt estimeret til 50 – 

190 kr. pr. ton CO2-ækvivalent. I tabel 12.1 antages i scenariet med 

yderligere tiltag, at etableringen af biocover i gennemsnit vil kunne reducere 

fremtidige metanemissioner med ca. 70 pct. 

142 I EU’s regler om affaldsdeponering er der fokus på at nedbringe det bionedbrydelige affald 

(organisk affald), som deponeres. I Danmark har der været stop for deponering af forbrændingsegnet 

affald siden 1997, og i lyset heraf har Danmark ikke problemer med at efterleve krav til 

deponering af bionedbrydeligt affald i EU´s deponeringsdirektiv. I dag forbrændes en stor del af 

det organiske affald, mens en mindre del komposteres eller bioforgasses. 


Metan og lattergas fra 

spildevandshåndtering 

Udledningen af metan og lattergas fra spildevandshåndtering udgjorde i 

2008 0,15 mio. ton CO2-ækvivalent, svarende til 0,5 pct. af Danmarks 

samlede udledning af drivhusgasser. Udledningen forventes, jf. DMU’s 

fremskrivning, at være omkring 0,18 mio. ton i 2030. 

Da denne udledning udgør en meget lille andel af den samlede drivhusgasudledning 

er den fremskrevet uændret fra 2030 til 2050 uden yderligere 

undersøgelser af, hvad der påvirker udledningen. 



ger vedr. reduktion af drivhusgasudledningen 

fra andre sektorer end energi og transport 

Drivhusgasemissionerne udenfor energisektoren udgør i dag godt 25 pct. 

af Danmarks samlede drivhusgasemissioner (tabel 12.1). En udfasning af 

fossile brændsler fra energisektoren sikrer derfor ikke, at EU's reduktionsmål 

for 2050 på 80 – 95 pct. i forhold til 1990-niveauet nås med indenlandske 

reduktioner. Skal disse mål nås kræver det reduktion af emissionerne 

udenfor energisektoren. 

En del af de omhandlede udledninger og sektorer er eller bliver omfattet 

af EU's kvotedirektiv: offshore produktion og størstedelen af procesemissionerne 

fra industrien svarende til ca. 18 pct. af 2008-emissionerne 

udenfor energisektoren. Derudover er der CO2-afgift på CO2-emissioner 

fra forbrænding af plast i affald og på uforbrændt metan fra gasmotorer 

samt visse anvendelser af de såkaldte industrigasser. Samlet var godt 30 

pct. af drivhusgasemissionerne udenfor energisektoren pålagt en pris, 

hvilket giver et økonomisk incitament til at reducere dem. For disse sektorer 

finder Klimakommissionen ikke, at der umiddelbart er grund til at 

foreslå supplerende virkemidler til reduktion af drivhusgasemissioner. 

De øvrige emissioner udenfor energisektoren er pt. ikke prissat, men er i 

forskelligt omfang reguleret på anden vis. Klimakommissionen har på 

det grundlag følgende forslag: 


At der iværksættes en nærmere analyse af, om emissionerne af drivhusgasser 

uden for energisektoren kan prissættes i større omfang end det 

sker i dag. Det kan f.eks. ske ved inddragelse under et kvotesystem eller 

pålægning af afgifter. 

Landbrug 

Landbrugets drivhusgasemissioner er ikke direkte reguleret i dag, og ingen 

af sektorens emissioner er prissat. Dog har regulering af kvælstofudledninger 

medført betydelige reduktioner af sektorens lattergasudledninger 

siden begyndelsen af 1990´erne. 


En række af de mulige tiltag til reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner 

er forbundet med lave eller meget lave velfærdsøkonomiske omkostninger. 

Det skal dog understreges, at der er stor usikkerhed omkring 

disse omkostninger. Ikke mindst fordi de er beregnet ud fra nutidige teknologiske 

muligheder, prisniveauer og gevinster samt omkostninger ved 

andre miljøpåvirkninger. På det grundlag anbefaler Klimakommissionen 

følgende: 


At reduktion af drivhusgasemissioner fra stald- og husdyrgødningssystemer 

inddrages som en specifik målsætning ved miljøgodkendelse i 

forbindelse med udvidelse og ombygning af husdyrbedrifter 

At der iværksættes virkemidler, der sikrer, at emissioner fra dyrkning 

og dræning af lavbundsjorder ophører – f.eks. ved en afgift der modsvarer 

de tilhørende drivhusgasudledninger 

At den landbrugsrelaterede forskning og udvikling bør omfatte metoder 

og teknologier til nedbringelse af lattergasemissioner fra gødningsanvendelse 

og metanemissioner fra husdyr 

Øvrige energirelaterede emissioner 

Væsentlige dele af emissionerne i denne kategori er eller bliver snart omfattet 

af EU's kvotesystem eller er pålagt CO2-afgifter. Der foreslås ikke 

yderligere virkemidler på dette område. 

Industrielle procesemissioner 

Procesemissioner fra cement, kalk og teglproduktion, der udgør størstedelen 

af emissionerne i denne kategori, er og vil fremover være omfattet 

af EU's kvotesystem. Klimakommissionen skønner, at der ikke er brug 

for yderligere virkemidler for at sikre CO2-reduktioner på disse områder. 

For de øvrige emissioner af HFC, PFC og SF6 bør hidtidige bestræbelser 

på at udfase dem gennem både national og EU regulering fastholdes. 

Kulstoflagring i planter og jord 

De fremtidige regler for indregning af kulsofoptag i nationale klimaregnskaber 

forhandles i øjeblikket. Der er derfor ikke grundlag for at foreslå 


nye virkemidler på nuværende tidspunkt ud over det der følger af forslagene 

på landbrugsområdet. 

Affald og spildevand 

Den væsentligste emission i denne kategori er metan-udsivninger fra tidligere 

deponering af organisk materiale på lossepladser. Ca. 8 pct. af det 

affald, der deponeres i dag, er bl.a. neddelte rester fra biler, hårde hvidevarer 

o.l. – såkaldt shredderaffald. Dette affald har et højt energiindhold, 

men kan af tekniske årsager pt. ikke brændes i almindelige forbrændingsanlæg. 

Klimakommissionen har ikke regnet på økonomien i yderligere 

reduktion af disse emissioner. Nogle kilder indikerer dog, at det ved 

et højere prisniveau på CO2-emissioner kan blive økonomisk fordelagtigt 

at undgå deponering og deraf afledte metan-emissioner gennem forbrænding 

eller forgasning af disse affaldsfraktioner. 


14 Referencer 

1. ”Landbrugets drivhusgasemissioner og bioenergi-produktionen i Danmark 

1990-2050”, Aarhus Universitet, september 2010 

2. ”An Energy Policy for Europe”, EU-Kommissionen, 2007 

3. "Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land", 

udateret 

4. ”Fremtidens havmølleplaceringer – 2025”, Udvalget for fremtidens 

havmølleplaceringer, april 2007 

5. "Ressourceopgørelse for bølgekraft i Danmark", J. P. Kofoed, udarbejdet 

for Klimakommissionen, maj 2009 

6. "Solvarme - status og strategi. Forskning, udvikling og demonstration", 

maj 2007 ("Solvarmestrategien") 

7. "Solcelleteknologi", PA Energy Ltd., august 2009 

8. ”Globale tendenser og perspektiver i solcelle F&U (&D)”, PA Energy 

Ltd., august 2009 

9. "Geotermi – Varme fra jordens indre. Status og muligheder i Danmark", 

Energistyrelsen, oktober 2009 

10. "Geotermi i Danmark", Energistyrelsens udvalg om geotermi, juni 

1998 

11. The King review of Low Carbon Cars, 2007 

12. ”Den blå biomasse – potentialet i danske farvande”, Danmarks Miljøundersøgelser, 

Aarhus Universitet, februar 2010. 

13. ”Fremskrivning af affaldsmængder 2010 – 2050”, Miljøstyrelsen, 2010 

14. “CO2 Capture and Storage. A key carbon abatement option”, International 

Energy Agency, 2008 

15. “Carbon Dioxide Capture and Storage”, International Panel on Climate 

Change (IPCC), 2005. 

16. ”Rammebetingelser for klimavirksomheder”, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 

2008 


17. ”Energiforbrug og –besparelser i produktionserhverv”, Ea Energianalyse 

og Risø DTU, september 2009. 

18. ”Energiforbrug og besparelser i bygninger”, Ea Energianalyse og Risø 

DTU, oktober 2009. 

19. ”Sektoranalyse - El- og varmeforsyning”, Ea Energianalyse og Risø 

DTU, september 2010. 

20. ”Transportens energiforbrug og fremtidige muligheder”, Ea Energianalyse, 

maj 2010. 

21. ”Kernekraft”, Energistyrelsen, august 2009. 

22. ”Nye energiteknologier. Forskning, udvikling og demonstration”, Risø 

DTU, maj 2010. 

23. ”Udbygning med havvind”, Klimakommissionens sekretariat, september 

2010 

24. "Redegørelse om mulighederne for og virkningerne af dynamiske tariffer 

for elektricitet", Energistyrelsen, juni 2010 

25. "Redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede afgifter på 

elektricitet med særlig henblik på bedre integration af vedvarende 

energi (dynamiske afgifter)", Skatteministeriet, maj 2010 

26. ”Kulstofbinding i skov samt potentiale for biomasse-produktion i skov 

ved fortsat drift og ved drift med fokus på biomasseproduktion”, Det 

Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, september 2010 

27. ”Vejledning for CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche (in prep)”, 

affald danmark. Endnu ikke offentliggjort (forventes offentliggjort november 

2010) 

28. ”Danmarks Energifremskrivning”, Energistyrelsen, april 2010 

29. ”Beginners Guide to Aviation biofuels”, Air Transport Action Group, 

maj 2009 

30. ”Korte ture i bil – kan bilister ændre adfærd til gang eller cykling”, 

Linda Christensen og Thomas Chr. Jensen, DTU, 2008 

31. ”Nøgletal for Transport 2009”, Transportministeriet og Danmarks Statistik 

32. Prognoseforudsætninger for trafikberegninger”, Camilla Brems og Allan 

Hansen, DTU Transport, 2010 


33. ”El- og hybridbiler”, Energistyrelsen 2010 

34. ”Samfundsøkonomiske aspekter ved produktion af 2. generations 

bioethanol”, EA Energianalyse, oktober 2009 

35. ”Drivmiddelrapporten”, Energistyrelsen 2007 

36. ”Energiforsyning i Danmark”, Klima- og Energiministeriet, februar 

2010 

37. ”Naturgasnettet i Danmark”, www. naturgasfakta.dk 

38. ”Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark”, Energinet.dk 

39. ”Teknologiredegørelse for batterityper til elbiler”, Energistyrelsen, 

september 2009 

40. ”Redegørelse – el-biler og plug-in hybridbiler”. Center for grøn transport, 

april 2010 

41. ”El- og hybridbiler - samspil med energisystemet”, Energistyrelsen 

2010 

42. European Biofuels Technology Platform.” 

(http://www.biofuelstp.eu/index.html 

43. ”Redegørelse – elbiler og plug-in hybridbiler”, Trafikstyrelsen, april, 

2010 

44. Energistatistik 2008, Energistyrelsen 

45. ”En grøn transportpolitik – 2009”. Aftale mellem regeringen (Venstre 

og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale 

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance 

46. ”Fortsat elektrificering af banenettet. Screeningsundersøgelse”, Transportministeriet, 

april 2009 

47. ”Alternative drivmidler i transportsektoren”, Energistyrelsen, januar 

2008 

48. ”Opdatering af Alternative drivmidler i transportsektoren”, Energistyrelsen, 

juli 2010 

49. ”Transportøkonomiske Enhedspriser”, DTU Transport og COWI for 

Transportministeriet, version 1.2, august 2009 


50. ”Grænseværdier for nye bilers CO2-emissioner.” Resumeer af EUlovgivningen, 

http://europa.eu/index_da.htm 

51. ”10 byer 10 bud – samlet rapport fra kommunerne”, Alt4kreativ 

52. ”10 byer 10 bud – byernes bidrag”, Alt4kreativ 

53. ”The Danish Example – The Way to an Energy Efficient and Energy 

Friendly Economy”, Klima- og Energiministeriet, 2009 

54. “Mind the Gap - Quantifying Principal-Agent Problems in Energy Efficiency”, 

IEA, 2007 

55. “Experience with energy efficiency regulations for electrical equipment” 

IEA, 2007 

56. ”Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger”, Statens 

Byggeforskningsinstitut, 2009 

57. ”Barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger”, Statens 

Byggeforskningsinstitut 2004 

58. ”Barrierer for energibesparelser i kommuner og kommunale institutioner”, 

Kommunernes Landsforening 2004 

59. ”En vej til flere og bedre energibesparelser”, Togeby (red.) et al., 2008 

60. ”Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger”, 

Dokumentation 057, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), 2004 

61. ”Potentialevurdering – Energibesparelser i husholdninger, erhverv og 

offentlig sektor – sammenfatning af eksisterende materialer og analyser” 

Birch & Krogboe, 2004 

62. ”Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri”, Statens 

Byggeforskningsinstitut, 2009 

63. ”En vej til flere og billigere energibesparelser”, EA Energianalyse m.fl. 

2008 (med tilhørende bilagsrapporter) 

64. ”Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor” (udarbejdet for 

Energistyrelsen), Tommerup, H. og J. B. Laustsen, BYG DTU, 2008 

65. ”Offentlige investeringer”, AE-rådet, 2010 

66. ”Analyse af ESCO-samarbejder i kommuner”, Rambøll, 2009 


67. “Breaking budgets: an empirical examination of Danish municipalities”, 

Serritzlew, S., Financial accountability & management, 21(4): 

413-435, 2005 

68. ”Budgetoverskridelsermes anatomi. En analyse af forskelle i danske 

kommuners overholdelse af budgetterne”, Houlberg, K., Nordisk administrativt 

tidsskrift, 3,1999: 200-232, 1999 

69. ”Struktur i styringen - strukturelle forklaringer på kommunernes økonomistyring 

1996-2005”, Det kommunale og regionale evalueringsinstitut, 


70. ”Energibesparelser i erhvervslivet”, Dansk Energianalyse A/S og Viegand 

& Maagøe Aps, februar 2010 

71. ”Sælg resultater ikke udstyr”, DI Energibranchen, 2008 

72. ”Globale reserver af fossile brændsler”, Energistyrelsen, marts 2010 

73. ”Sol i Sahara – potentialer”, Klimakommissionens sekretariat, november 

2009 

74. ”Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag”, Ea Energianalyse, 


75. ”En lille generel ligevægtsmodel med energitjenester”, DREAM, september 

2010 

76. ”Baggrundsnotat om referenceforløb A og fremtidsforløb A”, Risø 

DTU og Ea Energianalyse, september 2010 

77. ”Baggrundsnotat om referenceforløb U og fremtidsforløb U”, Risø 

DTU og Ea Energianalyse, september 2010 

78. ”Modelanalyser af indpasning af fluktuerende elproduktion i energisystemet 

i fremtidsbillede for Danmark i 2050”, Ea Energianalyse, september 

2010 

79. ”Modelanalyser af ambitiøst fremtidsforløb med hurtigere udfasning af 

fossile brændsler i el- og varmeforsyningen”, Ea Energianalyse, august 

2010 

80. ”Notat om udfordringerne ved en fremskyndet vindkraftudbygning”, 

Ea Energianalyse (udarbejdet i dialog med Energinet.dk), marts 2010 

81. ”Udbygning med a-kraft i Sverige – konsekvenser for fremtidsforløbene”, 

Ea Energianalyse, august 2010 


82. ”European Biofuels Technology Platform.” 

(http://www.biofuelstp.eu/index.html) 

83. ”Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem”, EFPforskningsprojekt, 

Ea Energianalyse m.fl., 2009 

84. ”Varmeplan Danmark”, Rambøll og Aalborg Universitet, 2008 

85. ”Energi 2050. Udviklingsspor for energisystemet”, Energinet.dk, 2010 

86. “Clean technology R&D and innovation in emerging countries-- 

Experience from China”, Xiaomei Tan, Energy Policy, Volume 38, 

2010 

87. ”U.S. energy research and development: Declining investment, increasing 

need, and the feasibility of expansion”, Nemet, G. F. and 

Kammen, D. M., Energy Policy, 35, 746–55, 2007 

88. World Energy Outlook, IEA, 2009 

89. World Development Report, Verdensbanken, 2010 

90. ”Who’s Winning the Clean Energy Race?”, Pew Charitable Trust, 

2010 

91. Energierhvervsanalysen 2009, Energistyrelsen, juni 2010 

92. Debatoplæg til Vækstforum: ”Grøn Vækst: Udfordringer, muligheder 

og dilemmaer i den grønne omstilling”, regeringen 2010 


BILAG 


Bilag

Oversigt over bilag 

Bilag 1. Klimakommissionens kommissorium 

Bilag 2. Definition af begreber 

Bilag 3. Historiske trends i dansk energipolitik 

Bilag 4. Brændselspriser og CO2-priser 

Bilag 5. Opgørelse af VE-ressourcer 

Bilag 6. Anvendelse af biomasse til energiproduktion 

Bilag 7. Biogas – ressourcer, produktion og udnyttelse 

Bilag 8. Detaljerede resultater i tabelform 

Bilag 9. Resultater af følsomhedsanalyser 

Bilag 10. Liste over baggrundsrapporter og andre dokumenter, der er blevet produceret på Klimakommissionens 

foranledning 

Bilag 11. Klimakommissionens samlede anbefalinger 

Bilag

Bilag 1 

Bilag

Bilag

Bilag

Bilag 2 – Definition af begreber 

I denne rapport benyttes en række centrale begreber, som i visse andre sammenhænge forstås 

anderledes. Derfor er Klimakommissionens forståelse af de vigtigste begreber kort forklaret i 

dette bilag. Derudover er en række energitekniske og økonomiske begreber forklaret. 

Klimakommissionens opgave har været at ”belyse, hvorledes Danmark på langt sigt kan frigøre 

sig fra afhængigheden af fossile brændstoffer”. Som midler til at konkretisere en sådan 

fremtidsvision, har Klimakommissionen anvendt begreberne fremtidsbillede, referenceforløb 

og fremtidsforløb som analytiske visualiseringsværktøjer. 

Fremtidsbillede 

Klimakommissionens fremtidsbillede beskriver et dansk energisystem, der er uafhængigt af 

fossile brændsler, i et bestemt år, her 2050. Fremtidsbilledet indeholder summen af de fysiske 

tiltag, der tilsammen udgør energisystemet, dvs. f.eks. antal elbiler og MW vindmøller, men 

herudover også omfanget af energibesparelser. 


Et referenceforløb beskriver udviklingen i det danske samfund og især energisystemet fra i 

dag frem til 2050 under forudsætning af, at der ikke træffes nye politiske beslutninger på 

energiområdet. Referenceforløb opstilles med udgangspunkt i forhåndsantagelser om rammebetingelserne 

(økonomisk vækst, priser på brændsler og CO2 mv.) samt eksisterende politiske 

vedtagelser og beslutninger. Et referenceforløb indeholder både en kronologisk økonomisk 

fremskrivning og en specifik fremskrivning af energisystemet. 

Referenceforløb skal ikke opfattes som prognoser. Det er således ikke Klimakommissionens 

forventninger til et realistisk forløb. 


Et fremtidsforløb leder frem til Klimakommissionens fremtidsbillede, fra i dag til 2050. Fremtidsforløb 

baserer sig på samme forhåndsantagelser som de tilhørende referenceforløb. Et 

fremtidsforløb indeholder alle de tiltag og virkemidler, der for hele perioden ændrer udviklingen 

i forhold til referenceforløbet, således at det ønskede fremtidsbillede realiseres. 

Tiltag 

Tiltag bruges om fysiske ændringer i energiforbruget og energiforsyningen - fx hvor mange PJ 

der spares i bygninger og hvor mange MW vindmøller, der opstilles. Sådanne fysiske ændringer 

er indeholdt i såvel referenceforløb som fremtidsforløb. 

Virkemidler 

Virkemidler er instrumenter, som kan tages i anvendelse for at realisere tiltag. Virkemidlerne 

kan fx omfatte afgifter, tilskud, regulering, oplysningskampagner, planlovgivning, mærkningsordninger 

og standarder for apparaters energiforbrug. 

Bilag

Rammebetingelser 

Rammebetingelser er eksterne faktorer, som ikke i nævneværdig grad kan påvirkes gennem 

nationale energipolitiske virkemidler. Rammebetingelserne er derfor de samme i referenceforløb 

og fremtidsforløb: 

Den økonomiske vækst 

Verdensmarkedsprisen på olie og andre fossile brændstoffer 

Store dele af energiteknologiudviklingen, herunder graden af energieffektiviseringer 

Klimapolitikken i omverdenen, herunder CO2 kvote-prisen. 

Effektivitetsudviklingen i landbruget og efterspørgslen på fødevarer. 

m.v. 

Energitjenester 

Energiforbrugerne efterspørger dybest set ikke energi men energitjenester, såsom behageligt 

indeklima, TV-billede og –lyd, transport og damp til industrielle processer. Det er vigtigt at 

skelne mellem energitjenester og energiforbrug, da for eksempel boligopvarmning kan opnås 

med et mindre energiforbrug uden velfærdstab for borgerne, hvis bygningerne isoleres bedre. 

Indkomst-elasticitet og pris-elasticitet 

Behovet for energitjenester påvirkes af utallige faktorer. Sammenhænge mellem efterspørgsel 

og henholdsvis indkomst og pris kan udtrykkes i indkomst-elasticiteter og pris-elasticiteter. 

En indkomstelasticitet på 0,6 betyder, at efterspørgslen stiger med 6 %, hvis indkomsten stiger 

med 10 %, og tilsvarende indebærer en priselasticitet på -0,3, at efterspørgslen falder med 3 

%, hvis prisen stiger med 10 %. 

For Danmarks samlede energiforbrug benyttes to centrale begreber, nemlig det endelige energiforbrug 

og bruttoenergiforbruget. Forskellen mellem de to udgøres af konverteringstabet og 

distributionstabet. 

Det endelige energiforbrug 

Det endelige energiforbrug (også kaldet slut-forbruget) udtrykker energiforbruget leveret til 

slut-brugerne, dvs. private og offentlige erhverv samt husholdninger. Hertil kommer forbrug 

til ikke energiformål, som smøring, rensning og asfalt. Energiforbrug i forbindelse med udvinding 

af energi, raffinering, konvertering, transmission og distribution er ikke inkluderet i 

det endelige energiforbrug. 

Konverteringstab 

Ved konverteringstab forstås det tab af energi, der sker ved omformning af én energitype til en 

anden, f.eks. omformning af kul til el på et kraftværk. 

Distributionstab 

Ved distributionstab – eller nettab – forstås tab ved at transportere en energivare fra producent 

til forbruger. For el udgør distributionstabet ca. 7% af den producerede el, og for fjernvarme 

udgør tabet ca. 20% af den producerede fjernvarme. 

Bilag

Bruttoenergiforbrug 

Bruttoenergiforbruget svarer til det endelige energiforbrug plus konverteringstab plus distributionstab. 

Energieffektivitet 

For alle energiteknologier er der et større eller mindre energitab. For slutanvendelsesteknologier 

som bygninger kan der være tale om varmetab gennem vægge og vinduer. Her 

måles energieffektivitet som et absolut forbrug ved tilvejebringelse af en bestemt energitjeneste 

– f.eks. et bestemt temperaturniveau over ét år. Dette tal kan så sættes i relation til forbruget 

i andre bygninger med samme energitjenesteniveau. 

Energieffektivitet / virkningsgrad 

For forsyningsteknologier som kraftværker eller fjernvarmekedler vil der være tab af energi i 

form af varm røggas, varmt kølevand mv., som gør at output vil være mindre end input. Her 

defineres energieffektiviteten som forholdet mellem energioutput og energiinput. Denne energieffektivitet 

kaldes ofte for virkningsgraden. 

Bilag

Bilag 3 - Historiske trends i dansk energipolitik 

Forsyningssikkerhed var i mange år hovedsigtet for dansk politik på energiområdet. I lyset af 

Suez-krisen i 1956 kom de første initiativer til en civil beredskabsplanlægning og lillejuleaften 

1959 vedtog Folketinget Lov om det civile beredskab, der hjemlede krav om opretholdelse af 

minimumslagre for olie. 

Herudover var energisektoren stort set ureguleret. Aktørerne i sektoren var private virksomheder 

i den primære energiforsyning (kul og olie) og andelsejede eller kommunalt ejede virksomheder 

i den sekundære forsyning (el og fjernvarme). 

Anvendelse af nuklear energi er en undtagelse herfra, idet der tidligt sås et behov for offentlig 

regulering af dette område. I 1962 vedtog Folketinget således Atomanlægsloven. Forskningscenter 

Risø havde da været i funktion i 4 år, og atomenergi sås af mange i elsektoren og i Industrirådet 

som fremtidens energi. Ren og uafhængig af den politiske situation i Mellemøsten. I 

lyset af oliekrisen i 1973 traf ELSAM, samarbejdsorganisationen for de jyske og fynske kraftværker, 

i januar 1974 principbeslutning om bygning af et atomkraftværk. 

Imidlertid var der ikke overalt i samfundet enighed om atomkraftens fordele, og ikke mindst 

sikkerheden omkring kernekraftværkerne og spørgsmålet om sikker deponering af affaldet bidrog 

til den folkelige modstand, der udmøntede sig i en stigende interesse for vedvarende energi. 

Hertil kom økonomiske overvejelser, idet værkerne ikke var konkurrencedygtige i forhold 

til andre moderne kraftværker. Konsekvensen af mange års diskussion blev, at Folketinget i 

1985 besluttede, at atomkraft ikke kan indgå i dansk energiplanlægning. 

Baseret på den teknologiske udvikling og udviklingen i energipriserne fordobledes energiforbruget 

op igennem 1960’erne og samtidig blev energiforsyningen omlagt til olie. I 1973 var 93 

pct. af Danmarks energiforsyning således baseret på importeret olie. Samtidig havde vi internationalt 

set et relativt højt energiforbrug. 

I efteråret 1973 krævede de olieeksporterende landes organisation OPEC forhandling med de 

olieimporterende lande om råoliepriserne. Det endte med, at OPEC besluttede generelt at begrænse 

olieproduktionen for at få priserne op. Begrænsningen i olieudbuddet betød en firedobling 

af olieprisen over få måneder. Samtidig blev Danmark sammen med USA og andre 

lande ramt af en kortvarig olieembargo fra arabiske olielande på grund af manglende afstandtagen 

til Israel i forbindelse med landets krig mod Ægypten og Syrien i oktober 1973 (Yom 

Kippur krigen). 

Reaktionen på oliekrisen i 1973 var umiddelbart restriktioner på energiforbruget, herunder påbud 

om bilfrie søndage, forbud mod vindues- og julebelysning, generelle fartgrænser, nedskæringer 

i olieforsyningen til industrien og den kollektive trafik. Hertil kom forhandlinger i EF- 

og nordisk regi om fælles løsninger. Restriktionerne blev stort set ophævet i februar 1974, men 

virkningerne af oliekrisen rakte langt længere. 

Krisen medførte formulering af en dansk energipolitik med vægt på økonomiske aspekter og 

fysisk leveringssikkerhed. Dens hovedelementer var et skift fra olie til andre og billigere 

brændsler, især kul, effektivisering af energiforbruget, forskning og udvikling af ny energi- 

Bilag

teknologi samt deltagelse i internationalt samarbejde. Politikken blev udmøntet i den første lov 

om elforsyning i 1976, der sikrede en favorabel finansiering af elforsyningsprojekter. 

Samtidig blev påbegyndt en større udredning om varmeforsyningen med henblik på mulig introduktion 

af naturgas og udbygning af fjernvarmeforsyningen. For at opnå en sikker og samfundsøkonomisk 

udbygning af de kollektive systemer blev landet i den videre planlægning 

opdelt i områder, der var forbeholdt fjernvarme, gerne baseret på kraftvarme fra de centrale 

kraftværker, områder til naturgasforsyning og områder, der fortsat måtte baseres på individuel 

forsyning. 

Forslagene blev udmøntet i forslag om anlægslov for naturgasforsyning og forslag til lov om 

varmeforsyning, der blev fremsat den 22. maj 1979 og vedtaget den 8. juni 1979. Det skete i 

lyset af den 2. energikrise, der opstod omkring 1. maj som følge af revolutionen i Iran. Krisen 

medførte yderligere en fordobling af råoliepriserne. I Danmark blev energiafgifterne samtidig 

forhøjet. 

Der var fortsat fokus på energibesparelser og en mere effektiv energiudnyttelse. 

Elforsyningslovens favorable regler for finansiering af nye anlæg sikrede mulighed for en hurtig 

omstilling fra olie til kul i kraftværkssektoren. Endvidere blev effektiviteten på forsyningssiden 

øget gennem udbygning af kraftvarmeforsyningen til fjernvarmenettene. Naturgassens 

konkurrenceevne i forhold til konkurrerende brændsler blev blandt andet sikret gennem afgiftspolitikken. 

Effektiviseringen af energiforbruget i boliger og erhvervslivet blev blandt andet fremmet gennem 

støtteordninger til energibesparelser i bygninger og industrien, indførelse af energi- og 

CO2-afgifter og stramninger af energikravene i Bygningsreglementet. 

Op igennem 1980’erne kom løbende en række ændringer i reguleringen som fremmede de 

energipolitiske mål. Eksempelvis blev kommunernes finansieringsmuligheder forbedret, hvilket 

styrkede fjernvarmeudbygningen. Det kom restriktioner på anvendelsen af elvarme. Der 

blev indgået aftale med elværkerne om etablering af 100 MW-vindkraft. I 1986 blev energiafgiften 

forhøjet som led i ”kartoffelkuren”. 

I 1990 kom næste skifte i energipolitikken. Med udgangspunkt i Brundtland rapporten Vores 

Fælles Fremtid fra 1987 kom der generelt fokus på energiforbrugets miljøskadelige virkninger. 

I november 1989 viste en rapport om naturgasprojektets økonomi et underskud på næsten 7 

mia. kr. i nutidsværdi ud over værdien af afgiftsfritagelsen på 25 mia. kr. Rapporten anbefalede 

blandt andet naturgasfyring af kulfyrede fjernvarmeværker som instrument til en genopretning 

af økonomien. I en dansk sammenhæng gik miljøhensynet og hensynet til naturgasprojektets 

økonomi op i en højere enhed. 

I marts 1990 blev indgået en politisk aftale mellem VKR-regeringen og Socialdemokratiet om 

øget anvendelse af kraftvarme, naturgas og andre miljøvenlige brændsler. I april modtog Folketinget 

”Energi 2000 – handlingsplan for en bæredygtig udvikling” med en målsætning om 15 

pct. fald i energiforbruget og mindst 20 pct. fald i CO2-emissionerne i 2005. Det var fortsat et 

krav, at omstillingen skulle være samfundsøkonomisk optimal, men nu med øget fokus på de 

Bilag

miljømæssige aspekter. 

Handlingsplanen blev fulgt op af cirkulæreskrivelser til amter og kommuner om, at de skulle 

udarbejde projekter for omlægning af kulfyrede fjernvarmeværker til naturgaskraftvarme, 

kraftvarme fra de centrale værker og affaldsanlæg eller overskudsvarme. I områder uden disse 

forsyningsmuligheder skulle mulighederne for anvendelse af v edvarende energi belyses. Der 

var ingen forpligtelse for kommunerne til selv at gennemføre projekterne, men de skulle godkende 

samfundsøkonomisk sunde projekter, der opfyldte de energimæssige kriterier. 

Projekterne blev i stort omfang gennemført. Resultatet blev et markant fald i forbruget af kul til 

opvarmningsformål og øget brug af kraftvarme, naturgas og vedvarende energi. 

Samlet set har omstillingen af energisektoren siden 1973 betydet, at olieforbrugets andel af 

energiforbruget i 2008 var reduceret fra 93 pct. til ca. 40 pct., og andelen af vedvarende energi 

var steget fra ca. 1 pct. til knap 17 pct. 1 Fjernvarmens andel af opvarmningen i Danmark steg 

til 60 pct. af alle husstande og 50 pct. af varmebehovet, hvilket var en fordobling. 

Omstillingen til kraftvarme samt betydelige besparelser i bygninger og industri har sikret, at 

det danske bruttoenergiforbrug er næsten uændret siden 1972, på trods en økonomisk vækst på 

over 100 pct. i samme periode, med øget bygningsareal, øget produktion og stigninger i energiforbruget 

til transport. 

Forskning og udvikling af ny energiteknologi har været støttet af en række programmer, herunder 

energiforskningsprogrammer, Udviklingsordningen for Vedvarende Energi, Biogashandlingsprogrammet 

og støtteordninger til vedvarende energianlæg. Resultaterne af denne indsats 

er dels den store vækst i andelen af vedvarende energi i energiforsyningen og den generelle 

forbedring af energieffektiviteten, dels at eksporten af energiteknologi er steget fra næsten ingenting 

til nu ca. 12 pct. af den samlede danske eksport. 

Forsyningssikkerheden er blandt andet styrket gennem det udenrigspolitiske samarbejde via 

medlemskab af IEAs olieberedskab, deltagelse i EU's olie- og gaskriseberedskab og intensivering 

af det nordiske energisamarbejde blandt andet inden for ENTSO-E (samarbejdet mellem 

de europæiske systemoperatører, tidligere Nordel) om udbygning af elforbindelserne mellem 

de nordiske lande. 

Den seneste udvikling i energipolitikken sker på baggrund af det øgede fokus på klima- og 

globale miljøhensyn, herunder på mulighederne for markant at reducere udledningen af drivhusgasser, 

som Klimakommissionens udredning indgår i. 

1 Andelen af vedvarende energi er godt 18 pct. i henhold til EU’s opgørelsesmetode. 

Bilag

Bilag 4 – Brændselspriser og CO2-priser 

1. Priser på fossile brændsler og CO2 

Det er valgt at lægge IEA’s priser på brændsler og CO2 til grund for fastsættelsen af brændsels- 

og CO2-priser. Dette er begrundet i, at IEA har opstillet sammenhængende brændsels- og 

CO2-priser. 

IEA har i World Energy Outlook 2009 opstillet priser for et 450 ppm-scenarie og et referencescenarie. 

Referencescenariet beskriver, hvad der vil ske, hvis, bl.a., regeringerne ikke tager nye initiativer 

på energiområdet, ud over de initiativer, der er vedtaget medio 2009. Referencescenariet 

indeholder således hverken mulige, potentielle eller sandsynlige fremtidige politiske initiativer, 

og det kan derfor ikke betragtes som en fremskrivning af, hvad der sandsynligvis vil ske. 

Det er derimod en baseline fremskrivning af, hvordan verdens energimarkeder vil udvikle sig, 

hvis de nuværende tendenser i energiefterspørgsel og forsyning ikke ændres. 

Referencescenariet forventes at føre til en temperaturstigning på op til 6 o C. 

IEA’s 450 ppm-scenarie beskriver konsekvenserne for energimarkederne af en koordineret 

global indsats for at opnå en udvikling i drivhusgasemissionerne der vil sikre en stabilisering 

af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på 450 ppm CO2-ækvivalent. Ifølge IPCC 

vil en stabilisering på dette niveau give en sandsynlighed på 50% for, at den gennemsnitlige 

globale temperaturstigning holder sig på 2 o C. 

IEA’s prisforudsætninger løber kun frem til 2030, og IEA har desuden ikke angivet nogen priser 

på biobrændsler. Der er derfor behov for at afklare: 

hvordan IEA’s priser på fossile brændsler og CO2 kan forlænges frem til 2050 

hvordan priser på biobrændsler kan fastsættes i overensstemmelse med IEA’s øvrige 

priser og forudsætninger. 

1.1 Forløb U 

Det er valgt at basere det forløbet med uambitiøse rammebetingelser (forløb U) på priserne fra 

IEA’s 2009-reference-scenarie. 

Tabel 1 viser IEA’s prisantagelser for referencescenariet, i faste priser og omregnet til danske 

kroner under antagelse af en dollarkurs på 5,0. I referencescenariet forudser IEA stigende priser 

på olie, gas og kul fra 2020 til 2030. Kulprisen stiger dog kun ganske lidt. 

Tabel 1: IEA’s prisantagelser for referencescenariet for råolie, kul og naturgas. 

2008-prisniveau 2008 2015 2020 2025 2030 

Råolie, kr/GJ 83 74 86 92 98 

Kul, kr/GJ 25 19 21 22 23 

Naturgas, Europa, kr /GJ 49 50 57 62 66 

Bilag

I referencescenariet forventer IEA, at verdens samlede udledning af CO2 stiger fra 28,8 Gt i 

2007 til 40,2 Gt i 2030. IEA forudser i dette scenarie den samme stigningstakt i udledningen 

helt frem til år 2100. 

IEA forventer ikke, at der i denne situation udvikles verdensomspændende markeder for handel 

med CO2. For det europæiske CO2-marked forventer IEA, at prisen stiger til 43 USD/ton i 

2020 og 54 USD/ton i 2030. Dette skal ses i sammenhæng med, at IEA forventer en svagt faldende 

udledning af CO2 i OECD-landene, på trods af den samlede globale stigning i udledningen. 

Stigningen i CO2-udledning efter 2030 må skyldes et stadigt stigende brug af fossile brændsler, 

og det må derfor antages, at brændselspriserne fortsat vil stige efter 2030. For det uambitiøse 

forløb er der derfor regnet med, at IEA’s udvikling i brændselspriserne 2025 – 2030 fortsættes 

i perioden 2030 til 2050 med samme stigningstakt som for 2025-2030; altså, at både 

kulprisen, olieprisen og naturgasprisen stiger. 

Tabel 2 viser de hermed fastlagte importpriser for forløb U frem til 2050 for råolie, kul og naturgas. 

I tabellen er desuden vist priser for benzin, JP1 (flybrændstof) og gasolie/dieselolie, 

beregnet ud fra råolieprisen samt erfaringstal fra Energistyrelsen vedr. forholdet mellem på 

den ene side priserne på benzin, JP1 og gasolie/dieselolie og på den anden side råolieprisen. 

Tabel 2: Forudsatte importpriser på fossile brændsler for forløb U frem til 2050 

2008-prisniveau 2008/09 2 

2015 2020 2025 2030 2050 

Råolie, DKK/GJ 56 74 86 92 98 124 

Kul, DKK/GJ 14 19 21 22 23 24 

Naturgas, Europa DKK/GJ 

benzin og JP1 (+33% af 

49 50 57 62 66 84 

råolie) 

Gas/dieselolie (+25% af 

74 99 114 122 131 165 

råolie) 70 93 107 115 123 155 

2 Faktiske priser på råolie og kul for 2009. For naturgas er anført IEA’s faktiske pris for 2008. 

Bilag

Figur 1 viser de forudsatte importpriser på fossile brændsler. 

kr/GJ 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2010 

2015 

2020 

2025 

2030 

Figur 1 – importpriser på fossile brændsler, forløb U 

2035 

2040 

2045 

2050 

benzin og JP1 

gas/dieselolie 

råolie 

naturgas 

For EU’s CO2-kvotemarked forventer IEA som nævnt en stigende CO2-pris. Denne udvikling 

fastholdes efter 2030, således at prisen på CO2 fortsætter med at stige med samme stigningstakt 

som for perioden 2020-2030. 

Tabel 3 viser den resulterende CO2-pris for hele perioden frem til 2050, idet der for 2009 er 

anvendt en faktisk pris på 13 Euro/ton og idet der desuden er forudsat, at prisen stiger lineært 

mellem 2009 og 2020 og mellem 2020 og 2030. 

Tabel 3: CO2-pris frem til 2050 i forløb U. 

2008-prisniveau 2009 2015 2020 2025 2030 2050 

IEA (USD/ton) 43 54 

Realiseret (Euro/ton) 13 

Resulterende pris (kr/ton) 98 156 215 243 270 380 

1.2 Forløb A 

Det forløbet mad ambitiøse rammebetingelser (forløb A) skal være konsistent med EU’s ambition 

om at reducere drivhusgasudledningen med 80-95% i 2050. Det er derfor valgt at lægge 

IEA’s 450 ppm-scenarie til grund for det ambitiøse forløb. 

Tabel 4 viser IEA’s prisantagelser for 450 ppm-scenariet, omregnet til danske kroner under 

antagelse af en dollarkurs på 5,0. 

kul 

Bilag

Tabel 4: IEA’s prisantagelser for 450 ppm-scenariet for råolie, kul og naturgas. 

2008-prisniveau 2008 2015 2020 2025 2030 

Råolie, DKK/GJ 83 74 77 77 77 

Kul, DKK/GJ 25 18 16 15 13 

Naturgas, Europa DKK/GJ 49 50 52 52 52 

I 450 ppm-scenariet forudsætter IEA uændrede priser på olie og naturgas fra 2020 til 2030, og 

svagt faldende priser på kul. Det må antages, at argumentet for de stort set uændrede priser er 

en kombination af, at efterspørgslen på brændslerne falder som følge af CO2-reduktionskrav 

(hvilket bør få priserne til at falde) og at ressourcerne gradvist opbruges (hvilket bør få priserne 

til at stige). Dette passer godt med, at kulprisen faktisk forventes at falde lidt, idet kul ressourcen 

er større i forhold til det aktuelle forbrug end ressourcen af de andre fossile brændsler, 

samtidig med, at den store CO2-udledning ved forbrænding af kul må give det største nedadgående 

pres på netop kulprisen. 

Hvis en stabilisering på 450 ppm skal opretholdes, skal den globale CO2-udledning reduceres 

også efter 2030, og de ovenfor anførte argumenter for udvikling i brændselspriserne vil derfor 

være gældende også efter 2030. For det forløb A er det derfor antaget, at IEA’s udvikling i 

brændselspriserne for olie og naturgas 2020 – 2030 fortsættes i perioden 2030 til 2050; altså, 

at olieprisen og naturgasprisen holdes konstant. 

Et fortsat lineært fald i kulprisen fra 2030 til 2050 ville betyde, at kulprisen i 2050 kom helt 

ned på 7 kr/GJ (og hvis samme princip blev anvendt tilstrækkeligt langt ud i fremtiden ville 

man ende med en negativ kulpris). Realistisk set kan kulprisen ikke falde til under produktionsomkostningerne 

plus et vist dækningsbidrag. På den baggrund er det antaget, at kulprisen 

fremskrives uændret fra 2030; altså, at den fastholdes på 13 kr/GJ. 

Tabel 5 viser de hermed fastlagte importpriser for forløb A frem til 2050 for råolie, kul og naturgas. 

I tabellen er desuden vist priser for benzin, JP1 og gasolie/dieselolie, beregnet ud fra 

råolieprisen samt erfaringstal fra Energistyrelsen vedr. priserne på benzin, JP1 og gasolie/dieselolie 

i % af råolieprisen. 

Tabel 5: Forudsatte importpriser på fossile brændsler for forløb A frem til 2050 

2008-prisniveau 2008/09 3 

2015 2020 2025 2030 2050 

Råolie, DKK/GJ 56 74 77 77 77 77 

Kul, DKK/GJ 14 18 16 15 13 13 

Naturgas, Europa DKK/GJ 

benzin og JP1 (+33% af 

49 50 52 52 52 52 

råolie) 

Gas/dieselolie (+25% af 

74 99 102 102 102 102 

råolie) 70 93 96 96 96 96 

3 Faktiske priser på råolie og kul for 2009. For naturgas er anført IEA’s faktiske pris for 2008. 

Bilag

Figur 2 viser de forudsatte importpriser på fossile brændsler for forløb A. 

Figur 2 – Importpriser på fossile brændsler for forløb A. 

kr/GJ 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2010 

2015 

2020 

2025 

2030 

2035 

2040 

2045 

2050 

benzin og JP1 

gas/dieselolie 

For 450 ppm-scenariet i World Energy Outlook 2009 har IEA antaget, at CO2 handles på 2 separate 

markeder, hvor det ene marked omfatter alle OECD-lande + ikke-OECD EU-lande 

(”OECD+”) og det andet marked omfatter andre store økonomier (Kina, Rusland, Brasilien, 

Sydafrika og mellemøsten). For OECD+ markedet har IEA beregnet CO2-prisen til 50 

USD/ton i 2020 og 110 USD/ton i 2030. For de andre store økonomier har IEA beregnet CO2prisen 

til 65 USD/ton i 2030. Priserne er beregnet med udgangspunkt i de dyreste drivhusgas 

reduktionstiltag, der er nødvendige for at opnå en given reduktion. CO2-prisen er således ikke 

et mål for den gennemsnitlige omkostning. 

I 450 ppm-scenariet forudsætter IEA, at OECD+ landenes CO2-udledning falder fra 13,1 Gt i 

2007 til 7,7 Gt i 2030, svarende til et årligt fald på 0,23 Gt. Samtidig stiger CO2-prisen fra 50 

USD/ton i 2020 til 110 USD/ton i 2030, altså en stigning på 6 USD/ton pr. år. 

Hvis målet om en stabilisering på 450 ppm skal nås, skal OECD+-landene imidlertid reducere 

deres udledning med i størrelsesordenen 85% frem mod 2050. Udledningen skal dermed falde 

til 2,0 Gt i 2050, svarende til et årligt fald på 0,29 Gt i perioden 2030 til 2050. 

Det årlige fald fra 2030 til 2050 er dermed større end faldet fra 2007 til 2030, og hvis faldet 

fra 2030 til 2050 skal afspejles i CO2-prisen må man umiddelbart forvente en årlig stigning i 

CO2-prisen af samme størrelsesorden eller større end stigningen fra 2020 til 2030. Hvis stigningstakten 

i CO2-pris fortsættes uændret frem til 2050, bliver CO2-prisen i 2050 på 230 

USD/ton, svarende til 1150 kr/ton. 

Der kan argumenteres for, at et lineært fald i udledningerne må give anledning til en eksponentielt 

voksende CO2-pris, således at den resulterende pris i 2050 skal være større end de 

1150 kr/ton. På den anden side forventer IEA, at de 2 separate CO2-markeder (”OECD+” og 

”andre store økonomier”), der i 2030 har CO2-priser på henholdsvis 110 USD/ton og 65 

råolie 

naturgas 

kul 

Bilag

USD/ton, gradvist smelter sammen til ét marked, hvilket må betyde, at den høje CO2-pris på 

OECD+-markedet bliver trukket ned mod den lavere pris på det andet marked. 

Det er antaget, at disse to modsat rettede tendenser opvejer hinanden, således at der samlet set 

kan regnes med den ovenfor omtalte lineære fremskrivning af CO2-prisen, resulterende i en 

pris på 1150 kr/ton i 2050. 

Tabel 6 viser den resulterende CO2-pris for hele perioden frem til 2050, idet der for 2009 er 

anvendt en faktisk pris på 13 Euro/ton og idet der desuden er forudsat, at prisen stiger lineært 

mellem 2009 og 2020 og mellem 2020 og 2030. 

Tabel 6: CO2-pris for forløb A frem til 2050 

2008-prisniveau 2009 2015 2020 2025 2030 2050 

Realiseret (Euro/ton) 13 

Resulterende pris (kr/ton) 98 181 250 400 550 1150 

1.3 Transportomkostninger for brændsler 

De ovenfor beskrevne brændselspriser er verdensmarkedspriser, hvor der ikke indgår omkostninger 

til transport af brændslerne internt i Danmark. Disse transportomkostninger skal lægges 

til for at få brændselsprisen an forbruger. 

Der er anvendt Energistyrelsens tal for transportomkostninger 4 , omregnet til prisniveau 2008. 

De resulterende omkostninger er vist i tabel 7. 

Tabel 7 - Forudsatte omkostninger til transport, transmission, distribution og avancer for 

brændsler 

2008-kr/GJ An kraftværk An værk An forbruger 

Benzin 33,1 

Dieselolie 24,6 

Gasolie 1,8 14,1 22,6 

JP1 5,4 

Fuelolie 1,8 14,9 

Kul 0,5 

Naturgas 3,3 9,1 22,9 

Halm 12,9 8,6 

Halmpiller 5,8 

Træflis 10,9 10,9 

Træpiller 0,0 8,8 47,6 

Energiafgrøder 6,5 6,5 

4 Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, maj 2009. 

Bilag

1.4 Priser på biobrændsler 

IEA har ikke opstillet priser på biobrændsler, og det er derfor en selvstændig opgave at forudsige 

de fremtidige priser på biobrændsler ud fra CO2-priserne og priserne på de fossile 

brændsler. 

1.4.1 Teori 

Det antages, at priserne på et givet biobrændsel vil følge en af følgende priser: 

1. omkostningen ved at producere det pågældende biobrændsel, inkl. en rimelig fortjeneste 

2. prisen på det fossile brændsel, som det pågældende biobrændsel substituerer, inkl. evt. 

omkostning ved udledning af CO2 fra det fossile brændsel, evt. med en prisforskel begrundet 

i forskellige omkostninger ved at benytte de to brændsler 

3. prisen på et alternativt biobrændsel, som kan anvendes i stedet for det givne biobrændsel, 

evt. med en prisforskel begrundet i forskellige omkostninger ved at benytte de to 

biobrændsler. 

Det antages endvidere, at den omkostningsbestemte pris (1) vil være gældende, så længe der 

er uudnyttede ressourcer af det pågældende biobrændsel, idet en eventuel prisstigning på 

brændslet vil lede til, at det kan betale sig at udnytte en større del af ressourcen. 5 Når hele ressourcen 

er udnyttet, vil prisen stige til den enten når op på prisen for et alternativt biobrændsel 

eller prisen for et alternativt fossilt brændsel, i begge tilfælde med den prisforskel, der kan begrundes 

i forskelle i omkostninger ved at benytte de forskellige brændsler. 

I en situation hvor efterspørgslen efter biobrændsler bliver så stor, at alle ressourcer udnyttes, 

vil priserne på biobrændsler (med ovenstående antagelser) følge priserne på de fossile brændsler, 

som de substituerer, inkl. de ovenfor nævnte eventuelle omkostningsforskelle. 

Opgørelser over verdens ressourcer af biobrændsler viser, at verdens efterspørgsel efter energi 

langt fra vil kunne dækkes af biobrændslerne alene. I en fremtid med begrænset anvendelse af 

fossil energi p.g.a. klimahensyn må det derfor antages, at alle ressourcer af biobrændsler vil 

blive udnyttet, og at prisen på brændslerne derfor vil følge prisen på de fossile brændsler, inkl. 

CO2-omkostning m.m. Dette må f.eks. antages at være tilfældet i det ambitiøse forløb. 

Alternativt kunne man forestille sig, at priserne på biobrændsler ville følge omkostningerne 

ved at skaffe energi i form af eksempelvis el fra vindmøller, varme fra solfangere etc. El og 

varme har imidlertid ikke umiddelbart samme kvaliteter som brændsel, så det forekommer ikke 

sandsynligt, at priserne på de forskellige energiformer ville kunne følge hinanden direkte; 

højst kunne man tænke sig en vis begrænset korrelation mellem priserne. Hvis eksempelvis 

biobrændsler var 10 gange så dyre som elektriciteten fra vindmøller, så ville det kunne betale 

sig at lave brændsel af elektriciteten ved elektrolyse, og dette ville medføre en reduktion i biobrændselsprisen 

p.g.a. faldende efterspørgsel. 

5 Det er her forenklet forudsat, at hele mængden af biobrændslet vil kunne fremskaffes til en og samme pris. I praksis 

vil produktionsomkostningen kunne variere, f.eks. p.g.a. geografiske forskelle. 

Bilag

I praksis må man forestille sig, at en lang række faktorer såsom omkostninger ved energibesparelser, 

omkostninger ved energiproduktion fra andre vedvarende kilder (sol, vind etc.), teknologisk 

udvikling heraf, omkostninger ved drivhusgasreduktion og priser på både fossile og 

vedvarende brændsler gensidigt påvirker hinanden og dermed har betydning for, hvordan priserne 

også på de fossile brændsler vil udvikle sig. 

I dette notat er der ikke set på disse gensidige sammenhænge. Det forudsættes, at IEA ved udarbejdelsen 

af prisforudsætningerne har taget højde for sammenhængene. 

En anden væsentlig faktor, som kan spille ind på biobrændselspriserne, er prisen på den jord, 

som biobrændslerne dyrkes på. I en situation med stigende befolkning og stigende efterspørgsel 

efter fødevarer, må det forventes, at prisen på jord vil stige, og at prisen på biobrændsler 

dermed også vil stige. Der er i det følgende ikke set på jordprisens betydning. 

1.4.2 Fremskrivning af historiske priser på biobrændsler 

Den samlede globale biomasseressource, der kan anvendes til energiformål, er formodentlig i 

størrelsesordenen 250 – 300.000 PJ/år. Der bliver i dag globalt anvendt ca. 50.000 PJ biomasse 

til energiformål, altså kun under 20% af ressourcen. Hvis teorien fremsat i afsnit 1.4.1 holder, 

skulle vi dermed i dag være i en situation, hvor prisen på biobrændsler i høj grad er bestemt 

af produktionsomkostningerne. 

Energistyrelsen fik i januar 2008 udarbejdet notatet ”Fremtidige priser på biomasse til energiformål”. 

Notatet er opdateret januar 2009. Notatet fremskriver priserne til 2030 på halm, træflis, 

træpiller, halmpiller og energiafgrøder, med udgangspunkt den historiske udvikling i priserne. 

Det antages, at priserne historisk set har været relateret til produktionsomkostningerne, og at 

det derfor ikke umiddelbart kan forventes, at notatets prisfremskrivninger kan være anvendelige 

hvis der opnås en situation, hvor hele eller næsten hele biobrændselsressourcen på verdensplan 

udnyttes. 

1.4.3 Prisfastsættelse hvis hele ressourcen udnyttes 

I dette afsnit ses på biobrændselspriserne i en situation som f.eks. forløb A, hvor det lykkes at 

holde koncentrationen af drivhusgasser på 450 ppm, og hvor anvendelsen af fossile brændsler 

som følge heraf er reduceret stærkt til fordel for anvendelse af biobrændsler, der forudsættes 

udnyttet fuldt ud. 

Der ses på følgende brændsler: Halm, træflis, træpiller, bio-ethanol og biogas. Der fastsættes 

ikke en selvstændig pris på energiafgrøder, idet det antages, at energiafgrøderne først og 

fremmest vil bestå af pileflis, der konkurrerer med (og derfor prissættes som) træflis 6 , samt 

afgrøder til produktion af biogas. 

6 Et argument mod at sætte prisen på energiafgrøden pileflis lig med prisen på træflis kunne være, at produktionsomkostningerne 

ved energiafgrøden i visse situationer kan være større end markedsprisen på træflis. Dette vil imidlertid 

blot have den konsekvens, at dyrkning af pileflis først bliver rentabel (og dermed iværksat) når træflisprisen er tilstrækkelig 

høj. 

Bilag

Det antages (i overensstemmelse med Klimakommissionens beregnede fremtidsbilleder), at 

biobrændslerne først og fremmest skal anvendes: 

på kraftvarmeværker til el- og evt. varmeproduktion 7 , når vindmøller m.m. ikke producerer 

el 

i industrien, til de procesformål, der ikke kan dækkes af varmepumper og el 

i transportsektoren, til de transportformer, der ikke kan dækkes af el. 

I det følgende beskrives en metode til fastlæggelse af pris for hvert af de nævnte brændsler. 

Der ses i første omgang bort fra transportomkostninger. Transportomkostningerne er behandlet 

samlet i afsnit 1.3. 

Træflis 

Det antages, at træflisen først og fremmest anvendes i kedler på kraftvarmeværker og til produktion 

af træpiller. 

Da træflis er relativt let at transportere, forudsættes der at være en omfattende international 

handel med træflis, og en internationalt fastsat pris. Da træflis er et fast brændsel og dermed 

substituerbart med kul, forudsættes det, at prisen på træflis vil være lig med kulprisen inkl. 

CO2-omkostning, opgjort i forhold til den nedre brændværdi. 

Kul er lettere at lagre end træflis, hvilket taler for, at kulprisen burde være lidt højere end prisen 

på træflis. Til gengæld betyder det høje fugtindhold i træflis, at der kan opnås en højere 

virkningsgrad ved røggaskondensering (over 100 %) end for kul. Disse to forhold antages at 

opveje hinanden, sådan at de to brændsler vil koste det samme an havn (den såkaldte CIFpris). 

Halm 

Det antages, at halmen først og fremmest anvendes i kedler på kraftvarmeværker. 

Da halm er dyr at transportere i forhold til energiindholdet, forventes der ikke udviklet et internationalt 

marked for handel med halm. Prisen på halm an kraftvarmeværk forudsættes derfor 

fastlagt lokalt (dvs. i Danmark) ud fra prisen på træflis, idet fyring med træflis antages at 

være det umiddelbare alternativ til fyring med halm på kraftvarmeværkerne. Halmen forudsættes 

at være 15% billigere end træflis, begrundet i, at der kan opnås en højere virkningsgrad 

ved fyring med træflis end ved fyring med halm. 

Træpiller 

Det antages, at træpiller fortrinsvis vil blive udnyttet som alternativ til gasolie- eller naturgasfyring 

i produktionserhvervene; især i de tilfælde, hvor varmepumper eller el ikke er hensigtsmæssigt 

at bruge. Hvis prisen er tilstrækkeligt lav, kan træpiller desuden være et alternativ 

til halm- og flisfyring på kraftværker. 

Træpiller laves i dag af affaldstræ fra savværker o.l. Det vil være begrænset, hvor stor en 

mængde træpiller, der kan produceres af affaldstræ, og det antages derfor, at det i en situation 

7 Det er især til elproduktion det kan være nødvendigt at anvende biobrændsler, idet varmepumper, geotermianlæg og 

varmelagre i høj grad vil kunne levere fjernvarme på de ønskede tidspunkter. 

Bilag

med et stort forbrug af biobrændsler vil være nødvendigt at producere træpiller fra andre kilder 

end affaldstræ, f.eks. træflis. 

Prisen på træpiller kan følgelig beregnes som prisen på træflis plus den omkostning, der er 

forbundet med at producere træpillerne. 

Da det antages, at træpillerne primært erstatter naturgas eller gasolie, og da træpiller er mere 

besværligt at anvende end naturgas og gasolie, bør prisen på træpiller ikke overstige prisen på 

disse brændsler, inkl. CO2-omkostning. Hvis det viser sig at være tilfældet, må antagelsen om, 

at der anvendes træpiller i produktionserhvervene, tages op til revision. 

Bio-ethanol 

Det antages, at bio-ethanol fortrinsvis udnyttes til transportformål. Da flydende brændsel er let 

at transportere, må det antages, at der handles internationalt med varen, og at prisen for bioethanol 

derfor også bestemmes af den internationale markedspris. 

Det antages således, at prisen på bio-ethanol (an tankstation) ikke kan være lavere end prisen 

på benzin, inkl. CO2-omkostning. 

Bio-ethanolen forudsættes produceret på såkaldte ”2. generationsanlæg”, der kan producere 

biobrændsel ud fra f.eks. halm og træflis. Det betyder, at prisen på biobrændslet mindst må 

være summen af halm- eller træflisprisen og omkostningen ved konvertering til flydende 

brændsel. Hvis den således beregnede produktionspris på bio-ethanol overstiger prisen fastsat 

ud fra benzin, anvendes produktionsprisen. 

Biogas 

Biogas håndteres på en særskilt måde. Halvdelen af biogasressourcen fra landbaserede kilder 

antages distribueret via gasnettet og den anden halvdel antages anvendt på integrerede standalone 

anlæg som består af både biogasproduktionsanlægget og et gasmotor kraftvarmeanlæg. 

Den biogas, der distribueres via gasnettet, kan købes til en pris på 100 kr./GJ. Dette er et estimat 

for omkostningen ved at producere og indføde biogassen i nettet. Der er ikke taget stilling 

til, om biogassen opgraderes til naturgaskvalitet eller om dele af naturgasnettet anvendes til 

biogas og/eller nedgraderet naturgas. Denne del af biogassen kan anvendes på alle former for 

konventionelle kraftværker herunder også f.eks. combined cycle-anlæg i hele landet. Derved 

øges fleksibiliteten af biogasressourcen. 

Den resterende halvdel af biogasmængden kan som sagt kun udnyttes på integrerede standalone 

anlæg, som består af både biogasproduktionsanlægget og et gasmotor kraftvarmeanlæg. 

Til gengæld er der ikke anvendt en brændselspris idet selve gyllen vurderes at være et affaldsprodukt. 

Omkostningerne forbundet med produktionen af biogassen er afspejlet i teknologidata 

for det integrerede anlæg. 

Prisen for biogas fra blå biomasse er ud fra bl.a. oplysninger fra DMU skønnet til 390 kr/GJ. 

Prisen på biogas forudsættes dermed ikke knyttet til prisen på alternative fossile brændsler, og 

som følge heraf anvendes der samme biogaspriser i det uambitiøse og det ambitiøse forløb. 

Bilag

1.4.4 Forløb U 

For forløb U antages det, at ressourcerne af biomasse ikke opbruges, og at det derfor fortrinsvis 

er produktionsomkostningerne, der bestemmer priserne. Der er fastsat priser på træflis, 

halm, træpiller, bio-ethanol og biogas. 

For træflis, halm og træpiller er anvendt de biobrændselspriser, der fremgår af Energistyrelsens 

notat. For perioden 2030 – 2050 er notatets priser fremskrevet lineært, med stigningstakten 

for perioden 2025 – 2030. 

Prisen på bio-ethanol er beregnet ud fra de produktionsomkostninger, der fremgår af Energistyrelsens 

drivmiddelrapport. Det er antaget, at bio-ethanolen produceres af halm, der har den 

pris, der fremgår af ovenstående. 

Tabel 8 viser de hermed fastsatte biobrændselspriser. 

Tabel 8 – Biobrændselspriser i kr/GJ for forløb U. Prisniveau 2008. 

Priser i kr/GJ 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 

Træflis, an 

kraftværk 45 50 52 54 56 59 61 63 66 

Halm, an 

kraftværk 42 48 48 50 51 52 53 54 55 

Træpiller, an 

industri 76 82 85 88 91 93 96 99 101 

Bio-ethanol 123 137 139 142 144 147 150 152 155 

For biogas er prisen fastsat som beskrevet i afsnit 1.4.3. 

Figur 3 viser biobrændselspriserne sammen med priserne på fossile brændsler. Figur 4 viser 

priserne på de samme brændsler, hvor omkostningen ved udledning af CO2 er indregnet i prisen 

på de fossile brændsler. 

Bilag

kr/GJ 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2010 

2015 

2020 

2025 

2030 

2035 

Figur 3 – Brændselspriser, forløb U. 

kr/GJ 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2010 

2015 

2020 

2025 

2030 

2035 

2040 

2040 

2045 

2045 

2050 

2050 


Halm an kraftærk 


an industri 

Kul, an kraftværk 



Bioethanol an tankstation 





an industri 




Bioethanol an tankstation 


Figur 4 – Brændselspriser, forløb U, inkl. CO2-omkostning for fossile brændsler. 

Bilag

1.4.5 Forløb A 

For det forløb A antages det, at alle biobrændselsressourcer vil være fuldt udnyttet i 2050, og 

at biobrændselspriserne for år 2050 dermed kan fastlægges ud fra markedsforhold m.m. som 

beskrevet i afsnit 1.4.3. 

For hele perioden 2010 – 2050 er det antaget, at priserne gradvist bevæger sig fra Energistyrelsens 

2010-priser til at være 100% bestemt af markedsforholdene, dog således at priserne 

ikke på noget tidspunkt kan være lavere end biobrændselspriserne for det uambitiøse forløb. 

Eksempelvis vil prisen i 2030 på et givet brændsel med denne forudsætning kunne beregnes 

som den største af: 

Prisen i det uambitiøse forløb 

Energistyrelsens 2010-pris * 50% + markedsbestemt pris * 50%. 

Tabel 9 viser de hermed fastsatte biobrændselspriser. 

For træpiller er vist prisen baseret på produktion af pillerne fra affaldstræ, da prisen for træpiller 

produceret af træflis bliver så høj, at produktionen vurderes at være urentabel. 

Prisen for bio-ethanol er baseret på produktionsomkostningerne, da beregningerne viser, at 

produktionsomkostningerne bliver højere end prisen for benzin inkl. CO2-omkostning. 

Ud over biobrændselspriserne er der beregnet en pris for brint, produceret ved elektrolyse af 

el. For 2050 er brint-produktionsprisen beregnet til 242 kr/GJ, under forudsætning af en elpris 

på 650 kr/MWh. Beregningen er baseret på data fra Energistyrelsens drivmiddelrapport. 

Tabel 9 – Biobrændselspriser i kr/GJ for forløb A. Prisniveau 2008. 

Priser i kr/GJ 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 

Træflis, an 

kraftværk 45 50 52 54 56 67 82 100 123 

Halm, an kraftværk 

42 48 48 50 51 57 69 85 104 

Træpiller fra 

affaldstræ, an 

industri 76 82 85 88 91 93 101 113 127 

Bio-ethanol 156 170 172 175 177 192 224 263 310 

For biogas er prisen fastsat som beskrevet i afsnit 1.4.3. 

Figur 5 viser biobrændselspriserne sammen med priserne på fossile brændsler. Figur 6 viser 

priserne på de samme brændsler, hvor omkostningen ved udledning af CO2 er indregnet i prisen 

på de fossile brændsler. 

Bilag

kr/GJ 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2010 

2015 

2020 

2025 

2030 

2035 

2040 

Figur 5 - Brændselspriser, forløb A. 

kr/GJ 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2010 

2015 

2020 

2025 

2030 

g 

2035 

2040 

2045 

2045 

2050 

2050 




affaldstræ, an industri 





tankstation 





affaldstræ, an industri 





tankstation 


Figur 6 - Brændselspriser, forløb A, inkl. CO2-omkostning for fossile brændsler. 

Bilag

2. Samlede brændsels- og CO2-priser 

Tabel 10 og tabel 11 viser de resulterende brændselspriser for samtlige brændsler samt CO2priser 

for henholdsvis forløb U og forløb A. 

Tabel 10 – Brændselspriser an forbruger i kr/GJ for forløb U. Prisniveau 2008. 

Priser i kr/GJ 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 

Kul, an kraftværk 15 19 21 22 23 23 23 24 24 

Gasolie, an industri 88 107 121 129 137 145 153 161 169 


Benzin, an tanksta- 

58 59 66 71 75 80 84 89 93 

tion 112 132 147 156 164 173 181 190 198 

Træflis, an kraftværk 

45 50 52 54 56 59 61 63 66 

Halm, an kraftværk 42 48 48 50 51 52 53 54 55 


an industri 76 82 85 88 91 93 96 99 101 


an tankstation 156 170 172 175 177 180 183 185 188 

Brint* 242 

Biogas** 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

CO2-pris i kr/ton 98 156 215 243 270 298 325 353 380 


** Skønnet produktionspris for gas, der leveres direkte til kraftvarmeværk. Der er ikke beregnet markedspris for 

dette brændsel. 

Bilag

Tabel 11 – Brændselspriser an forbruger i kr/GJ for forløb A. Prisniveau 2008. 

Priser i kr/GJ 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 

Kul, an kraftværk 15 18 16 15 13 13 13 13 13 

Gasolie, an industri 88 107 110 110 110 110 110 110 110 



Træflis, an kraftværk 

58 59 61 61 61 61 61 61 61 

115 132 136 136 136 136 136 136 136 

45 50 52 54 56 67 82 100 123 

Halm, an kraftværk 42 48 48 50 51 57 69 85 104 


an industri 

Bioethanol (2. 

gen.), an tankstation 

76 82 85 88 91 93 101 113 127 

156 170 172 175 177 192 224 263 310 

Brint* 242 

Biogas** 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

CO2-pris i kr/ton 111 181 250 400 550 700 850 1000 1150 


** Skønnet produktionspris for gas, der leveres direkte til kraftvarmeværk. Der er ikke beregnet markedspris for 

dette brændsel. 

Bilag

Bilag 5 - Danske ressourcer af vedvarende energi 

1. Indledning 

Klimakommissionen har indsamlet oplysninger om potentialet for udnyttelse af forskellige typer af 

vedvarende energi i Danmark. Oplysningerne fremgår af særskilte rapporter og notater om solenergi, 

bølgekraft etc. 

I dette bilag præsenteres en detaljeret opgørelse af de danske vedvarende energikilder, og forudsætninger 

for opgørelsen samt kildehenvisninger anføres. De anvendte referencer hertil fremgår af listen 

over kilder. 

Opgørelsen er opdelt i: 

potentialer for produktion af el, varme og biobrændsler uden anvendelse af bar mark, og 

anlæg, der kræver udnyttelse af bar mark. 

2. Overblik over ressourcer af vedvarende energi 

Opgørelsen omfatter følgende typer af vedvarende energi: 

vindenergi 

bølgekraft 

solenergi 

omgivelsesvarme (varmepumper) 

geotermi 

biomasse 

affald (ikke-fossil del) 

Ved danske vedvarende energiressourcer forstås ikke-fossile energikilder, der befinder sig på eller i 

dansk jord, i dansk søterritorium eller i dansk luftrum. Det skal bemærkes, at med denne definition 

inkluderes geotermisk energi i vedvarende energi, selv om denne energikilde rent faktisk ikke er 

vedvarende, men udtømmes efterhånden. Med den forudsatte udnyttelsestakt vil ressourcen dog 

række til flere hundrede år, og energikilden anses derfor i praksis som vedvarende. 

Også den ikke-fossile del af det affald, der genereres af danske forbrugere og virksomheder m.m. er 

medtaget i opgørelsen, selv om dele af affaldet kan stamme fra biomasse, der er importeret fra udlandet 

(f.eks. importerede træmøbler). Denne afgrænsning er valgt dels fordi det vil være svært at 

opgøre, hvor stor en del af det biologiske affald, der stammer fra ”dansk jord”, og dels fordi det må 

antages, at en del dansk-producerede varer med ”biomasseindhold” eksporteres til udlandet og dermed 

opvejer importen. Affald, der importeres til Danmark direkte i form af affald (f.eks. fra Tyskland) 

er ikke medtaget i opgørelsen. 

Hvis man sætter tilstrækkeligt mange vindmøller, solceller, bølgekraftanlæg m.m. op, vil de danske 

energiressourcer være meget store, men det kan til gengæld være ret dyrt at udnytte hele dette potentiale, 

idet mange af anlæggene vil yde meget lidt i forhold til udgiften ved at etablere dem. Det 

gælder f.eks. vindmøller på vindfattige steder, solceller placeret i halv-skygge osv. Endvidere vil en 

række placeringer af vedvarende energianlæg være uhensigtsmæssige af andre grunde, fordi de 

kommer til at stå i vejen, skygge, larme eller på anden måde genere omgivelserne. 

Bilag

I denne opgørelse er kun medtaget den del af de vedvarende energikilder, der kan udnyttes til en 

”fornuftig” omkostning og ikke kolliderer med andre arealinteresser etc. Det er naturligvis en ret 

upræcis definition, og det betyder også, at der for hver ressource i praksis er et vist – og måske ret 

stort – spillerum, forstået på den måde, at ressourcen kan øges, hvis man vil betale mere for at udnytte 

den, og at den mindskes, hvis man kun ønsker at udnytte den billigste del af potentialet. De 

præcise forudsætninger for opgørelsen af hver enkelt energikilde fremgår af de følgende afsnit. 

Tabel 1 viser resultatet af opgørelsen, opdelt på elproducerende energikilder, varmeproducerende 

energikilder og brændsler. Det skal understreges, at opgørelsen er behæftet med stor usikkerhed. 

Første kolonne viser den nuværende produktion (baseret på Energistatistik 2008). Anden kolonne 

viser den mulige yderligere produktion ved f.eks. opstilling af vindmøller, etablering af solfangere 

og solceller på hustage, mere intensiv udnyttelse af restprodukter fra landbruget etc. 

Produktionen af vedvarende energi kan også øges ved dyrkning af energiafgrøder og ved etablering 

af solfangeranlæg eller solcelleanlæg på jorden, dvs. ved anvendelse af arealer (”bar mark”), der 

ellers ville blive anvendt til f.eks. fødevareproduktion. Energiproduktion, der forudsætter anvendelse 

af bar mark er ikke medtaget i tabellens kolonne 2. 

I kolonne 3 er vist et eksempel på mulig el- og varmeproduktion fra solceller og solfangere ved anvendelse 

af bar mark. Det skal understreges, at der kun er tale om et eksempel. I praksis kan produktionen 

øges eller mindskes alt efter hvor stort et areal, der anvendes. Tallene i det aktuelle eksempel 

er baseret på forslag hentet i en række af de i bilag 1 nævnte kilder. 

I kolonne 3 er desuden vist et potentiale for dyrkning af energiafgrøder. Dette potentiale er baseret 

på en forudsætning om, at den danske produktion af fødevarer fastholdes på det nuværende niveau. 

Da der desuden antages en produktivitetsstigning i fødevareproduktionen, mindskes det areal, der er 

nødvendigt til fødevareproduktion. Det er forudsat, at hele dette frigjorte areal anvendes til produktion 

af energiafgrøder. Det er denne potentielle produktion af energiafgrøder, der er vist i kolonne 3. 

Den viste produktion vil kræve et landareal på ca. 520.000 hektar. 

I den danske del af Nordsøen er der et meget stort potentiale for energiproduktion fra vindmøller og 

bølgekraftanlæg. Dette potentiale er vist særskilt i tabellens kolonne 4. 

For nogle af energikilderne ændrer potentialet sig over tid – eller omkostningerne ved at udnytte 

potentialet ændrer sig over tid. Det gælder først og fremmest for de ”nye” teknologier solceller og 

bølgekraft. Her er forventningen, at en større og større andel af energien i sollyset og i bølgerne vil 

kunne udnyttes som følge af den teknologiske udvikling, og desuden forventes det, at den teknologiske 

udvikling i kombination med et stigende produktionsomfang vil billiggøre teknologierne og 

reducere omkostningen pr. produceret energienhed. Især for solceller vurderes produktionsprisen at 

være markant lavere i 2050 end i dag. 

Også mængden af dansk produceret affald forventes at stige væsentligt frem til 2050. 

Da udviklingen både i affaldsmængder og i de nævnte teknologier er behæftet med stor usikkerhed, 

er der i tabel 1 anvendt data for 2030 frem for 2050. Hermed er opgørelsen lidt konservativ. 

Bilag

Tabel 1 

El 

Alle tal i PJ 

Nuværendeproduktion 

(2008) 

(1) 

Ikke-barmarkskrævendepotentiale 

2009- 

2050 

(2) 

Eksempel på 

barmarkskrævende 

produktion 

(3) 

Anlæg 

i Nordsøen 

(4) 

Bilag 

Ressource 

i alt 

Landmøller 20 13 33 

Havmøller 6 144 1040 1190 

Bølgekraft 0 40 40 

Solceller 0 104 93 197 

Elproduktion i alt 26 261 93 1080 1460 

Varme 

Individuelle solvarme- og 

varmepumpeanlæg 

Fjernvarme-solvarme- og 

varmepumpeanlæg 

6 50 55 

1 65 25 91 

Varmeproduktion i alt 7 115 25 147 

Biobrændsler og affald 

Halm 15 25 40 

Træ 41 

(5) 

19 60 

Energiafgrøder 0 109 109 

Biogas 4 28 32 

Affald *) 

24 8 31 

Blå biomasse 27 27 

Øvrig bioenergi 5 6 11 

Biobrændsler og affald i alt 89 113 109 310 

I alt 122 489 227 1080 1917 

*) Kun den ikke-fossile del af affaldet er medtaget.

3. Potentialer uden anvendelse af bar mark 

Tabel 1, 2 og 3 viser nuværende udnyttelse af vedvarende energi til henholdsvis elproduktion, varmeproduktion 

og produktion af biobrændsler, samt potentiale for yderligere produktion, uden udnyttelse 

af bar mark. 

Bilag

Tabel 1: Dansk potentiale for VE-elproduktion, uden indregning af brug af bar mark ud over 

nuværende omfang 

Elproduktion 

Nuværende 

udnyttelse 

(2008) 1) 

vindmøller på land 20 2) 

offshore-møller, kystnære 5 3) 

Yderligere 

potentiale 

2008-2050, 

ekskl. anlæg 

i Nordsøen 

13 6) 

144 7) 

Alle tal i PJ/år 

Anlæg i 

Nordsøen 

offshore-møller, Nordsøen 0 1040 4) 

bølgekraft, Nordsøen 0 40 5) 

vandkraft 0 0 8) 

solceller 0 104 9) 

Bilag 

Ressource i 

alt 

33 

150 

1040 

Elproducerende anlæg i alt 26 261 1080 1367 

1) Baseret på ref. 12, hvis ikke andet er anført. 

2) Forventet ultimo 2009 ved udløb af nuværende udskiftningsordning, jf. ref. 1. 

3) Produktion fra de 8 eksisterende havmølleparker, jf. ref. 2. 

4) Beregnet ved udnyttelse af halvdelen af den danske del af Nordsøen (20.000 km2), svarende til forudsætningen ved opgørelse af 

bølgeenergipotentialet (ref. 14), og med samme produktion pr. arealenhed som i ref. 2. 

5) Jf. regneeksempel i ref. 14 kan der måske i praksis produceres ca. 40 PJ/år i den danske del af Nordsøen. 

6) Opgørelsen af ressourcen vindenergi på land er baseret på rapporten ”Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller 

på land” (ref. 1). I rapporten er opstillet 3 scenarier for vindmølleudbygningen på land, nemlig udbygning til henholdsvis 3.000 MW, 

4.000 MW og 6.000 MW. For 4.000 MW-scenariet er de konkrete muligheder for at udpege pladser til møllerne belyst, og det fremgår, 

at det vil være muligt at udpege de nødvendige pladser. Dette er ikke belyst for 6.000 MW-scenariet, og det er derfor 4.000 MWscenariet, 

der er lagt til grund for opgørelsen i tabellen. De 4.000 MW svarer til en elproduktion på 33 PJ/år. 

7) Opgørelsen af vindenergi-ressourcen offshore er baseret på rapporten ”Fremtidens havmølleplaceringer – 2025. Udvalget for 

fremtidens havmølleplaceringer”, april 2007 (ref. 2). I denne rapport vurderes kun, hvor stor en udbygning, der kan gennemføres 

frem til 2025, og opgørelsen er derfor suppleret med et skøn over den yderligere ressource, der kan udnyttes efter 2025. I rapporten 

udpeges 7 områder, der vil kunne bruges til fremtidige havmølleparker frem til 2025. For hvert område er det angivet, hvor stor en 

produktion, der vil kunne leveres og hvad den samlede anlægsinvestering i møller og elnet m.m. vil være. I de 7 områder vil der 

tilsammen kunne produceres ca. 69 PJ el pr. år. Med de 7 områder er det økonomisk overkommelige potentiale for udbygning på 

havet som nævnt ikke opbrugt. Som et groft skøn er det her antaget, at der er plads til yderligere en lige så stor udbygning som i de 7 

områder, dvs. yderligere 69 PJ/år. Hertil kommer en leverance fra de to igangværende projekter Rødsand II og Horns Rev II samt en 

række små igangværende projekter på i alt 7 PJ/år. Disse projekter er ikke indregnet i det udbygningspotentiale, der fremgår af havmøllerapporten. 

8) Der er meget begrænset mulighed for at udnytte vandkraft i Danmark. Der forventes ingen udbygning af eksisterende anlæg, der i 

dag producerer 0,1 PJ el. 

9) Jf. ref. 3 kan der på eksisterende bygninger placeres 150 mio. m 2 solceller, svarende til en produktion på 17 TWh pr. år. Hertil 

kommer vækst på 25% frem til 2050. Fradrag af tagflade, der anvendes til produktion af solvarme (11 mio. m 2 , jf. opgørelsen af 

solvarmepotentialet) antages at kunne opvejes af indpasning af solceller andre steder, f.eks. langs veje og jernbaner. Forbedring af 

solcellernes effektivitet vil på sigt kunne øge dette potentiale væsentligt. Jf. ref. 3 kan der forventes effektivitetsforbedringer på 50- 

100% fra 2010 til 2050. I det viste potentiale en indregnet en effektivitetsforbedring på ca. 50%, svarende til den forventede udvikling 

til 2030. 

40 

0 

104

Tabel 2: Dansk potentiale for VE-varmeproduktion, uden indregning af brug af bar mark ud 

over nuværende omfang 


Nuværende 

udnyttelse 

(2008) 1) 

Yderligere 

potentiale 

2008-2050 


solvarme 0 28 2) 

omgivelsesvarme udnyttet i 

individuelle varmepumper 

geotermi og omgivelsesvarme 

til fjernvarmeproduktion 

6 49 3) 

1 64 4) 

Varmeproducerende anlæg i alt 7 115 5) 


Ressource i 

alt 

2) I ref. 4 anføres et samlet solvarmepotentiale i 2050 på 50 PJ, svarende til 40% dækning af alle bygningers varmeforbrug. Hertil 

kræves ca. 20 mio. m 2 solfangerareal. Her er kun medtaget de ca. 11 mio. m 2 solfangerareal, der ikke forudsættes placeret på bar 

mark, og potentialet er derfor reduceret til 11/20*50 PJ/år = 28 PJ/år. 

3) Mængden af omgivelsesvarme, der teoretisk kan udnyttes, er nærmest ubegrænset, men i praksis er udnyttelsen begrænset af behovet 

for opvarmning. Ressourcestørrelsen er fastlagt under antagelse af, at alle eksisterende enfamiliehuse, der ikke har fjernvarme, 

får installeret varmepumpeanlæg. Beregning af ressourcens størrelse er baseret på disse huses nuværende energiforbrug (ca. 72 PJ). 

Baseret på ref. 5 og ref. 6 antages en effektfaktor på 4 for varmepumperne. Dette svarer til, hvad de bedste pumper på markedet i dag 

kan levere 

4) Baseret på ref. 7, ref. 8 og ref. 9 vurderes det, at ca. 75% af den nuværende fjernvarmeproduktion vil kunne baseres enten på udnyttelse 

af geotermisk varme eller på udnyttelse af anden omgivelsesvarme. Den nuværende fjernvarmeproduktion ab værk udgør 

(2007) 121 PJ. Ved beregning af den varmeressource, der kan udnyttes, er det antages, at der anvendes varmepumper med en gennemsnitlig 

effektfaktor på 3,5. Denne antagelse er baseret på ref. 7 og ref. 10. Ressourceopgørelsen vil eventuelt blive revideret når 

Energistyrelsen har fremlagt sin geotermiredegørelse i 2009. 

5) Tallet er mindre end summen af de ovenstående tal, da de anførte solvarmepotentialer og omgivelsespotentialer i en vis udstrækning 

dækker det samme varmebehov. Tallene kan derfor ikke adderes. 

28 

55 

65 

122 

Bilag

Tabel 3: Dansk potentiale for produktion af biobrændsler, uden indregning af brug af bar mark 

ud over nuværende omfang 

Biobrændsler 

Nuværende 

udnyttelse 

(2008) 1) 

Yderligere 

potentiale 

2008-2050 


Ressource i 

alt 

halm 15 25 40 8) 

skovflis 7 11 3) 

brænde 25 0 4) 

træpiller 3 0 5) 

flis fra have- og parkaffald 0 3 12) 

træaffald 6 0 6) 

cellulosetræ 0 4 13) 

energiafgrøder 0 

biodiesel fra rapsolie og animalsk 

fedt 

græs til biogas 0 2) 

4 7) 

husdyrgødning m.m. til biogas 4 

fiber fra gylle til forbrænding 0 2) 

fiskeolie 2 0 2 

blå biomasse 0 27 15) 

27 

affald 24 

0 9) 

0 

0 9) 

28 

6 14) 

8 

19 

25 

3 

3 

6 

4 

0 

4 

0 

32 8) 

6 

31 10) 

Biobrændsler i alt 89 113 202 


2) Baseret på ref. 11. 

3) Baseret på ref. 16, 17 og 18 kan der høstes yderligere 0,5 - 1,0 mio. m3 træ eller mere fra skovene til energiformål. Der er her 

regnet med en yderligere udnyttelse på 1,0 mio. m3, svarende til ca. 8 PJ/år. Der er desuden regnet med et potentiale for udnyttelse af 

skovflis fra ikke-skovområder på 1,5 PJ/år, baseret på ref. 28. Endelig er der indregnet et potentiale for udnyttelse af skovflis fra nye 

skovområder på 1,8 PJ/år, jf. ref. 29. 

4) Jf. ref. 19 bidrager biomasse fra haver, byer, læhegn m.m. med ca. 0,25 mio. m3, svarende til 1,8 PJ i dag, og det er vurderingen, 

at der kan udnyttes yderligere ca. 0,7 mio. m3, svarende til ca. 5 PJ. Dette er i modstrid med ref. 20, der oplyser, at en meget stor del 

af det brænde, der udnyttes i dag, og som udgør ikke mindre end 25 PJ, kommer fra haver og andre steder udenfor skovene. Det er 

derfor tvivlsomt, om det yderligere potentiale, der nævnes af ref. 19, reelt er til stede. Potentialet for yderligere udnyttelse er derfor 

sat til 0. 

5) Jf. ref. 20 er den nuværende produktion af træpiller baseret på overskudstræ fra savværker m.m. Da størstedelen af de træpiller, der 

anvendes i Danmark, importeres, skønnes det, at der ikke er uudnyttede træressourcer i industrien, der kunne anvendes til produktion 

af træpiller. 

6) Mængden af affaldstræ fra savværker og møbelfabrikker har været på ca. 6 PJ i mange år, og fremskrives derfor uændret. 

7) Nuværende produktion er netto dieselproduktion, dvs. fratrukket tab ved omsætningen fra rapsolie til diesel. 

Bilag


9) Potentialet ikke indregnet her, da det er arealkrævende. 


11) Jf. ref. 23 udgør det samlede potentiale for biogasproduktion 39,0 PJ/år. Heraf er husholdningsaffald på 2,5 PJ ikke indregnet, da 

det indgår i affaldspotentialet, og 1,0 PJ lossepladsgas er ikke indregnet, da denne kilde forventes udtømt inden 2030. Potentialet for 

husdyrgødning er endvidere reduceret fra 26,0 PJ/år til 21,7 PJ/år, baseret på ref. 11. 


13) Baseret på ref. 19. Der er tale om træ, der i dag eksporteres som gavntræ. 

14) Baseret på ref. 29, tabel 4.1, dog fratrukket ca. 0,6 PJ varmeenergi fra køling af gylle. 

15) Baseret på ref. 30. Det er endvidere antaget, at der kan dyrkes alger på 1% af det ledige havareal svarende til ca. 721 km 2 (Bornholm 

har til sammenligning et areal på 588,5 km 2 ). Af algehøsten på dette areal vil der årligt kunne produceres omkring 27 PJ biogas. 

4. Anlæg, der kræver udnyttelse af bar mark 

Tabel 4 viser udbyttet pr. hektar for forskellige typer af energiproducerende anlæg og afgrøder. Tabellen 

viser desuden et eksempel på, hvor store arealer, der kan tænkes anvendt til produktion af de 

forskellige energityper. 

Bilag

Tabel 4: Udbytte pr. ha i Danmark for forskellige typer af vedvarende energi samt eksempel på 

anvendelse af arealer. 

Energikilde 

Produkttype 

Potentielt 

udbytte i 

GJ/ha 

solceller el 3090 2) 

Eksempel på 

udnyttelse, 

antal ha 1) 

30.000 6) 

Eksempel på 

udbytte i PJ 

el i alt 30.000 93 

solvarme varme 12600 3) 

ekstra solvarme uden varmebesp. varme 12600 3) 

1.926 7) 

2.061 8) 

varme i alt 3.986 50 

græs/kløver til biogas 2050, sårbar 

natur 

brændsel 60 4) 

energiafgrøder 2010, god jord brændsel 190 4) 

energiafgrøder 2050, god jord brændsel 266 4) 

biobrændsler i alt 209 521.000 5) 

sum 553.000 9) 

1) Ud over nuværende anvendt areal 

Bilag 

93 

24 

26 

109 5) 

226 9) 

2) Jf. ref. 3 (s. 17) kan der i dag produceres 850 kWh el på et solcelleareal på 7,5 m 2 . For markanlæg er det nødvendige markareal jf. 

ref. 4 ca. det dobbelte af solpanelarealet. Heraf fås et udbytte på 2040 GJ el pr. ha. Jf. ref. 3 (s. 20) kan der regnes med en produktivitetsforbedring 

på ca. 50% fra i dag (2010) til 2030 og ca. 70% fra i dag (2010) til 2050. Hermed fås udbytter på henholdsvis 3090 og 

3380 GJ el pr. ha. Der er her anvendt 2030-tallet. 

3) Jf. ref. 4 (s. 7) kan der regnes med en ydelse på 300-600 kWh/m 2 i dag, stigende til 700 kWh/m 2 i 2050. Der er her anvendt 2050tallet. 

For markanlæg er det nødvendige markareal jf. ref. 4 ca. det dobbelte af solpanelarealet. 

4) Produktionspotentiale pr. ha er baseret på ref. 29. 

5) Baseret på ref. 29. Potentialet for dyrkning af energiafgrøder er baseret på en forudsætning om, at den danske produktion af fødevarer 

fastholdes på det nuværende niveau. Da der desuden antages en produktivitetsstigning i fødevareproduktionen, mindskes det 

areal, der er nødvendigt til fødevareproduktion. Det er forudsat, at hele dette frigjorte areal anvendes til produktion af energiafgrøder. 

6) Foreslået areal jf. ref. 3. Hvis arealet tages fra landbrugsareal, der i dag anvendes til kornproduktion eller lignende, vil produktionen 

af halm blive reduceret med ca. 1,5 PJ/år, som konsekvens af udbygningen med solceller. 

7) Nødvendigt areal på bar mark, hvis der, som anført i ref. 4, kap. 11 regnes med en samlet solvarmedækning på 40% af varmebehovet 

i enfamilieboliger og på fjernvarmeværker, kombineret med en gennemsnitlig besparelse i bygningers energiforbrug på ca. 

35%. 

8) Yderligere nødvendigt areal på bar mark, hvis den besparelse i bygningers energiforbrug på ca. 35%, der er forudsat i ref. 4, ikke 

realiseres. 

9) Ekstra solvarme uden varmebesparelser er ikke medregnet i total.

Kildehenvisninger 

1 "Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land", udateret. 

2 ”Fremtidens havmølleplaceringer – 2025. Udvalget for fremtidens havmølleplaceringer”, april 2007. 

3 "Notat om solcelleteknologi", udarbejdet for Klimakommissionen januar 2009. 

4 "Solvarme - status og strategi. Forskning, udvikling og demonstration", maj 2007. ("Solvarmestrategien"). 

5 "Energiteknologier - tekniske og økonomiske udviklingsperspektiver. Teknisk baggrundsrapport til 

Energistrategi 2025", juni 2005. 

6 Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper. 5. udgave - 20. marts 2009. 

7 "Geotermi – Varme fra jordens indre. Status og muligheder i Danmark", Energistyrelsen, oktober 

2009 

8 "Det fremtidige danske energisystem. Teknologiscenarier", Teknologirådet, april 2007. 

9 "Geotermi i Danmark", Energistyrelsens udvalg om geotermi, juni 1998. 

10 "Technology Data for Electricity and Heat Generating Plants", Danish Energy Authority, Elkraft 

System og Eltra, March 2005. 

11 Oplyst af Jørgen E. Olesen, Det jordbrugsvidenskabelige fakultet, aarhus Universitet 

12 "Energistatistik 2008", Energistyrelsen, september 2009. 

13 Oplyst telefonisk af Michael Bo Rasmussen, DMU, 18. februar 2009. 

14 "Ressourceopgørelse for bølgekraft i Danmark", J. P. Kofoed, udarbejdet for Klimakommissionen, 

maj 2009. 

15 Fremskrivning af affaldsmængder 2010 - 2050, Miljøstyrelsen, august 2010. 

16 Brev af 23/12 2008 til Klimakommissionen fra Dansk Skovforening. 

17 Brev af 12. januar 2009 til statsminister Anders Fogh Rasmussen fra Dansk Skovforening. 

18 Thomas Nord-Larsen, Skov&Landskab 

19 Oplyst af Steen Vincens Riber, HedeDanmark. 

20 Oplyst af Anders Evald, FORCE Technology 

21 ”Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet”, Energistyrelsen, februar 

2009. 

22 ”Basisfremskrivning af Danmarks energiforbrug frem til 2025”, Energistyrelsen, 17. januar 2008. 

23 ”Biogas i energiforsyningen”, Energistyrelsen, 26. januar 2009. 

24 ” Energistyrelsens basisfremskrivning, april 2009”, Energistyrelsen, 30. april 2009. 

25 ”Notat om globale tendenser og perspektiver i solcelle F&U (&D)”, PA Energy Ltd. 

26 Oplyst af Søren Tafdrup, Energistyrelsen 

27 Oplyst af Jørgen E. Olesen, Danmarks Jordbrugsforskning, Aarhus Universitet. 

28 Oplyst af Steen Vincens Riber, HedeDanmark. 

29 ”Landbrugets drivhusgasemissioner og bioenergiproduktionen i Danmark 1990-2050”, Aarhus Universitet, 

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, septemberr 2010. 

30 ”Notat. Den blå biomasse – potentialet i danske farvande”, Danmarks Miljøundersøgelser, februar 

2010. 

Bilag

Bilag 6 - Anvendelse af biomasse til energiproduktion 

Biomasse er en begrænset ressource 

Af klima og forsyningsmæssige årsager vil og bør fossile brændsler fremadrettet udgøre en mindre 

andel af det globale energiforbrug. Dette har allerede i dag ført til en øget efterspørgsel efter alternative 

kilder til de fossile brændsler. En efterspørgsel der fremadrettet kun må forventes at stige. 

Biomasse er en af de oplagte alternative energikilder. Biomasse er modsat de fossile brændsler en 

fornybar ressource. Men biomasse er ikke en ubegrænset ressource. Produktion af biomasse til 

energiformål kræver ofte et omfattende arealforbrug, hvilket gør, at biomasse er i konkurrence med 

alternative anvendelser af jorden til for eksempel fødevareproduktion. 

Yderligere er biomasseproduktion afhængig af input af hjælpestoffer. Blandt andet er jordens indhold 

af næringsstoffer afgørende for produktionen af biomasse. En intensiv dyrkning kan derfor 

have negative effekter på jordens kvalitet eller kræve en øget tilførsel af næringsstoffer. Biomasseproduktion 

trækker desuden ofte på vandressourcer og der er også i varierende grad behov for input 

af andre hjælpestoffer, f.eks. pesticider. Desuden er der i varierende omfang knyttet udledninger af 

CO2 og andre drivhusgasser knyttet til produktion af biomasse til energiformål. Bioenergi kan derfor 

ikke generelt betragtes som en CO2-neutral energikilde. 

Disse faktorer gør sig gældende nationalt såvel som internationalt. I et fremtidigt energiscenarie må 

der derfor forventes stigende priser på biomasse. En mere omfattende produktion af biomasse kan 

dog også føre en udvikling, der ikke tager hensyn til alle eksternaliteter forbundet med biomasseproduktionen. 

Dette kan resultere i inddragelse af marginale jorde, udmarvning af anvendte jorde 

samt negative effekter på fødevareproduktionen og stigende fødevarepriser. 

Biomassens kompleksitet 

Biomasse omfatter mange forskellige typer restprodukter (halm), organisk affald (gylle, husholdningsaffald, 

industriaffald) og dyrket biomasse (træ, energiafgrøder). Dette giver en stor variation i 

biomassens egnethed til forskellige energiformål, men også store forskelle med hensyn til en bæredygtig 

anvendelse af biomassen, da der afhængig af produktion og håndteringsmåde vil være forskellige 

effekter på forhold som CO2-fortrængning, udnyttelse af næringsstoffer, konkurrence med 

fødevareproduktion, biodiversitet m.v. Anbefalinger for en hensigtsmæssig anvendelse af biomasse 

bør derfor tage højde for biomassens diversitet. 

Ved opgørelse af biomasseressourcer skelnes ofte mellem følgende kategorier af biomasse: 

Restprodukter fra landbrug (halm, husdyrgødning, grøngødninger) 

Træ og restprodukter fra skovbrug 

Bionedbrydeligt affald fra husholdninger og industri 

Energiafgrøder (korn og olieafgrøder, flerårige afgrøder som pil og elefantgræs) 

Blå biomasse (mikro- og makroalger) 

Denne gruppering giver dog kun lille information om muligheder for anvendelse, der er i højere 

grad er afhængig af biomassens energitæthed (relateret til vandindhold og volumenvægt) samt til 

indhold af uønskede stoffer. Forskellige typer af biomasse har forskellige former for renhed og indhold 

af stoffer, der enten kan udnyttes, men også kan give forskellige muligheder og udfordringer, 

Bilag

når biomassen anvendes til energiproduktion. Meget vandholdige biomasser som f.eks. gylle og 

vådt husholdningsaffald kan med fordel anvendes til bioforgasning. Men også andre forhold er vigtige 

for konverteringen til energi – f.eks. medfører et højt klor- og alkaliindhold, at halm er vanskeligt 

(dyrt) at udnytte til høj-effektiv elproduktion i traditionelle termiske anlæg. Energitætheden i 

biomassen har stor betydning både for anvendelse og transport af biomassen, da biomasse som har 

et højt vandindhold eller fylder meget er dyrt at transportere over længere afstande. Det er overvejende 

træpiller, der handles internationalt, mens øvrige biomassetyper mest handles og anvendes 

lokalt. 

Tabel 1. Oversigt over udvalgte biomassetyper og anvendelsesmuligheder. 

Biomasse Indhold og beskrivelse Energiproduktion 

Halm Klor og Alkali i halmen giver 2. generations biobrændstoffer 

tekniske problemer ved for- Varmeproduktion 

brændingen p.g.a. tæring af 

kedlerne. 

God brændværdi pr. vægtenhed 

Halmfjernelse medfører reduktion 

af jordens kulstofindhold 

Elproduktion 

Gylle 

Højt indhold af vand – lav Bioforgasning 

Slam 

brændværdi pr. vægtenhed Afbrænding af tørstofrige gød- 

Husholdningsaffald 

Store transportomkostninger ningstyper til varme og el 

Højt indhold af fosfor og kvæl- (f.eks. slam, hønsegødning, 

stof 

faste separationsprodukter fra 

gylle) 

Træ (f.eks energipil, flis, træ- God brændværdi pr. vægtenhed Varmeproduktion 

piller mv.) 

Elproduktion 

Termisk forgasning 

De globale biomasseressourcer 

Der findes en omfattede litteratur for de globale bioenergipotentialer og de indvirkninger, som disse 

potentialer kan have på miljøet (Dornburg et al., 2008). Den måde, hvorpå bioenergi udvikles, samt 

de økologiske og samfundsøkonomiske rammebetingelser og nye teknologiske muligheder vil have 

en dybtgående indflydelse på, om disse indvirkninger på miljøet overvejende vil være positive eller 

negative. Det er derfor umuligt at give præcise tal for udnyttelse af biomasse til energi på mellemlangt 

og lagt sigt, og selv på kortere sigt er der store usikkerheder. 

Ud af det nuværende årlige globale energiforbrug på 470 EJ stammer ca. 50 EJ fra biomasse (WEO, 

2009). På grundlag af de nuværende analyser, der tager centrale bæredygtighedskriterier i betragtning, 

anslås den øvre grænse for det årlige ressourcepotentiale i biomasse halvvejs inde i dette århundrede 

beløbe sig til over 400 EJ (Dornburg et al., 2008). Dette potentiale består af restprodukter 

fra landbrug, skov, affald m.v. på ca. 100 EJ/år, øget anvendelse af skov på 60-100 EJ/år, og fra 

energiafgrøder på landbrugsjord på 120 EJ/år og på marginaljorder på 70 EJ/år. Hertil kommer en 

forventet stigning i biomassepotentialet fra energiafgrøder på 140 EJ/år som følge af forbedrede 

afgrøder og dyrkningsteknologi. 

Globale modeller af energiforsyningen under forskellige CO2-afgiftsordninger anslår, at der i 2050 

anvendes ca. 50-250 EJ pr. år i biomasse (Fisher et al., 2007). Samtidig forudsiger scenarieanalyser 

en global primær energianvendelse på ca. 600-1040 EJ pr. år i 2050. Frem til 2050 vil biomasse 

Bilag

således have potentialet til at opfylde en væsentlig del af verdens energibehov. Hvis de nødvendige 

rammebetingelser ikke opfyldes, kan biomasseressourcegrundlaget imidlertid blive begrænset til en 

andel af restprodukterne fra biomasse og organisk affald, nogen dyrkning af energiafgrøder på 

landbrugsjorde og marginaljorde samt på områder, hvor biomasse entydigt er en billigere kilde til 

energiforsyning sammenlignet med andre kendte muligheder (f.eks. ethanol-produktion baseret på 

sukkerrør). Den årlige forsyning med biomasse kan i sådanne tilfælde forblive begrænset til ca. 100 

EJ i 2050. 

Estimaterne for den globale anvendelse af bioenergi på den kortere tidshorisont ligger på 63 og 84 

EJ/år i henholdsvis 2020 og 2030 i et scenarie, hvor CO2 koncentrationen stabiliseres på 450 ppm 

(WEO, 2009). Stigningen i bioenergianvendelse vil formentlig især ligge inden for biomasse, der 

kan udnyttes til elproduktion (især træpiller) og inden for biobrændstoffer til transportsektoren 

(bioetanol og biodiesel). Det samme vil gøre sig gældende i Danmark, hvor træpiller vinder stigende 

indpasning på kraftværkerne og i varmeforsyningen, og hvor iblandingskravet i VE-direktivet 

væsentligt vil øge anvendelsen af bioetanol og biodiesel. 

Over en 10-20 årig horisont vil der næppe være forsyningsmæssige begrænsninger på anvendelse af 

biomasse til energiformål. På lidt længere sigt (30-40 år) vil den globale efterspørgsel kunne overhale 

udviklingen af biomasseressourcen (både restprodukter, organisk affald og dyrket biomasse). 

Der er ganske vist estimater for biomasseforsyning i 2050, der overstiger det der forventes at skulle 

anvendes til energiformål. Mange forhold kan dog betyde at tilgængeligheden kan være betydeligt 

lavere end estimaterne for 2050. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis produktivitetsudviklingen inden 

for landbrugsafgrøder ikke er stor nok til at frigøre et tilstrækkeligt areal til dyrkning af energiafgrøder, 

eller hvis den teknologiske og markedsmæssige udvikling inden for energiafgrøderne ikke 

i tilstrækkelig grad betinger dyrkning af disse. Især inden for produktion af biobrændstoffer baseret 

på mere tungtnedbrydelige biomasse (lignocellulose som f.eks. halm og pil) er der betydelige udfordringer 

i opbygning af teknologien og udbygning af infrastrukturen (Richard, 2010). 

For EU-25 er de mulige ressourcer af biomasse, som vil kunne produceres uden at skade miljøet, 

opgjort til 11,7 EJ/år (EEA, 2006). Dette består af 2,3 EJ/år fra skove, 5,1 EJ/år fra energiafgrøder i 

landbruget og 4,3 EJ/år fra forskellige former for affald. Det nuværende primære energiforbrug i 

EU-27 baseret på biomasser er ca. 4 EJ/år. Med baggrund i EU’s VE-direktiv forventes det årlige 

energiforbrug fra bioenergi i EU-27 over de næste 10 år at stige med 6,3 EJ til ca. 10,3 EJ. Stigningen 

svarer til ca. halvdelen af det årlige kulforbrug i EU-27. Frem til 2030 vil deciderede bioenergiafgrøder 

på landbrugsjord i EU-27 kunne levere mellem 1.7 og 12.7 EJ/år, når der samtidig tages 

hensyn til at landbrugsjorden primært skal anvendes til fødevareproduktion (de Wit og Faaij, 2010). 

De største arealer til dyrkning af bioenergi i Europa ligger i Polen, de Baltiske stater, Rumænien, 

Bulgarien og Ukranie. Samlet set betyder dette, at EU inden for de næste 10-20 år må forventes at 

blive nettoimportør af bioenergi. 

Hvis forsyningerne med biomasse ikke rækker, vil dette sandsynligvis føre til betydelige prisstigninger 

på råvarerne og derved direkte påvirke den økonomiske gennemførlighed af forskellige biomasseanvendelser. 

Dette vil både påvirke biomasse i dets direkte energianvendelse, men også når 

biomasse konverteres til sekundær energibærer fx fra halm til bioetanol. Generelt set udgør omkostningerne 

ved biomasseråstoffer 30-50% af produktionsomkostningerne ved sekundære energibærere 

(Ea Energianalyse, 2009), så stigende råstofpriser vil hurtigt nedsætte væksten i efterspørgslen efter 

biomasse men samtidig stimulere investeringer i biomasseproduktion. 

Bilag

Den danske biomasse 

Dansk biomasse stammer fra enten affald og restprodukter fra skove, landbrug eller fra deciderede 

energiafgrøder. Halm og træ vil kunne levere en energimængde på ca. 100 PJ årligt i 2050. Hertil 

kommer ca. 70 PJ fra udnyttelse af forskellige former for biologisk affald fra landbrug, industri og 

byer. Ud over dette er der mulighed for dyrkning af energiafgrøder på en del af det nuværende 

landbrugsareal. Det vil især være relevant at henligge denne dyrkning til de jorde, der for nuværende 

og i fremtiden bliver uegnede til intensivt landbrug, f.eks. på grund af for ringe udbytter eller på 

grund af for store udledninger af næringsstoffer eller drivhusgasser i forbindelse med dyrkningen 

(Fødevareministeriet, 2008a). 

”Blå biomasse” baseret på f.eks. alger fra havet eller alger dyrket i lukkede systemer vil muligvis på 

lang sigt kunne ændre billedet. Dette er dog ikke på nuværende tidspunkt en anvendelig ressource. 

Inden for et tidshorisont på 20 år er det dog muligt at der kan blive udviklet nye teknologier og 

dyrkningsmetoder, der vil muliggøre en økonomisk og miljømæssig bæredygtig produktion (Wijffels 

og Barbosa, 2010). 

Affald 

I Danmark er der tradition for at udnytte energien i affald gennem afbrænding til produktion af 

varme og el. I affaldet findes der også andre ressourcer udover energi. Disse ressourcer kan kun 

vanskeligt udnyttes når affaldet er afbrændt. Der er tale om f.eks. næringsstoffer som fosfor samt 

metaller. Endelig viser analyser, at materialegenanvendelse i nogle tilfælde kan spare CO2 sammenlignet 

med produktion, der baserer sig på nye (jomfruelige) råmaterialer. Affald forventes i fremtiden 

at indeholde en øget fossil andel (hovedsageligt baseret på olieprodukter). Det er begrundet 

med at emballage og andre produkter i stigende grad indeholder plast. Såfremt der ønskes et samfund 

uden brug fossile energikilder kræves derfor en stigende grad af materiale-genanvendelse i 

stedet for den nuværende forbrænding. 

Der er i tabel 2 givet en oversigt over typerne i affald i det danske samfund. Det fremgår at størstedelen 

allerede nu udnyttes til energiformål (især ved forbrænding), men at der er yderligere muligheder 

for udnyttelse og ændringer i energiudnyttelsen, fx ved øget udnyttelse til biogas. 

Overordnet bør det sikres, at afgifter på affaldsområdet samlet set understøtter både energipolitiske 

som affaldspolitiske mål. Det betyder, at såvel klimamålsætninger som affaldshierarkiet generelt 

bør understøttes af afgifterne. 

Bilag

Tabel 2. Oversigt over danske affaldstyper, deres nuværende anvendelse og konsekvenser for CO2 

udledninger. 

Affald Nuværende behandling Klimakonsekvenser 

Affald af biomasse, som primært består af kulstof 

Papir og pap affald I dag forbrændes ca. 60 % 

Øget genanvendelse giver 

CO2gevinst 

Have-parkaffald Kompostering af affaldet til erstatning 

for opgravet spagnum. Fremover 

andel til forbrænding 

Rent træaffald mv. 

Der spares mest CO2ved at genanvende 

dette affald, frem for at 

forbrænde det. Det skyldes, at 

sparet rå-træ til papirproduktion 

forventes at blive anvendt til 

energiproduktion 

Spagnum udgør en CO2 sink, 

som emitteres ved anvendelse. 

Del af have-parkaffald vil gå til 

biomasseanlæg fremover 

Genanvendes eller forbrændes En vis CO2 fordel ved at genanvendelse 

til spånpladeproduktion 

frem for forbrænding 

Affald af imprægneret Deponeres i dag, men fremtidige Afbrænding af dette affald vil 

træ 

krav om energiudnyttelse 

fortrænge fossile brændsler 

Affald med betydeligt indhold af næringsstoffer 

Organisk dagrenovation Det meste forbrændes Bioforgasning i tilknytning til 

bioforgasning af husdyrgødning 

kan understøtte aftalen om Grøn 

Vækst. En udsortering af organisk 

affald vil give højere 

brændværdi af det resterende 

affald 

Madaffald fra storkøkke- Bioforgasning i landbrugets anlæg Understøtte fortsat bioforgasning 

ner 

Vegetabilsk affald/ biprodukter 

fra fødevareindustri 

Det meste anvendes til dyrefoder 

eller direkte til jordbrugsformål 

Spildevandsslam Jordbrugsanvendelse (genanvendelse 

af næringsstoffer) eller forbrænding 

uden genanvendelse af 

fosfor 

(Grøn Vækst) 

Fremme bioforgasning inden 

anvendelse til jordbrugsformål. 

Anvendelse til dyrefoder er energimæssigt 

fordelagtigt og ande- 

len bør fastholdes 

Fossilt affald, som pt. ikke optimalt udnyttes mht. opnåelse af lavere CO2-emission 

Plastaffald Afbrændes i dag, Fokus på øget 

udsortering og genanvendelse (også 

EU genanvendelseskrav) 

Shredderaffald (fra 

skrotning af udtjente biler, 

stort elektronikaffald 

mv.) 

Deponeres og den primært fossile 

energiressource anvendes ikke 

Bioforgasning af spildevandet 

internt på renseanlægget erstatter 

renseanlæggets forbrug af energi 

og fortrænger fossilt brændstof 

Genanvendelse af plast giver 

betydelig nedsat emission af CO2 

mens forbrænding netto resulte- 

rer i øget CO2 emission 

Energiudnyttelse ved forbrænding 

kan fortrænge kul. Eventuelle 

CO2 gevinster er ikke opgjort 

Bilag

Energiudnyttelse i biomasse 

Energiindholdet i biomasse angives ofte som den nedre brændværdi, dvs. den mængde varme der 

frigives ved afbrænding af materialet. Jo højere vandindholdet er i biomassen, jo lavere vil denne 

brændværdi være, da der medgår energi til fordampning af vandet i biomassen. De meget våde 

biomasser (f.eks. husdyrgødning som gylle) vil have en negativ nedre brændværdi, og sådanne 

biomasser udnyttes bedst til biogas. For sådanne biomasser angives energiindholdet derfor ofte som 

den energimængde, der vil kunne produceres som biogas. 

Kun de tørre biomasser (f.eks. halm og træ) kan med fordel udnyttes direkte til produktion af el og 

varme gennem afbrænding. Her sikres en energiudnyttelse, der ligger tæt på den nedre brændværdi. 

Dette bidrager dog kun til opfyldelse af behovet for el og varme, og i mange tilfælde benyttes biomassen 

alene til varmeproduktion. Dette gælder både til opvarmning af boliger og til anvendelse i 

en række industrielle processer. 

Især i transportsektoren er der behov for brændstoffer, der har en høj energitæthed og som kan tankes 

- helst på flydende form. Det indebærer, at biomassen skal konverteres til flydende eller gasformige 

biobrændsler, og i denne konvertering vil der være en del energitab. Tabenes omfang afhænger 

af biomassens oprindelse og af effektiviteten i konverteringen. Nogle af de laveste konverteringstab 

fås ved dannelse af biodiesel ud fra rapsolie, men til gengæld er udbytterne af rapsolie pr. 

ha betydeligt lavere end for andre dyrkede biomassetyper. Konverteringstabet er betydeligt større 

ved produktion af bioetanol, både som følge af at kun en del af plantematerialet omdannes til etanol 

og på grund af energiforbruget til destillering. Også ved udnyttelse af biogas i transporten vil der 

være et energitab i forbindelse med oprensning og komprimering af gassen. Inden for transport er 

det også vigtigt at være opmærksom på at en stor del af energitabet ligger i forbrændingsmotoren 

(COWI, 2007). 

De nuværende teknologier til fremstilling af flydende biobrændstoffer baserer sig på førstegenerations 

teknologier, som anvender sukker, stivelse og vegetabilske olier fra afgrøder. Dette udnyttes 

især i Brasilien (sukkerrør til bioetanol), USA (majs til bioetanol) og EU (raps til biodiesel). Der 

ligger betydelige muligheder for at udvide produktionen af biobrændstoffer ved at udvikle mere 

avancerede (såkaldte andengenerations) teknologier. Her baserer produktionen sig på mere svært 

nedbrydeligt plantemateriale, som f.eks. halm og træ, hvor ressourcerne potentielt er betydeligt større 

end for førstegenerationsteknologierne. 

Sideeffekter og eksternaliter ved biomasseanvendelse til energi 

Som nævnt er der knyttet en række problemstillinger til anvendelse af biomasse til energiformål. 

Disse forhold sammenfattes ofte i begrebet bæredygtighed, og dækker over forhold der har miljømæssige, 

sociale og økonomiske effekter, der ikke umiddelbart afspejler sig i prisen på biomassen. 

Dette eksemplificeres her i fire afsnit om betydningen af biomasse til energi for drivhusgasudledninger, 

biodiversitet, fosfor og den globale fødevareproduktion. 

En del af disse problemstillinger kan siges at være klassiske eksternaliteter, som ikke indgår i prisdannelsen 

på biomassen. Dette vedrører f.eks. effekter på CO2-udledninger og biodiversitet. Derimod 

vil en del af effekterne af ressourcetræk på landbrugsjord og næringsstoffer (fx fosfor) være 

indholdt i prisen på biomassen, da knaphed på disse ressourcer vil føre til øget konkurrence om resourcerne 

og dermed til højere priser på produktet. Dette vil dog i mange tilfælde også medføre 

Bilag

højere fødevarepriser, der især kan have uønskede negative effekter på fødevareforsyning og forekomst 

af sult i verden. 

Kulstoflagring og biodiversitet 

Når kulstof fra landbrug og skov fjernes indebærer det et fald i kulstoflagringen, dvs. der tilbageføres 

en mindre mængde kulstof til jorden end der alternativt ville være blevet. Når der tilbageføres 

mindre kulstof vil der også være en mindre mængde til rådighed for de mikroorganismer og dyr, der 

lever af omsætning af dette organiske materiale. Dette kan over tid have betydelige negative konsekvenser 

for jordens frugtbarhed og for naturens mangfoldighed. Ved tilførsel af planterester (fx 

halm) til jorden vil der set over en 20-30 årig horisont typisk være ca. 15% af det tilførte kulstof 

tilbage i jorden, og over endnu længere tidshorisonter endnu mindre (Fødevareministeriet, 2008b). 

Tilførsel af mindre letnedbrydeligt organisk materiale medfører at endnu mere kulstof vil være blive 

bevaret i jorden over tid. Ved tilførsel af husdyrgødning er tilbageholdelsen ca. dobbelt så stor som 

for tilførsel af plantemateriale. Det er derfor af kulstof- og CO2-mæssige grunde særligt vigtigt at 

sikre en tilbageførsel af husdyrgødningen til jorden. 

En endnu bedre kulstoftilbageholdelse vil kunne opnås ved tilførsel af biokoks (biochar), der er 

dannes ved pyrolyse af biomasse. Formålet med biokoks er ikke at lave et materiale til energianvendelse, 

men derimod at lave et jordforbedringsmiddel, som stort set ikke omsættes i jorden. Systemerne 

til produktion og udbringning af biokoks er dog endnu ikke på et niveau, hvor de kan anvendes 

i praksis (Lehman et al., 2006). 

For landbrugsjordernes vedkommende betyder dette, at jordens kulstofindhold vil falde over tid, 

med mindre det manglende kulstofinput erstattes af andre kilder, f.eks. ved dyrkning af efterafgrøder. 

I de nuværende stærkt vintersædsdominerede sædskifter i dansk landbrug er det imidlertid 

svært at indpasse en tilstrækkelig stor andel efterafgrøder. Kulstofindholdet har derfor været og er 

fortsat faldende på landbrugsjorder med intensiv korndyrkning (Schjønning et al., 2009). På en del 

af landbrugsjorden i det Østdanske er kulstofindholdet i jorden nu så lavt, at det formentlig nærmer 

sig eller har overskredet den kritiske grænse for effekter på jordens struktur og funktion. Det er dog 

vanskeligt at påvise det konkrete indhold af organisk stof, der er nødvendigt for at opretholde jordens 

funktioner og dermed høje og stabile udbytter, da der er et betydeligt samspil til hvordan jorden 

dyrkes. Jo lavere indhold af kulstof i jorden jo mere intensivt må jorden bearbejdes for at sikre 

tilstrækkelig god etablering af afgrøderne. Et lavt kulstofindhold i jorden vil derfor indebære et højere 

energiforbrug i dyrkningen. Det er derfor ikke realistisk, at al halm fra landbruget vil kunne 

udnyttes til energiformål, med mindre en del af restproduktet fra udnyttelsen af halmen tilbageføres 

jorden. Dette kan f.eks. være i form af biokoks fra produktion af 2. generations biobrændstoffer. 

En betydelig del af de rødlistede og dermed udrydningstruede arter i dansk natur er knyttet til dødt 

træ (vedmasse) i skovene (Wind og Pihl, 2004). Dette skyldes bl.a. en betydelig fjernelse af dødt 

vedmasse i skoven som flis til energiformål. Hvis omfanget af fjernelse af biomasse fra skovene 

fortsættes på det nuværende niveau eller endog øges, må det forventes at blive endog meget svært at 

opfylde målsætningerne om at standse tilbagegangen i biodiversiteten i skovene. 

Biomassens CO2 balance 

Det er almindeligt antaget af anvendelse af biomasse til energi er CO2-neutralt, således at der ikke 

er knyttet CO2-udledninger til denne udnyttelse. Dette er i almindelighed en forkert antagelse. Det 

er dog ofte meget svært at fastsætte hvor store (eller hvor små) CO2-udledningerne er i forbindelse 

Bilag

med produktion og konvertering af biomassen, da det ikke alene afhænger af typen af bioenergi, 

men i langt højere grad er knyttet til biomassens oprindelse og de tilknyttede produktionsmetoder. 

Drivhusgasudledninger i forbindelse med produktion af biomasse til energi er især knyttet til følgende 

forhold: 

Ændringer i kulstofindhold i vegetation og jord i forbindelse med fjernelse af biomassen (Fargione 

et al., 2008). 

Udledninger af lattergas (N2O) i forbindelse med gødskning af bioenergiafgrøder (Crutzen et al., 

2008). 

CO2-udledninger fra ændringer i arealanvendelse (skovfældning og opdyrkning af naturarealer) 

som følge af af bioenergiafgrøder benytter eksisterende landbrugsarealer, så bliver behov for at 

udvide landbrugsarealet gennem rydning af den naturlige vegetation (Searchinger et al., 2008). 

Disse elementer vejer meget forskelligt for forskellige typer af biomasse. Generelt vil udnyttelse af 

affald (fx husdyrgødning) og planterester (fx halm) ikke påvirke udledningerne af lattergas eller 

føre til ændringer i arealanvendelse. Derimod vil disse anvendelser (især til afbrænding) føre til en 

mindre kulstoflagring i jorden og dermed til en nettoudledning af CO2. Over en tidshorisont af nogle 

årtier (til århundreder) vil der dog indstille sig en nye ligevægt i jorden, således at nettoudledningen 

bliver nul. 

Ved produktion af faste biomasser til energi (fx træpiller) vil effekterne på CO2 udledninger hovedsageligt 

være bestemt af effekter på kulstoflageret i vegetation og jord. Ved fjernelse af affaldstræ i 

skovene (træflis) mindskes mængden af dødt træ og jordens kulstofindhold i skovene. Set over en 

20-årig horisont vil dette bevirke en netto CO2-udledning på 10-40% af den fjernede kulstofmængde 

(Zanchi et al., 2010). Hvis der gennemføres træfældning til bioenergi som samlet set reducerer 

det samlede kulstoflager i skovene kan dette på mellemlangt sigt (20-50 år) føre til CO2 udledninger, 

der overstiger tilsvarende CO2 udledninger fra brug af fossil brændsel (Fargione et al., 2008; 

Zanchi et al., 2010). Hvis der til gengæld etableres plantager til bioenergi på marginale eller nedbrudte 

landjordjorder kan der opnås en øget kulstoflagring i jord og biomasse samtidig med at der 

vil kunne leveres biomasse til energi. 

For dyrkning af traditionelle landbrugafgrøder (f.eks. hvede, majs og raps) til råvarer til biobrændstoffer 

vejer udledningerne af lattergas og et eventuelt bidrag fra ændringer i arealanvendelse 

betydeligt i den samlede drivhusgasbelastning. Livscyklusanalyser har vist en meget stor variation 

mellem forskellige typer biobrændstoffer med hensyn til, hvor godt de reducerer CO2 udledningerne 

i biltrafik sammenlignet med benzin eller diesel, hvor udledningerne ligger omkring 152-164 g 

CO2/km. For førstegenerations brændstoffer er emissionerne beregnet til 58-100 g CO2/km for sukkerroer 

i Europa og 22 g CO2/km for sukkerrør i Brasilien (JRC, 2007). Disse estimater inkluderer 

dog ikke effekter fra ændret arealanvendelse. Anden generations biobrændstoffer har udledninger 

på 33-43 g CO2/km for bioethanol fra halm og træ, og emissioner fra syntetisk diesel og DME fra 

pil og poppel på 14-15 g CO2/km. Når emissionerne ikke reduceres fuldstændigt fra biobrændstoffer, 

så skyldes det især, at der altid vil være visse udledninger af drivhusgasser (bl.a. lattergas) fra 

dyrkningen af biomassen. Dette vil kunne mindskes især ved at øge udbytterne i biomasseproduktionen. 

Bilag

Fosfor 

Biomasse og organisk affald indeholder næringsstoffer, som er afgørende for landbrugsproduktionen. 

Især fosfor har et langsigtet forsyningsproblem, da de nuværende globale reserver kun rækker 

til 50-100 års forbrug (Cordell et al., 2009). Med det stigende behov for produktion af fødevarer og 

energi fra biomasse vil behovet for fosfor være stigende, men produktionen forventes at toppe omkring 

år 2030. Prisen for fosfor vil formentlig stige, idet kvaliteten i den tilbageværende råfosfat er 

faldende og produktionsomkostningerne er stigende. 

Der vil derfor i stigende grad være en øget værdi i at fastholde den fosfor, der allerede cirkulerer i 

landbrugs- og fødevaresystemerne. Langt det meste handelsgødning, der bl.a. indeholder fosfor, 

importeres. Import af fosfor til Danmark har i de seneste 10 år gennemsnitligt ligget på ca. 14.000 

tons fosfor. Denne mængde er faldet til 7.200 tons ren fosfor i 2009 pga. myndighedskrav om reduktion 

af fosforoverskuddet i dansk landbrug og stigende priser på råfosfat. Det skal bemærkes, at 

denne import er et supplement til øvrige fosforkilder fra f.eks. anvendelse af spildevandsslam, husdyrgødning 

og organiske restprodukter. 

Alle organiske materialer indeholder fosfor i varierende mængder. De højeste mængder findes i 

husdyrgødning og i mindre grad i spildevandsslam. Derimod er der forholdsvis små mængder fosfor 

i halm, træ og husholdningsaffald (tabel 3). Det er derfor især fosfor fra husdyrgødning og slam, der 

bør sikres recirkuleret til landbruget. 

Såfremt den mest fosforholdige biomasse afbrændes vil fosforen ofte bliver bundet i slagger eller 

aske, hvor tilgængeligheden til gødskning er lav eller som har et for højt tungmetalindhold til at den 

kan anvendes i landbruget. Det vil sige at fosforen oftest ikke umiddelbart kan anvendes som gødning. 

Det er dog muligt efterfølgende at oparbejde fosfor fra aske på særlig anlæg, men det er typisk 

meget omkostningsfuldt. 

Tabel 3. Fosforindhold i forskellige typer biomasser og affald i Danmark (Grant, 2006). 

Biomassetype Fosformængde (ton pr. år) 

Husdyrgødning 44.300 

Halm til afbrænding 1.500 

Spildevandsslam 3.900 

Organisk dagrenovation 800 

Organisk affald og rester fødevareproduktion 300 

Økologisk jordbrug er i særlig grad afhængig af fosfor fra husdyrgødning eller kompost, da der er 

forbud mod anvendelse af oparbejdede næringsstoffer (kvælstof og fosfor). Der er i dansk økologisk 

jordbrug for øjeblikket en import af konventionel produceret husdyrgødning, som dog forventes 

udfaset over de kommende år (Alrøe og Halberg, 2008). Herefter vil økologisk jordbrug i høj grad 

få behov for andre næringsstofkilder, og her kan recirkulering af næringsstofferne fra husholdningsaffald 

komme til at spille en rolle. Dette forudsætter dog at dette affald ikke afbrændes direkte, men 

i stedet omsættes til biogas inden afbrænding og/eller til kompost. Dette problem er særligt aktuelt i 

lyset af det politiske ønske om en fordobling af det økologisk dyrkede areal i Danmark. 

Effekter på fødevareforsyning, miljø og biodiversitet 

Den nuværende produktion af biobrændstoffer baseret på førstegenerationsteknologier indebærer 

flere problemer, herunder 1) Disse afgrøder dyrkes på frugtbar jord, og udnyttelsen til bioenergi 

konkurrerer med anvendelse til menneskeføde og foder til husdyr, 2) Et højt input af hjælpestoffer 

Bilag

og dermed høje drivhusgasemissioner i forbindelse med produktionen, og 3) I flere tilfælde en ineffektiv 

energiudnyttelse enten i form af lave udbytter eller store konverteringstab. Der er således en 

direkte konkurrence med produktion af fødevarer. Den nuværende støtte til biobrændstoffer forventes 

at føre til en stigning i prisen på kornprodukter fra 5-20 % over de næste 10 år (Fischer et al., 

2008). 

Samtidigt vil en kraftig udbygning af kapaciteten for biobrændstoffer baseret på førstegenerations 

teknologi kunne medføre udvidelse af landbrugsarealet andre steder i verden til skade for eksisterende 

skove og græsningsarealer og med betydelige udledninger af CO2 fra ændret arealanvendelse 

(Searchinger et al., 2008). 

Andengenerationsteknologier baserer sig på mere svært nedbrydeligt plantemateriale, som f.eks. 

halm og træ, hvor ressourcerne potentielt er meget større og hvor affaldsprodukter fra landbrug,og 

skovbrug vil kunne benyttes. Der vil kunne dyrkes energiafgrøder som pil, poppel og elefantgræs 

(miscanthus) på arealer, der er miljøfølsomme eller på anden vis uegnede til intensivt landbrug, og 

konkurrencen med fødevareproduktionen er derfor mindre. Selv disse afgrøder vil dog ikke kunne 

anvendes på alle arealer, såfremt hensyn til biodiversitet og landskab tages i betragtning. 

Konsekvenserne af at udbygge anlæg til produktion af flydende biobrændstoffer er derfor meget 

afhængig af hvilke teknologier, der tages i brug. Hvis der sker en hurtig udbygning baseret på førstegenerations 

teknologierne, så kan det have alvorlige konsekvenser for fødevareforsyning, biodiversitet, 

social udvikling samt jord og vandressourcerne, især nok i udviklingslandene. Stigende 

behov for biobrændstoffer vil øge verdensmarkedspriserne for disse, hvilket vil have afsmittende 

effekt på fødevarepriserne og på prisen på landbrugsjord. De højere fødevarepriser øger fattigdom i 

verden og omfanget af sult. 

Samlet set vil en bæredygtig udvikling bedst kunne understøttes, hvis anvendelsen af biomasse til el 

og varme, biomaterialer og andengenerations biobrændstoffer hovedsageligt baserer sig på anvendelse 

af affald og planterester samt flerårige energiafgrøder, der dyrkes på marginaljorder. Her kan 

der endog være store fordele at hente for biodiversitet, naturressourcer og social udvikling i landdistrikterne. 

Det forudsætter dog både en teknologisk udvikling samt forskning, planlægning og udvikling 

af både landbrugsproduktion og energisystemer. 

EU’s bæredygtighedskriterier for biomasse 

I lyset af ovenstående har EU i VE-direktivet defineret bæredygtighed for anvendelse af al bioenergi, 

uanset hvor i verden råmaterialerne er dyrket. Direktivets juridiske bestemmelser gælder dog 

kun biobrændstoffer og flydende biobrændsler. 

Hovedelementer i direktivet er følgende: 

1) Besparelse i drivhusgasemissioner skal være mindst 35 %, fra 2017 mindst 50 % og fra 

2018 mindst 60 %. 

2) Der må ikke anvendes råmaterialer fra arealer med høj biodiversitetsværdi. 

3) Der må ikke anvendes råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager. 

4) Der er ikke juridisk bindende krav om social bæredygtighed i tredjelande 

EU-Kommissionen har ikke lavet bindende kriterier for anden anvendelse af biomasse end 

biobrændstoffer. Da der forventes en stigende import af træpiller fra lande uden for EU er der behov 

Bilag

for udarbejdelse af bindende kriterier, som sikrer at de ovennævnte bæredygtighedskriterier også 

opfyldes for import af fast biomasse. Der er også behov for yderligere stramninger på kriterierne for 

besparelse i drivhusgasemissioner, således at biomasse på længere sigt kan betragtes som en CO2neutral 

energiform. 

Biomasse dyrket udenfor EU rapporteres under UNFCCC under overskriften ’Land Use, Land Use 

Change and Forestry’ (LULUCF). En fornyelse og udvidelse af reglerne herfor er under forhandling, 

ligesom et FN-program ’Reducing Emissions from Deforestation and forest Degradation in 

Developing countries’ (REDD), der ligeledes forhandles under UNFCCC. Kommissionen henholder 

sig til disse forhandlinger og har ikke til hensigt selv at foreslå bæredygtighedsregler for biomasse 

dyrket uden for EU. 

Biomassens systemiske understøttelse 

I et fremtidigt energisystem uden fossile brændsler, vil der være store mængder fluktuerende VE, 

hovedsageligt i form af el. Samtidig må det forventes, at en stor del af varmeproduktionen vil være 

baseret på varmepumper (individuelle og kollektive). Endelig må der forventes at være behov for en 

betydelig andel af gasformige eller flydende brændstoffer i transportsektoren, selv hvis der sker en 

betydelig udbygning med eldrevne køretøjer. Desuden vil en del af procesenergien i industri eller 

erhverv kræve energikilder, som ikke optimalt sikres via el, men hvor biomasse kan levere den 

nødvendige energi. 

En del af transportsektorens energiforbrug vil kunne dækkes af el, men det er endnu usikkert hvor 

stor en andel dette vil omfatte. Tilsvarende usikkerheder gør sig gældende med hensyn til dækning 

af industriens behov for procesenergi. Der er derfor betydelige usikkerheder omkring hvor stor en 

del af det samlede energiforbrug, der af økonomiske hensyn vil skulle dækkes af biomasse. 

Enhver omformning af biomassen medfører, at en del af energiindholdet mistes. Idet biomassen er 

en begrænset ressource er det derfor væsentligt at tage højde for energitabet ved forskellige processer 

i forhold til den fordel, der opnås ved at omforme til flydende og gasformige brændsler frem for 

faste. 

Til fleksibel brug i transport- og elsektorerne er der især brug for gasformige og flydende biobrændsler, 

som kan fremstilles ved alternative teknologier og på basis af forskellige typer biomasse. 

Hertil kommer, at visse anvendelser af biomasse indebærer integrationsmuligheder for hele energisystemet 

– f.eks. metanol produceret på basis af biogas og billig overskuds-el. 

Al energiproduktion af biomasse kræver én eller anden form for infrastruktur til indsamling og konvertering 

og i visse tilfælde også distribution. I nogle tilfælde kan eksisterende infrastruktur udnyttes 

med små modifikationer, men i mange tilfælde kræves etablering af særskilt infrastruktur i forskelligt 

omfang og til forskellige omkostninger. 

Nuværende virkemidler 

Anvendelsen af biomasse til energiformål søges allerede fremmet via energiafgiftssystemet: Bioenergi 

er som hovedregel fritaget fra energi- og CO2-afgifter, idet der dog skal betales energiafgift 

af bio-tilsætninger til benzin og diesel. 

For el-produktion baseret på biomasse kan der opnås tilskud – som er forskellig for el produceret 

med gas baseret på biomasse og el produceret på dampkraftværker. Endelig skal der betales afgift 

Bilag

på affald med indhold af biomasse leveret til forbrændingsanlæg – bio-affald anvendt i biogasproduktion 

er ikke omfattet af denne afgift. Herudover er anvendelsen af biomasse til energiformål 

reguleret i Varmeforsyningsloven, der kræver tilladelse til anvendelse af biomasse ved produktion 

af fjernvarme. 

Der er et betydeligt lokalt politisk pres inden for de ikke-kvoteomfattede værker til kraftvarme baseret 

på naturgas til at skifte til kun at producere fjernvarme baseret på biomasse (træpiller). Dette 

fremmes af den nuværende afgiftsfritagelse på biomasse til varme. En kraftig omstilling til produktion 

af fjernvarme baseret på biomasse kan have nogle potentielle negative effekter på mulighederne 

for at sikre et fleksibelt elforbrug, da det kan hindre indfasning af varmepumper i tilstrækkeligt 

stort omfang. Det kan endvidere mindske incitamentet til etablering af nye biogasanlæg. Der er derfor 

behov for i den lokale varmeplanlægning og i fastsættelsen af afgifter og tilskud til biomasse i 

højere grad at understøtte en hensigtsmæssig samlet udvikling af det fleksible energisystem. 

Referencer 

Alrøe, H., Halberg, N., 2008. Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor. Vidensyntese 

om muligheder og barrierer for fortsat og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning 

og omsætning af økologiske produkter. ICROFS rapport nr. 1/2008. 

Cordell, D., Drangert, J.-O., White, S., 2009. The story of phosphorus: Global food security and 

food for thought. Global Environmental Change 19, 292-305. 

Crutzen, P.J., Mosier, A.R., Smith, K.A., Winiwater, W., 2008. N2O release from agro-biofuel production 

negates global warming reduction by replacing fossil fuels. Atmospheric Chemistry and 

Physics 8, 389-395. 

COWI, 2007. Teknologivurdering af alternative drivmidler til transportsektoren. Energistyrelsen. 

Dornburg, V., Faaij, A, Langeveld, H., van de Ven, G., Wester, F., van Keulen, H., van Diepen, K., 

Ros, J., van Vuuren, D., van den Born, G.J., van Oorschot, M., Smout, F., Aiking, H., Londo, 

M., Mozaffarian, H., Smekens, K., Meeusen, M., Banse, M., Lysen, E., van Egmond. S., 2008. 

Biomass Assessment: Assessment of global biomass potentials and their links to food, water, 

biodiversity, energy demand and economy. Copernicus Institute, Utrecht University, Report no. 

WAB 500102012. 

Ea Energianalyse, 2009. Samfundsøkonomiske aspekter ved produktion af 2. generations bioethanol. 

Partnerskabet for Biobrændstoffer. 

EEA, 2006. How much bioenergy can Europe produce without harming the environment. European 

Environmental Agency, EEA Report No 7/2006. 

Fargione, J., Hill, J., Tilman, D., Polasky, S., Hawthorne, P., 2008. Land clearing and the biofuel 

carbon dept. Science 321, 1235-1238. 

Fischer, G., Hizsnyik, E., Prieler, S., Shah, M., van Velthuizen, H. (2009). Biofuels and food security. 

The OPEC Fund for International Development (OFID). 

Fisher, B.S., N. Nakicenovic, K. Alfsen, J. Corfee Morlot, F. de la Chesnaye, J.-Ch. Hourcade, K. 

Jiang, M. Kainuma, E. La Rovere, A. Matysek, A. Rana, K. Riahi, R. Richels, S. Rose, D. van 

Vuuren, R. Warren, 2007. Issues related to mitigation in the long term context, In Climate 

Change 2007: Mitigation. Contribution of Working Group III to the Fourth Assessment Report 

of the Inter-governmental Panel on Climate Change [B. Metz, O.R. Davidson, P.R. Bosch, R. 

Dave, L.A. Meyer (eds)], Cambridge University Press, Cambridge. 

Fødevareministeriet (2008a). Jorden – en knap ressource. Fødevareministeriets rapport om samspillet 

mellem fødevarer, foder og bioenergi. Fødevareministeriet. 

Bilag

Fødevareministeriet (2008b). Landbrug og klima – Analyser af landbrugets virkemidler til reduktion 

af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Fødevareministeriet. 

Grant, R., Blicher-Mathiasen, G., Pedersen, L.E., Jensen, P.G., Madsen, I., Hansen, B., Brüsch, W., 

Thorling, L. (2007). Landovervågningsoplande 2006. Faglig rapport fra DMU nr. 640. 

JRC, 2007. Well to wheels analysis of future automotive fuels and powertrains in the European context. 

European Commission, Joint Research Centre. 

Lehmann, J., Gaunt, J., Rondon, M., 2006. Bio-char sequestration in terrestrial ecosystems – A 

review. Mitigation and Adaptation Strategies for Global Change 11, 395-427. 

Richard, T.L., 2010. Challenges in scaling up biofuels infrastructure. Science 329, 793-796. 

Schjønning, P., Heckrath, G., Christensen, B.T., 2009. Threats to soil quality in Denmark. DJF report 

Plant Science no. 143. Aarhus University. 

Searchinger, T., Heimlich, R., Houghton, R.A., Dong, E.A., Fabiosa, J., Tokgoz, S., Hayes, D., 

Tun-Hsiang, Y., 2008. Use of U.S. Croplands for biofuels increases greenhouse gases through 

emissions from land-use change. Science 319, 1238-1242. 

Zanchi, G., Pena, N., Bird, N., 2010. The upfront carbon debt of bioenergy. Joaenneum Research. 

WEO, 2009. World Energy Outlook 2009. International Energy Agency. 

Wijffels, R.H., Barbosa, M.J., 2010. An outlook on microalgal biofuels. Science 329, 796-799. 

Wind, P., Pihl, S., 2004. Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 

http://redlist.dmu.dk. 

de Wit, M., Faaij, A., 2010. European biomass resource potential and costs. Biomass and Bioenergy 

34, 188-202. 

Bilag

Bilag 7 

Biogas – ressourcer, produktion og udnyttelse 

Produktion af biogas 

Biogas dannes ved biologisk nedbrydning af organisk stof under iltfrie forhold. Under disse forhold 

kan der ikke ske nogen iltning af de organiske materiale, men mikroorganismerne danner i stedet en 

metanholdig gas, som bobler op af systemet. Dette sker i naturen i vandmættet jord, i vommen hos 

køerne, i rismarker, gyllebeholdere og andre steder hvor organisk stof opbevares under våde og iltfrie 

forhold. I naturen vil metanen blive udledt til atmosfæren, hvor den virker som en drivhusgas 

indtil den iltes og omsættes til CO2. 

Denne biologiske nedbrydningsproces udnyttes til energiproduktion i biogasanlæg, hvor processen 

optimeres i gastætte beholdere med omrøring og opvarming. Processen er temperaturafhængig, og 

det er nødvendigt at opvarme materialet for at få processen til at forløbe tilstrækkelig hurtigt. Man 

skelner mellem mesofil drift (30-40°C) og termofil drift (50-55°C) af biogasanlæg (Jørgensen et al., 

2008). Det er nemmest at håndtere flydende materiale ved biogasproduktion, da det kan omrøres og 

pumpes, og gylle og spildvandsslam udgør som regel grundsubstansen ved biogasproduktion i 

Danmark. 

Biogasprocessen er i over 100 år blevet brugt til stabilisering af slam på renseanlæg. Der er i dag 65 

renseanlæg i Danmark med rådnetanke og biogasproduktion (Energistyrelsen, 2010). Der er også 

nogle få industrier med egne biogasanlæg, og der er omkring 30 større og mindre lossepladser, 

hvorfra biogas indvindes og udnyttes. Disse muligheder er i hovedsagen udtømt. Det store uudnyttede 

potentiale findes i gyllebaserede biogasanlæg i landbruget. 

Af gyllebiogasanlæg findes indtil videre 20 store fællesanlæg og 50-60 gårdbiogasanlæg (Energistyrelsen, 

2010). De omsætter omkring 5 pct. af den samlede mængde husdyrgødning i Danmark. 

Fællesanlæggene har kapacitet til behandling af 100-600 tons gylle og anden biomasse pr. dag. De 

største behandler gylle/gødning fra 50-100 besætninger i deres områder. Gårdanlæggene har kapaciteter 

indenfor et spektrum på 10-100 tons/dag. Tendensen går mod større anlæg for både fælles- og 

gårdanlæg på grund af de økonomiske fordele herved. 

Biogas består normalt af 60-70 % metan, som er den brændbare del af gassen. Resten er CO2, samt 

nogle få procent svovlbrinte (H2S), kvælstof og vanddamp. Brændværdien ligger på ca. 60 pct. af 

brændværdien af dansk naturgas fra Nordsøen. Biogassen anvendes som regel til varmeproduktion 

eller kombineret el- og varmeproduktion. El-produktion kan ske med gasdrevne motorer, der driver 

en generator. Der vil altid være en betydelig varmeproduktion, da motorgeneratoren skal køles. En 

vis del af varmeproduktionen anvendes til opvarmning af biogasreaktoren. Den bedste energiudnyttelse 

fås, hvor overskudsvarmen kan udnyttes året rundt, f.eks. i fjernvarmeanlæg. Det er også muligt 

at bruge biogas til køretøjer efter en rensning (fjernelse af CO2 og andre urenheder) og komprimering 

af gassen. Det kræver dog et ekstra energiforbrug at komprimere gassen, og det er forholdsvist 

dyrt. I Sverige gennemføres denne opgradering dog, således at man på en række tankstationer 

kan købe biogas. I de kommende år forudsættes biogas i betydeligt omfang at erstatte naturgas i de 

danske decentrale kraftvarmeværker. Nyere motoranlæg på disse værker er udstyret, således at de 

kan bruge biogas og naturgas i valgfri blandingsforhold. 

Bilag

Ressourcer 

Biogas kan udnytte en række forskellige typer organisk materiale. Det er dog især vådt organisk 

materiale, der egner sig til biogas frem for afbrænding. En række organiske materialer, der kan anvendes 

til biogas vil også kunne anvendes til fremstilling af bioetanol eller biodiesel. Det gælder 

f.eks. affald fra slagterier, der tidligere blev anvendt som tilsætning til biogas, med som nu i stedet 

oparbejdes til biodiesel. Biogas egner sig derfor bedst til at håndtere affaldstyper, som er uegnede til 

andre former for udnyttelse til foder, fødevarer eller bioenergi. Størstedelen af det uudnyttede potentiale 

for biogasproduktion udgøres af husdyrgødning (tabel 1). 

Fordelingen mellem produceret energi fra husdyrgødning, industriaffald m.m. i tabel 1 er baseret på 

flere skøn, idet oprindelsen til biogassen vanskeligt kan fastlægges, når produktionen forløber i anlæg, 

hvor flere biomasser udrådnes i blanding. Dette er det normale i gyllebaserede biogasanlæg, 

hvoraf næsten alle også får tilført en vis mængde industriaffald. Halm, energiafgrøder og akvatisk 

biomasse (havalger m.m.) er ikke medtaget i potentialet i tabellen. I det omfang det med tiden bliver 

ønskeligt og rentabelt at inddrage disse biomassetyper til biogasproduktion, vil potentialet vokse 

tilsvarende. 

Et yderligere potentiale for biomasse til biogasproduktion skal især findes ved at udnytte nye biomassekilder 

fra landbruget. Her har interessen især knyttet sig til dyrkning af energiafgrøder til biogas 

samt høst af planterester til formålet. For energiafgrøderne har interessen især drejet sig om 

dyrkning af majs til biogas, som er en udbredt praksis i Tyskland, hvor tilskuddet til biogas er noget 

højere end i Danmark. Planterester omfatter restbiomasse, som ikke udnyttes til andre formål og 

som pt. blot tilbageføres eller nedmuldes i jorden. Her er der muligheder for udnyttelse af høstet eng 

græs fra marker i enge, som af økonomiske årsager ikke længere afgræsses, samt fra høst af grøngødningsafgrøder 

og efterafgrøder. Dette er afgrøder som dyrkes for enten af fremme jordfrugtbarheden 

(især i økologisk jordbrug) eller til forhindre kvælstofudvaskning fra landbrugsjorden. Udnyttelse 

af disse planterester til biogas vil have en række yderligere fordele, især vedr. naturpleje og 

bedre udnyttelse af kvælstoffet og dermed mindsket miljøbelastning. Dette er yderligere beskrevet 

nedenfor. 

Tabel 1. Potentiale for biogasproduktion (PJ/år) og opgjort biogasproduktion 2008 (Energistyrelsen, 

2010). 

Organisk materiale Potentiale Produktion 2008 

Husdyrgødning 26,0 1,06 

Spildevandsslam 4,0 0,84 

Industriaffald, dansk 2,5 1,04 

Industriaffald, importeret 0,65 

Kødbenmelsprodukter 2,0 0,03 

Husholdningsaffald 2,5 0,04 

Have og parkaffald 1,0 0,00 

Lossepladsgas 1,0 0,27 

I alt 39,0 3,93 

Bilag

Samlet er produktionen af biogas steget ca. 1 PJ/år siden 2000. Bidraget fra gylleanlæg er øget lidt 

mere end 1 PJ/år, mens udvindingen af biogas fra lossepladserne er faldende. Stigningen stammer 

fra gyllebaserede anlæg, mens bidraget fra de øvrige områder samlet set er svagt faldende. 

Med Grøn Vækst aftalen af 16. juni 2009 er der fastsat nye ambitiøse mål for brug af biomasse i 

form af husdyrgødning i energiforsyningen. Aftalen har særlig fokus på at nedbringe udledningen af 

drivhusgasser fra landbruget. Målsætningen er formuleret som følger: ”Der sigtes mod at op til 50 

pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020”. 

Energiudnyttelse af 50 pct. af husdyrgødningen allerede i 2020 er en meget stor opgave. Energistyrelsen 

(2010) forventer, at dette primært vil ske ved en kraftig udbygning med biogasanlæg, mens 

det er mere usikkert, hvor stort omfang direkte forbrænding af husdyrgødning vil få. Succes forudsætter, 

at udbygningen med nye biogasanlæg de nærmeste år finder sted ved brug af de bedste erfaringer 

fra de eksisterende anlæg, og at nye, store fiaskoer undgås. 

Biogassen skal primært erstatte naturgas. Det giver det største bidrag til øget forsyningssikkerhed 

og god samfundsøkonomi, samtidig med at det kan give biogasselskaberne den bedste pris for gassen. 

De første år skal biogassen erstatte naturgas i de decentrale kraftvarmeværker. Denne infrastruktur 

er på plads. På længere sigt skal naturgasnettet tages i brug til afsætning og distribution af 

biogas, især hvis omkostningerne til behandling af biogassen, inden den indpumpes på nettet, kan 

nedbringes. 

Den store, umiddelbart foreliggende barriere for en større biogasudbygning er, hvorvidt økonomisk 

sunde anlæg kan etableres uden afhængighed af tilførsel af organisk affald. Økonomien i de eksisterende 

biogasanlæg er baseret på tilsætning af organisk affald (fra slagterier, fiskeindustri m.m.m.). 

Men ressourcerne af organisk affald er stort set brugt op. Den videre udbygning afhænger derfor af, 

at det lykkes at sammensætte et økonomisk grundlag uden brug af affald. 

Den hidtidige udbygning af biogas fællesanlæg har været baseret på primære leverancer af husdyrgødning 

suppleret med forskellige former for energiholdigt organisk industriaffald. Det grundprincip, 

der arbejdes med i den nuværende udbygning, er uændret. Dvs. at økonomien i gyllebasisanlægget 

forbedres via tilsætning af mere gas-holdig biomasse såsom energiafgrøder, fiberfraktion 

fra gårdsepareret gylle eller lignende. Disse biomasser er ikke så økonomisk attraktive som 

det organiske industriaffald, men de er muligvis tilstrækkeligt økonomiske under visse forudsætninger 

angående skala (store anlæg), generelt lave driftsomkostninger (driftsøkonomisk optimerede 

anlæg), pris på tilsætningsbiomasse og god salgspris for gassen. 

Der foregår en betydelig forskningsindsats for at forbedre energiudnyttelsen i de forskellige typer 

råvarer til biogas. Dette kan bl.a. ske gennem forskellige typer forbehandlinger. Endvidere foregår 

undersøgelser omkring inddragelse og udnyttelse af nye typer råvarer til formålet. Der arbejdes også 

med bedre metoder til styring af biogas processen, og samlet set må denne teknologiske udvikling 

forventes at ville forbedre økonomien i biogasanlæg og øge det samlede biogaspotentiale. 

Sideeffekter 

Biogas af affald og andet organisk materiale giver ikke alene produktion af vedvarende energi. Det 

er også en metode til affaldsbehandling og i den sammenhæng er der knyttet en række sideeffekter, 

der kan opsummeres således: 

Bilag

Omsætningen af gylle og anden biomasse i biogasanlæg gør næringsstofferne mere direkte tilgængelige 

for afgrøderne. Herved øges udnyttelsen af næringsstofferne betydeligt (øgede afgrødeudbytter) 

samtidig med at risikoen for kvælstofudvaskning reduceres til gavn for vandmiljøet. 

iogasfællesanlæg effektiviserer gødningsformidlingen mellem husdyrproducenter og planteavlere. 

Omsætning af gyllen i biogasanlæg forbedrer mulighederne for efterfølgende separation, hvor 

en større eller mindre mængde af næringsstofferne samles i en fast fraktion, der kan transporteres 

og udnyttes andre steder, hvilket reducerer tilførsler af især fosfor til jord i områder med høj 

husdyrtæthed. Herved begrænses risikoen for fosfor tab til vandmiljøet. 

Omsætning af husdyrgødning og visse andre typer organisk affald reducerer emissionerne af 

metan og lattergas fra den alternative lagring og udbringning på landbrugsarealer af disse materialer. 

Udbringning af gylle kan give anledning til betydelige lugtgener i især det tidlige forår. Efter 

afgasning af gyllen i biogasanlæg er lugtgenerne reduceret ganske væsentligt. 

Biogasanlæg sikrer en effektiv hygiejnisering af gyllen og det organiske affald og kan dermed 

bidrage til at øge fødevaresikkerheden ved at bryde smittekæden for eksempel salmonella og 

andre zoonoser. 

Der kan være lugtgener fra selve biogasanlægget. 

Ved lagring af husdyrgødning som gylle dannes metan, som er en potent drivhusgas. Denne metandannelse 

reduceres betydeligt, hvis gyllen har været behandlet i et biogasanlæg. Dette forudsætter 

dog at der er mulighed for efterafgasning af gyllen med opsamling af den metan, der dannes efter 

gødningen har forladt selve biogasreaktoren. Det er beregnet, at metan emissionen fra gyllelagre 

kan reduceres med 90% ved afgasning (Sommer et al., 2004). Omvendt skal man være meget opmærksom 

på at minimere gastabet fra biogasanlægget, da et tab af metan let kan reducere den positive 

drivhusgasbalance. 

Efter udbringning af husdyrgødning øges dannelsen af drivhusgassen lattergas (N2O) fra jorden. 

Biogasbehandling af gylle gør gødningen mere flydende og reducerer indholdet af let omsætteligt 

organisk stof. Begge forhold reducerer risikoen for lattergasemission omkring gyllestrenge og - 

klumper i jorden. Forsøg har vist 20-40% reduktion af lattergasemissionen efter afgasning af gylle 

(Petersen og Olesen, 2005). 

Effekten af biogasbehandling af gyllen på kulstoflagring i jorden kendes endnu ikke (Jørgensen et 

al., 2008). Der foregår pt. forskning omkring dette, men det er et vanskeligt spørgsmål at kvantificere. 

Det er dog af flere grunde rimeligt at antage, at den kulstofmængde, der afgasses (fjernes) i biogasanlægget 

ville have bidraget til kulstoflagring i samme grad som tilførsel af kulstof i frisk plantemateriale 

og halm, dvs. at 15% af kulstoffet vil fortsat være lagret efter en 20-års periode (Fødevareministeriet, 

2008). 

Ved afgasning af gylle reduceres indholdet af organisk bundet kvælstof i gødningen og en mindre 

mængde kvælstof bindes på organisk form i jorden efter tilførsel. Det betyder, at en større andel af 

gyllens kvælstof kan udnyttes af den afgrøde, der gødes, og mindre organisk bundet kvælstof efterlades 

i jorden. Det organisk bundne kvælstof frigives løbende fra jorden, også i efterårs og vinterperioden 

med overskudsnedbør. Nitratudvaskningen reduceres således ved anvendelse af afgasset gylle 

i forhold til ubehandlet gylle (Sørensen og Birkmose, 2002). 

Bilag

Biogas-fællesanlæg kan fungere som en fordelingscentral for husdyrgødning. Det giver således bedre 

mulighed for at omfordele husdyrgødningen fra bedrifter med for lille areal i forhold til husdyrhold 

til bedrifter, der kan aftage husdyrgødningen. På nogle anlæg er etableret gylleseparering, der 

giver mulighed for at transportere fosfor i mere koncentreret form over større afstande. Det kan specielt 

være en fordel i husdyrtætte områder, hvor det kan medvirke til opretholdelse af en høj husdyrproduktion 

med moderate tab af næringsstoffer til miljøet. 

Omvendt skal man være opmærksom på, at det ekstra organiske affald, der oftest tilsættes til biogasanlæg, 

indeholder næringsstoffer, der kan bidrage til et forøget overskud i et område. Ved afgasning 

af gylle nedbrydes en del af de ildelugtende forbindelser i gyllen, bl.a. organiske syrer som 

propansyre og smørsyre. Afgasset gylle har således en anden lugt, som er mindre ubehagelig. Ved 

efterfølgende lagring af afgasset gylle kan de ildelugtende forbindelser dog i nogen grad gendannes, 

og lugtreduktionen vil være afhængig af den efterfølgende lagring. Afgasset gylle trænger lettere 

ned i jorden, hvilket også reducerer lugten umiddelbart efter udbringning. 

På trods af den lugtreducerende effekt af afgasning har det været vanskeligt at finde velegnede placeringer 

til nye biogasanlæg gennem de senere år, bl.a. fordi kommende naboer er nervøse for lugtgener 

fra anlægget. Det er også klart, at det kræver en indsats at undgå lugtgener fra den store koncentration 

af husdyrgødning og organisk affald, der håndteres på et anlæg. For at reducere lugtgener 

fra anlæg, er det sandsynligvis nødvendigt at sende lugtbelastet luft igennem biofiltre eller andre 

filtertyper. 

De positive sideeffekter vejer tungt ved anvendelse af affald som f.eks. husdyrgødning til biogas. 

Det er da også beregnet at de samfundsmæssige CO2-reduktionsomkostninger for biogas baseret på 

husdyrgødning (gylle) ligger på ca. 100 kr. pr. ton CO2-ækvivalent (Fødevareministeriet, 2008). 

Hvis der derimod skal dyrkes deciderede energiafgrøder til at føde biogasanlægget med tilstrækkeligt 

materiale bliver fordelene meget mindre, og der er her beregnet CO2-reduktionsomkostninger 

på mere end 1000 kr. pr. ton CO2-ækvivalent. Med yderligere teknologiudvikling og større driftserfaringer 

vil disse omkostninger blive reduceret noget. 

Anvendelse af biogas i energisystemet 

Biogas har en række tekniske fordele i et energisystem baseret på VE-kilder. For det første er det 

muligt at lagre biogas, dels kortvarigt i lagertanke ved biogasanlæggene og dels over længere tid 

ved at føde biogas ind i naturgasnettet, hvor der findes lagringsmuligheder for længere tidsperioder. 

Dette giver mulighed for at anvende biogas som en af de forholdsvis billige teknologier til at give 

spidslast i elsystemet, da gasturbiner baseret på biogas hurtigt vil kunne tages ind for at sikre elforsyningen. 

Der er desuden mulighed for med forholdsvis små konverteringstab at opgradere biogas 

til en form, der vil kunne anvendes som brændsel i transportsektoren. Der er således mange mulige 

anvendelser af biogas i et fremtidigt energisystem, men en af flaskehalsene kan blive at få transporteret 

biogassen frem til en mest hensigtsmæssig benyttelse. Her kan naturgasnettet komme til at 

spille en stor rolle, hvilket bør inddrages i overvejelser omkring fremtidig placering af biogasanlæggene. 

Af hensyn til samfundsøkonomi og bedst mulig energiudnyttelse bør biogassen de første år formentlig 

primært erstatte naturgas direkte i de decentrale kraftvarmeværker. Denne infrastruktur er 

på plads og suppleres pt. med et mindre, dedikeret biogasnet. Her møder biogas dog konkurrence 

fra store varmeanlæg baseret på flis, sol og varmepumper. 

Bilag

På længere sigt bør naturgasnettet tages i brug til biogas. Men det er aktuelt usikkert, med hvilke 

teknologier det skal ske. En række aktører har argumenteret for, at det skal ske via såkaldt opgradering 

(dvs. frarensning af CO2). Denne opgradering er dog bekostelig, og gaskvaliteten i lokale eller 

regionale naturgasnet vil i stedet kunne ændres svarende til bygassen i København og Aalborg. Investeringer 

i opgraderingsanlæg de nærmeste år kan være forhastede, hvis det viser sig, at nettene i 

stedet skal omstilles til anden gaskvalitet. 

På langt sigt kan det også blive aktuelt at bruge biogas i transportsektoren. Det kan ske enten direkte 

via frarensning af CO2 og komprimering, således som det gøres i flere andre europæiske lande, herunder 

i betydeligt omfang i Sverige. Men det kan også vise sig, at den indirekte vej, hvor biogas 

bruges som syntesegas til produktion af metanol mv., vil give bedre resultater. Sådanne anlæg vil i 

princippet kunne øge biogassens anvendelighed som regulérbar VE-form, idet de i teorien vil kunne 

aftage vindkraft til konvertering af biogassens CO2–indhold, på tidspunkter hvor der er rigelig vindkraftforsyning. 

I perioden op til et samfund fuldstændig uden brug af fossile energikilder vil det 

være mere økonomisk og energimæssigt optimalt at benytte naturgassen i transportsektoren og lade 

biogassen fortrænge naturgassen på kraftvarmeværkerne. 

Referencer 

Energistyrelsen, 2010. Anvendelse af biogasressourcerne og gasstrategi herfor. Energistyrelsen Notat. 

Fødevareministeriet (2008a) Landbrug og klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af 

drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. 

Jørgensen, U., Sørensen, P., Adamsen, N.P, Kristensen, I.T., 2008. Energi fra biomasse – Ressourcer 

og teknologier vurderet i et regionalt perpektiv. DJF Markbrug nr. 134. 

Petersen, S.O., Olesen, J.E., 2005. Betydning af gødningshåndtering for emission af lattergas. DJF 

Rapport Markbrug nr. 113, 41-51. 

Sommer, S.G., Petersen, S.O., Møller, H.B., 2004. Algorithms for calculating methane and nitrous 

oxide emissions from manure management. Nutrient Cycling in Agroecosystems 69, 143-154. 

Sørensen, P., Birkmose, T., 2002. Kvælstofudvaskning efter gødskning med afgasset gylle. Grøn 

Viden Markbrug 266. 

Bilag

Bilag 8: Detaljerede beregningsresultater i tabelform for reference- og fremtidsforløb 

Bilag

Reference- og fremtidsforløb A 

Bilag

Tabel 1. 

Bruttoenergiforbrug i PJ, opdelt på kilder 

Referenceforløb A Fremtidsforløb A 

2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Olie 292 253 216 200 Olie 292 201 127 0 

Kul 187 217 118 27 Kul 187 203 121 0 

Kul + CCS 0 0 19 115 Kul + CCS 0 0 0 0 

Naturgas 149 107 117 74 Naturgas 149 83 57 0 

Fossilt i alt 628 577 471 417 Fossilt i alt 628 487 305 0 

Fast biomasse 84 104 162 112 Fast biomasse 84 89 81 124 

Biogas 4 18 22 35 Biogas 4 20 32 33 

Affald, inkl. fossil del 40 35 45 44 Affald, inkl. fossil del 40 35 47 43 

Biobrændsel + affald i 


alt 128 157 230 191 

alt 128 143 159 199 

Vind 25 41 55 128 Vind 25 61 127 265 

Solceller 0 0 0 0 Solceller 0 0 0 10 

Bølgekraft 0 0 0 0 Bølgekraft 0 0 0 6 

El-VE i alt 25 41 55 128 El-VE i alt 25 61 127 281 

Geotermi 1 1 1 2 Geotermi 1 1 2 12 

Solvarme 1 0 1 1 Solvarme 1 3 3 13 

Omgivelsesvarme 6 12 21 65 Omgivelsesvarme 6 39 50 77 

Varme-VE i alt 7 14 23 67 Varme-VE i alt 7 42 55 102 

Sum 787 789 779 803 Sum 787 733 646 582 

Bilag

Tabel 2. 

Brændselsforbrug til elproduktion i PJ, opdelt på energikilder, samt elproduktion leveret fra værk 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Olie 10 0 0 0 Olie 10 0 0 0 

Vandkraft 0 0 0 0 Vandkraft 0 0 0 0 

Kul 146 172 106 115 Kul 146 165 92 0 


Vind 25 41 55 128 Vind 25 61 127 265 

Biomasse 16 26 71 26 Biomasse 16 24 19 35 

Biogas 2 15 18 29 Biogas 2 15 18 16 

Affald 22 24 31 33 Affald 22 24 30 30 



Bølge 0 0 0 0 Bølge 0 0 0 6 

Sum 273 312 331 348 Sum 273 321 311 363 

Elproduktion ab værk 131 159 184 233 Elproduktion ab værk 131 174 215 320 

Netto elhandel -5 23 21 0 Netto elhandel -5 42 48 0 

Tabel 3. 

Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion i PJ, opdelt på energikilder, samt fjernvarmeproduktion leveret fra værk 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Olie 3 0 0 0 Olie 3 0 0 0 

Kul 17 39 25 27 Kul 17 38 29 0 


El til varmepumper 0 0 2 8 El til varmepumper 0 0 2 16 


Biogas 1 3 3 6 Biogas 1 3 5 4 

Affald 16 11 15 10 Affald 16 11 17 12 



Sum 85 78 79 76 Sum 85 77 77 57 

Fjernvarmeproduktion ab 

værk 124 138 144 147 


værk 124 134 139 134 

Bilag

Tabel 4. 

Endeligt energiforbrug i PJ, ekskl. transport, opdelt på energikilder, samt el- og fjernvarmenettab 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

El 119 123 142 181 El 119 117 127 177 

Fjernvarme 103 109 116 122 Fjernvarme 103 107 113 113 

Kul 10 5 6 0 Kul 10 0 0 0 

Olie 57 46 38 23 Olie 57 25 14 0 





Sum 417 407 432 476 Sum 417 368 352 374 

El nettab 9 9 11 15 El nettab 9 9 11 18 

Fjernvarme nettab 25 26 25 22 Fjernvarme nettab 25 25 25 20 

Tabel 5. 

Endeligt energiforbrug til transport i PJ, opdelt på energikilder 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

El 1 1 6 28 El 1 5 24 74 

Benzin 78 40 31 20 Benzin 78 31 19 0 

Diesel 122 151 134 145 Diesel 122 133 87 0 


Ethanol 0 5 5 5 Ethanol 0 3 3 3 

Methanol 0 0 0 0 Methanol 0 0 0 20 

Bio-diesel 0 5 4 6 Bio-diesel 0 0 3 17 

Brint 0 0 0 0 Brint 0 0 0 0 

Biogas 0 0 0 0 Biogas 0 2 9 12 

Sum 201 203 181 205 Sum 201 174 146 126 

Bilag

Tabel 6. 

Endeligt energiforbrug til transport i PJ, opdelt på transportformer 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Personbiler 90 89 75 69 Personbiler 90 73 55 31 

Busser 4 4 3 3 Busser 4 3 2 2 

Tog 3 3 3 3 Tog 3 3 3 3 

Indenrigsfly og færger 6 6 5 5 Indenrigsfly og færger 6 6 5 5 

Lastbiler/varevogne 77 80 72 102 Lastbiler/varevogne 77 69 61 67 

Godstog 1 0 0 1 Godstog 1 0 0 0 

Fragtskib 2 2 2 2 Fragtskib 2 2 2 2 

Fiskeflåde 10 10 10 10 Fiskeflåde 10 10 10 10 

Landbrugsmaskiner 9 9 9 9 Landbrugsmaskiner 9 9 9 9 

Sum 202 203 181 205 Sum 202 175 148 129 

Tabel 7. 

Endeligt energiforbrug til opvarmning af bygninger i PJ, opdelt på energikilder 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Elvarme 7 4 4 3 Elvarme 7 2 1 0 


Kul 0 0 0 0 Kul 0 0 0 0 

Olie 25 16 10 0 Olie 25 2 0 0 

Gas 38 29 23 10 Gas 38 15 4 0 



Varmepumper 4 16 24 64 Varmepumper 4 52 62 54 

Sum 213 208 206 202 Sum 213 194 179 143 

Tabel 8. 

Endeligt energiforbrug til opvarmning af bygninger i PJ, opdelt på bygningstyper 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Boliger 163 155 150 139 Boliger 163 146 131 98 

Øvrige bygninger 50 53 56 63 Øvrige bygninger 50 48 49 44 

Sum 213 208 206 202 Sum 213 194 179 143 

Bilag

Tabel 9. 

Endeligt energiforbrug til procesformål i PJ, opdelt på energikilder 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

El 24 21 27 38 El 24 18 27 61 


Kul 10 5 6 0 Kul 10 0 0 0 

Olie 31 31 28 23 Olie 31 23 13 0 





Sum 117 106 121 151 Sum 117 90 90 130 

Tabel 10. 

Endeligt energiforbrug til elapparater i PJ 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

El 94 98 109 126 El 94 85 84 102 

Tabel 11. 

Endeligt energiforbrug i PJ, uden omgivelsesvarme, fordelt på sektorer 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Husholdninger 193 181 172 142 Husholdninger 193 145 121 102 

Handel og service 86 92 101 109 Handel og service 86 80 82 81 

Industri 135 123 142 178 Industri 135 105 104 152 

Transport 201 203 181 205 Transport 201 174 146 126 

Sum 615 599 596 634 Sum 615 504 453 460 

Bilag

Tabel 12. 

Endeligt energiforbrug i PJ, med omgivelsesvarme, fordelt på sektorer 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 





Sum 618 611 613 681 Sum 618 542 498 500 

Tabel 13 

CO2-emissioner i mio. tons, opdelt på energikilder 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Olie 21,6 18,8 16,0 14,8 Olie 21,6 14,9 9,4 0,0 

Kul 17,8 20,6 13,1 13,5 Kul 17,8 19,3 11,5 0,0 

Naturgas 8,3 6,0 6,6 4,1 Naturgas 8,3 4,6 3,2 0,0 

Affald 1,4 1,2 1,5 1,5 Affald 1,4 1,2 1,6 1,4 

Lagret CO2 0 0,0 -1,9 -11,5 Lagret CO2 0,0 0,0 0,0 0,0 

Sum 49,0 46,5 35,3 22,5 Sum 49,0 40,0 25,7 1,4 

Tabel 14 

CO2-emissioner i mio. tons opdelt på sektorer (korrigerede værdier for 2008). Hele 

den mængde CO2, der lagres med CCS er fratrukket fra CO2-udledningen ved 

elproduktion. 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Elproduktion 19,6 19,1 12,0 1,5 Elproduktion 19,6 18,3 11,2 1,0 

Fjernvarmeproduktion 3,8 4,9 3,5 3,1 Fjernvarmeproduktion 3,8 4,7 3,8 0,4 

Transport 14,8 14,2 12,3 12,3 Transport 14,8 12,2 7,8 0,0 

Opvarmning af bygninger 4,0 2,8 2,0 0,6 Opvarmning af bygninger 4,0 1,0 0,2 0,0 

Procesformål 5,1 4,4 4,6 4,2 Procesformål 5,1 2,9 2,0 0,0 

Elapparater 0,0 0,0 0,0 0,0 Elapparater 0,0 0,0 0,0 0,0 

Raffinaderier 1,5 1,1 1,0 0,9 Raffinaderier 1,5 0,9 0,6 0,0 

Sum 48,8 46,5 35,3 22,5 Sum 48,8 40,0 25,7 1,4 

Bilag

Tabel 15 

Udvikling i energitjenester i forhold til 2008 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Persontransport 100 121 139 172 Persontransport 100 121 139 172 

Godstransport, inkl. 

transport i prod. erhverv 

100 127 158 249 



100 127 158 249 


(elapp. & proces) 

100 120 149 236 

Produktionserhverv (elapp. 

& proces) 

100 120 149 236 

Handel og service (elapp. 

& rumvarme) 

100 122 149 220 


& rumvarme) 

100 122 149 220 

Husholdninger (elapp.) 100 124 155 235 Husholdninger (elapp.) 100 124 155 235 

Husholdninger 

(rumvarme) 

100 111 123 151 Husholdninger (rumvarme) 100 111 123 151 

Tabel 16 

Udvikling i CO2-emissioner på sektorer i mio. ton (korrigerede værdier for 2008) 


Mt 2008 2020 2030 2050 Mt 2008 2020 2030 2050 

El og fjernvarme 23,4 24,0 15,5 4,6 El og fjernvarme 23,4 23,0 15,0 1,4 


Produktionserhverv 5,1 4,4 4,6 4,2 Produktionserhverv 5,1 2,9 2,0 0,0 

Handel/service 0,9 0,9 0,7 0,2 Handel/service 0,9 0,2 0,1 0,0 

Husholdninger 3,2 1,9 1,4 0,4 Husholdninger 3,2 0,8 0,1 0,0 

Raffinaderier* 1,5 1,1 1,0 0,9 Raffinaderier 1,5 0,9 0,6 0,0 

SUM 48,8 46,5 35,2 22,5 SUM 48,8 40,0 25,7 1,4 

*2008 inkl. raffinering til 

udenrigsfly - herefter 

uden raffinering til fly 

Bilag

Tabel 17 Samlede samfundsøkonomiske omkostninger (mio. kr.) 

Reference A 2020 2030 2040 2050 

Opvarmning 27.613 29.789 30.596 31.403 

Elapparater 15.127 18.576 19.073 19.570 

Industri procesenergi 16.721 21.736 26.006 30.276 

Transport 65.782 74.041 90.865 107.690 

Total 125.244 

144.142 

166.541 

188.939 

Tabel 18 Omkostninger til energitjenester i pct. af BNP 

2020 2030 2050 

fremtids- Total 6,3% 5,9% 5,6% 

forløb Opvarming 1,4% 1,2% 1,0% 

A Eltjenester 0,8% 0,7% 0,5% 

Proces 0,8% 0,8% 0,9% 

Transport 3,3% 3,1% 3,2% 

Reference Total 6,0% 5,8% 5,3% 


A Eltjenester 0,7% 0,7% 0,5% 

Proces 0,8% 0,9% 0,8% 

Transport 3,2% 3,0% 3,0% 

Fremtidsforløb A 2020 2030 2040 2050 

Opvarmning 28.565 30.264 32.360 34.456 

Elapparater 15.712 16.236 17.463 18.690 

Procesenergi 17.600 21.035 26.778 32.521 

Transport 68.529 78.490 96.907 115.324 

Total 130.405 

Bilag 

146.024 

173.508 

200.992

Tabel 19 Omkostninger til elproduktion fordelt på omkostningselementer (kr/GJ) 

2020 2030 2050 

fremtids- Total 214 207 207 

forløb Brændsel 89 67 19 

A Drift og vedl. 39 41 33 

Investering 72 94 97 

Infrastruktur 55 54 47 

Elhandel/systemintegration 

-41 -48 11 

Reference Total 199 220 203 






-22 -22 1 

Tabel 20 Omkostninger til fjernvarmeproduktion fordelt på omkostningselementer (kr/GJ) 

2020 2030 2050 

fremtids- Total 89 115 176 










Bilag

Reference- og fremtidsforløb U 

Bilag

Tabel 1. 


Referenceforløb U Fremtidsforløb U 

2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Olie 292 252 215 211 Olie 292 199 123 0 

Kul 187 238 236 272 Kul 187 78 41 0 

Kul + CCS 0 0 0 0 Kul + CCS 0 0 0 0 




Biogas 4 17 40 31 Biogas 4 18 24 35 



Biobrændsel + 

alt 128 159 204 175 

affald i alt 128 196 265 515 

Vind 25 40 39 74 Vind 25 49 80 136 








Sum 787 801 796 880 Sum 787 637 601 720 

Bilag

Tabel 2. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Olie 10 0 0 0 Olie 10 0 0 0 


Kul 146 193 193 235 Kul 146 59 30 0 


Vind 25 40 39 74 Vind 25 49 80 136 


Biogas 2 15 34 27 Biogas 2 13 14 16 

Affald 22 20 32 37 Affald 22 18 31 35 



Bølge 0 0 0 0 Bølge 0 0 0 0 

Sum 273 330 351 389 Sum 273 220 228 332 



Tabel 3. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Olie 3 0 0 0 Olie 3 0 0 0 

Kul 17 40 36 37 Kul 17 19 12 0 




Biogas 1 2 5 4 Biogas 1 3 4 3 

Affald 16 12 13 8 Affald 16 15 15 12 



Sum 85 75 77 77 Sum 85 82 87 93 


værk 124 133 139 148 

Fjernvarmeproduktion 

ab værk 124 134 147 173 

Bilag

Tabel 4. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

El 119 124 143 179 El 119 113 119 157 


Kul 10 5 6 0 Kul 10 0 0 0 

Olie 57 45 36 8 Olie 57 23 9 0 





Sum 417 407 432 487 Sum 417 368 352 382 



Tabel 5. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

El 1 1 6 15 El 1 5 15 33 

Benzin 78 40 31 34 Benzin 78 35 19 0 

Diesel 122 151 134 157 Diesel 122 130 88 0 





Brint 0 0 0 0 Brint 0 0 0 0 

Biogas 0 0 0 0 Biogas 0 2 6 16 

Sum 201 203 181 215 Sum 201 174 154 158 

Bilag

Tabel 6. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 



Tog 3 3 3 3 Tog 3 3 3 3 







Sum 202 203 181 215 Sum 202 175 155 159 

Tabel 7. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 



Kul 0 0 0 0 Kul 0 0 0 0 

Olie 25 14 8 0 Olie 25 5 0 0 

Gas 38 26 19 10 Gas 38 17 10 0 




Sum 213 208 206 207 Sum 213 194 179 147 

Tabel 8. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 



Sum 213 208 206 207 Sum 213 194 179 147 

Bilag

Tabel 9. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

El 24 21 27 30 El 24 18 22 39 


Kul 10 5 6 0 Kul 10 0 0 0 

Olie 31 31 28 8 Olie 31 18 9 0 





Sum 117 106 121 152 Sum 117 90 90 130 

Tabel 10. 

Endeligt energiforbrug til elapparater i PJ 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

El 94 98 109 130 El 94 85 84 106 

Tabel 11. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 





Sum 615 597 592 652 Sum 615 515 472 506 

Bilag

Tabel 12. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 





Sum 618 611 613 702 Sum 618 542 506 540 

Tabel 13 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Olie 21,6 18,6 15,9 15,6 Olie 21,6 14,7 9,1 0,0 

Kul 17,8 22,6 22,4 25,8 Kul 17,8 7,4 3,9 0,0 


Affald 1,4 1,1 1,5 1,5 Affald 1,4 1,1 1,5 1,6 

Lagret CO2 0 0,0 0,0 0,0 Lagret CO2 0,0 0,0 0,0 0,0 

Sum 49,0 47,8 44,1 47,4 Sum 49,0 27,9 17,2 1,6 

Bilag

Tabel 14 

CO2-emissioner i mio. tons opdelt på sektorer (korrigerede værdier for 2008). Hele den 

mængde CO2 lagres med CCS er fratrukket fra CO2-udledningen ved elproduktion. 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 




Opvarmning af bygninger 

Opvarmning af 

4,0 2,5 1,7 0,6 

bygninger 4,0 1,3 0,6 0,0 




Sum 48,8 47,8 44,1 47,4 Sum 48,8 27,9 17,2 1,6 

Tabel 15 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 



transport i prod. erhverv 100 127 158 249 



Bilag 

100 127 158 249 



100 120 149 237 



100 120 149 237 


& rumvarme) 

100 122 149 236 


(elapp. & rumvarme) 

100 122 149 236 


Husholdninger 

(rumvarme) 

100 111 123 152 

Husholdninger 

(rumvarme) 

100 111 123 152

Tabel 16 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 







SUM 48,8 47,8 44,0 47,4 SUM 48,8 27,9 17,2 1,6 


Reference U 2020 2030 2040 2050 

Opvarmning 27.700 28.501 29.705 30.908 

Elapparater 15.317 16.811 17.874 18.937 


Transport 64.658 72.296 87.421 102.546 

Total 124.424 

137.868 

157.882 

177.897 


2020 2030 2050 

Fremtids- Total 6,2% 5,7% 5,2% 


U Eltjenester 0,7% 0,6% 0,5% 

Proces 0,8% 0,8% 0,7% 

Transport 3,2% 3,1% 3,0% 



U Eltjenester 0,7% 0,7% 0,5% 

Proces 0,8% 0,8% 0,7% 

Transport 3,1% 2,9% 2,9% 

Fremtidsforløb U 2020 2030 2040 2050 

Opvarmning 28.959 28.988 30.594 32.199 

Elapparater 15.233 15.747 17.407 19.067 


Transport 67.415 78.186 93.734 109.283 

Total 128.761 

Bilag 

142.622 

164.886 

187.149


2020 2030 2050 

Fremtids- Total 207 200 201 


U Drift og vedl. 29 32 30 




0 0 0 







-30 -22 -23 


2020 2030 2050 











Bilag

Reference- og fremtidsforløb F 

Bilag

Tabel 1. 


Referenceforløb F Fremtidsforløb F 

2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Olie 292 253 216 200 Olie 292 189 118 0 

Kul 187 217 118 27 Kul 187 123 0 0 

Kul + CCS 0 0 19 115 Kul + CCS 0 0 0 0 




Biogas 4 17 22 35 Biogas 4 14 52 33 



Biobrændsel + 

alt 128 156 230 191 

affald i alt 128 184 241 199 

Vind 25 41 55 128 Vind 25 63 132 265 








Sum 787 788 779 803 Sum 787 680 587 582 

Bilag

Tabel 2. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Olie 10 0 0 0 Olie 10 0 0 0 


Kul 146 172 106 115 Kul 146 95 0 0 


Vind 25 41 55 128 Vind 25 63 132 265 


Biogas 2 15 18 29 Biogas 2 10 33 16 

Affald 22 24 31 33 Affald 22 24 26 30 



Bølge 0 0 0 0 Bølge 0 0 0 6 

Sum 273 312 331 348 Sum 273 274 247 363 



Tabel 3. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Olie 3 0 0 0 Olie 3 0 0 0 

Kul 17 39 25 27 Kul 17 28 0 0 




Biogas 1 3 3 6 Biogas 1 2 10 4 

Affald 16 11 15 10 Affald 16 13 22 12 



Sum 85 78 79 76 Sum 85 81 82 57 


værk 

124 138 144 147 

Fjernvarmeproduktion 

ab værk 

Bilag 

124 141 145 134

Tabel 4. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

El 119 123 142 181 El 119 122 132 177 


Kul 10 5 6 0 Kul 10 0 0 0 

Olie 57 46 38 23 Olie 57 14 5 0 





Sum 417 407 432 476 Sum 417 368 352 374 



Tabel 5. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

El 1 1 6 28 El 1 5 24 74 

Benzin 78 40 31 20 Benzin 78 31 19 0 

Diesel 122 151 134 145 Diesel 122 133 87 0 





Brint 0 0 0 0 Brint 0 0 0 0 

Biogas 0 0 0 0 Biogas 0 2 9 12 

Sum 201 203 181 205 Sum 201 174 146 126 

Bilag

Tabel 6. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 



Tog 3 3 3 3 Tog 3 3 3 3 







Sum 202 203 181 205 Sum 202 175 148 129 

Tabel 7. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 



Kul 0 0 0 0 Kul 0 0 0 0 

Olie 25 16 10 0 Olie 25 0 1 0 

Gas 38 29 23 10 Gas 38 15 4 0 




Sum 213 208 206 202 Sum 213 194 179 143 

Bilag

Tabel 8. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 



Sum 213 208 206 202 Sum 213 194 179 143 

Tabel 9. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

El 24 21 27 38 El 24 23 31 61 


Kul 10 5 6 0 Kul 10 0 0 0 

Olie 31 31 28 23 Olie 31 14 4 0 





Sum 117 106 121 151 Sum 117 90 90 130 

Tabel 10. 

Endeligt energiforbrug til elapparateer i PJ 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

El 94 98 109 126 El 94 85 84 102 

Bilag

Tabel 11. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 





Sum 615 599 596 634 Sum 615 503 453 460 

Tabel 12. 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 





Sum 618 611 613 681 Sum 618 542 498 500 

Tabel 13 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 

Olie 21,6 18,8 16,0 14,8 Olie 21,6 14,0 8,7 0,0 

Kul 17,8 20,6 13,1 13,5 Kul 17,8 11,7 0,0 0,0 


Affald 1,4 1,2 1,5 1,5 Affald 1,4 1,3 1,6 1,4 

Lagret CO2 0 0,0 -1,9 -11,5 Lagret CO2 0,0 0,0 0,0 0,0 

Sum 49,0 46,5 35,3 22,5 Sum 49,0 31,1 11,3 1,4 

Bilag

Tabel 14 

CO2-emissioner i mio. tons opdelt på sektorer (korrigerede værdier for 2008). Hele 

den mængde CO2, der lagres med CCS er fratrukket fra CO2-udledningen ved 

elproduktion 


2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 




Opvarmning af bygninger 

4,0 2,8 2,0 0,6 

Opvarmning af 

bygninger 

4,0 0,8 0,3 0,0 




Sum 48,8 46,5 35,3 22,5 Sum 48,8 31,1 11,3 1,4 

Tabel 15 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 






100 127 158 249 

100 127 158 249 



(elapp. & proces) 100 120 149 236 

(elapp. & proces) 100 120 149 236 



& rumvarme) 100 122 149 220 

(elapp. & rumvarme) 100 122 149 220 


Husholdninger 

Husholdninger 

(rumvarme) 100 111 123 151 

(rumvarme) 100 111 123 151 

Bilag

Tabel 16 



2008 2020 2030 2050 2008 2020 2030 2050 







SUM 48,8 46,5 35,2 22,5 SUM 48,8 31,1 11,3 1,4 

*2008 inkl. raffinering til 

udenrigsfly - herefter 

uden raffinering til fly 


Reference F 2020 2030 2040 2050 

Opvarmning 27.638 29.789 30.596 31.403 

Elapparater 15.127 18.576 19.073 19.570 


Transport 65.783 74.041 90.865 107.690 

Total 125.272 

144.142 

166.541 

188.939 

Fremtidsforløb F 2020 2030 2040 2050 

Opvarmning 28.871 32.165 33.311 34.456 

Elapparater 16.031 16.277 17.484 18.690 


Transport 68.558 78.541 96.932 115.324 

Total 131.416 

Bilag 

148.330 

174.661 

200.992


2020 2030 2050 

Fremtids- Total 6,3% 5,9% 5,6% 


F Eltjenester 0,8% 0,7% 0,5% 

Proces 0,9% 0,9% 0,9% 

Transport 3,3% 3,1% 3,2% 



F Eltjenester 0,7% 0,7% 0,5% 

Proces 0,8% 0,9% 0,8% 

Transport 3,2% 3,0% 3,0% 


2020 2030 2050 



F Drift og vedl. 35 38 33 




-19 -10 11 







-22 -22 1 

Bilag


2020 2030 2050 











Bilag

Bilag 9 – Resultater af følsomhedsanalyser 

Tabel 1 – Fremtidsforløb A 

Fremtidsforløb Ambitiøs omverdenen 2020 2030 2050 

Analyse mia.kr. Pris/BNP mia.kr. Pris/BNP mia.kr. Pris/BNP 

Forskel mellem reference og fremtids‐ 

forløb ‐ grundberegning 

Brændselspriser 

5,2 0,3% 1,9 0,1% 12,1 0,3% 

‐ 50 % på alle brændselspriser 8,9 0,4% 10,7 0,4% 24,9 0,7% 

+ 50 % på alle brændselspriser 1,4 0,1% ‐6,9 ‐0,3% ‐0,9 0,0% 

‐ 50 % på biobrændsler 5,5 0,2% 4,3 0,2% 11,4 0,3% 

+ 50 % på biobrændsler 4,9 0,2% ‐0,5 0,0% 12,7 0,4% 

‐ 50 % på CO2‐pris 5,9 0,2% 4,4 0,2% 23,6 0,7% 

+ 50 % på CO2‐pris 


4,4 0,2% ‐0,6 0,0% 0,5 0,0% 

Lavere kalkulationsrente 3% 

Effektivisering og besparelser 

2,8 0,1% ‐1,9 ‐0,1% 4,5 0,1% 

‐ 50 % på omkostninger til elbesparelser 

+ 50 % på omkostninger til elbesparel‐ 

4,7 0,2% 0,9 0,0% 11,0 0,3% 

ser 

‐ 50 % på omkostninger til effektivise‐ 

5,6 0,2% 2,9 0,1% 13,1 0,4% 

ring i industrien 

+ 50 % på omkostninger til effektivise‐ 

4,2 0,2% ‐0,1 0,0% 10,7 0,3% 

ring i industrien 

‐ 50 % på omkostninger til varmebespa‐ 

6,1 0,2% 3,9 0,2% 13,4 0,4% 

relser 

+ 50 % på omkostninger til varmebe‐ 

4,2 0,2% 0,1 0,0% 8,1 0,2% 

sparelser 

Teknologier 

‐ 50 % på omkostninger til elbiler (bat‐ 

6,1 0,2% 3,6 0,1% 16,0 0,4% 

teridelen) 

+ 50 % på omkostninger til elbiler (bat‐ 

4,9 0,2% 0,5 0,0% 6,1 0,2% 

teridelen) 

‐ 50 % på omkostninger til havvindmøl‐ 

5,4 0,2% 3,2 0,1% 18,0 0,5% 

ler 

+ 50 % på omkostninger til havvindmøl‐ 

4,1 0,2% ‐1,3 ‐0,1% 6,7 0,2% 

ler 

‐ 50 % på omkostninger til CCS teknolo‐ 

6,3 0,3% 5,1 0,2% 17,4 0,5% 

gi 

+ 50 % på omkostninger til CCS tekno‐ 

5,2 0,2% 2,3 0,1% 14,3 0,4% 

logi 5,2 0,2% 1,5 0,1% 9,8 0,3% 

‐ 50 % på omkostninger til solceller, 

CCS, elbiler og ‐25% på havvindmøller 3,8 0,2% ‐4,5 ‐0,2% ‐5,5 ‐0,2% 

Bølgekraft og solceller erstattes med 

havvind 0,0% 0,0% 9,4 0,3% 

Bilag

Tabel 2 – Fremtidsforløb U 

Fremtidsforløb Uambitiøs omverden 2020 2030 2050 

Analyse mia.kr. Pris/BNP mia.kr. Pris/BNP mia.kr. Pris/BNP 

Forskel mellem reference og fremtids‐ 

forløb ‐ grundberegning 4,3 0,2% 4,8 0,2% 9,3 0,3% 

Brændselspriser 

‐ 50 % på alle brændselspriser 8,0 0,3% 10,8 0,4% 19,9 0,6% 

+ 50 % på alle brændselspriser 0,7 0,0% ‐1,3 ‐0,1% ‐1,4 0,0% 

‐ 50 % på biobrændsler 3,2 0,1% 2,2 0,1% ‐2,6 ‐0,1% 

+ 50 % på biobrændsler 5,5 0,2% 7,3 0,3% 21,1 0,6% 

‐ 50 % på CO2‐pris 6,4 0,3% 8,3 0,3% 17,8 0,5% 

+ 50 % på CO2‐pris 2,2 0,1% 1,2 0,0% 0,8 0,0% 


Lavere kalkulationsrente 3% 2,2 0,1% 1,9 0,1% 4,9 0,1% 

Effektivisering og besparelser 

‐ 50 % på omkostninger til elbesparel‐ 

ser 3,9 0,2% 3,8 0,2% 8,1 0,2% 

+ 50 % på omkostninger til elbespa‐ 

relser 4,8 0,2% 5,7 0,2% 10,4 0,3% 

‐ 50 % på omkostninger til effektivise‐ 

ring i industrien 3,4 0,1% 2,8 0,1% 7,9 0,2% 

+ 50 % på omkostninger til effektivi‐ 

sering i industrien 5,3 0,2% 6,7 0,3% 10,6 0,3% 

‐ 50 % på omkostninger til varmebe‐ 

sparelser 3,4 0,1% 3,0 0,1% 5,2 0,1% 

+ 50 % på omkostninger til varmebe‐ 

sparelser 5,3 0,2% 6,5 0,3% 13,3 0,4% 

Teknologier 

‐ 50 % på omkostninger til elbiler 

(batteridelen) 4,1 0,2% 4,2 0,2% 6,6 0,2% 

+ 50 % på omkostninger til elbiler 

(batteridelen) 4,6 0,2% 5,3 0,2% 11,9 0,3% 

‐ 50 % på omkostninger til havvind‐ 

møller 3,9 0,2% 3,8 0,2% 7,0 0,2% 

+ 50 % på omkostninger til havvind‐ 

møller 4,8 0,2% 5,7 0,2% 11,5 0,3% 

‐ 50 % på omkostninger til CCS tekno‐ 

logi 0,0% 0,0% 9,3 0,3% 

+ 50 % på omkostninger til CCS tekno‐ 

logi 0,0% 0,0% 9,3 0,3% 

‐ 50 % på omkostninger til solceller, 

CCS, elbiler og ‐25% på vindmøller 3,3 0,1% 1,8 0,1% 1,3 0,0% 

Bilag

Bilag 10 – Liste over baggrundsrapporter og andre dokumenter, der er 

blevet produceret på Klimakommissionens foranledning 

”10 byer – 10 bud. Bud til Klimakommissionen”, Alt4Kreativ A/S, januar 2010. 

”10 byer – 10 bud. Byernes bidrag”, Alt4Kreativ A/S, januar 2010. 

”Den blå biomasse – potentialet i danske farvande”, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 

februar 2010. 

”Ressourceopgørelse for bølgekraft i Danmark”, J. P. Kofoed, Aalborg Universitet, maj 2009. 

”Globale reserver af fossile brændsler”, Energistyrelsen, marts 2010. 

”Kernekraft”, Energistyrelsen, august 2009. 

”Landbrugets drivhusgasemissioner og bioenergiproduktionen i Danmark 1990-2050”, Institut for 

Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet, september 2010. 

”Nye energiteknologier. Forskning, udvikling og demonstration”, Risø DTU, maj 2010 

”Sol i Sahara – potentialer”, Klimakommissionens Sekretariat, november 2009. 

”Solcelleteknologi”, PA Energy Ltd, august 2009 

”Globale tendenser og perspektiver i solcelle F&U (&D)”, PA Energy Ltd, august 2009 

”Udbygning med havvind”, Klimakommissionens Sekretariat, september 2010. 

”Kulstofbinding i skov samt potentiale for biomasseproduktion i skov - ved fortsat drift og ved drift 

med fokus på biomasseproduktion”, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, september 

2010. 

”Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag”, Ea Energianalyse, september 2010. 

”Transportens energiforbrug og fremtidige muligheder”, Risø DTU, september 2010. 

”Energiforbrug og besparelser i bygninger”, Risø DTU, september 2010. 

”En lille generel ligevægtsmodel med energitjenester”, DREAM, september 2010. 

”ADAM beregninger på Klimakommissionens fremtidsbillede i det ambitiøse scenario”, Klimakommissionens 

Sekretariat, september 2010. 

”Baggrundsnotat om referenceforløb A og fremtidsforløb A”, RISØ DTU og Ea Energianalyse, 

september 2010. 

Bilag

”Baggrundsnotat om referenceforløb U og fremtidsforløb U”, RISØ DTU og Ea Energianalyse, 

september 2010. 

”Modelanalyser af indpasning af fluktuerende elproduktion i energisystemet i fremtidsbillede for 

Danmark i 2050”, Ea Energianalyse, september 2010. 

”Modelanalyser af ambitiøst fremtidsforløb med hurtigere udfasning af fossile brændsler i el- og 

varmeforsyningen”, Ea Energianalyse, august 2010. 

”Udbygning med a-kraft i Sverige – konsekvenser for fremtidsforløbene”, Ea Energianalyse, august 

2010. 

”Energiforbrug- og besparelser i produktionserhverv”, Ea Energianalyse og Risø DTU, september 

2009. 

”Sektoranalyse – El- og varmeforsyning”, Ea Energianalyse, september 2010. 

”Notat om udfordringerne ved en fremskyndet vindkraftudbygning”. Udarbejdet i dialog med 

Energinet.dk, Ea Energianalyse, marts 2010. 

Bilag

Bilag 11 – Klimakommissionens samlede anbefalinger 

Anbefalingerne er opdelt i 6 overordnede grupper 

14 tværgående anbefalinger om overordnet lovgivning, afgifter og forskning 

7 anbefalinger der skal sikre, at vi bruger energien mest effektivt og at både forbrugere og erhvervslivet 

får lavet den nødvendige omstilling 

8 anbefalinger om det intelligente energisystem 

3 anbefalinger om en omlægning af transportsektoren til el og biobrændstoffer 

4 anbefalinger om EU og andre internationale initiativer 

4 anbefalinger til reduktion af de ikke energirelaterede drivhusgasser 

1. Tværgående anbefalinger 


om overordnet lovgivning: 

1. At der etableres overordnede lovmæssige rammer for visionen om at Danmarks skal være uafhængig 

af fossile brændsler og opnå markante reduktioner af drivhusgasudledningerne. Det fastlægges heri: 

- At staten årligt vurderer udviklingen i udledningen af drivhusgasser, energiforbrug, energieffektivisering 

og indførelse af vedvarende energi, med henblik på tilpasning af virkemidler og 

at der løbende sker en opdatering af analyserne af, hvordan visionen kan realiseres. 

- At virkemidlerne med regelmæssige mellemrum, fx hvert 5. år, udvikles og tilpasses for de 

kommende 5-10 år i forhold til fremskridt mod endemålet om realisering af visionen. 

2. At staten fastlægger langsigtede rammebetingelser, herunder forventede afgifter. Rammerne skal give 

alle aktører et grundlag for planlægning og gennemførelse af relevante initiativer. 

3. At kommunerne med udgangspunkt i den nationale vision om uafhængighed af fossile brændsler 

gennemfører en strategisk energiplanlægning, som omfatter planlægning af fremtidige forsyningsformer. 

Samtidig skal kommunerne inddrage visionen i den fysiske planlægning, herunder i planlægningen 

af arealanvendelsen. Planlægningen koordineres på tværs af kommunegrænser. 

om afgifter: 

4. At der indføres en ny afgift på fossilt brændsel, der som udgangspunkt omfatter al brug af fossilt 

brændsel med samme afgiftssats for alle anvendelser. Afgiften udgør det bærende virkemiddel til at 

fremme energieffektiviseringer og omlægning til vedvarende energi i både erhvervsliv og husholdninger. 

5. At der kommer en klar udmelding om en gradvist stigende afgift frem mod et niveau, der sammen 

med andre virkemidler sikrer uafhængighed af fossile brændsler i 2050. 

6. At afgiften indfases gradvist fra et relativt lavt niveau, fx 5 kr./GJ i 2011, stigende til 20 kr./GJ i 

2020 og i størrelsesordenen 50 kr./GJ i 2030 (i faste priser). Den konkrete stigningstakt for afgiften 

bør vurderes med passende mellemrum i lyset af udviklingen i energiforbrug, priser, teknologier 

m.v. 

Bilag

7. At elproduktionen fra eksisterende kraftværker omfattes af en midlertidig kompensationsordning, 

hvis det vurderes at være ønskeligt at forhindre den midlertidige stigning i nettoelimporten, som afgiften 

kan medføre. Dette bør afvejes over for de øgede samfundsøkonomiske omkostninger ved en 

differentiering af afgiften. 

8. At der gennemføres en tilbundsgående analyse af, om det nuværende afgifts- og tilskudssystem repræsenterer 

den bedste afvejning af fiskale, fordelingsmæssige, energipolitiske og andre hensyn, 

herunder om systemet modarbejder en omkostningseffektiv omstilling til et energisystem uafhængigt 

af fossile brændsler. I den forbindelse bør der være specielt fokus på, om det er hensigtsmæssigt at 

fortsætte: 

den gældende afgiftsfritagelse for biomasse til varmeformål, og 

de nuværende afgiftsfritagelser på energiområdet for erhvervslivet. 

9. At det overvejes på sigt at indføre en generel energiafgift for biomasse, hvis det politisk vurderes, at 

øget anvendelse af biomasse kan føre til en uønsket afhængighed af importeret biomasse. 

10. At det samlede nye bilbeskatningssystem fastlægges, så det underbygger den langsigtede omstilling 

til et samfund uafhængigt af fossile brændsler, (jf. anbefalinger under transport). Grænsehandelsproblemer 

ved en gradvist stigende afgift på benzin og diesel bør ses i sammenhæng med mulighederne 

for omlægning til kørselsafgifter. 

11. At CO2-afgiften regelmæssigt reguleres, så den svarer til den forventede CO2-pris på det europæiske 

kvotemarked således, at der opnås en omkostningseffektiv indsats på tværs af de kvoteomfattede og 

ikke kvoteomfattede sektorer. 

om forskning, udvikling og demonstration: 

12. At der sikres kontinuitet i anvendelsen af bevillingerne, ved at niveauet fastlægges for en længere årrække, 

fx 5- 10 år, og at de samlede bevillinger til energirelaterede FUD fastholdes mindst på niveauet 

for 2010. 

13. At de strategiske FUD råd og programkomiteer på energiområdet udarbejder en fælles strategi på 

tværs af de relevante programmer, der målrettet understøtter udvikling af et energisystem uafhængigt 

af fossile brændsler. Der gennemføres løbende fælles evalueringer og afrapportering af strategiens 

gennemførelse. 

14. At det skal indgå i strategien, at demonstrationsfasen har særlig betydning bl.a. for den nødvendige 

udvikling på de områder, der er omtalt i Kommissionens øvrige anbefalinger vedr. energieffektivisering, 

el- og varmeforsyning og transport. 

Bilag

2. Energieffektivitet 


om bygninger: 

15. At der for samtlige bygninger i Danmark indføres en ”energiopsparing”, dvs. en indbetaling på en 

energisparekonto, som i kombination med energimærkning og certificeret konsulentordning skal forstærke 

bygningsejernes incitament til at energiforbedre bygningerne. Ordningen skal indeholde følgende 

elementer: 

Bygningsejere skal årligt indbetale et beløb til en energiopsparing knyttet til den konkrete 

bygning. Ordningen skal gælde alle bygninger, private som offentlige. 

Den årlige indbetaling til kontoen fastsættes per kvadratmeter opvarmet areal ud fra bygningens 

energimæssige standard, som bestemmes ud fra bygningens indplacering på A–G skalaen 

fra energimærkningen. Bygninger, som er placeret i de bedste klasser, skal ikke betale. 

De indbetalte beløb kan anvendes til certificeret konsulentbistand i forbindelse med energirenovering, 

og efterfølgende som tilskud til gennemførelse af renoveringerne. 

Efter energiforbedringerne energi-klassificeres bygningen på ny efter A-G-skalaen, som 

grundlag for den fremadrettede reducerede indbetaling til energisparekontoen. 

16. At der i samarbejde med byggebranchen etableres en certificeringsordning af håndværkere med henblik 

på kompetenceopbygning, større synlighed og troværdighed af de håndværkere, der har speciale 

i energirenoveringer og -installationer. 

for handel og service: 

17. At Energistyrelsen etablerer en benchmarking af energiforbruget inden for relevante delbrancher. 

Dette sker med udgangspunkt i forsyningsselskabernes indrapportering af energiforbruget i de forskellige 

bygninger til BBR. Benchmarkingen skal på en relevant måde sammenligne el- og energiforbruget 

i forskellige delbrancher (fx supermarkeder, kontorbygninger, osv.) 

for produktionserhvervene: 

18. At der i forbindelse med miljøgodkendelse af større virksomheder stilles vilkår om energieffektivisering 

på linje med de øvrige vilkår. Som led heri bør der ved nye anlæg stilles krav om, at der skal 

anvendes bedst tilgængelig teknologi (BAT). 

19. At kravene til indholdet i Grønne Regnskaber udvides, så de fremover skal indeholde regnskab over 

udviklingen i forbrug af fossile brændsler og drivhusgasudledninger. 

for det offentlige: 

20. At de statslige institutioner: 

- inden 2020 realiserer alle rentable energieffektiviseringsprojekter. Der skal ske en årlig afrapportering 

af de enkelte ministeriers energiforbrug, ligesom ministeriernes energiforbrug pr. m 2 benchmarkes. 

- køber energieffektive produkter og ydelser. For at gøre dette muligt skal Statens og Kommunernes 

Indkøb (SKI) stille krav om energieffektivitet i deres indkøbsaftaler. 

Bilag

21. At kommunerne og regionerne: 

- opgør og offentliggør deres årlige energiforbrug pr kvadratmeter opvarmet areal på basis af BBR 

registerets oplysninger. Energistyrelsen udarbejder regelmæssigt en benchmarking, som sammenligner 

energiforbruget (per kvadratmeter opvarmet areal) i de forskellige kommuner og regioner 

for sammenlignelige institutioner. 

- laver en langsigtet plan for nedbringelse af energiforbruget og for konvertering væk fra fossile 

brændsler. Planen skal sikre, at alle rentable energieffektiviseringsprojekter realiseres og skal tages 

op til revision hvert femte år bl.a. på baggrund af nye energimærkninger. 

3. Det intelligente energisystem 


generelt: 

22. At der i samarbejde med Energinet.dk og elnetselskaberne udarbejdes en konkret plan for udviklingen 

af et intelligent energisystem. Planen skal med udgangspunkt i visionen om at gøre Danmark 

uafhængigt af fossile brændsler i 2050 have særlig fokus på indsatsen frem til 2025. 

om udbygning med vindmøller: 

23. At der besluttes og gennemføres en udbygningsstrategi med en langsigtet rullende planlægning af 

havmølleudbygningen, herunder infrastrukturplan. Strategien skal tage udgangspunkt i en gennemsnitlig 

årlig udbygning med ca. 200 MW kapacitet om året i perioden 2015-25. 

24. At det undersøges, hvordan der skabes udbudsvilkår, der sikrer en omkostningseffektiv havmølleudbygning 

såvel i forhold til de reelle omkostninger som den internationale markedssituation. Som led 

heri skal de forskellige metoder (udbud, åben dør, m.v.) analyseres nærmere. 

25. At den nødvendige støtte til VE-teknologier for at sikre udbygningen med vindmøller og anden VEelproduktion 

betales af elforbrugerne gennem et tillæg til elprisen, på linje med principperne i den 

nuværende PSO-ordning. 

om varmepumper i fjernvarmeforsyningen: 

26. At varmepumper i fjernvarmeforsyningen fremmes, og at der sikres et hensigtsmæssigt samspil med 

vindkraft og kraftvarmeproduktion. Dette skal sikres gennem en hensigtsmæssig incitamentsstruktur 

herunder, at afgiften lægges på elforbruget til varmepumperne. 

om individuel opvarmning: 

27. At der med henblik på at fremme udfasningen af olie til individuel opvarmning ikke må installeres 

nye oliefyr efter 2015. 

28. At det sikres, at individuelle varmepumper er konkurrencedygtige i forhold til biomassefyr samt at 

de er forberedt til fleksibelt elforbrug, dvs. at den nødvendige styringselektronik og lagerkapacitet er 

til rådighed. 

Bilag

om fleksibelt elforbrug generelt: 

29. At der etableres muligheder for og incitamenter til fleksibelt elforbrug i erhverv, husholdninger og 

transport ved: 

At der løbende følges op på udbredelsen af intelligente elmålere med henblik på at sikre, at disse 

lever op til kravene i et intelligent elsystem. 

At det fremtidige potentiale for fleksibelt elforbrug indenfor erhverv og husholdninger analyseres, 

herunder hvilke incitamentsstrukturer der bedst kan understøtte et fleksibelt forbrug. 

At fremme elbiler, som er forberedt på fleksibelt elforbrug, det vil sige biler med 

den nødvendige styringselektronik. 

4. Transportsektoren 


30. At den indfasningsstøtte der ligger i den nuværende afgiftsfritagelse for elbiler videreføres efter 2015 

med henblik på at skabe klare rammer for producenterne over en længere periode. Den konkrete udformning 

skal ses i sammenhæng med omlægningen af bilbeskatningen, og 

Afgiftslempelsen skal fremme en så betydelig mængde el-biler, at det tillader en fuldskala afprøvning 

af bilerne og den dertil knyttede infrastruktur. Af fiskale og samfundsøkonomiske hensyn 

bør lempelsen begrænses til i størrelsesorden 100.000 biler frem til 2020 svarende til ca. 4 

pct. af bilparken. 

Afgiftslempelsen kan udformes som en afgiftslettelse pr. kWh installeret batterikapacitet, med 

en gradvis nedtrapning, hvis el-bilerne efterhånden bliver mere konkurrencedygtige. 

Afgiftslempelsen bør også og allerede fra i dag omfatte plug-in hybrid biler. Den kan efterfølgende 

udvides til andre alternative drivmidler. 

31. At der udarbejdes en samlet plan for en udbygning af infrastrukturen til opladning af el-bilerne, der 

omkostningseffektivt vil kunne understøtte en gradvis fuldskala indførelse af el-biler, herunder gennem 

udbredelsen af ladestandere i det offentlige rum, lynladning samt batteriskiftestationer. Planen 

skal forholde sig til eventuelle konsekvenser for udbygningen af den generelle elforsyningsinfrastruktur. 

32. At der bl.a. gennem støtte til demonstrationsprojekter opnås erfaring med og skabes rammer for, at 

køretøjer med højt årligt brændstofforbrug og begrænsede krav til infrastruktur, kan skifte til biogas/naturgas. 

Andre alternative drivemidler kan omfattes af ordningen. 

5. EU og andre internationale initiativer 


33. At der i EU arbejdes for en fortsat energieffektivisering af produkter og apparater inden for rammerne 

af eco-design direktivet. Det skal bl.a. omfatte: 

- At nye apparattyper med højt energiforbrug overvåges på EU niveau med henblik på en tidligere 

dialog med producenter om forbedring af energieffektiviteten, og at der evt. tages initiativ til 

fastsættelse af effektivitetskrav; 

- At effektivitetskravene udvides til at omfatte flere af de vigtigste produkter og apparater, som 

anvendes i handel- og serviceerhvervene; 

- At der ved fastsættelse af effektivitetskrav for produkter med et større elforbrug, indgår krav om 

indbygget intelligens med henblik på øgning af deres evne til at fungere i et fleksibelt elsystem. 

Bilag

34. At der med henblik på forbedring af transportmidlers energieffektivitet og reduktion af CO2udledningen: 

- I EU arbejdes for, at standarder og normer for bilers CO2 udslip og energieffektivitet strammes 

yderligere fra 2020; 

- I ICAO arbejdes for, at flys energieffektivitet øges og for fastsættelse af standarder for alternative 

brændstoffer; 

- I IMO fortsat arbejdes for en energieffektivisering af skibstrafikken. 

35. At der udarbejdes bæredygtighedskriterier for al bioenergi, som anvendes i EU. 

36. At Danmark aktivt støtter de igangværende internationale initiativer til udbygning af de internationale 

el-transmissionsnet, herunder offshore-net til sammenkobling af havmølleparker. Det er vigtigt, at 

indsatsen koordineres på tværs af landegrænser, så en omkostningseffektiv udbygning sikres. 

6. Ikke energirelaterede drivhusgasser 


37. At der iværksættes en nærmere analyse af, om emissionerne af drivhusgasser uden for energisektoren 

kan prissættes i større omfang end det sker i dag. Det kan fx ske ved inddragelse under et kvotesystem 

eller pålægning af afgifter. 

38. At reduktion af drivhusgasemissioner fra stald- og husdyrgødningssystemer inddrages som en specifik 

målsætning ved miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse og ombygning af husdyrbedrifter. 

39. At der iværksættes virkemidler der sikrer, at emissioner fra dyrkning og dræning af lavbundsjorder 

ophører – fx ved en afgift der modsvarer de tilhørende drivhusgasudledninger. 

40. At den landbrugsrelaterede forskning og udvikling bør omfatte metoder og teknologier til nedbringelse 

af lattergasemissioner fra gødningsanvendelse og metanemissioner fra husdyr. 

Bilag

grøn energi. vejen mod et dansk energisystem ... - Energi PRINCIPS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?