Acrobat-fil - Kofoeds Skole

More documents

Recommendations

Info

Subsistensløs Vinteren 1938 og 39 slæbte sig af sted, det blev en tid jeg aldrig vil glemme … At være subsistensløs var på den tid i strid med love og regler. Var man hjemløs, stod man som lovbryder og kunne anholdes og stilles for en dommer. Dommen var som regel deportation til ens føde- eller hjemby, tidligere opholdssted eller lignende. Det drejede sig om at have så få ’undermennesker’ i kommunen som muligt. Måske var ideen rigtig god, for det bevirkede, at man for alt i verden skulle undgå at komme i klammeri med politiet eller andre myndigheder. Alt dette gjorde, at det var nødvendigt at kontakte andre subsistensløse for at finde ud af, hvordan de klarede dagen og vejen, hvordan de kunne undgå at betle, hvilket også var forbudt, hvordan de kunne få stillet deres sult og få et par timers søvn om natten. Når Kofoeds Skole var lukket, var det værst, men om middagen kunne man begive sig til Tvedes bryggeri, som lå i en baggård på Vesterbro. Her blev der serveret en portion byggrød og et glas hvidtøl. Det var en god måde at få stillet sulten på. Man blev ikke betragtet som undermenneske eller tigger. Et andet sted var Nimbs kælder. I restaurantens kælderhals var der uddeling af madpakker. En aften kom jeg lidt sent til Nimb, det var bidende koldt, og der stod nok 12-15 mennesker og ventede på, at klokken skulle blive 02. Det var næsten på klokkeslæt, at lemmen på døren gik op, og en dame sagde: ”Vær så god” og stak de madpakker, der var, ud til os. Mødet med Fyrtårnet Hitler havde overtaget magten i Tyskland, og frygten for en kommende krig medførte også et behov for forsvarsforanstaltninger. En sådan foranstaltning var oprettelsen af KLFP, Københavns Luftværnsforenings Pulterkammerrydning. I etageejendomme havde lejligheder hvert sit pulterkammer enten på loftsetagen eller i kælderen. Nogle af dem var rene brandfælder i tilfælde af et luftbombardement. Hvordan Kofoed fik kendskab til KLFP’s planer, ved jeg ikke, men jeg og min bror Bruno fik sammen med flere andre arbejde med at rydde pulterkamre. Tænk efter lang tid uden arbejde at få en ugeløn udbetalt! Vi fik udleveret et armbind med KLFP’s initialer. Alt blev båret ud på en lastbil, der når den var fuldt læsset blev kørt ud på Bådsmandsstrædes kaserne, en forladt bygning, som forsvaret ejede (det nuværende Christiania, red.). Visse effekter blev sorteret fra som sælgelige, resten blev tilintetgjort på et bål. Der var mange mennesker involveret i projektet. En enkelt vil jeg gerne fortælle om. Han stod med et langskaftet redskab og smed papir og 8 Kofoeds Avis | april 2008 Da jeg denne aften kom ned i kælderhalsen, var der fyldt op, og jeg måtte tage til takke med at stå på det nederste trin og undvære varmen fra de andre. Men pludselig sagde en af de tilstedeværende, en stor københavner: ”Ta’ og la’ den lille lort komme inderst, han fryser sgu ihjel.” Der blev gjort plads allerinderst, og jeg nød varmen, så godt jeg kunne. Det var imidlertid ikke forbi med gode oplevelser denne nat. Lidt før madpakkeuddelingen gik døren op, en velklædt herre kom ud og skulle op ad trappen. Vi gjorde pligtskyldigt plads og gengældte hans ”god morgen.” Han gik et par trin op, drejede hovedet og sagde: ”Det er koldt gutter.” Et lyst hoved i flokken svarede ”tak for oplysningen.” Den velklædte herre tog endnu et trin op og udbrød: ”Da var jeg dum.” Han knappede sin frakke op og tog sin tegnebog, stak en tier til den, der stod nærmest, med ordene: ”Her er lidt til morgenkaffen.” Og tro mig, jeg husker morgenen efter på Jacobs Kaffebar. Jeg tror, at en kop kaffe og et rundstykke kostede 35 øre, så alle fik et godt morgenmåltid. Den velklædte herre var i øvrigt kapelmester Teddy Petersen, som i mange år berigede os med sine musikalske evner. Faren for krig var overhængende. Mange pulterkamre i København var de rene brandfælder i tilfælde af bombardement. Derfor skulle de ryddes andet på bålet. En gruppe af dem, der sorterede, talte lidt ophidset sammen, mens de gestikulerede og pegede på manden. De spurgte, om han var arbejdsløs, hvilket han svarede nej til. En mand fra gruppen sagde: ”Vi mener at kunne kende Dem og regner ikke med, at De mangler penge, så vi synes ikke det er pænt af Dem at tage arbejdet fra dem, der trænger.” Manden trak sig omgående væk fra bålet, lod os forstå, at han var blevet tilbudt arbejdet, som lød spændende og var noget helt nyt for ham. ”Men jeg trækker mig omgående og ønsker ikke at modtage betaling for mit arbejde. De penge, jeg har tjent, må I få. Jeg har haft det rart og stiftet bekendtskab med mennesker, jeg aldrig havde drømt om at møde.” Kofoed fik kendskab til episoden og lavede en aftale med manden om at komme ud på skolen og holde foredrag om sit liv. Det blev en uforglemmelig aften med et menneske, som trods sit liv som komiker havde dybt alvorlige ting at fortælle os om. Mandens navn var Carl Schenstrøm, Fyrtårnet (den ene halvdel af makkerparret Fyrtårnet og Bivognen, red.). Redigeret af Karen Pedersen
Medmenneskelighed – en evig nødvendighed TILLYKKE! Af Willy R. Eliasen Kofoeds Skole! Kendt af fleste landet over, ja, endda nogle steder uden for Danmarks grænser. Først da jeg flyttede til København og i 1965 blev elev på Statens Politiskole, fik jeg kendskab til skolen og dens sociale engagement. Måske tænker man ikke på, at politiet faktisk er en del af det sociale system og har berøring med alle sider af det danske samfund, især dem, vi kalder ’de udstødte’. Det sociale system var ganske anderledes dengang for godt 40 år siden. Inden for politiet havde man Politiets Sociale Hjælpetjeneste. Den havde til huse i baghuset på Nørrebrogade 9. Her sad nogle ældre overbetjente, som kendte byen som deres egne bukselommer. Hver morgen indbragte transportvognene fra byens ni politistationer nattens ’fangst’ af detentionsgæster. De fik en snak, en cigaret og en tår kaffe. Der fandt også en slags visitation sted til herbergerne, herunder Kofoeds Skole. Men tit var det en umulig opgave, da de pågældende ofte ikke var i stand til at tage imod nogen form for rådgivning. De var alt for sølle. Anderledes socialt engagement Det nærmere kendskab til Kofoeds Skole fik jeg, da jeg kom på uddannelse i Udryk- ningstjenesten, som hedder Beredskabsafdelingen i dag. Derfra patruljerede vi over hele byen, også på Christianshavn, hvor skolen lå på det tidspunkt. Jeg så allerede dengang, at skolens sociale engagement var anderledes end de andre steder, jeg havde berøring med. Her kunne vi ’aflevere’ dem, som vi ikke anede, hvad vi skulle stille op med; meget tit var det grønlandske borgere. På skolen tog man sig af dem. De kunne få et sted at sove, mad, pleje, og en start på en ny tilværelse, hvis de selv ville. Det var tydeligt, at vores ’indbragte’ havde respekt for dem, der tog imod på skolen. Det kneb ofte over for os uniformerede. Værn om den spinkle flamme Når jeg tænker tilbage på min tid i Københavns og senere i Glostrup Politi og ser på de muligheder, vi havde dengang, er meget blevet bedre i dag. Men der er stadig udstødte, som har behov for at blive opsøgt på gader og stræder. Mennesker, som har brug for en snak og sikkert også en smøg – hvad de nok ikke får, men så en kop kaffe og ikke mindst muligheden for et bad og rent tøj. Her er Kofoeds Kælder det rette tilbud – ikke pågående, men hjælpsom. Jeg nærer fortsat stor respekt for det arbejde, der foregår på skolen. Måske mener nogle, at der ikke længere er brug for den slags arbejde. De tager fejl! Det er der netop. Ikke mindst i store byer som København er der hårdt brug for Kofoeds Skoles måde at engagere sig på. Kofoeds Skole er unik. Den har forstået dygtigt at følge med udviklingen i samfundet, ja, man kan ligefrem sige, at skolen på sine områder har vist vejen, samtidig med, at man har set nye mål. Men stadig er man tro mod skolens fundament: medmenneskelighed, eller at være ”de skærmende hænder for den spinkle flamme,” som det så smukt er tegnet i skolens symbol. Hjertelig tillykke med jubilæet, Kofoeds Skole! Årsmærket viser skolens selvopfattelse først i 60‘erne Willy R. Eliasen er tidligere kriminalinspektør i Glostrup Politi, nu 2. viceborgmester (V) i Egedal Kommune. Medlem af Kofoeds Skoles repræsentantskab. Kofoeds Avis | april 2008 9
Page 1 and 2: April 2008 Slip kreativiteten løs!
Page 3 and 4: Musik og sang fylder en stor del af
Page 5 and 6: Plads til forskellighed Hos psykiat
Page 7: der I vinteren 1938-39 var der et u
Page 11 and 12: Fødselsdagskonkurrence: Vind en la

Acrobat-fil - Kofoeds Skole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?