O l e T r i n h a m m e r - Fysik

Figur 37
CO 2 -udslip i forskellige egne af verden. Den økonomiske
vækst i Asien følges af et stigende CO 2 -udslip i
denne region, mens faldet i tidligere Sovjet og Østeuropa
forklares ved afmatning i økonomien og omvæltningerne i
1989. OECD-landene, dvs. de ‘rige’ lande, tegner sig for
over halvdelen af verdens samlede CO 2 -udledning, selv
om de kun har knap 1/5 af verdens befolkning.
OECD-lande i Nordamerika, Europa og Stillehavsområdet
Kina, Asien, Latinamerika og Afrika
Tidligere Sovjet, Centraleuropa og Mellemøsten
celler, 10 % “parasit”tab til blæsere osv. til drift af cellerne,
10 % elektriske tab mellem brændselscellen og hjulene.
a. Gør rede for at omsætningskæden kan skrives som et
produkt af udnyttelsesfaktorer – 0,70; 0,65; 0,94; 0,99; 0,50;
0,90 og 0,90 – og vis at produktet giver 0,17 = 17 %.
Vink: 70 % = 0,70 udnyttes, når tabet er 30 %.
b. Hvor i kæden kan man især sætte ind for at forbedre udnyttelsen?
307 Til diskussion
Skal man regne forbruget i forhold til reserverne eller i
forhold til resurserne?
Kåre Press­Kristensen giver følgende eksempel: I 1950 var
de udnyttelige olieresurser 295 milliarder ton olieækvivalenter
(Gigatoe, Gtoe), de beviste reserver var 10 Gtoe og den
årlige produktion var 0,45 Gtoe. Dvs. den simple udtømningstid
var ca. 650 år (295/0,45) og ikke 22 år (10/0,45). I 1994
var de udnyttelige resurser 200 Gtoe, de beviste reserver 140
Gtoe og den årlige produktion 3,1 Gtoe. Dvs. den simple
udtømningstid var 65 år (200/3,1) og ikke ca. 45 år (140/3,1).
Hvilke beregninger kan bruges til at argumentere for
a. Der er olie nok til lang tid – man finder mere og mere.
b. Udtømningstiden er kun en tiendedel af, hvad den var for
halvtreds år siden.
c. Er den ene type beregning vigtigere end den anden og
hvorfor?
De påviste reserver i 2002 var 146 Gt olie (146 Gtoe), 985 Gt
kul (644 Gtoe) og 125 Gt naturgas (150 Gtoe). I alt 940 Gtoe.
I 2002 brugte vi 8,3 Gtoe fordelt på olie 3,5 Gtoe, kul 2,4
Gtoe og gas 2,3 Gtoe.
d. Beregn udtømningstider, og sammenlign med tiden for
dannelse af fossile energikilder.
e. Prøv at finde oplysninger om resurser, reserver og forbrug
i dag.
Milliarder tons CO 2
50
40
30
20
10
0
1979 1990 1998 1999 2000
308
Betragt det højenergetiske fremtidsperspektiv i kapitel 1 for
en verden med fordoblet befolkningstal i løbet af 50 år og
med et forbrug til alle, som er dobbelt så stort som i USA i
dag (se tabel 1).
a. Diskutér antagelserne, er niveauet rimeligt, er tidshorisonten
rimelig?
Antag, at solceller med en effektivitet på 25 % er almindelige
til den tid.
b. Vis, at de så skal dække 3,5 % af landjorden.
Bemærk dog, at hele behovet ikke vil være elektrisk (se fx
DK i tabel 1).
309
I Kyoto­aftalen indgår blandt andet to mekanismer, Clean
Development Mechanism, CDM og Joint Implementation, JI.
Find ud af, hvad begreberne dækker og prøv at oversætte
dem til dansk. I 2003 blev de første 14 CDM­projekter
bedømt i Bonn. Ingen blev godkendt, men seks var næsten
OK. FN administrerer Kyoto­aftalen.
310 Energiintensitet
a. Aflæs i figur 29, hvor mange $ de forskellige lande
producerer pr. forbrugt GJ.
Disse tal kaldes værdiproduktionen.
b. Udregn ved hjælp af svarene i spørgsmål a hvor mange
MJ de forskellige lande forbruger pr. produceret $.
Disse tal kaldes energiintensiteten.
c. Både tallene i a og b fortæller, hvor effektivt man udnytter
energien. Diskuter hvordan de to forskellige ord kan anvendes
i en debat.
d. I kapitel 1, side 8, blev værdiproduktionen angivet i $/W
(3 $/W for USA og 6 $/W for Danmark). Diskutér forskellen
på de to synsvinkler, $/W og $/GJ.
41