O l e T r i n h a m m e r - Fysik

38
BOREPLATFORM Geologisk tidsskala
Jordens overflade og klima ændrer sig langsomt over millioner
af år, hvor bjerge opstår ved forskydninger i jordskorpen
og slides ned af vind og vejr. Disse ændringer påvirker
livsmulighederne, så nye livsformer opstår og andre forgår.
Sådanne ændringer har vi ingen indflydelse på. Der kan
også ske voldsomme ændringer som følge af nedslag af
meteorer, som det der udryddede de store dinosaurer for ca.
65 millioner år siden, længe før der var mennesker. Vore
forfædre begyndte først at ligne mennesker for 2 millioner
BOREPLATFORM Til diskussion
Vil brintudslip påvirke atmosfæren?
1) I stratosfæren (15­50 km’s højde) reagerer brint med
OH og danner vand. Den ekstra vanddamp over po ler ne
skaber flere iskolde skyer, som medvirker til at sætte fart i
nedbrydningen af ozon over Arktis og Ant ark tis.
2) I troposfæren (0­15 km’s højde) nedbrydes metan af
OH. Brint fjerner OH også her. Det svækker nedbrydningen
af metan, som er en drivhusgas. Dermed vil drivhusvirkningen
af denne gas vokse.
Hvor meget haster det?
OECD vurderede i 2001, at medlemslandene næppe vil
nå de mål i Kyoto­aftalen, de har forpligtet sig til over for
FN. Hvis ikke miljøpolitikken ændrer sig væsentligt, forventes
CO 2 ­udledningerne at stige med 30­40 procent de
næste 20 år. Ifølge Kyoto­aftalen skal udledningerne falde
med 20­40 procent. OECD foreslår bred indførelse af skat
på drivhusgasser, udvikling af alternative brændstoffer og
køretøjer, agitation for vedvarende energi og alternative
adfærdsmønstre.
Et lille eksempel: Sluk på stikkontakten, når apparatet
ikke bruges – standby­forbrug giver CO 2 !
OECD anbefaler også udvikling af internationale systemer
til handel med udledninger og forureningstilladelser. Og
man peger på fælles projekter i Østlandene og overførsel
af teknologi til den 3. verden på en måde, der samlet set
mindsker de økonomiske omkostninger. OECD skønner,
at indsatsen i 2020 vil gøre den økonomiske vækst en
pro cent lavere end uden skatter og afgifter. Dette skal
ses i forhold til en vækst i 2004 på ca. 3% i Danmark og
8% i Kina.
år siden, og vores egen art, homo sapiens, er kun 150.000
år gammel. Det kan derfor virke meget naivt at forestille
sig, at vi vil fortsætte som art i millioner af år. Men på den
anden side, er bakterierne milliarder af år gamle ­ de har
været dygtige til at tilpasse sig omskiftelige forhold på
Jorden. Vil vi være lige så dygtige? Og betyder det noget
i det lange perspektiv, at vores aktiviteter påvirker omgivelserne?
Hvorfor ikke udbygge med kernekraft?
Der er ingen CO 2 ­udvikling. Hvilke miljøproblemer har
man på kernekraftværkerne? Hvor længe kan værkerne
holde? Hvilke affaldsproblemer har man med værkerne,
når de er udtjente?
–med solceller?
Hvilke miljøproblemer har man på solcellefabrikker,
brændselscellefabrikker? Hvor længe kan cellerne holde?
Hvilke affaldsproblemer har man med cellerne, når de er
udtjente?
– eller?
Hvorfor ikke bare opsamle CO 2 fra fossile kraftværker og
gemme det i undergrunden?
Hvordan får man folk til at købe brintdrevne biler, så
længe der er så få brinttankstationer?
Hvordan får man energiselskaberne til at bygge brinttankstationer,
så længe der er så få brintdrevne biler?
Skal vi ikke bare glæde os til bedre landbrug i Danmark?
FN’s klimapanel forudsiger, at det bliver lidt varmere hos
os. Det betyder store ændringer i landbrug og skovbrug,
så vi lagrer større mængder kulstof. Det samme gælder
de fleste af verdens rige lande. For sydeuropa er situationen
dog anderledes. Her ventes mange steder meget mindre
nedbør, stigende varme, begyndende ørkendannelse og
mangel på ferskvand.