O l e T r i n h a m m e r - Fysik

More documents

Recommendations

Info

36 Universelt forbindelsesled. Forbinder skateboardet med “kør med ledning” systemerne i kabinen Stødzone i bagende. Optager energi ved sammenstød “Kør-med-ledning” systemkontrol. Køretøjets hjerne og nervesystem Figur 34c Hjertet i Hy-wire er et skateboard-chassis, som indeholder “alt”, brændsels cellestak, tanke, motorer og systemkontrol. Ovenpå sættes et karrosseri efter brugerens ønske. Figur 34d Skateboardet pakket ind. Kabinefastgørelse Varmesystem. Luftbehandlingssystem Brinttanke Køleribber. Afgiver varme som dannes i brændselscellerne, elektronikken og hjulmotorerne Brændselscellestak. Omdanner brintbrænd - sel til elektricitet Stødzone i forende. Optager energi ved sammenstød Hjulmotorer. Elmotorer i hjulene leverer firehjulstræk, indbyggede bremser standser køretøjet arbejdes der på at gennemføre Kyotoaftalen om nedbringelse af CO 2 udledning. Aftalen vil føre til, at der sættes kroner og ører på udledning af CO 2 , og det vil ændre den økomomiske ba lance til fordel for teknologier, der mindsker CO 2 udledningen. Og EU støtter projekter, hvor forskellige virksomheder og forskergrupper arbejder sammen om udvikling af nye energisystemer. Nationalt kan man påvirke udviklingen ved hjælp af afgifter, der fordyrer uønskede tekno logier, og tilskud, der støtter teknologier, man ønsker indført. I Danmark har man på denne måde støttet udviklingen af vindmølleteknologien. Og man har støttet lokale kraftvarmeværker ved at give strømmen herfra fortrinsret i forhold til strømmen fra kulværker. På de lokale kraftvarmeværker udnyttes spildvarmen fra elproduktionen til fjernvarme, og værkerne kan fx fyres med halm. Når man fyrer med halm betragtes det som CO 2 neutralt, fordi den mængde CO 2 , der udvikles ved forbrændingen, er den samme som den, der i sin
tid blev optaget af halmen fra luften, da kornet groede, se figur 32. Man kan støtte forskningen på universiteter og lignende. Fx Aarhus Universitet, der arbejder med metalhydrider til sikker opbevaring af brint, og Risø, der arbejder med keramiske brændselsceller, og endnu mange andre som fortjener forskningspolitisk støtte. En bedre forståelse giver grundlag for en bedre tek nologi. Regionalt kan man kombinere fx vindmølleparker med brintteknologi, som man har planer om at gøre det i Ringkøbing Amt. Og man kan afprøve nye teknologier i større skala, som fx “Sol-1000”, hvor tusind husstande får installeret solcellepaneler på tagene med 40 % støtte fra Energistyrelsen gennem regionale forhandlere. Lokalt kan den enkelte husstand opstille anlæg med brændselsceller til el og varmeforsyning næste gang fyret i kælderen trænger til at udskiftes, og kommunen kan bygge brinttankstationer, som i første omgang kan bruges til gas drevne bybusser og gasdrevne biler. Tidshorisont Her kan dit gæt være lige så godt som mit. Men jeg tror udviklingen vil tage fart omkring 2010. Den første Kyotoperiode går fra 20082012. Her skal industrilandene samlet nedbringe CO 2 udledningen med 6 procent i forhold til udledningen i 1990, som er basisår for Kyotoaftalen. Inden for EU er man enedes om samlet 8 %. Danmark og Tyskland menes at have lettere ved at nedbringe udslippene, fordi de har et relativt stort kulforbrug. Disse to lande skal yde en nedsættelse på 21 %. For Danmark svarer det til en udledning på 1525 millioner ton mindre i 2012 end i 1990. Det præcise tal er ikke opgjort endnu. Processen starter med kvoter til kraftværkerne og de største virksomheder allerede for perioden 2005 2008, hvor bøderne er 40 euro pr. ton, der udledes ud over det tilladte. Fra 2009 er bøderne 100 euro pr. ton. Landene straffes ved at manglende nedbringelser tillægges 30 procent Figur 35 Brintbus tanker i Malmø. Der er brug for forsøg med forskellige tekno logier, hvor det måske ikke kan betale sig privatøkonomisk i første omgang. Samfundet får på længere sigt en renere energiomsætning og dermed en bedre økonomi. Man sparer penge, fordi forureningen er mindre. På huskesedlen står: ‘OBS, tankas på Sydgas’. ‘Ej i trafik’ betyder at bussen er uden for sin rute – ikke, at den ikke bruges. og skal gennemføres oven i den følgende periodes krav om nedbringelser. Hvis man for alvor beslutter at satse på brint, må man nok regne med, at der vil gå mange år (tyve?) før omstillingen er sket. Store anlæg med brændselsceller og elektrolyseceller vil måske først være økonomisk tiltrækkende, når de kan træde i stedet for udtjente kraftværker. Måske vil der komme en periode med forøget kernekraft, som kan indgå i et brintbaseret transportsystem og fremme det. Eller forsinke det, fordi presset på fossile brændsler til elproduktion mindskes, så man fortsat kan bruge dem til transport. Måske vil store centrale anlæg slet ikke få så stor betydning. Det kan vise sig billigere at bruge bilerne som lokale anlæg. En sådan udvikling vil kunne komme hurtigere, fordi dens tempo følger udskiftningen af bilparken. 37
Page 1: O l e T r i n h a m m e r E v i g E
Page 4 and 5: 2 EVIG ENERGI? - brændselsceller o
Page 6 and 7: 4 Forord Denne bog er skrevet til F
Page 8 and 9: 6 Solens energi opsamles på store
Page 10 and 11: 8 Antal år, hvor energireserven ka
Page 12 and 13: 10 BOREPLATFORM Drivhuseffekt Drivh
Page 14 and 15: Opgaver ET EVIGT KREDSLØB AF ENERG
Page 16 and 17: 14 citet, når den tilføres stoffe
Page 18 and 19: 16 ville få ud, hvis brinten blot
Page 20 and 21: 18 Virkningsgrad [ % ] Det har fx v
Page 22 and 23: 20 Maksimal effekt Den elektriske e
Page 24 and 25: 22 Lidt historie Selve ideen i bræ
Page 26 and 27: 24 brændsels celle type, der på d
Page 28 and 29: 26 Opgaver 201 En brændselscelle k
Page 30 and 31: 28 Kapitel 3 Samfundsudvikling i pe
Page 32 and 33: 30 BOREPLATFORM Reserver eller resu
Page 34 and 35: 32 Texas olie, millioner tønder/å
Page 36 and 37: 34 Energi, klima, penge og politik
Page 40 and 41: 38 BOREPLATFORM Geologisk tidsskala
Page 42 and 43: 40 Opgaver PÅ VEJ MOD BRINTSAMFUND
Page 44 and 45: 42 Efter denne øvelse vil I kunne
Page 46 and 47: 44 2. Brændselscellens belastnings
Page 48 and 49: 46 Supplerende litteratur Nye energ
Page 50: 48 JJordens varmebalance , 9, 10, 4

O l e T r i n h a m m e r - Fysik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?