Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Samfundsøkonomi<br />
kontra privatøkonomi<br />
Økonomi kommer af det græske ord oikono’ mia,<br />
som betyder husbestyrelse eller ledelse. Økono<br />
mi handler om at få mest mulig nytte af sine<br />
aktiviteter. Her kan der være konflikt mellem dig<br />
(individet) og de andre (samfundet/dine efterkommere).<br />
Hvis du ejer en stor skov, kan du tjene penge på<br />
at fælde træer og sælge træet, mens det koster<br />
tid og penge at plante nye. Hvis din skov er stor<br />
nok, har du måske træer nok til at leve hele livet<br />
uden at plante nye. Du har “vundet”, men dine<br />
omgivelser, samfundet og dine efterkommere,<br />
har tabt. Efter dig er der uopdyrket land, som<br />
ikke har så stor værdi som den oprindelige skov.<br />
Hvis du tilhører en generation, der har olie nok,<br />
kan du skaffe billig energi ved at brænde den af<br />
uden at bruge penge på at opfinde andre metoder.<br />
– Find selv på en historie, der viser forskellige<br />
interesser vedrørende forurening.<br />
Figur 34a<br />
Dette er en rent brintdrevet<br />
bil og derfor et bud<br />
på den fjernere fremtid. I<br />
en overgangsperiode må<br />
man forvente biler med<br />
brændselsceller til både<br />
benzin, naturgas og brint.<br />
Der findes nemlig allerede<br />
et udbygget net af benzinstationer<br />
men ikke af<br />
brinttankstationer. Det kan<br />
dog komme til at gå hurtigere,<br />
end man forventer.<br />
I Norge vil man senest i<br />
2008 kunne køre de 500<br />
km fra Stavanger til Oslo<br />
i en brintbil på Hydrogenvejen.<br />
Bilen til venstre er en<br />
General Motors Hy-wire<br />
prototype. Debuterede<br />
på Paris Motor Show i<br />
sep tem ber 2002. Bilfa brikkerne<br />
kon kurrerer om at<br />
udvikle miljøvenlige biler<br />
med brændselsceller.<br />
Indtil videre er det nok<br />
mest i reklameøjemed, for<br />
at vise, at de er “med på<br />
vognen”. Men heldigvis<br />
bidrager de dermed til at<br />
effektivisere teknologien.<br />
Figur 34b<br />
Et kig inde fra bilen<br />
på Tech Tour i Ottawa,<br />
Canada 2003. Motor og<br />
brændselsceller er pakket<br />
ned under gulvet.<br />
For at motivere os til at handle på måder, der<br />
er økonomiske for samfundet, indfører man afgifter<br />
og benytter tilskud. I 70’erne var der ikke<br />
man ge, der troede på, at vindmøller ville kunne<br />
bi drage væsentligt til den danske elforsyning.<br />
Men nogle få idealister byggede dengang alligevel<br />
møller for deres egne penge. Senere blev<br />
det et politisk spørgsmål, og folketinget vedtog<br />
at støtte opførelsen af møller med tilskud. Og i<br />
dag er det blevet en forretning, der i 2003 gav en<br />
omsætning på 20 milliarder kroner. Danmark er<br />
førende på verdensmarkedet.<br />
Undervejs har man indført energiafgifter. Man<br />
har fx lagt afgift på strøm fra kulkraftværker men<br />
ikke på strøm fra vindmøller. Dermed ønsker<br />
man at regulere den økonomiske balance mellem<br />
de to teknologier. I starten kunne vindmøllerne<br />
slet ikke konkurrere med billig kul. Men på længere<br />
sigt forventer man, at vindmøller er økonomiske,<br />
fordi der ikke er så meget “opryd ning”,<br />
som samfundet skal betale efter dem, som efter<br />
kulaf brænding, der giver anledning til CO 2 udledning.<br />
Det samme kan siges om solceller på<br />
noget længere sigt.<br />
Indsats på mange fronter<br />
Energisystemet bruges lokalt, men har virkninger<br />
globalt. Derfor findes der ingen simpel vej, hvis<br />
man ønsker at styre det i en bestemt retning, fx<br />
mod et brintsamfund. Man kan pege på indsatser<br />
på mange fronter: Internationalt, nationalt, regionalt<br />
og lokalt, se tabel 9 på side 33.<br />
Internationalt kan man lave fælles globale aftaler<br />
og rige egne kan gå foran i udviklingen. Fx<br />
35
Change language