You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
34<br />
Energi, klima, penge<br />
og politik – Kyoto-aftalen<br />
I 1997 holdt alverdens lande et stort klimamøde<br />
i Kyoto i Japan. Man opfandt nogle mekanismer,<br />
der skal hjælpe en udvikling på vej, så vores udledning<br />
af kuldioxid til atmosfæren efterhånden<br />
bringes ned. Man lavede også en fælles aftale,<br />
Kyotoaftalen, der benytter sig af disse mekanismer.<br />
Hvis 55 % af verdens lande, som står for<br />
mindst 55 % af verdens CO 2 udledning godkender<br />
denne aftale i deres parlament, bliver aftalen<br />
til et internationalt regelsæt. Landene i EU har<br />
godkendt aftalerne, mens USA har sagt nej.<br />
Ruslands parlament skrev under i oktober 2004,<br />
så aftalen kan træde i kraft.<br />
Hovedpunkterne i aftalen er nog le mål og tidsrammer<br />
for, hvornår målene skal være nået.<br />
Samt regler for handel med ud led nings tilladelser<br />
mellem landene. Målene er opstillet som kvoter,<br />
dvs. mængder af CO 2 , som de enkelte lande har<br />
lov til at udlede. Kvoterne måles i ton CO 2 .<br />
Efter hånden som mekanismerne går i gang, vil<br />
der danne sig en pris pr. ton CO 2 . I juli 2004<br />
fik Danmark godkendt sin plan af EUkommissionen.<br />
Hvis et land, som fx Rusland, ikke kan udnytte<br />
de tildelte kvoter, kan det sælge sin kvote til<br />
an dre lande. Et land kan også vælge at investere<br />
i CO 2 besparende teknologier i andre lande. Fx<br />
kan Danmark støtte eller drive vindmølleparker<br />
i Polen eller investere i forbedring af kulfyrede<br />
kraft værker dér. Og man kan øge beplantningen<br />
med skov, idet træerne optager store mængder<br />
kul di oxid fra luften. Men det virker kun én gang.<br />
Figur 33<br />
Fremtidens energisystem i miniformat.<br />
Fra venstre ses solpanel, elektrolysecelle,<br />
lagertanke, brændsels celle, motor.<br />
Man kan måle virkningsgraderne<br />
af de enkelte dele i systemet. Dermed<br />
kan man regne ud om det kan betale<br />
sig fx at gemme elektrisk energi fra<br />
vindmøller i form af brint i et lager.<br />
Læg mærke til at elektrolysecellen<br />
og brændselscellen ser ens ud. Faktisk<br />
kunne man nøjes med én celle,<br />
der kan bruges som elektrolysecelle,<br />
når man ønsker at lave brint og som<br />
brændselscelle, når man ønsker at<br />
lave strøm. Sådan en celle kaldes<br />
en reversibel celle. Sammenlign med<br />
bilen i figur 13.<br />
Hovedformålet er at fremme udviklingen af<br />
CO 2 besparende teknologier i almindelighed i<br />
alle lande. Og her kan USAs beslutning om at<br />
sige nej til aftalen vise sig at give bagslag for<br />
landet. For europæiske virksomheder vil måske<br />
komme foran i udviklingen af de nødvendige<br />
tek no logier. Der er dog også støtte til udvikling<br />
af brintteknologi i USA, idet man er nervøs<br />
for forsyningssikkerheden – altså om man kan<br />
skaffe brændstof nok.
Change language