O l e T r i n h a m m e r - Fysik

More documents

Recommendations

Info

28 Kapitel 3 Samfundsudvikling i perspektiv I årtusinder har mennesket opfundet maskiner, står der i kapitel 1. Det gør vi stadig. Det nye er, at den menneskelige aktivitet i dag er så kraftig, at den ser ud til at påvirke kloden som helhed. I et hundredårigt perspektiv ser det derfor ud til, at vi må finde nye måder at indrette vores aktivi tet på, hvis påvirkningerne ikke skal vokse ud af kontrol. Brintsamfundet er en mulighed. Det bygger sin energiforsyning på brint og elektrici tet. Brinten er energibærer sammen med elektri citeten. Elektriciteten fås fra rene energikilder – måske med solceller som største bidrag på langt sigt. Elektriciteten bruges også til at producere brint til anvendelse i biler. PÅ VEJ MOD BRINTSAMFUNDET? Figur 26a Solens energiudsendelse stammer fra frigivet energi når brint omdannes til helium ved fusion. Der er rigeligt til os i astronomisk tid fremover – milliarder af år – hvis vi kan lære at “høste” energien. Her går Solen ned over Skal lingen set fra Rindby Strand, Fanø. Hundrede år lyder af lang tid, men der har faktisk været “tusindårsriger” på Jorden, dvs. samfund med kulturel sammenhæng gennem mange hundrede år. Det gælder fx i Ægypten fra cirka 2800 f.Kr. til 1600 f.Kr. Af andre langvarige kulturer kan nævnes den babylonske (seks tusind år siden), den græske (to et halvt tusind år siden) og romerriget (to tusind år siden). Vores nuværende samfund ser ikke særlig stabile ud. Der er hurtige forandringer og kulturelle brydninger. Konflikter mellem folkeslag har en tendens til at udvikle sig lettere til krige end til gensidige aftaler. Og der er tegn på begyndende kamp om resurser som energi og vand. Men det er måske ikke noget nyt, og brintsamfundet er
ikke nogen patentløsning, der fjerner sådanne kon flik ter. Men brintsamfundet letter presset på fos sile e nergikilder. Også af den grund er brintsamfun det et godt bud, hvis vi gør os håb om en sam funds mæssig udvikling med hundredårige per spek tiver. Samtidig forurener det mindre og på vir ker klimaet mindre, fordi der ikke udledes driv hus gasser. Menneskehed og Jordklode I løbet af 1990’erne begyndte man på interna tionalt plan at bekymre sig om den mulige op varmning af atmosfæren. Opvarmningen forven tes som følge af drivhusvirkningen i atmosfæren fra et voksende indhold af kuldioxid, CO 2 , der skyldes afbrænding af fossile brændsler. Opvarmning af atmosfæren kan føre til uønskede klimaændringer. Hvis fx indlandsisen smelter og vandstanden i verdenshavene dermed stiger, oversvømmes mange byer og samfund i lavlands områder nær havet. Man taler om et par graders temperaturstigning over en hundredårig periode. Det lyder ikke af så meget, så ikke alle er lige bekymrede. Man arbejder på at forfine de modeller, der beskriver hvordan kuldioxiden (CO 2 ) indgår i kredsløb i atmosfæren, planterne og havet, se figur 32. Og der er en anden vigtig mekanisme, som påvirker klimaet, nemlig Solens aktivitet, dvs. antallet og størrelsen af solpletter. En større aktivitet på Solen giver færre skyer, som betyder en opvarmning af jorden. Figur 26c Tankstation for brint og naturgas i Malmø, Industrigatan/Nobelvägen. En overgangsløsning, hvor gammel og ny tek nologi lever side om side. Det letter vejen til brintsamfundet. Her kan man tan ke ren brint (vätgas), eller ren naturgas eller blan dinger. Figur 26b Brintsamfundet kræver ny teknologi for at kunne vir keliggøres. Flyet til venstre er under ombygning af studerende og forskere på Worcester Polytech nics Institute. Man venter, at det letter i 2004 og bli - ver verdens første brint drevne fly med brændsels celler. Men der er ingen tvivl om, at den menneskelige aktivitet i form af energiomsætning og CO 2 udledning har nået et niveau, hvor den ikke længere “drukner” i naturens tilfældigheder. Fra industrialiseringens start er indholdet af CO 2 i atmosfæren vokset med næsten en tredjedel over et par hundrede år på grund af afbrænding af kul og andre fossile brændsler. Der har været perioder i Jordens historie, før det industrialiserede menneske, hvor der har været store udsving i CO 2 indholdet. Det ved man fra iskerneboringer ned i indlandsisens hun dredtusindårige snelag både i Grønland og på Antarktis, se figur 31. Der er altså store ændrin ger, som påvirker klimaet uden menneskets indflydelse, og som vi ikke i øjeblikket kan gøre os håb om at styre. Men vores egen påvirk ning af omgivelserne i dag er nu på niveau med de variationer Jordens geologiske processer giver anledning til. Man kan drage to forskellige konklusioner af denne sammenligning. 1) Vores påvirkning af klimaet er ikke stør re end de naturlige variationer, så der er ingen grund til bekymring. – Eller 2) Vores påvirkning af klimaet har nået et niveau, hvor påvirkningerne kan sammenlignes med globale geologiske mekanismer, så der er grund til forsigtighed. Når vi nu ved, at det er teoretisk muligt at lave et rent energisystem, så synes jeg, at det er uansvarligt ikke at forsøge at gøre det. Samtidig er det en spændende udfordring at udvikle teknologierne til at virke i praksis på en måde, der også er økonomisk realistisk for samfundet. 29
Page 1: O l e T r i n h a m m e r E v i g E
Page 4 and 5: 2 EVIG ENERGI? - brændselsceller o
Page 6 and 7: 4 Forord Denne bog er skrevet til F
Page 8 and 9: 6 Solens energi opsamles på store
Page 10 and 11: 8 Antal år, hvor energireserven ka
Page 12 and 13: 10 BOREPLATFORM Drivhuseffekt Drivh
Page 14 and 15: Opgaver ET EVIGT KREDSLØB AF ENERG
Page 16 and 17: 14 citet, når den tilføres stoffe
Page 18 and 19: 16 ville få ud, hvis brinten blot
Page 20 and 21: 18 Virkningsgrad [ % ] Det har fx v
Page 22 and 23: 20 Maksimal effekt Den elektriske e
Page 24 and 25: 22 Lidt historie Selve ideen i bræ
Page 26 and 27: 24 brændsels celle type, der på d
Page 28 and 29: 26 Opgaver 201 En brændselscelle k
Page 32 and 33: 30 BOREPLATFORM Reserver eller resu
Page 34 and 35: 32 Texas olie, millioner tønder/å
Page 36 and 37: 34 Energi, klima, penge og politik
Page 38 and 39: 36 Universelt forbindelsesled. Forb
Page 40 and 41: 38 BOREPLATFORM Geologisk tidsskala
Page 42 and 43: 40 Opgaver PÅ VEJ MOD BRINTSAMFUND
Page 44 and 45: 42 Efter denne øvelse vil I kunne
Page 46 and 47: 44 2. Brændselscellens belastnings
Page 48 and 49: 46 Supplerende litteratur Nye energ
Page 50: 48 JJordens varmebalance , 9, 10, 4

O l e T r i n h a m m e r - Fysik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?