Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
+3 V<br />
+2 V<br />
+1 V<br />
0 V<br />
Luft<br />
Elektrisk<br />
strøm<br />
Elektrisk<br />
strøm<br />
BOREPLATFORM Lagring af brint<br />
Luftelektrode<br />
(porøs katode)<br />
Elektrolyt<br />
(gastæt)<br />
Brændselselektrode<br />
(porøs anode)<br />
Celleforbindelse<br />
(elektronleder,<br />
ion-isolator, gastæt)<br />
Brændsel<br />
På langt sigt må man forestille sig, at man har udvik let<br />
højeffektive solceller og brænd sels celler til brint. Elektrici<br />
tets overskud bruges til brintproduktion, som blandt<br />
andetanvendesitransportsektoren.Deflestemiljøproblemer<br />
ved ener gi produktion og -forbrug er derved løst.<br />
Men et problem er tilbage: Brinten skal opbevares på en<br />
form, der ikke giver eksplosionsfare. Det kan gøres ved at<br />
gemme den inden i metaller! Visse metaller, fx palladium,<br />
har nemlig den egenskab, at de kan optage utrolig meget<br />
brint. Så meget, at der kan være op til et brintatom pr.<br />
metalatom. Og det betyder at brinten fra at være en gas<br />
ved atmosfæretryk bliver “stuvet sammen”, som om den<br />
selv var frosset, så den kun fylder en tusindedel af, hvad<br />
den fylder i gasform. Der dannes et metalhydrid. Der<br />
forskesalleredeidette.Manernødttilatfindeetandet<br />
Figur 24b<br />
Detalje, der viser pakningen<br />
af lagene i 3 celler i<br />
serieforbindelse. Cellerne<br />
produceres i dag i ca. 12<br />
cm x 12 cm og man eksperimenterer<br />
med andre<br />
udforminger af koblingen<br />
mellem cellerne. De kommercielle<br />
celler (MCFC),<br />
som blev afprøvet på<br />
Kyndbyværket, måtte<br />
man ikke få lov at se indven<br />
dig. En stor del af fabrikationshemmelighederne<br />
knytter sig til elektrodernes<br />
katalytiske overflader.<br />
Hvor de næste skridt tages er svært at sige, bilindustrien<br />
eller kraftværkssektoren. Mange bilfabrikker<br />
har prototyper klar, men der er også<br />
kraft anlæg til salg. Begge dele er dog indtil videre<br />
alt for dyre. Følg med på nettet. I første<br />
omgang vil udviklingen måske drives frem<br />
af niche markeder såsom bærbar elektronik og<br />
de omtalte nødstrøms anlæg. Og anlæg i havnelig<br />
gende skibe, hvor elproduktionen kan ske<br />
lydløst i stedet for i ge neratorer drevet af de<br />
noget larmende skibsmotorer.<br />
På kort sigt vil jeg foreslå, at man i Danmark<br />
laver forsøg med reversible elektrolyse/brændselscelleanlæg,<br />
der kan fungere som stødpudeanlæg<br />
for den vekslende elproduktion fra vores<br />
vindmøller; strøm som vi nogen gange må sælge<br />
alt for billigt til udlandet. På endnu kortere sigt<br />
kunne man forsøge sig med reversible anlæg,<br />
der føder gas ind i naturgasnettet, når der er<br />
eloverskud og gasdrevet elektricitet ind i elnettet,<br />
når der er elunderskud. Transportsektoren<br />
kan eventuelt kobles på med brintgasbusser,<br />
sådan som man er i færd med i Malmø i Sverige<br />
og Reykjavik på Island.<br />
materiale end palladium, da det er lige så dyrt som guld.<br />
Yttrium kan bruges, men det er næppe heller billigt. I 2001<br />
begyndte et større forskningsprojekt støttet af Videnskabsministeriets<br />
program “Større Tværgående Forskergrupper”.<br />
Man har målt på magnesium og aluminium (som ikke er<br />
dyre) og vil også teste nye materialer, som aldrig før er<br />
blevet sat i forbindelse med brintlagring. Deltagerne er<br />
Risø, Aarhus Universiet, DTU, Haldor Topsøe A/S, IRD<br />
Fuel Cells og Danfoss A/S. I 2003 godkendte det amerikanske<br />
transportministerium en tank fra ChevronTexaco<br />
baseret på titanpulver. Tanken koster ca. 55.000 kroner pr.<br />
kg lagerkapacitet. En brintbil kører ca. 100 kilometer pr.<br />
kg brint. Bilindustrien mener at rækkevidden skal være<br />
minimum 500 km for en anvendelig bil. Også her er der<br />
brug for mere forskning.<br />
25
Change language