26.07.2013 Views

O l e T r i n h a m m e r - Fysik

O l e T r i n h a m m e r - Fysik

O l e T r i n h a m m e r - Fysik

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

24<br />

brændsels celle type, der på daværende tidspunkt<br />

var mindst udviklet og derfor åbnede størst mulighed<br />

for, at Danmark kunne omsætte forskningen<br />

i produktion på længere sigt. I 2003 vedtog<br />

man også at satse på PEM-celler.<br />

I 1995 opnåede man på RISØ at bygge en<br />

70-celle stak af SOFC-celler, der var konstrueret<br />

på en sådan måde, at cellerne var fordelt i 7<br />

stakke med 10 i hver. De var sammensat på en<br />

måde,­så­man­kunne­koble­én­eller­flere­stakkefra<br />

i til fælde af problemer. Kun de 50 celler<br />

kunne, da det kom til stykket, kobles til en stak.<br />

Til gengæld var maksimumeffekten fra denne<br />

stak 507 watt, hvilket man anså som tilfreds stillende,<br />

idet man opererede med et oprindeligt<br />

mål på 500 watt for hele stakken. Efter testen<br />

Figur 24a<br />

Model af pakketeknik i<br />

ældre RISØ­brændselscellestak<br />

(SOFC­type).<br />

Brint og ilt (luft) tilføres<br />

i lamel agtige strukturer,<br />

der kryd ser hinanden med<br />

elektrolytten imel lem. Luft<br />

kan så tilføres forfra (blå<br />

slange) til alle celler på<br />

én gang, mens brændsel<br />

tilføres fra siden (grøn<br />

slange).<br />

blev de enkelte dele undersøgt meget grundigt.<br />

Det viste sig, at celleforbindelsespladen krummer<br />

under driften. Det giver utætheder, så der<br />

slipper brint ind til katoden og luft ind til anoden.<br />

Det betyder, at brinten brænder i stedet<br />

for at indgå i den katalytiske reaktion ved elektroden.<br />

Der skulle altså forskes en del i forbedring af<br />

denne plades stabilitet, ligesom der lå et arbejde<br />

i at forske yderligere i tætningsteknikken for<br />

resten af cellen. I november 2001 kunne man<br />

starte forsøg med masseproduktion af en ny type<br />

celler­i­et­præpilotanlæg­i­samarbejde­med­firmaet<br />

Haldor Topsøe. Der opskaleres fra produktion<br />

pr. håndkraft. Man bruger sprøjterobotter,<br />

der pålægger elektroder og elektrolyt lagvis.<br />

Ved udgangen af 2002 lykkedes det at nå op<br />

på 400 celler om ugen. Søren Linderoth, Risø,<br />

skønnede i 2002 at de første handelsmæssigt<br />

anvendelige SOFC-anlæg vil være klar omkring<br />

2010. Til den tid kan det føre til mange højteknologiske<br />

arbejdspladser i Danmark, fordi Haldor<br />

Topsøe A/S kan forvente at blive en central<br />

aktør i den europæiske SOFC-produktion.<br />

Fremtid<br />

På langt sigt kan man forestille sig en bære dygtig<br />

elforsyning, uden brug af fossile brændsler,<br />

ved at kombinere brændselscelle anlæg med<br />

vindmøller og solceller. Når det blæser kan møllerne<br />

skaffe strøm, når det er lyst kan solcellerne<br />

levere, – og laves der overskudsstrøm i<br />

perioder, kan den bruges til elektrolyse af vand,<br />

hvorved man kan oparbejde en reserve af brint<br />

til vindstille og mørke perioder.<br />

På lidt kortere sigt kan man forestille sig opvarm<br />

ning af boliger med naturgas ved brændsels<br />

celler. Et 5 kW-anlæg, der kan levere den<br />

nød ven dige mængde varme og elektricitet til en<br />

almindelig husstand, vil fylde ca. det samme<br />

som et almindeligt fyr gør i dag. Den miljømæs<br />

sige gevinst er stor – ikke mindst fordi<br />

brændselsceller som tidligere nævnt ikke producerer<br />

NO x -gasser eller slipper svovl ud i<br />

nævneværdigt omfang.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!