Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 23a<br />
Mange bilfirmaer tilbyder<br />
allerede i dag biler med<br />
brændselsceller, hvor det<br />
er lykkedes at pakke det<br />
hele sammen under motorhjelmen,<br />
så bilen udefra<br />
ikke kan skelnes fra<br />
benzindrevne. Sådanne<br />
biler må betegnes som<br />
“overgangsformer”.<br />
Her ses til afprøvning<br />
en cellestak fra et dansk<br />
udviklingsfirma, IRD Fuel<br />
Cells A/S, Svendborg.<br />
Cellestakken er den sorte<br />
kasse midt i højre side.<br />
Resten er måleudstyr i<br />
bagagerummet på en<br />
Fi at.<br />
er én enhed. Til gengæld kan bilens øvrige<br />
kraftoverførsel forenkles betydeligt med “kørmedledning”princippet(drivebywire,sefigur<br />
34c). Elmotorer kan sættes helt ind i de trækkende<br />
hjul, og effekten fra cellerne overføres så<br />
med ledninger frem til hjulene i stedet for med<br />
mekaniske overføringsprincipper som tandhjulsgear<br />
og differentiale. Det giver en besparelse,<br />
som sammen med de sparede brændselsudgifter<br />
trækker den rigtige vej. Princippet er til dels<br />
kendt fra moderne tog, hvor der dog er gearing.<br />
Og måske vil fremtiden også tegne sig lysere<br />
for brændselsceller i biler af andre grunde.<br />
Miljøhensyn bliver mere og mere afgørende, og<br />
alleredenukenderviiDanmarkogflereandrelande<br />
til miljøafgifter, der skal regulere forbruget<br />
hen imod mere miljøvenlige energiteknologier.<br />
Så hvem ved?<br />
Figur 23b<br />
Verdens første 220 kW<br />
kraftvarmeværk med<br />
kombineret brændselscellegasturbine,SiemensWestinghouse.<br />
Brændselscellerne befinder<br />
sig i den hvide<br />
tryktank, mens gasturbinen<br />
ligger skult i den<br />
forreste del. I 2003 var<br />
der stadig problemer med<br />
konstruktionen.<br />
Sønderjyllands Højspændingsværk har i samarbejde<br />
med Naturgas Syd haft et 200 kW anlæg<br />
med fosforsyrebrændselsceller (PAFC) kø ren de<br />
på forsøgsbasis i Toftlund. Anlægget pro du cerede<br />
både elektricitet og varme. Virk ningsgraden<br />
startede på 42 % el og faldt efterhånden til 36 %.<br />
Man sendte el ud på det offentlige net og varme<br />
ind i fjernvarmenettet, idet man var kob let på et<br />
kulfyret fjernvarmeanlæg.<br />
Anlægget fungerede også som nødstrømsanlæg<br />
for fjernvarmeanlægget og kunne producere<br />
tilstrækkelig effekt til at trække pumperne i<br />
tilfælde af strømsvigt fra el-nettet. Faktisk er<br />
anvendelse som nødstrømsanlæg en lovende<br />
niche for brændselscelleanlæg. Cellerne og vekselretteren<br />
(konverteren, omsætter fra jævnstrøm<br />
til vekselstrøm) fungerede fantastisk godt på<br />
Toftlund-anlægget, men der blev med tiden<br />
problemer med hjælpegrejet (små plasticpumper,<br />
tærende rør). Tilsvarende har Kyndbyværket<br />
haft opstillet et anlæg, der benyttede sig af celler,<br />
der som elektrolyt havde smeltet carbonat<br />
(MCFC). Anlægget kunne give en total effekt<br />
på 7 kW. Det er ikke meget - men driften gav<br />
værdifulde erfaringer, der på længere sigt kan<br />
omsættes i en storskalaproduktion.<br />
Siden 1989 har man i den danske energiforskning<br />
satset mest på fastoxidbrændselscellen,<br />
SOFC. For det første menes denne brændselscelle<br />
at have det største potentiale til stationær<br />
elproduktion, og for det andet er det den<br />
23
Change language