26.07.2013 Views

O l e T r i n h a m m e r - Fysik

O l e T r i n h a m m e r - Fysik

O l e T r i n h a m m e r - Fysik

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

22<br />

Lidt historie<br />

Selve ideen i brændselsceller er næsten lige så<br />

gammelkendt som elektriciteten. Allerede i 1839<br />

observerede fysikeren William Grove, at når han<br />

havde elektrolyseret en opløsning af fortyndet<br />

svovlsyre med platinelektroder, kunne han måle<br />

en lille elektrisk strøm, efter at han havde koblet<br />

sin strømkilde fra. Ved den elektrolyse, som<br />

han selv havde sat i gang, udviklede han ilt og<br />

brint ved en spaltning af vand. En ganske lille<br />

mængde af de to gasser sad tilbage på hver sin<br />

elektrode efter forsøgets afslutning, og det, der<br />

forårsagede den elektriske strøm var, at iltmolekylet<br />

spaltedes under dannelse af to iltioner (der<br />

straks reagerede videre med syren i opløsningen<br />

under dannelse af vand) og brintmolekylet spaltedes<br />

under dannelse af to brintioner.<br />

Der gik lang tid, før nogen prøvede at lave reaktionen<br />

under så kontrollerede omstændigheder,<br />

at energien kunne udnyttes i stedet for at lave<br />

et ordentligt knald, som den gør ved antændelse<br />

af knaldgas. Adskillige forsøg strandede på tekniske<br />

problemer, og først da en englænder ved<br />

navn F. T. Bacon forsøgte sig med en celle,<br />

der som elektrolyt anvendte kaliumhydroxid i<br />

vandig opløsning, begyndte der at komme skred<br />

i den teknologiske udvikling. Hans arbejdstemperatur<br />

var 200 grader, og han tilførte sine gasser,<br />

brint og atmosfærisk luft, under et tryk på<br />

45 atmosfære.<br />

Det var dog rumforskningen, der for alvor gav<br />

brændselscellerne deres gennembrud. På rejse i<br />

rummet stilles der et væsentligt krav til rakettens<br />

drivmidler: Brændslet må ikke veje for meget<br />

i forhold til den energimængde, som det yder<br />

- for det koster også energi at transportere det<br />

nødvendige brændsel med sig. Brint har et højt<br />

energiindhold pr. kilogram, se tabel 6. Når man<br />

altså alligevel slæber en masse brint med til<br />

raketten, er det praktisk at bruge lidt af det til<br />

elproduktion i brændselsceller. Så kan man også<br />

drikke affaldet! Faktisk er det ved rumrejser<br />

sådan i dag, at den producerede vandmængde fra<br />

elsystemet indgår i “bagagen” som brugsvand<br />

for astronauterne – dermed sparer man nog le<br />

kilogram i oppakningen! I øvrigt må brændslet<br />

heller ikke forurene verdensrummet mere end<br />

højst nødvendigt. Dette indfries på bedste vis af<br />

brint, der ved forbrænding med ilt som eneste<br />

spildprodukt har vand.<br />

Forskning og teknologisk udvikling<br />

Forskningen i brændselsceller til dækning af<br />

civile behov lå stille nogen tid, men især i<br />

1990’erne blev den taget op igen - denne gang<br />

på grund af det stigende behov for energi og den<br />

voksende bevidsthed om forureningstruslen fra<br />

de mere traditionelle energiteknologier.<br />

For bilers vedkommende kom der gang i udviklingen<br />

omkring starten af det nye årtusind.<br />

Desværre er konstruktionen indtil videre dyr.<br />

Først og fremmest fordi teknologien ikke er<br />

modnet endnu, men også fordi cellestak og<br />

elmotor er to enheder, mens benzinmotoren

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!